Fri proces i principiel boligsag

DRs magasin Kontant kunne tilbage i april 2008 fortælle historien om lejeren Anders Nørgaard der i fem år havde kæmpet for at beholde den lejlighed, han havde på det tidspunkt boet i mere end 5 år i København. Han havde altid betalt sin husleje til tiden. Alligevel blev Nørgaard opsagt. Ifølge lejekontrakten var der tale om et erhvervslejemål, men Nørgaard mente, at der i praksis reelt var tale om et ganske almindeligt beboelseslejemål, og at reglerne i boligreguleringsloven derfor burde gælde.

Men Anders Nørgaard skriver nu i dag på Facebook-gruppen "Støt Anders Nørgaard i kampen mod stråmandsudlejning", at han har fået bevilget fri proces i ankesagen i Østre Landsret.

Afgørende principiel betydning

Sagen voksede sig stor tilbage i 2008 da Nørgaards sag kunne have fået afgørende principiel betydning omkring den såkaldte stråmandsudlejning. Hvis Nørgaard dengang havde får ret i sin påstand, kunne bolig-sagen have fået vidtrækkende konsekvenser for udlejningsmarkedet ikke mindst i store byen som København og Århus, hvor et stort og stigende antal beboelseslejligheder bliver lejet ud gennem virksomheder, og derfor har status som erhvervslejemål.

Da sagen var på sit højeste tog SFs boligordfører Nanna Westerby sagen op overfor den daværende velfærdsminister Karen Jespersen og indkaldte ministeren i åbent samråd den 26. marts 2009.

Bloggen vil følge anke-sagen i Østre Landsret tæt og har oprettet gruppen "Støt Anders Nørgaard mod stråmandsudlejning".


Læs mere om bolig-sagen her:

Opsagt fordi han skiftede job

Lejer tabte principiel boligsag

Åbent samråd om stråmandsudlejning

Nanna Westerby, SF: Stop stråmandsudlejning!

Kommentarer