Akademikere sætter sig på Folketinget

En ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget.

Af de opstillede kandidater, der fik plads i Folketinget havde 15,5 pct. en ikke-akademisk uddannelse, mens 31,5 pct. havde en akademisk uddannelse. skriver Cevea i analysen.

Af de 804 opstillede folketingskandidater, havde 45 pct. en akademisk uddannelse.

Læs analysen fra Cevea her


Kilde: www.cevea.dk

Derfor har politikeren brug for medierådgivere

Den omfattende medieeksplosion har medført en markant stigning i antallet af nye medieplatforme over de seneste 10 år. Det har øget kravet til at politikere skal være tilstede 24/7. Det kræver at politikere omgiver sig med medierådgivere til at navigere i det komplekse mediehav. Utallige mediehenvendelser stjæler tid fra det politiske rugbrødsabejde, samråd, forespørgsler og lovarbejde. Spindoktoren og pressemedarbejderen har sin legitime berettigelse i et mediedemokrati på nyhedsspeed - og med stadig større interesse for politikernes privatliv.

Af Mikael Kristensen

Det blev i dag besluttet af et enigt folketing, at der skal iværksættes et serviceeftersyn af spindoktorenes arbejde i kølvandet på de seneste ugers spin-debat.

Det kan derfor være på sin plads med et udførligt overblik over hvordan og hvorfor politikerne har behov for disse sagnsomspundne medierådgivere, samt hvilke krav der stilles til den moderne politiker, der forventes at kunne navigere i medierne hjemmevant og på en troværdig måde.

Magtudredningen konkluderede i 2003, at bekymringen om et demokrati og en offentlighed i forfald var ”stærkt overdrevne”. Magtudredningen punkterede mange af de mest udbredte forfaldshistorier om offentligheden der også på det tidspunkt fyldte debatten. Det er ikke første gang debatten om spindoktoriet løber med den offentlige dagsorden.

Udredningsarbejdet kom frem til en række ret optimistiske konklusioner om en dansk befolkning, der grundlæggende ”er stærk, kompetent og selvbevidst” i forhold til medierne og demokratiet, som det hed sig i udredernes afsluttende rapport.

Men de kom dog også frem til ”nogle bekymrende udviklingstræk” i forholdet mellem medierne og det politiske system. De nåede frem til to overvejende problemer i forholdet mellem medier og politikerne.

Mediernes adgangs – og indholdskrav truer kvaliteten af den politiske proces og medierne formidler ofte et forvrænget og mangelfuldt billede af de politiske processer.

Medierne har sideløbende med, at offentligheden har ændret sig til at bestå af stadig flere suboffentligheder, splittet sig op i underliggende medieplatforme med IPad’s, nyhedssites, app’s og niche TV-stationer, der tilpasser og målretter sig mod markant forskellige segmenter i befolkningen med hver deres individuelle kommunikationsbehov, forståelses-horisonter og karakteristika.

Der således en efterspørgsel efter forskellige medieprodukter i befolkningen alt efter om man er 30 +, 65+ eller om man bor i Rungsted, Randers, Sydhavnen eller Slagelse. Om man spiser øko-pesto eller øllebrød.

Politisk kommunikation via medierne kan altså i lang højere grad end tidligere finde sted i mange forskellige medier. Og de politiske budskaber skal nu sendes effektivt ud til forskellige segmenter i befolkningen modsat ”de gode gamle dage” med en partipresse og monopol-tv, hvor man spredte det samme budskab fra den samme "scene" i forsamlingshuset. Her sad både direktør Varnæs og Grisehandler Larsen og kunne modtage de politiske budskaber fra de opbænkede stole på samme facon.

Men forsamlingshuset er dødt, partipressen er død, ølkassen er sendt retur, og medierne består nu af en masse små "medie-forsamlingshuse" med hver deres koder, sprog, målgrupper og temaer. Nogle steder er elitære, andre folkelige og så videre. Tag blot et kig på www.conzoom.eu, og se hvor forskelligt Danmark er sammensat befolkningsmæssigt.

En medieeksplosion
Medieforskerne Blumler og Kavagnagh har karakteriseret medieudviklingen i offentligheden som en ”medieeksplosion”.

Medieeksplosionen vedrører både mediernes form og indhold. Blumler og Kavagnagh taler om det de kalder en ”centrifugal diversifikation”, der har betydet at massepublikummets tidsalder er forbi – altså monopolets død med andre ord.

Med flere kanaler og medieplatforme i offentligheden, er det blevet muligt for politikerne, at målrette den politiske kommunikation, så den passer helt specifikt til forskellige modtagere, aktører, identiteter, fysiske steder og tidsrum.

”Talerstolen hævede engang en politiker op og væk fra folket – både bogstaveligt og symbolsk. Kameraet bringer nu politikeren tæt på folkets undersøgende blik”. Sådan har medieteoretikeren Joshua Meyrowitz understreget, hvordan moderne politik kan kategoriseres nu om stunder.

Dækningen af det politiske stof er i medierne gået fra en politisk partipresse med et firebladssystem, hvor hver enkelt politisk holdning var repræsenteret. Der er nu i stedet tale om en dækning af det politiske stof, som er langt bredere og mere segmenteret.

Den moderne politiker må nu konstant vedligeholde sit image og omdømme ved jævnligt at optræde i medierne der nu spænder over en bred kam af kanaler, målgrupper og platforme. Politikerne skal beherske mediernes måde at arbejde på og de kommunikationsformer, der kræves af medierne. Skal Thorning vælge Alt for Damerne eller Det Nye Talkshow? Hvem ser hvad hvornår, hvad skal siges hvornår? Og hvordan skal jeg se ud? Form og indhold hænger sammen, og det skal politikeren rådgives om, hvis politikeren også skal have tid til at være velforberedt og belæst til samråd, være i salen, udvikle politik, læse rapporter osv.

”Jamen, det er alt for meget form og alt for lidt indhold”, vil en kritiker råbe i hylekoret af forudrettede idealister, som så derefter ofte selv er den første der kommenterer kritisk på hvorfor Khader dog sveder så meget, eller hvorfor Løkke ”har den skjorte på” og taler ”så sjovt”.

Form og indhold hænger uløseligt sammen, og en politiker er og bliver lige meget form som indhold – ligesom i alle andre af livets forhold hvor mennesker indgår i interaktion og kommunikation.

De 15 minutter en statsminister er med i et lørdagsunderholdnings-program og er indrammet i 35-tommer på tv'et ude i stuerne, ja der bliver der kommenteret og peget fingre: højde, drøjde, udtale, øjne, hår og hoved diskuteres lystigt ved kakkel-borderne.

Spørgsmålet er så: Er det ikke helt naturligt at politikeren i rampelyset får gode medieråd og medievejledning. Tænk, hvis du selv havde 2 millioner vælgere, der stod på spring til at dømme dig, din politik og hver en lille kropslig bevægelse?

Der er i takt med den stadig mere komplekse medieverden og stadig flere suboffentligheder (segmenter) afsat stadig flere ressourcer til professionel politisk kommunikation, og til de særlige rådgivere - de såkaldte spindoktorer. Og det er helt naturligt.

I 1996 bevilgede Folketinget flere ressourcer, så de politiske partier kunne opruste kommunikationsindsatsen (den såkaldte ”Olsen-plan”) som folketingets formand Erling Olsen iværksatte, som en direkte konsekvens af det stigende mediepres der er på politikerne.

Læs mere om "Olsen-planen" her

Olsen-planen betød blandt andet en styrkelse af sekretærer og rådgivningshjælp til folketingets medlemmer og parti-grupper. Betænkning 1443 fra 2004 om embedsmænds rådgivning og bistand bekræfter, at antallet af de særlige rådgivere er steget de seneste år, og den nye S-R-SF-regering har ligeledes efter ny regeringsdannelse 3. oktober i år oprustet antallet af særlige rådgivere i forhold til VKO –regeringen med hjemmel i betænkning 1443.

Læs mere om betænkning 1443 her på Finansministeriets hjemmeside


Tillid og troværdighed
Den stigende professionalisering af den politiske kommunikation - det som i daglig tale omtales som spin - har været en langstrakt proces, som har indtaget dansk politik med spæde skridt i slutningen af 1990erne med udgangspunkt i professionaliseringen i specielt Storbritannien.

I 1990erne moderniserede Labour-partiet med Tony Blair i spidsen det britiske arbejderparti parti til, at være mere i pagt med tiden, professionalisere og målrette kommunikationen til vælgerne. Labour sejrede blandt andet på baggrund af dette stort over den borgerlige fløj i 1997.

Spindoktoren og strategen Philip Gould, der dengang blev anset for at være arkitekten bag New Labour og Blairs kommunikative succes, skrev senere spinbogen The Unfinished Revolution. Gould rettede i bogen et fokus på nøglebegreberne tillid og troværdighed, som han mente var de essentielle egenskaber, som den moderne politiker for alt i verden måtte besidde.

"Trust is the vital ingredient of modern politics, and it is also the most elusive: hard to win, almost impossible to get back once lost. People have stopped trusting politicians, they have become increasingly skeptical, they feel alienated and disconnected. To win trust we will need new and different ways of communicating", som Gould påpegede tilbage i 1998.

De fleste partier og politikere i den vestelige del af verden, benytter sig nu i stor stil af professionel politisk kommunikation, eksterne analyser og bistand fra reklamebureauer for at styrke tilliden og troværdigheden.

I Danmark har alle partier Enhedslisten over Dansk Folkeparti, nu massivt fokus på politisk marketing. Som Kresten Schultz Jørgensen fremhævede i bogen Magt & mirakler fra 2004, så er det for længst blevet legitimt, at benytte sig af de kommunikationsredskaber, vi kender fra reklame- og marketingsverdenen i det politiske liv. Enhedslisten bruger vælgerundersøgelser, SF bruger fokusgrupper og det samme gør resten af partierne.

Læs interview med Enhedslistens pressechef Pelle Dragsted om politisk kommunikation i Enhedslisten

Tidligere spindoktor Rasmus Jønsson og nu politisk kommentator, taler i bogen Politisk journalistik og kommunikation – forandringer i forholdet mellem politik og medier, om at man er gået fra det han kalder en præmoderne fase i 1950erne og 1960erne, hvor politisk kommunikation tog form af propaganda og var kortsigtet og ad-hoc præget, til en moderne fase, hvor politisk kommunikation i 1970erne og 1980erne med TVs massive indtog, gav en stigning i valgforberedelserne, central styring af partierne, fokus på massemedierne og en mere reklamemæssig tilgang til den politiske kommunikation.

Op igennem 1990erne og indtil nu befinder vi os i det, Jønsson kalder den postmoderne fase, hvor der føres valgkamp i medierne mellem hvert valg. Her danner målgruppeanalyser, fokusgrupper samt marketingsorienteret politisk kommunikation rammerne for den politiske kommunikation. Den interpersonelle kommunikation mellem politikere og vælgere er i den postmoderne fase udskiftet til fordel for målrettet politisk kommunikation, der når ud til vælgerne via massemedierne. Altså væk er forsamlingshuset og ølkassen, og istedet er medierne stedet hvor politik debatteres og kommunikeres.

Den britiske medieforsker Brian McNair har andetsteds understreget, at massemedier, som TV og aviser, nu er det primære værktøj, som politikerne bruger til at formidle deres politik. Kampen føres nu i stedet i medierne og ikke som før primært i Folketingssalen og forsamlingshuset. Derfor er der brug for rådgivere til hvordan medierne arbejder og helt basalt: Hvilke medier findes der, hvordan arbejder de, hvem læser mediet, hvem er målgruppen? Helt legitime grunde. Thorvald Stauning ville også gerne vide om han som landsfader eller statsminister skulle tale i Hellerup Borgerforening eller Sydhavnens håndværkerlaug? Mediet er blot blevet det nye forsamlingshus, der skal findes vej til hver eneste dag, hver time, hvert minut. Der skal ringes, koordineres, planlægges. Og det skal der folk til at gøre: Pressemedarbejdere, rådgivere, spindoktorer, kommunikationsfolk. Så kan politikerne koncentrere sig om at læse beslutningsforslag, paragraf 20-spørgsmål og politikudvikle.

Politikere som Thorning, Løkke, Sass,Troels Lund og andre politikere
har kort sagt deres primære kontakt med vælgerne igennem medierne,
og mandaterne skal skaffes igennem medierne. Derfor må politikerne konstant være i
mediernes søgelys – specielt i en valgkamp for at blive genvalgt. Og det kræver ressourcer fra mediekyndige folk.

Politikerens mediesynlighed
”Synlighed er for en politiker, hvad ilt er for levende organismer”. Sådan beskriver medieforskeren Stig Hjarvard det forhold, at nutidens moderne politikere har brug for optimal synlighed i medierne for at kunne styrke deres politiske platform og kampen om vælgerne.

Stig Hjarvard påpeger, at den institutionelle magt er skrumpet betydeligt ind til fordel for mediemagten. Evnen til at kunne formulere sig præcist er blevet et sikkert adgangstegn til medierne, postulerer altså Hjarvard.

Hvor tidligere tiders politikere trygt kunne støtte sig på partier og vælgerforeninger i baglandet, ja så skabes og vedligeholdes magten nu ved hjælp af den synlighed, der kan mønstres af politikerne i medierne. Magten ligger i medierne, og den symbolske magt, som politikeren besidder, skal løbende reproduceres og opretholdes via medierne, for at politikeren kan beholde sit folkelige mandat og blive genvalgt.

Der er dog også en del skepsis over for det enorme fokus på politikerens performance og selskabelighed i medierne. Valgforsker Johannes Andersen påstår i en artikel tilbage fra 2007 under titlen ”Politikken der blev væk” i magasinet Ræson, at der er en følsom grænse for politikernes optræden: ”For meget plat (...) kan ødelægge troværdigheden, og for lidt kan ødelægge indtrykket af folkelighed”.


Politikeren som celebretie
Den britiske medieforsker Eric Louw har fremhævet, at politikeren er blevet en slags celebretie, der skal kunne reducere komplekse politiske problemstillinger til simple one-liners og fængende sætninger for at tiltrække vælgerne og brænde igennem i medierne.

Louw mener, at den politiker, der klarer sig bedst i den moderne politiske kommunikation, er den medievenlige politiker, der kan bearbejde, konstruere og kreere sig et publikum både ved at benytte humor samt eksempelvis forståelse for vælgernes håb og frygt. Den moderne mediepolitikere benytter eksempelvis humor på publikum til at opnå en effektiv kommunikation til vælgerne, som så udmønter sig i potentiel opslutning til politikeren.

"Some politicians ”work” their audiences better, have a more effective rapport with the ”folks” (…) Politics, like popular culture, is about creating an ”audience”, and people who will laugh at their jokes, understand their fears, and share their hopes", som Louw postulerer.

Stig Hjarvard taler ligefrem om at politikerens synlighed fungerer som en
form for grundlæggende kapital, som politikeren oparbejder i mediebilledet og dermed i offentligheden. Hjarvard definerer det med begrebet ”synlighedens kapital”.

Medieforsker John B. Thompson, der har skrevet bogen Den politiske skandale mener ligesom Hjarvard, at politikere, der udøver symbolsk magt i medierne, trækker på forskellige resurser som eksempelvis rådighed over informations - og kommunikationsmidler. Den opbyggede prestige, anerkendelse, respekt og det omdømme, der tilgår politikeren i medierne og offentligheden, kan ifølge Thompson dog pludselig blive kraftigt beskadiget ved eksempelvis uforudsete ”forseelser, fejlskøn og forskellige former for mindre fejl”. Politikeren må således konstant holde sig på dydens smalle sti, og må samtidig være særligt agtpågivende ved ikke at begå fejl. Hvilket Sass-sagen og Troels Lund Poulsen-sagen er aktuelle eksempler på.

Det man kunne kalde en selvopretholdt mediecyklus, hvor synlighed og politisk magt er gensidigt afhængige af hinanden kan dog understøttes af at politiske berømtheder også fremtræder betydningsfulde, fordi medierne konstruerer dem til at være noget betydningsfuldt og interessant. De politiske berømtheder er i medierne, fordi offentligheden er interesserede i dem, men offentligheden er netop ekstra interesseret i politikerne, fordi medierne har konstrueret en interesse for dem:

Som Eric Louw skriver i ”Media and Political Process” fra 2005:

"Celebreties appear important because the media make them important. They are in the media because the public is interested in them; but the public is interested because the media generate the interest".

Det private bliver offentligt
Den moderne politiker, der benytter sig af medierne, har samtidig rykket grænserne mellem, hvad der kan karakteriseres som den offentlige og den private person. Der
er tale om, at det offentlige og private område er smeltet sammen. Backstage, frontstage og middle-region er smeltet sammen.

Backstageområdet er kendetegnet ved at foregå bag kulisserne og udgør et privat sted, hvor politikeren har et fristed. Frontstage-området er derimod kendetegnet ved en rollestyret adfærd med fuld bevidsthed om tilstedeværelse på den offentlige scene Backstageområdet er i den postmoderne medietidsalder rykket længere ind på front-stage området, og der er således skabt en mellemscene, hvor politikeren kan optræde som lige dele offentlig og privat person. Det som medieteoretikeren Joshua Meyrowitz senere hen har kaldt for middle region-området.

Middle region er et sted med blandede roller der udgøres af både en offentlig og privat information. Der er ifølge Meyrowitz skabt et offentligt/privat rum, hvor politikere således kan kommunikere, som både den offentlige og den private person i medierne. Politikerne kan dermed drage kontant nytte af det mere indgående offentlige blik på personen bag politikeren, der opstår i Meyrowitz' middle-region

Eksempelvis er en politiker i tv aldrig kun minister, oppositionspolitiker eller borgmester, men et menneske med en bestemt hårfarve, tøjstil, alder og kropsholdning. Og igennem sin gestik, mimik og blikretninger afgiver han eller hun konstant en information til seeren om forhold, der intet som helst har at gøre med det politiske indhold, der tales om: er politikeren nervøs, overlegen, ligeglad, charmerende, frastødende. Det har politikerne særlige rådgivere og kommunikationsuddannede folk til at hjælpe med at optimere.

Selskabelig samtale
Den britiske medieforsker Paddy Scanell har opstillet fem kendetegn ved det audiovisuelle medie som den medievenlige politiker bør kunne mestre for at få det maksimale ud af sin tv-medvirken - og det kræver sin politiker at leve op til de krav:

For det første taler Scanell om, at kommunikation på tv er et middel til at have det rart sammen. Samtalen er i centrum. Det er den, der er vigtig. Politikeren ”skal ikke holde tale, men samtale; ikke agitere, men konversere”

For det andet mener Scanell, at oprigtighed og det at fremstå ærlig og ikke-taktisk har stor værdi i det audiovisuelle medie. Scanell påpeger, at udsagn i medierne skal minde om bekendelser – altså virke ærlige og dybtfølte.

For det tredje mener Scanell, at politikeren i det audiovisuelle medie skal kunne formidle begivenheder og små dramaer. Det er vigtigt ikke at kede sit publikum. Indholdet bør også have spændende detaljer som appellerer til seerne.

Et fjerde krav som det audiovisuelle medie stiller til politikeren er kravet om autenticitet. Jo mere ægte og nærværende, jo bedre. Et femte og sidste bud på hvad der gør sig godt på tv er reglen om, at politikeren bør være selskabelig. Ifølge Scanell gælder det for den medieeksponerede politiker om at tale sig ind i hverdagslivet på en selskabelig måde. Men kommunikator bør foruden at kunne konversere også kunne overbevise publikum.


Alle disse krav til den moderne politiker kræver at politikeren bliver rådgivet og har dygtige kommunikations og mediefolk omkring sig, der har forstand på mediernes præmisser, koder og kriterier.

Politiske ledere fra Churchill over Clinton til Obama har til alle tider haft eksperter og rådgivere der har kunnet levere rådslagning på alt fra krig, olie, sundhed og geopolitiske problematikker. En god leder har altid haft gode rådgivere på de politiske områder.

Derfor har den politiske leder også brug for solid eksptertbistand på medieområdet og dermed være med til at formidle politikken forståeligt for de brede vælgermasser.

Det styrker demokratiet at statsministeren kender Facebook, ved hvad Twitter er, forstår Anders Lund Madsens programformat og kender forskel på TV2 News og Weekendavisens kriterier, og har folk der ved hvem, hvad og hvor om medierne. Medarbejdere der arbejder professionelt med strategi, kommunikation og målgruppeanalyser.

Derfor er der brug for medierådgiveren, den særlige rådgiver, spindoktoren og pressemedarbejderen nøjagtig som der er brug for eksperter og know-how på alle andre områder. En moderne politiker skal navigere i det medierede forsamlingshus hver dag.

Det kræver sit af politikeren - og af medierådgiveren. Og de skal selvfølge altid overholde loven, reglerne og demokratiets spilleregler.

Foto: Mikael Kristensen

Litteratur:

Loftager, Jørn (2004)
Magtudredningen – politisk offentlighed og demokrati i Danmark
Aarhus Universitetsforlag, Århus

Blumler, J.G. & Kavagnagh, D. (1999)
“The Third Age of Political Communication: Influences and Feaures”
Political Communication 16, 209-230

Jørgensen, Kresten Schultz (2004)
Magt og mirakler – om massekommunikationens umuligheder
Forlaget Høst, København

Hjarvard, Stig (1999)
”Politik som mediemontage. Om mediernes forandring af den politiske kommunikation”
Den demokratiske udfordring. Jørgen Goul Andersen & et al
Hans Reitzels forlag

Hjarvard, Stig (2005)
”Den personliggjorte politik”
Det selskabelige samfund – essays om medier mellem mennesker. Stig Hjarvard
Forlaget Samfundslitteratur, København

Hoff, Jens og Storgaard, Kresten (2005)
”Offentlighed, demokrati, netværkssamfund og Internet. En teoretisk skitse”
Informationsteknologi og demokratisk innovation – borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring. Jens Hoff & Kresten Storgaard (red.)
Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C.

Jønsson, Rasmus, Peter Bro, Ole Larsen (2006)
Politisk journalistik og kommunikation – forandringer i forholdet mellem politik og medier,
Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C.

Louw, Eric (2005)
Media and Political Process
SAGE publications, London

Johanne Schmidt Nielsen kåret som årets Idealist

Årets Idealist 2011 blev i dag kåret af tænketanken Cevea, og valget faldt på Johanne Schmidt Nielsen, politisk ordfører i Enhedslisten.

Tænketanken Cevea kårede endnu engang Årets Idealist. Det skete i samarbejde med Huset i Magstræde og analyseinstituttet Interresearch i dag. Tidligere vindere af prisen er Søren Pind, Hans Jørgen Bonnichsen og Vibe Klarup Voetmann. Lidt over 1000 tilfældige danskere stemte på kandidaterne, og 1/3 del faldt på Johanne Schmidt Nielsen, det skriver dr.dk.

”Det er vigtigt at få idealismen tilbage i dansk politik. Det idealistiske udgangspunkt for politikken må ikke træde i baggrunden for flygtige meningsmålinger. Men lige netop det er en tendens, som er blevet forstærket. Det udvander den politiske debat og kan på sigt føre til politikerlede. Og det vil være en trussel mod demokratiet”, siger Kristian Weise, direktør for Cevea i en pressemeddelelse.

I en ny Cevea-meningsmåling foretaget af Interreseach taler tallene også deres klare sprog. 75 pct. af danskerne mener, at for mange politikere tilpasser deres politik efter meningsmålinger. Kun 9 pct. er uenige eller meget uenige i udsagnet.

”Det er vigtig for os at værne om idealismen. Det gør vi med Årets Idealist 2011. Idealismen skal stå stærkt, klart og tydeligt, så vi ikke farer vild i politikken. Vi har i den grad brug for idealisten som forbillede”, påpeger Kristian Weise.

Årets idealist vælges af et tilfældigt udsnit af den danske befolkning. En gruppe af meningsdannere, bl.a. Bo Lidegaard, redaktør for Politiken, og Lizette Risgaard, næstformand for LO, har nomineret dem, de fem personer, som danskerne skal vælge mellem.

I tilfældig rækkefølge var de fem kandidater: Forfatter og samfundsdebattør, Carsten Jensen, journalist og kanalredaktør, Mikael Bertelsen, landssekretær for Ungdommens Røde Kors, Rasmus Grue Christensen, journalist og debattør, Lars Olsen, og altså politisk ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

Kilde: Cevea.dk og dr.dk

Presset pressemøde - når krisekommunikation slår fejl

Løkkes performance på dagens pressemøde skulle have være staged professionelt. Løkke kunne med fordel have arrangeret pressemødet i mere rolige omgivelser og været 100 % velforberedt. I stedet står befolkningen tilbage med et indtryk af, at der er mere at komme efter.

Krisekommunikation og den undskyldning der ofte følger med i spegede sager kan koges ned til tre simple udsagn som personen i krisen kan benytte sig af:

"Jeg gjorde det ikke". "En anden gjorde det". "Jeg gjorde det".

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen valgte i dag den miderste model ved pressemødet kl. 14.00, hvor en horde af journalister udspurgte en presset V-formand. En anden gjorde det - og jeg gjorde det ikke. Det var det faktum danskerne i dag stod tilbage med.



Løkke kunne have isoleret sagen i dag til udelukkkende at omhandle tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og særlig rådgiver Peter Arnfeldt. Men ved at svare vredt, aggressivt og med journalisterne helt oppe i hovedet, fremstod Løkke utroværdig. Som om at han skjulte noget.

Specielt ét aggressivt udfald mod TV2s Henrik Qvortrup, der gik på at Qvortrups mikrofon "rystede" samt at Qvotrups spørgsmål var "tomt", virkede både kejtet, malplaceret. Lidt som om Løkke følte sig meget presset af helt banale spørgsmål i sagen.

Kameraet bringer politikere tæt på folkets blik

Det betyder noget hvordan en oppositionsleder tackler et pressemøde i den tunge kategori der hedder "krisehåndtering".

Medieforskeren Joshua Meyrowitz postulerede i 1980'erne:

"Talerstolen hævede engang en poli­tiker op og væk fra folket – både
bogstaveligt og symbolsk. Kamera­et bringer nu politikeren tæt på fol­kets undersøgende blik" (No sense of place", 1986)

Og Løkke kom helt tæt på det undersøgende blik og fejlede i sin krisehåndtering i dag.

I bagklogskabens lys burde Løkke sammen med Venstres Pressetjeneste og de nærmeste kommunikationsfolk have staged begivenheden mere solidt og slagkraftigt. Det kunne have betydet en langt mere stilsikker krisehåndtering, og dermed signaleret at V-formanden havde sagen under kontrol og var en mand med styr på sagerne.

Det fremstod i dag som om der var "noget at komme efter". Når Løkke enten ikke svarede eller angreb præmissen for diverse journalisters spørgsmål.

Når man som oppositionens leder indkalder til et pressemøde i en så stor sag, der har så tung kaliber og massiv bevågenhed - en sag der potentielt kan ende i en rigsretssag og ramme helt centrale V-folk - ja, så virker det ikke kommunikativt stringent, at man som øverste CEO og leder for landets største parti stiller sig op med ryggen mod muren i et mørkt, dunkelt rum på Statens Museum for Kunst.

Det virker kluntet og amatøragtigt.

Med mindre Løkke og de nærmeste råsgivere bevidst har tænkt, at Løkke som partileder måske på denne måde ville fremstå som et sønderskudt offer overfor en sulten presse. Men det ville være et fejlskud af dimensioner, at bruge dette offer-greb rent kommunikativt i en så alvorlig en sag hvor pilen peger mod Løkkes allernærmeste kollegaer. Troels Lund Poulsen var en af Løkkes allernærmeste allierede og blev sammen med Søren Pind og Peter Christensen omtalt som Håndlangerne ved Løkkes sidste regeringsrokade da Løkke sad ved roret. I øvrigt var Lund Poulsen også en del af VK-regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Staged som statsmand
Ved istedet at have staged sit pressemøde, eksempelvis ved at sidde ved et langbord og med pæn afstand til journalisterne kunne V-formanden have signaleret klart og tydeligt, at han skam tager sagen meget alvorligt "på statsmands niveau", og samtidig understreget, at han befinder sig langt, langt væk fra sagens kerne - Troels Lund Poulsen og de ulovligheder der muligvis er begået af dennes rådgiver.

Løkke kunne med fordel på et staget pressemøde have prikket journalister ud og svaret mere roligt, givet sig godt tid. I stedet væltede journalisterne over hinanden, Løkkes øjne flakkede og han angreb TV2's Henrik Qvortrup for at have "en mikrofon der rystede". Det er sjældent en god íde at lægge sig ud med hele pressekorpset. Noget som LA's Anders Samuelsen uden held har forsøgt op til flere gange.

Løkkes desperate angreb på journalisterne kom uhæmmet trods det at ex. Qvortrups relevante og helt igennem legitime og fair spørgsmål der gik på om Løkke havde deltaget i V-møder, hvor Thornings skattesag havde været på dagsordenen. Det var uprofessionelt og kejtet, at Løkke ikke havde et klart og præcist svar på det helt centrale spørgsmål i sagen. Det burde han og rådgiverne havde forberedt sig intenst på - og skudt af som en papegøje når at sige "Goddaw".

En proaktiv staged aktivitet kunne selvfølgelig ikke have forhindret at journalisterne stadig ville stille yderst kritiske spørgsmål til sagen.

Men ved at rammesætte pressemødet og være 100 % velforberedt, altså ved at have staged seancen, kunne Løkke have minimeret de ekstremt dårlige tv-billeder samt de kaotiske spørgsmål som hamrede imod ham, og var med til at rammesætte begivenheden i bedste "skandale-stil".

De fleste folk ude i stuerne bider ikke mærke i om Løkke selv tog initiativ til det spartanske pressemøde eller om han var blevet "fanget" af journalisthorderne på Statens Museum for Kunst eller på Folketingets lange gange. Han kunne med fordel i en mere officiel lejet sal have budt velkommen til pressemøde. Det ville være professionelt.

Vælgerne husker nu istedet en vildt jaget V-formand, der vrissede af journalisterne og virkede aggresiv og i defensiven på de helt afgørende spørgsmål om møder, og om hvor meget Løkke selv er fedtet ind i skatte-sagen. Hvis man var forvirret, er man blevet endnu mere forvirret. Og det er ikke meningen med krisehåndtering og klar kommunikation.

Løkkes performance kan vise sig at sætte negative fodafryk langt ind i mediedækningen fremover for Venstre, hvis det viser sig, at der er fejet noget ind under skatte-gulvtæppet når en undersøgelseskommisionen går i gang med afhøringerne.

Hvis centrale V-folk eventuelt har drøftet Thornings skattesag, og dermed forsøgt at påvirke afgørelsen hos SKAT København, så skal vi helt tilbage til Tamil-sagen i 1980erne eller Alberti-sagen fra 1908 hvor P.A. Alberti lavede svindel for millioner for at finde lignende eksempler på uhørt magtmisbrug.

Så vil de billeder, der i dag blev optaget af Løkke på landet tv-kanaler og framede Løkke som "aggressiv" køre i loop igen og igen. Men selvfølgelig kun, hvis der er fugls føde på sagen.

De billeder og den perfomance Løkke leverede i dag, vil kunne få samme ikoniske status som Schlüters berømte ord om "at intet er fejet ind under gulvtæppet". Eller vil blive vist igen og igen som den unge dynamiske og fremadstormende Anders Fogh, der blev jagtet på rundt trapperne i Skatteministeriet i 1992.

Men det vil tiden og undersøgelserne vise.

Se jagten på Fogh fra 1992:


Foto af Lars Løkke Rasmussen:
Mikael Kristensen

Afsløring: Arbejdsomme Troels slår søm i

SJOV OG HALLØJ

Hvor gemmer Troels Lund Poulsen sig mon henne? B.T. har forsøgt at få fat i den tidligere skatteminister i hjemmet på Midtsjælland. Under overskriften "Intet spor af Troels Lund Poulsen" rappoterer B.Ts udsendte følgende hjertegribende beretning fra den tidligere skatteministers hjem, som Troels deler med Sophie Løhde fra Venstre:

"Selv efter gentagne bank på hoveddøren kommer der intet svar.
Efter 20 minutters venten dukker en groggy Sophie Løhde op i gråt joggingtøj i vinduet. Det ser ud som om, hun har sovet, selv om klokken er 16.30."

Politisk-analyse.dk kan nu afsløre at Troels var ude at hamre søm i. En måde Traktor-Troels afreagerer på midt i stormvejret. Eller måske er det en test på at hamre søm i den politiske kiste?

Se Troels søm-hammeri her:



Det var ellers en frejdig Lund Poulsen der kunne fejre ti år på posten som MF'er for Venstre.

Få dage før skatte-sagen breakede delte Lund Poulsen sin glæde ved at arbejde for folkestyret "Der er rigtig mange spændende opgaver foran mig", udtalte han på hjemmesiden troelslundpoulsen.dk den 29. september:



Og det er ikke kun Troels der synes han er en meget arbejdsom fyr. Tidligere forsvarminister Søren Gade var vild med at lave en fuldbyrdet støtte-erklæring til Troels i september-valgkampen.
"Han er en meget arbejdsom fyr".



Nuvel. Skatte-stormvejret trækker i disse dage op om Traktor-Troels efter Ekstra Bladet i dag søndag kunne afsløre, at Poulsens særlige rådgiver Peter Arnfeldt i sin tid som Lund Poulsens højre hånd forsøgte at afsætte Thornings skattesag til Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard. Peter Arnfeldt kan ifølge flere juridiske eksperter risikere fængsel for at videregive personfølsomme oplysninger.

Som Troels - nærmest profetisk sagde i valgbussen sammen med de ivrige VU'er, da alt var fryd og gammen i september måned:

"Alt er perfekt. Dog kunne vejret være en smule bedre. Men det gør jo ikke noget, når man har det hyggeligt"



Det ser ud til at trække op til alvorligt uvejr for den 35 årige Lund Poulsen. Spørgsmålet er om det er så hyggeligt lige nu. Men så er der er jo altid de grå joggingbukser, en groggy kæreste og et søm der kan hamres i på Midtsjælland, imens undersøgelseskommissionen gør sit arbejde færdigt over de næste par år.

Læs mere om Troels-sagen her:

Medieoverblik: Skat-gate

Ekstra Bladet afslører mulig kilde bag skatte-læk

Ekstra Bladet afslører i morgen kilden bag skatte-læk

I aftenens DR2 Deadline udsendelse kunne chefredaktør Poul Madsen afsløre at Ekstra Bladet i morgen søndag den 4. december afslører den kilde som ifølge Poul Madsen først forsøgte at lække Helle Thorning-Schmidts skattesag og skatteforhold til Ekstra Bladet - og derefter (formentlig) til dagbladet B.T. som valgte at bringe sagen og historien om Thornings skattesag.

Poul Madsen understreger at han ikke ved, om det var den samme kilde som henvendte sig til B.T. som henvendte sig til Ekstra Bladet.


Se interview med Poul Madsen i Deadline - klik på linket:

DR2s Deadline 22:30

Medieoverblik: Skat-gate

Medie-overblik over "Skat-gate"- listen opdateres.

Troels Lund Poulsen (tidligere skatteminister, Venstre)

Tv-klip fra TV2 News: Troels Lund Poulsen: Jeg har intet at skjule

Troels Lund: Jeg har intet at skjule (dr.dk)

K: Uhørt mistænkliggørelse af Troels Lund Poulsen (dr.dk)

Skats direktør: Troels Lund ville ændre afgørelse i skattesag (Politiken)

Troels Lund Poulsen vil se Thornings skatteafgørelse (Jyllands Posten 16.11.11)

Partifælle stoler på presset Troels Lund Poulsen (JP.dk)

Peter Loft (departementchef, Skatteministeriet)

Peter Lofts redegørelse til skatteminister Thor Möger Pedersen (Berlingske Tidende)

Peter Arnfeldt (særlig rådgiver under tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen)

Omtale af Peter Arnfeldt (Wikipedia)

Livstegn fra eftersøgt spindoktor (Ekstra Bladet)

Erling Andersen (skattedirektør, SKAT )

Mystisk skattenotat "dukkede bare op" (Berlingske Tidende)

Erling Andersens redegørelse til skatteminister Thor Möger Pedersen

Generelt om sagen:

Sådan bliver Thorning-sagen undersøgt (Jyllands-Posten)

Analyser:

DR - Jens Ringberg

Bananstat eller rettidig omhu?

Henrik Qvortrup:

Skandale uden sidestykke

Thomas Larsen:

Möger sætter V-profil på skafottet

Aftale i hus: 18 milliarder investeres over de næste to år

Regeringen og Enhedslisten har i dag indgået aftale om finansloven for 2012.
Et hovedelement er en kickstart af dansk økonomi, hvor der fremrykkes og sættes gang i investeringer for 10¾ mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013.

Læs den færdige aftaletekst for Finanslov 2012 her(PDF).

"Vi har fået en finanslov, som Danmark kan være tilfreds med. Aftalen er et markant kursskifte i dansk politik, hvor vi handler og tager ansvar. Vi har valgt en aktiv politik med fremrykning af investeringer, der skal få flere i arbejde, få gang i væksten og skabe ny optimisme i samfundet.", siger Finansminister Bjarne Corydon (S).

Med aftalen om den samlede finanslov for 2012 med Enhedslisten er det bl.a. slut med starthjælp, kontanthjælpsloft og loft over børnefamilieydelse. Der gøres også op med brugerbetaling på kunstig befrugtning, familiesammenføring og tolkning i sundhedsvæsenet. Vilkårene for ledige forbedres med en mere skånsom overgang til en kortere dagpengeperiode og der er aftalt øgede muligheder for uddannelse. Der afsættes ½ mia. kr. til bedre normeringer i daginstitutionerne. Udviklingsbistanden øges og økologisk produktion fremmes.

Finansminister Bjarne Corydon takker Enhedslisten som er parlamentarisk grundlag for S-R-SF-regeringen:

"Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten. Det har været intense og til tider hårde forhandlinger, men resultatet er godt. Vi har vist vejen til et bedre og mere socialt afbalanceret og grønnere Danmark med en række gode initiativer, der kommer de svageste til gode."

Som led i finanslovsforhandlingerne er der indgået i alt 11 aftaler om forskellige områder, heraf er 10 brede aftaler hen over midten. Det gælder bl.a. politi, kriminalforsorgen, forskning, svage grupper, trafik, fremrykning af renovering af almene boliger, Det Kgl. Teater, Redningsberedskabet, rets- og udlændingepolitik.

Med de samlede aftaler om finansloven for 2012 er der enighed om nye initiativer for samlet 9½ mia. kr. i 2012 og knap 14 mia. kr. i 2013. Alle nye initiativer er finansieret krone-for-krone.

Kilde: Finansministeriet

Foto: Mikael Kristensen

Hovedpunkter finanslov 2012

Hovedinitiativer på oplæg til finanslov for 2012:

 Kickstart af dansk økonomi. Der fremrykkes og igangsættes investeringer for 10¾ mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013, og praktikpladsindsatsen videreføres og styrkes. BoligJobordningen videreføres i 2012, herefter oprettes en målrettet grøn energirenoveringspulje.

 Fattigdom skal bekæmpes. Der afsættes 340 mio. kr. til afskaffelse af starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft samt 260 mio. kr. til afskaffelse af loftet over børnefamilie- og ungeydelsen. Satspuljeinitiativer for 416 mio. kr. i 2012 til en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, indsats for børn og unge samt hjælp til de mest udsatte grupper.

 Grøn omstilling af Danmark. Tilskudspulje på 500 mio. kr. i 2013 og 2014 til energirenovering af boliger, 50 mio. kr. til et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram samt 114 mio. kr. til en miljøfokusering af landdistriktsprogrammet. Det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram videreføres.

 Forskning og fremtid. Der afsættes yderligere 300 mio. kr. til forskning, så der samlet er knap 1 mia. kr. til udmøntning til forskning. Multimedieskatten afskaffes.

 Mere og bedre uddannelse. Der afsættes samlet 420 mio. kr. i 2012 og 630 mio. kr. i 2013 til styrket uddannelsesindsats og omkring 500 mio. kr. mere i 2012 til SU. Den tidligere regerings besparelse på SU annulleres.

 Et bedre og mere lige sundhedsvæsen. Egenbetalingen for fertilitetsbehandling afskaffes, og psykiatriindsatsen opprioriteres permanent. Der afsættes fra satspuljen 217 mio. kr. i 2012 til psykiatrien og 121 mio. kr. i 2012 til sundhed og forebyggelse for de svageste grupper. Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes.

 Styrket forebyggelse. Den tidligere regerings besparelser på Forebyggelsesfonden føres tilbage til forebyggelsesindsatsen. Afgifterne på bl.a. chokolade, slik, is, sodavand samt øl og tobak øges.

 Målrettet beskæftigelse. Dagpengeperioden forlænges for udvalgte grupper i 2012. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed styrkes med 30 mio. kr. i 2012 og 2013. Der afsættes 44 mio. kr. i 2012 og 53 mio. kr. i 2013 til et forsøg med jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere.

 Fokus på integration. Der afsættes 200 mio. kr. årligt i 2012 og 2013, så asylansøgere kan bo udenfor asylcentrene. Gebyr ved ansøgning om familiesammenføring afskaffes. Fra satspuljen afsættes 61 mio. kr. i 2012 til bedre integration.

 Danmark i verden. Der afsættes yderligere 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 til udviklingsbistand, så den udgør 0,83 pct. af BNI.

 En konsekvent og rimelig retspolitik. Regeringen vil et moderne, effektivt og omstillingsparat politi. Sænkningen af den kriminelle lavalder tilbagerulles.

 Gode rammer for kulturen. 44 mio. kr. årligt til flerårsaftale for Det Kongelige Teater og landsdelsscenerne. 20 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til videreførelse af Sport Event Danmark. 172 mio. kr. i ekstraordinært tilskud til udlodningsmodtagerne af tipsmidler i 2012.

 Fair og ansvarlig finansiering. Indtægterne øges i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, så der sikres fair og ansvarlig krone-til-krone finansiering af nye initiativer.

Læs S-SF-R-regeringens oplæg til finanslov 2012 her

Finanslov 2012 - følg med LIVE

Her vil du i dag torsdag kl. 14.00 kunne følge med live, når finansminister Bjarne Corydon præsenterer finansloven for 2012 i Finansministeriet.

Globalt venstrefløjs-oprør på vej til Danmark?

I dag indtog unge fra Madrid og Barcelona EUs hovedkvarter i Bruxelles. De såkaldte spanske ”Indignados" indleder en uges demonstrationer og aktioner mod den neskæringspolitik som EU har fastsat. Er tendenserne på vej mod Danmark?

Bevægelsen "Indignados" startede som en protestmarch i Madrid mod arbejdsløshed og nedskæringer. Den spanske ungdomsarbejdsløshed er på over 40 procent.

En gruppe besluttede allerede i slutningen af juli at fortsætte protestmarchen for at protestere mod EU’s rolle i den nedskæringspolitik, som plager især mange af sydeuropæiske lande herunder blandt andet Grækenland og Spanien.

Ifølge hjemmesiden eugfagligt.dk har der siden juli været grupper undervejs til fods fra Madrid, Barcelona og Toulouse.

Løbende er der kommet flere og flere til, så der i dag lørdag den 8. oktober ankommer grupper fra både Spanien, Frankrig, Holland, Tyskland og England. Der er mellem 30 og 200 deltagere i hver gruppe, ifølge eufagligt.dk.

Bevægelsen er inspireret af det ”egyptiske forår”, og siger at de ikke har nogen ledelse eller et decideret program.

"Vi er ikke en politisk bevægelse. Vi har ikke et program, vi konstaterer bare at kløften mellem vores valgte repræsentanter og almindelige mennesker vokser og vokser. Folk anerkender ikke deres politikere mere", siger en af de franske deltagere Gael Herbert til netsiden euronews, ifølge eufagligt.dk.

Venstrefløjsoprør i New York

Der har også været protester af lignende kaliber i New York. I New York har der været højlydte protester mod blandt andet den finansielle sektor på Wall Street, som nåede et foreløbigt højdepunkt lørdag den 1. oktober, da politiet i New York arresterede over 700 demonstranter på Brooklyn Bridge, som unge aktivister havde besat i protest.

De unge venstrefløjsaktivister er stødt sammen med politiet flere gange i de seneste to uger, hvor de under slagordert "Occupy Wall street" har protesteret i New Yorks finansielle distrikt.

De unge har primært protesteret mod de store virksomheders stigende grådighed, global opvarmning og den stigende sociale ulighed. Ligesom i Spanien har arrangørerne i USA af demonstrationerne sagt, at de er inspireret af det arabiske forår. Protesterne i USA har stået på siden juli måned og det anslås af iagttager at op imod 20.000 mennesker har deltaget i protesterne.

Kan demonstrationerne smitte af til Danmark?

Spørgsmålet er om de de nye venstrefløjs-demonstrationer i Sydeuropa og USA kan smitte af til Danmark?

Arbejdsløsheden i Danmark er langt fra så høj, som det er tilfældet i Spanien.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er nettoledigheden i Danmark på lidt over 4 procent - altså ti gange lavere end eksempelvis Spanien.

Yderligere har det nye regeringskifte i Danmark understøttet et håb om en mere venstre-orienteret dagsorden. Med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag og et SF i regering, har det sat en støddæmper ind mod den borgerlige politik, der har været ført i de seneste 10 år. Trods de markante blå aftryk, som de radikale har fået i regeringsgrundlaget, må det forventes at der gives store røde lunser ved Finanslovsforhandlingerne - senest har Thorning lovet at afskaffe fattigdomsydelserne.

Men hvad skal til før at danske unge går på gaden som vi ser i USA og Spanien?
Hvis arbejdsløsheden stiger under den nye rød/lilla-regering, og hvis de unge ikke får de lovede praktikpladser, vil der være et markant grundlag for spirende protester.

Spørgsmålet er om danske unge vil kunne inspireres til lignende demonstrationer, hvis de oplever at den nye centrum-venstre regering skuffer dem fælt? Har de danske unge mere lyst til en Americano ved cafébordet, end til slide sålerne i en opslidende fodmarch med fællessang? Hvor meget skal der til før de unge har fået nok?

Faktum er at skuden Danmark ikke er sunket så dybt som tilfældet er i Spanien. Danmark er nok slået lettere ud af kurs, og er nu på vej mod forhåbentlig genopretning, men hvis der trods regeringskifte venter et stort fælt arbejdsløsheds-isbjerg forude, så vil oprørs-tendenserne fra Spanien og USA måske kunne vise sig i Danmark.

Det er uomtvisteligt, at der er en stigende frustration blandt mange unge progressive - også i de regeringsbærende røde partier. En stigende frustration over at banker, multinationale selskaber og samfundets elite ikke bidrager til at betale for krisen. De må ligesom dagpengemodtagere og efterlønnere være med til at betale regningen tydeligt og slagkraftigt.

Desuden oplever mange røde vælgere , at de radikale har fået alt for mange aftryk ind i det nye regeringsgrundlag.

Eksemplerne er mange: topskattelettelser annonceres på første-dagen af SFs skatteminister, efterlønnen fjernes, dagpengeperioden forringes, de 12 minutter bliver ikke til noget, unge skal hurtigere igennem uddannelse osv., osv..

De røde vælgere står nu tilbage og afventer hvad regeringen mon i praksis mener med en "social afbalanceret" skattepolitik. Lige netop det punkt bliver fulgt med falkeøjne hos de utilfredse røde vælgere.

Stigende arbejdsløshed blandt lærere og akademikere

En stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere og lærere er ligeledes et stort samfundsproblem, som i sidste ende kan resultere i stigende frustration, reaktion og demonstration som dem vi har set i USA og Spanien - også under en S-R-SF regering.

Alene på Fyn er der i august måned 600 ledige lærere ifølge Danmarks Lærerforening.

Tal fra Akademikernes Centralorganisation viser desuden at ledigheden for akademiske dimittender er steget dramatisk. Den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent for dimittender er i juli måned 2011 steget til 27,8 pct. Djøf’erne og magistrene har den højeste dimittendledighed med ledighedsprocenter på hhv. 29,9 og 27,4 pct., mens dimittendledigheden for ingeniører er på 27,1 pct.

Er der store demoer på vej til Danmark? Måske. Indtil videre er der små tusind mennesker tilmeldt Occupy Denmark på Facebook til en stor demonstration på Rådhuspladsen i København 15. oktober.

Tjek siden her: Occupy Denmark

Læs debattør Pelle Dragsteds indlæg om Indignados og krisen i sydeuropa i Information

Thorning til Enhedslisten: Vi vil fjerne fattigdomsydelserne

"Jeg lover Fru Johanne Schmidt-Nielsen at afskaffelsen af fattigdomsydelserne vil have aller højeste prioritet ved finanslovsforhandlingen".

Sådan lød det her til aften fra talerstolen, hvor statsminister Helle Thorning Schmidt ved folketingets åbningsdebat af Enhedslisten blev spurgt om fattigdomsydelserne ville indgå i finanslovsforhandlingerne.

Spændingerne mellem Enhedslisten og Thorning har ellers bølget frem og tilbage i salen i dag.

Først fastslog gruppeformand Per Clausen fra talerstolen, at partiet ville stemme imod det samlede regeringsgrundlag, hvis det skulle komme til en eventuel afstemning i salen.

Derefter udsendte Enhedslisten en pressemeddelelse som slår fast at opbakningen til S-R-SF-regeringen er massiv, og de ikke under nogen omstændigheder vil bringe regeringen i mindretal.

»Enhedslisten kunne aldrig drømme om at stemme for et forslag fra oppositionen omkring regeringsprogrammet som helhed, som kunne bringe regeringen i mindretal. Til gengæld stemmer vi gerne for et forslag, som konkret afviser dagpengeforringelserne og tilbagetrækningsreformen«, siger Per Clausen i en pressemeddelelse.

Enhedslisten har nu fået en godbid fra Thorning, der her til aften slår fast at fattigdomsydelserne vil indgå i finanslovsforhandlingerne. Både Radikale, SF og Socialdemokraterne har talt for en afskaffelse af fattigdomsydelserne.

Som reaktion på at fattigdomsydelserne er i spil skriver Per Clausen sent torsdag aften på sin Facebook-profil:

"Stort - Helle Thorning Schmidt har netop sagt, at fattigdomsydelserne afskaffes i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2012. Det var dagens bedste og vigtigste nyhed. Det er jeg meget glad for."

Foto:
Mikael Kristensen.
Helle Thorning Schmidt holder sin sejrstale ved valgaftenen på VEGA 15. september 2011.

Thorning må få multinationale selskaber til lommerne

"Danmark skal føre an i kampen for at lukke skattehuller, adressere illegale kapitaloverførsler og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcer i verdens fattigste lande".

Sådan står der på side 38 i det nye S-R-SF regeringsgrundlag.

Det er nu S-R-SF regeringen må vise danskerne, at det ikke kun er efterlønsmodtagere og dagpengemodtagere der skal betale regningen.

Der er milliarder at gode kroner at hente hos de store multinationale selskaber. Og den bedste nyhed er at både Enhedslisten og Radikale ønsker flere ansatte i Skat der kan få kronerne fra de store selskaber spredt ud til danskerne.

Som det er nu kan en lang række store multinationale selskaber unddrage sig skattebetaling i Danmark, og det er selvom de har en kæmpe omsætning på kendte brands der står på supermarkedets hylder. De store multinationale selskaber bruger det der kaldes en transferpricing.

Transferpricing betyder at selskabet kunstigt flytter deres overskud til andre lande i verden der har en lavere skat. Dermed fremgår det så af selskabernes regnskab, at de ikke har et reelt overskud i Danmark. Virksomheder som Nestlé, KRAFT, Unilever, Q8 og Elgiganten betaler ikke skat i Danmark.

Derfor kan Thorning få de multinationale til at betale

Tre ting der taler for at Thorning vil få nemmere ved at gå på jagt i de multinationale selskabers velpolstrede lommer.

For det første: Enhedslisten har længe sammen med ex. SFs daværende skatteordfører Jesper Petersen kæmpet for at multinationale selskaber skal til lommerne, tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har været i samråd efter samråd. Hver gang er der blevet lovet bod og bedring. Uden der er sket noget effektivt og målrettet på grund af manglende borgerlig opbakning. Nu er flertallet et andet.

For det andet:
De radikale har i deres 2020-plan som de lancerede i foråret forslået at multinationale selskaber skal betale én milliard kroner mere i skat om året.
Det skal ske ved, at Skat får ansat 600 nye medarbejdere og dermed mulighed for at trække på eksperter, der kan holde bedre øje med de multinationale selskaber.

For det tredje:
Efter SF-skatteminister Thor Möger Pedersen udmelding om at den rigeste del af danskerne kan fryde sig over at nedfrosne VK-topskattelettelser nu vil blive tøet lynhurtigt, er det fremover mere sandsynligt, at der vil blive satset på at store internationale virksomheder med milliardomsætninger i Von And-størrelsen kommer til at betale deres andel.

Der vil være et krav også i SF og S at der nu bliver ført noget god gammeldags Robin Hood-politik. Den rødeste flok i partierne har i 10 år sukket efter en mere retfærdig skattepolitik. Det vil uden tvivl vække rødglødene følelser i S-SF baglandet, og en beskatning af multinationale selskaber kunne genskabe noget af troen på, at de rigeste selskaber også reelt kan bidrage til den fælles velfærd.

Samtidig vil båndene til Enhedslisten styrkes. Partiet har haft sagen som hjertebarn igennem længere tid. Hvis den nye S-R-SF regering samlet set bliver enige om at styrke Skats ressourcer til at kunne gribe mere effektivt ind overfor de store selskaber, vil det være en sejr for Enhedslisten.

Enhedslisten: Flere ressourcer til Skat og større åbenhed
Enhedslisten har ligesom de Radikale foreslået flere ressourcer til Skat. I en analyse har Enhedslisten fremhævet, at flere skatterevisorer kan være en del af løsningen. Enhedslisten har foreslået en merbevilling til skattemyndighederne, så de kan gå i dybden med de enkelte koncerner. Partiet har foreslåt 100 ekstra skatterevisorer der målrettet sættes ind jagten på de store selskaber.

Desuden har Enhedslisten krævet større åbenhed omkring de store selskaber.

- Selskaberne skal i deres regnskab oplyse hvad de har betalt i skat i Danmark. Skat opretter en hjemmeside, hvor borgere nemt kan se, hvilke selskaber, der ikke betaler
skat. Øget offentlig indsigt vil lægge pres på selskaberne", hedder det i analysen fra Enhedslisten.

Eksempel:
Néstle har ikke betalt skat i Danmark i 20 år.
Eksempelvis har Néstle der er en af verdens største producent af føde- og drikkevarer med en lang række kendete varer på hylden som Premier Is, Nescafé, After Eight og Smarties chokolade ikke betalt en eneste krone i skat i Danmark.

Nestlé har hoveddomicil i Schweiz, men de opererer i stort set alle lande verden over som det man kalder et multinationalt selskab. Ifølge en analyse fra Enhedslisten så beskæftiger Nestlé knap en kvart million mennesker verden over. I 2009 havde Nestlé et nettooverskud på godt og vel 52,7 mia. kroner. Nestlé har haft en skattebetaling i Danmark i 2009 på i alt 0 kr. Der til kan lægges at Nestlé ikke har betalt skat i Danmark i over 20 år. (Kilde: Enhedslisten)

Læs Enhedslistens analyse her
Læs om de radikales udspil her

Foto: Mikael Kristensen.
Thorning efter åbningstalen ved Folketingets åbning 4.oktober 2011.

Ungt ministerhold: Gennemsnitsalder 43 år - ingen over 60 år

Det er et yngre ministerhold som i morgen præsenteres på Amalienborg kl. 10.30. Gennemsnitsalderen på de nyvalgte ministre er knap 43 år, det viser en gennemsnitsberegning foretaget af politisk-analyse.dk. Ingen af de nye ministre er over 60 år.



Blandt de yngste ministre er SFerne Thor Möger Pedersen, han er 26 år. Möger Pedersen er ny skatteminister og Ida Auken på 33 år er ny miljøminister.

Blandt alderspræsidenterne findes SFs ny udenrigsminister Villy Søvndal der er årgang 1952 samt SFs Ole Sohn der er født i 1954. Den store overraskelse på kulturministerposten Uffe Elbæk er 57 år.

Til sammenligning var gennemsnitsalderen for de kvindelige ministre i Lars-Løkke Rasmussen regering 49 år. Gennemsnitsalderen for de mandlige ministre i Løkke-regeringen var derimod 53 år.

Socialdemokrater og Radikale i 40'erne
Socialdemokraterne er rigt repræsenteret i aldergruppen 40 +.
Helle Thorning Schmidt (statsminister), Morten Bødskov (justitsminister), Nicolai Wammen (europaminister), Cristine Antorini (børne - og unge minister), Nick Hækkerup (forsvarsminister) og Mette Gjerskov (fødevareminister) er alle i 40'erne.

Det samme gælder SF's Pia Olsen Dyhr (minister for eksport og udenrigshandel)og de radikale ministre Cristian Friis Bach (udviklingsminister),Manu Sareen (kirkeminister)samt Martin Lidegaard (klimaminister).

Foto: Helle Thorning-Schmidt på vej med roser søndag eftermiddag på Christiansborg efter gruppemøde med Socialdemokraterne. Fotocredit: Mikael Kristensen

Sass Larsen fældet af rockerbillede - trækker sit ministerkandidatur

Henrik Sass Larsen beder nu direkte Helle Thorning Schmidt om at se bort fra ham som ministeremne i en kommende regeringsdannelse. Der er sået tvivl om Sass Larsen sikkerhedsgodkendelse på grund af et billede der tidligere har været trykt i et formiddagsblad. Billedet viser Sass-Larsen med en rockerlignende type.

Udtalelse fra Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen på Sass' Facebook-profil 29.9.2011 kl. 15.07:

"Den episode, der fandt sted i Køge foran en beværtning i maj måned, hvor jeg sidder i selskab med en person fra rockermiljøet, gør, at der er rejst tvivl om en sikkerhedsgodkendelse for min persons vedkommende.

Jeg har kun været i kort og sporadisk berøring med vedkommende, og kontakten har for mit vedkommende kun været udtryk for almindelig høflighed, som jeg af princip udviser overfor alle borgerhenvendelser i mit hverv som folkevalgt.

Forelagt den oplysning har jeg bedt Helle Thorning-Schmidt om at se bort fra min person i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse.

Jeg må konstatere, at det er en fejl, som jeg har begået ved denne kontakt."

Kilde: Henrik Sass Larsens facebook-profil