Rohde og Bendtsens hyggesnak


Det borgerlige segment var på plads på PH Caféen på Halmtorvet ved Vesterbro da Politikens Peter Mogensen inviterede til en times politisk debat om EU sammen med Bendt Bendtsen (K) og Jens Rohde (V).

Diskussionen kom som så ofte før til at handle om Tyrkiets fremtidige optagelse, blyants-penge, diæter og EU som indenrigspolitisk springbræt og politisk comeback for Rohde eller et sidste trinbræt på endestationen for Bendtsen, der (velaflønnet) kan gå på pension med jagtgeværet henslængt over den fynske skulder.

At man i en politisk debat sætter to næsten identiske politikere med de samme holdninger sammen virker kønsløst og tamt. Debatmødet var mest af alt en sludder for en sladder. Peter Mogensen spurgte lidt underholdende ind til Bendtsens bilag (der blev jo sendt direkte til TV2 News) men tonen blev aldrig for alvor kritisk og fokuserede ikke for alvor på hvilke visioner og politik de to ville føre.

Den politiske snak blev holdt i den underholdende lettere konverserende tone som efterhånden har sneget sig ind i alle kroge og sprækker i dækningen af dansk politik - der er kort sagt gået Go Morgen-Danmark i den - selv om aftenen.

Mogensen er skarp og hurtig på aftrækkeren, og man kan ikke sætte en finger på Mogensen politiske know-how, CV og analytiske kompetencer. Men at der ikke tænkes mere kreativt, og at man i en hed EU-debt eksempelvis ikke vælge at sætte friske Rohhde overfor erfarne Margrethe Auken (SF) eller den indenrigspolitisk erfarne Bendtsen op imod en ung EU Dan "The Man" Jørgensen (S) virker underligt og ikke særligt befordrende for den demokratiske debatkultur.

Her var det venner med samme ideologiske partibog der plaprede lidt løst og fast, Rohde selv fik desuden lov til at lege lidt bling-bling og fremviste stolt sin nyerhvervede bryllupsring som frem for det rullende kamera. Det gør sig jo godt på tv - men Rohde havde dog trods alt valgt at lade sangen, Showtime og parykken blive hjemme.

Man kunne få bange anelser om at Bendtsen og Rohde med den kendtheds-faktor, de har i befolkningen ikke ønsker at diskutere komplekst EU-stof med eksempelvis Auken eller Jørgsen som allerede har været i EU i lang tid og hver især sat deres individuelle stempel på reel EU-lovgivning. At de to stiller op i sammeprogram svarer til at Brian Laudrup skal spiller overfor Michael Laudrup - der vil af gode grunde ikke blive tacklet igennem.

Rohde og Bendtsen er grønskollinger i EU sammenhæng, og som det er beskrevet her på bloggen har de gentagende gange ikke ønske at medvirke i ellers seriøse EU-quizzer hvor deres uvidenhed kan risikere at blive fremstillet endnu tydeligere.

Strategien fra Rohde - der for nyligt mødtes til EU-møde med kuglestøderen Joachim B. Olsen til et vælgermøde i Aalborg klar: Gem dig de først to uger, undgå negativ presse og slå til den sidste uge med skævt smil, hyggesnak og vis din X-faktor.

Strategien fra Bendtsen kan langt fra siges at have været den samme. Bendt kom istedet skævt ind i valgkampen med henkaste jagtgevær i bagagerummet, bøder og motorcykelture hvirvlende om ørerne.

Selv om Bendtsen og Rohde med påtagede skævvredne smil forsøgte at charme sig frem blev mødet ikke til mere endnu en forfladigende fis i den politiske EU-hornlygte, og selv ikke Rohdes funklende bryllupsring eller Bendtsens anstrengte smil over egen fejlslagen kampagne kunne rette op på at der var tale om mere form end reelt EU-indhold.


Læs mere:
Bendtsens bøde-helvede
Tøsedrengene Bendtsen og Rohde

Kommentarer