Derfor rykker Enhedslisten

Siden 2007 er det gået frem for Enhedslisten. Partiet har professionaliseret deres kommunikation med brug af blandt andet vælgerundersøgelser, møder med politiske kommentatorer og markant brug af en politisk frontfigur i Johanne Schmidt-Nielsen. En del af opskriften på succesen, er ifølge presserådgiver Pelle Dragsted, at kommunikationen og retorikken, er ændret, samt at Enhedslisten brænder helhjertet for at være en del af det røde vinderhold ved det kommende folketingsvalg.

"Vil vi gå præcis lige så hårdt til en SF’er eller en socialdemokrat, som vi er gået til for eksempel Rønn og Hjort”. Sådan lød det fra Enhedslistens politiske ordfører i et interview med politisk-analyse.dk i januar måned. Og det ser ud til at virke. Partiet står til en fordobling, hvis der var valg nu.

Enhedslisten er gået stødt frem siden folketingsvalget i 2007, hvor partiet var inde i et selvforstærkende negativt forløb med næsten ingen medieomtale, og hvis der var medieomtale lød spørgsmålet ofte fra journalisterne: ”Hvorfor kan Enhedslisten ikke lukrere på SFs ændring af udlændingepolitikken”.

Tilbage i 2007 løb SF med det meste af den politiske og mediemæssige opmærksomhed med Villy Søvndal i front. Men nu er stemningen vendt i Enhedslisten og optimismen har for længst indfundet sig i både meningsmålinger, i medieomtale og i Enhedslistens politiske kommunikation.

Medlemsrekord
Den 8. juni slog Enhedslisten medlemsrekord i partiets historie med cirka 6000 medlemmer – en fordobling siden 2004, hvor partiet havde omkring 2500 medlemmer. På årsmødet i Korsgadehallen på Nørrebro i starten af juni, var politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skarp i mælet og understregede, at S og SF ikke blot skal regne med Enhedslisten som den adlydende ven, i stedet kan S og SF vente sig en kritisk vagthund der også kræver reel indflydelse på S og SFs politik. Det kræver dog at sammensætningen i folketinget sætter Enhedslisten i en afgørende og gunstig parlamentarisk rolle.

"Hvis Henrik Sass eller Ole Sohn går rundt og regner med, at Enhedslisten bare vil skrive under på hvad som helst, så er der et eller andet, de har misforstået", lød det fra den politiske ordfører i Korsgadehallen.

Men hvad er ellers forklaringen på Enhedslistens fremgang ud over at Enhedslisten balancerer fornemt som både kritiker og ven til SF og S?

En del af forklaringen skal blandt andet findes ved at Liste Ø har opsamlet utilfredse SF-stemmer i kølvandet på SFs drejning på udlændingepolitikken. Men det er langt fra hele forklaringen. Der er blevet lavet en konkret slagplan.

Vi har en plan
Tilbage i 2007 stod Enhedslisten i en lunken tilstand med fire mandater og et mediekorps der ikke var synderligt interesseret i liste Ø, samt et SF i massiv fremgang. Der måtte gøres noget, så i Enhedslisten greb til handling og lavede en trepunkts-plan, der skulle få det rødgrønne parti - der kom i folketinget tilbage i 1994 - tilbage på det politiske landkort.

"Enhedslisten ville være med på vindeholdet frem mod næste folketingsvalg. S og SF-alliancens succes og rød bloks fremgang i målingerne gav et ekstra rygstød til håbet om en ny rød regering. Men der måtte ske et eller andet, forklarer Pelle Dragsted.

”Når man er i en krise, er det enormt svært at komme ud. Der er brug for at man gør noget. Derfor besluttede vi os for at gennemføre en klar trepunkts-plan. Det første der skete var, at Johanne blev politisk ordfører, hun blev skubbet frem som frontfigur. Vi indledte dernæst et tættere samarbejde med Socialdemokraterne og SF, fortæller Pelle Dragsted og fortsætter:

”Det var en måde at vise vælgerne, at vi er en del af det hold der kan vinde det næste folketingsvalg. Og endelig begyndte vi, at prioritere skarpere rent politisk. I stedet for at skyde med sprede hagl, valgte vi tre temaer. Og det er de temaer, vi nu prioriterer benhårdt: økonomisk omfordeling, miljø og klima samt udlændinge og retspolitik”.

Ny måde at kommunikere på
Enhedslisten havde indtil beslutningen om at iværksætte tre-punkts planen ikke tradition for at benytte sig af strategisk kommunikation, personprofilering og professionel politisk kommunikation. Men det blev der ændret på med trepunkts-planen.

Partiet gennemførte for et par år siden en vælger-undersøgelse foretaget af frivillige sociologer for at korlægge hvem Enhedslistens vælgere egentlig var, samt hvad deres umiddelbare opfattelse var af Enhedslisten.

”En af de centrale udfordringer Enhedslisten stod overfor var, hvordan partiet blev opfattet ude blandt vælgerne. Det viste sig at flere vælgere opfattede os som et parti uden indflydelse – men dog med markante holdninger og principfaste meninger. Der var en opfattelse blandt de folk vi spurgte, om at vi var et principfast parti, men et parti der samtidig ikke havde indflydelse”, siger Pelle Dragsted.

Enhedslisten undersøgte derfor hvilke barrierer, og hvilke mærkesager partiet havde blandt vælger-korpset.

”Det viste sig, at vi var et meget bredt sammensat parti. Og det var så den udfordring vi tog fat på. Vi målrettede derefter igennem strategisk kommunikation arbejdet hen i mod, at blive et parti på venstrefløjen der søger mere indflydelse. Vi ville væk fra rollen som et alt-eller-intet parti”, forklarer Pelle Dragsted.

Og det har givet bonus. Enhedslisten står lige nu til en markant fremgang. I flere meningsmålinger står Enhedslisten nu til en fordobling. Fra fire mandater til mellem 8 og 10 mandater, ifølge Altingets oversigt over de nyeste meningsmålinger.

”Kriseramte partier siger altid: ”Vi skal være bedre til at fortælle om vores politik”. Men vi erkendte, at vi havde en krise - og gjorde noget. Vi stoppede op, og vi handlede på krisen, og siden er meningsmålingerne gået stødt fremad. Det giver jo positivt respit i medierne. Der kørte på et tidspunkt en masse historier i medierne om at, Enhedslisten ikke kunne lukrere på SFs højredrejning. Det gør der ikke mere", påpeger Pelle Dragsted.

En undersøgelse fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som Berlingske Tidende Politico har bragt viser at Enhedslistens kernevælgere primært er unge under uddannelse. 34 procent af Enhedslistens vælgere har en videregående uddannelse mod 45 procent i 2007. Desuden er Enhedslistens vælgeres uddannelsesniveau er faldet væsentligt.

41 procent af partiets vælgere har folkeskole eller gymnasial uddannelse som længst gennemførte uddannelse mod 33 procent i 2007. Andelen af studerende er dog også vokset markant fra 17 procent i 2007 til 23 procent i dag. Hver fjerde har en erhvervsfaglig uddannelse. 16 procent er arbejdere og 30 procent lønmodtagere.

Ni procent er arbejdsløse mod 14 procent i 2007. Enhedslisten har omtrent lige mange mænd og kvinder og gennemsnitsalderen er faldet til 47 år fra 50 år i 2007. 38 procent af vælgerne er mellem 18 og 39 år.

”Tidligere betonede vi ofte meget, at vi stod alene med et synspunkt, så folk kunne se, at vi var noget andet end de andre. Men dette var også med til at bidrage til et billede af Enhedslisten som meget marginaliseret, og vi var ikke en del af håbet om et nyt flertal i stedet for VKO. I dag gør vi mere ud af også, at fokusere på det der samler, og det vi vil opnå. Da S og SFs 2020-plan eksempelvis blev lanceret, ville vi nok for nogle år siden alene have fokuseret på alt det, vi ikke kunne lide i planen. Det har vi ikke gjort nu – i stedet for så siger vi: Det her er et godt forhandlingsoplæg – men der selvfølgelig nogle tidsler der skal luges ud, før vi kan stemme for planen. Så det er ikke Enhedslistens grundlæggende politiske holdning, der har ændret sig – det er mere måden, og hvordan vi betoner indholdet i den politiske kommunikation der har ændret sig”, forklarer Pelle Dragsted.

Væk med de forvaskede t-shirts
Enhedslisten klare mål er at repræsentere almindelige lønmodtagere i Danmark – og partiet består da også af almindelige lønmodtagere i Danmark.

”Enhedslisten skal også være et parti for mig, selvom jeg er skolelærer i Nordjylland eller arbejdsløs i Sydjylland. Det med at få en klar frontfigur i Johanne, tror jeg har været med til at vi kommer bredere ud. Det er noget med genkendelighed, og det er noget med identifikation. På venstrefløjen syntes nogle ikke så godt om at form og personer spiller en rolle, men hvis vi tænker os godt om, så ved vi jo godt, hvad det betyder, når vi eksempelvis ser på andre politikere, forklarer Pelle Dragsted.


En anden måde Enhedslisten kommunikerer mere strategisk end før i tiden er ved at inddrage medier og meningdannere mere proaktivt. Medierne har en betydning for, hvordan vælgerne opfatter Enhedslisten.

”Nu holder vi løbende møder med politiske kommentatorer og journalister, og hvis der er nogle misopfattelser hos dem, er det jo en hindring for at få vores politik ud. Vi er begyndt jævnligt at snakke med mediefolk omkring, hvad er vi for et parti, hvordan ser vores rolle i forhold til SF, og hvad vores rolle bliver efter et valg. Vi tog en runde med mange af de vigtigste kommentatorer om, hvad udfordringen var for Enhedslisten”, forklarer Pelle Dragsted.

”En banal ting, men politikerne i Enhedslisten er nu lidt pænere klædt i tv-debattene end de var for nogle år siden. Det er sjældent du ser en fra Enhedslisten i en forvasket t-shirt, og man kan sige det er et udtryk for at nogle af de ”særheder”, der ikke har nogen politisk betydning, dem er vi ikke så bange for at kigge på mere. For Enhedslisten har det altid været vigtigt at sige: Det er indholdet der er vigtigt. Derfor skal vi ikke være så bange for at pille ved formen, fordi hvis den står i vejen for, at vi faktisk kommer igennem med det indhold, vi gerne vil”, slutter Pelle Dragsted.

Interview med Johanne Schmidt Nielsen

Reportage fra Enhedslistens årsmøde 2011

Læs mere om
Enhedslistens nye brug af personer på valgplakaterne i B.T.

Enhedslistens mandat-antal ved folketingsvalgene fra 1994 til 2007

1990: 0
1994: 6
1998: 5
2001: 4
2005: 6
2007: 4

Fakta om Enhedslisten

-Partiet blev dannet i 1989 i kølvandet på murens fald. I starten var der tale om et valgteknisk samarbejde mellem VS, DKP, SAP og KAP.

-Enhedslisten fik i 1994 sit første principprogram kaldet ”Et rødt grønt alternativ”

-Enhedslisten bygger grundlæggende på ideen om et socialistisk samfund ud fra en national dansk opfattelse af socialismens væsen, men kan ikke siges at repræsentere en sammenhængende socialistisk ideologi.

-Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand, men ledes i stedet kollektivt, dog er Johanne Schmidt-Nielsen politisk ordfører. Enhedslisten har ingen egentlig ungdomsorganisation, men henviser på deres hjemmeside til Socialistisk UngdomsFront, som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.

- Den 8. juni 2011 havde partiet cirka 6.000 medlemmer – det er over en fordobling siden 2004.

Kilder: Dansk Politik fra A-Å(Kaare R. Skou), Wikipedia, Berlingske Tidende Politico, Enhedslisten.dk.

Foto: Mikael Kristensen

Kommentarer