Den tidligere lejer Anders Nørgaard har fået bevilget fri proces i en sag om mulig stråmandsudlejning mod Ejendomskontoret i København. Onsdag den 13. januar falder afgørelsen i Østre Landsret. Sagen kan få principiel betydning for lejere og udlejere landet over, og den blive et politisk spørgsmål, hvis Nørgaard taber sagen.
Anders Nørgaard tabte 27. januar 2009 boligsagen i Retten på Frederiksberg, men ankede dommen og fik bevilget fri proces efter retsplejelovens paragraf 329. Anders Nørgaard er sidenhen fraflyttet lejemålet, men har stadig ikke fået depositum og forudbetalt husleje tilbage fra Ejendomskontoret, en sag som Lejernes Landsorganisation sideløbende kører i huslejenævnet.
Nu falder den vigtige afgørelse om stråmandsudlejning i Østre Landsret, hvor Nørgaard har stævnet Ejendomskontoret.
”Nu har sagen kørt siden septemer 2007 og det har været opslidende. Jeg er glad for at have fået bevilget fri proces, og jeg håber på at der falder en principiel afgørelse i sagen som i sidste ende kan være med til at forbedre forholdene for en masse af landets lejere. Stråmandsudlejning er ingen tjent med, og derfor har jeg valgt at kæmpe videre. Der er ikke andre, der har taget kampen op”, siger Anders Nørgaard.
Omgåelse af regler
I et notat fra boligudvalget 14. december 2009 understreges det at retspraksis netop ikke er fastslået og at stråmandskonstruktionen ”må betegnes som omgåelse af lejelovgivningens regler for lejefastsættelse”.
”Det har altid været i overensstemmelse med lejelovgivningen, at firmaer og andre juridiske personer kan leje boliger med henblik på at fremleje disse eller stille dem til rådighed for ansatte eller andre, som firma ønsker at kunne tilbyde en bolig. Hermed har der været sikret mulighed for, at virksomheder kunne stille boliger til rådighed for nye medarbejdere eller sikre midlertidige boliger til udstationerede medarbejdere ogtil medarbejdere på kursus el.lign.
I de senere år er denne mulighed imidlertid i stigende grad blevet anvendt på en måde, der i sin rene form nærmest må betegnes som omgåelse af lejelovgivningens regler for lejefastsættelse – den såkaldte stråmandsudlejning.
Det skal understreges, at det endnu ikke i retspraksis er fastslået, om der er tale om omgåelse”, lyder det i boligudvalgets notat fra 14.december 2009 som kan læses på Folketingets hjemmeside.
Læs mere om sagen her
DR1s dækning af sagen her
DOKUMENTATION: Karen Jespersen svar til Anders Nørgaard
Fakta om stråmandsudlejning
I modsætning til et helt almindeligt lejeforhold mellem udlejer og lejer, hvor boligen udlejes direkte til lejer, er stråmandsudlejningen karakteriseret ved, at den boligsøgende skal anvise et firma, hvortil boligen udlejes, og som derefter fremlejer til den boligsøgende.
Det kan for eksempel være et firma, der er den boligsøgendes arbejdsgiver eller et firma, der tilhører den boligsøgende, dennes familie eller vennekreds.
I hoved-lejeforholdet kan lejen fastsættes til markedslejen efter erhvervslejeloven. Hvis firmaet skal have dækket sine omkostninger, skal den samme leje aftales i fremlejeforholdet. Dette lejeforhold er imidlertid omfattet af lejelovgivningen for boliger.
Lejeren ville derfor principielt kunne forlange lejenedsættelse, hvis den aftalte leje overstiger det, som lovligt kan opkræves efter lejelovens henholdsvis boligreguleringslovens regler.
I praksis vil lejer imidlertid få svært ved at få lejen nedsat. Uanset hvem firmaet tilhører, og om det er stillet til rådighed med henblik på at hjælpe den boligsøgende med at få den pågældende bolig, vil en lejenedsættelse nemlig påføre dette firma et tab, som ikke kan overvæltes på udlejeren.
Med denne konstruktion har udlejeren således opnået at frigøre sig fra lejelovgivningens regler om lejefastsættelse for lejeboliger, selvomder er tale om udlejning af boliger. (Kilde: www.ft.dk)
Anders Nørgaard tabte 27. januar 2009 boligsagen i Retten på Frederiksberg, men ankede dommen og fik bevilget fri proces efter retsplejelovens paragraf 329. Anders Nørgaard er sidenhen fraflyttet lejemålet, men har stadig ikke fået depositum og forudbetalt husleje tilbage fra Ejendomskontoret, en sag som Lejernes Landsorganisation sideløbende kører i huslejenævnet.
Nu falder den vigtige afgørelse om stråmandsudlejning i Østre Landsret, hvor Nørgaard har stævnet Ejendomskontoret.
”Nu har sagen kørt siden septemer 2007 og det har været opslidende. Jeg er glad for at have fået bevilget fri proces, og jeg håber på at der falder en principiel afgørelse i sagen som i sidste ende kan være med til at forbedre forholdene for en masse af landets lejere. Stråmandsudlejning er ingen tjent med, og derfor har jeg valgt at kæmpe videre. Der er ikke andre, der har taget kampen op”, siger Anders Nørgaard.
Omgåelse af regler
I et notat fra boligudvalget 14. december 2009 understreges det at retspraksis netop ikke er fastslået og at stråmandskonstruktionen ”må betegnes som omgåelse af lejelovgivningens regler for lejefastsættelse”.
”Det har altid været i overensstemmelse med lejelovgivningen, at firmaer og andre juridiske personer kan leje boliger med henblik på at fremleje disse eller stille dem til rådighed for ansatte eller andre, som firma ønsker at kunne tilbyde en bolig. Hermed har der været sikret mulighed for, at virksomheder kunne stille boliger til rådighed for nye medarbejdere eller sikre midlertidige boliger til udstationerede medarbejdere ogtil medarbejdere på kursus el.lign.
I de senere år er denne mulighed imidlertid i stigende grad blevet anvendt på en måde, der i sin rene form nærmest må betegnes som omgåelse af lejelovgivningens regler for lejefastsættelse – den såkaldte stråmandsudlejning.
Det skal understreges, at det endnu ikke i retspraksis er fastslået, om der er tale om omgåelse”, lyder det i boligudvalgets notat fra 14.december 2009 som kan læses på Folketingets hjemmeside.
Læs mere om sagen her
DR1s dækning af sagen her
DOKUMENTATION: Karen Jespersen svar til Anders Nørgaard
Fakta om stråmandsudlejning
I modsætning til et helt almindeligt lejeforhold mellem udlejer og lejer, hvor boligen udlejes direkte til lejer, er stråmandsudlejningen karakteriseret ved, at den boligsøgende skal anvise et firma, hvortil boligen udlejes, og som derefter fremlejer til den boligsøgende.
Det kan for eksempel være et firma, der er den boligsøgendes arbejdsgiver eller et firma, der tilhører den boligsøgende, dennes familie eller vennekreds.
I hoved-lejeforholdet kan lejen fastsættes til markedslejen efter erhvervslejeloven. Hvis firmaet skal have dækket sine omkostninger, skal den samme leje aftales i fremlejeforholdet. Dette lejeforhold er imidlertid omfattet af lejelovgivningen for boliger.
Lejeren ville derfor principielt kunne forlange lejenedsættelse, hvis den aftalte leje overstiger det, som lovligt kan opkræves efter lejelovens henholdsvis boligreguleringslovens regler.
I praksis vil lejer imidlertid få svært ved at få lejen nedsat. Uanset hvem firmaet tilhører, og om det er stillet til rådighed med henblik på at hjælpe den boligsøgende med at få den pågældende bolig, vil en lejenedsættelse nemlig påføre dette firma et tab, som ikke kan overvæltes på udlejeren.
Med denne konstruktion har udlejeren således opnået at frigøre sig fra lejelovgivningens regler om lejefastsættelse for lejeboliger, selvomder er tale om udlejning af boliger. (Kilde: www.ft.dk)