ANALYSEDansk Folkepartis nyslåede vinder og nationalskjald Morten Messerschmidt er forlængst brudt igennem den politiske lydmur i det overståede Europa-parlamentsvalg.
Væk er Tivoli-historierne og ydmygelser i diverse ironiske Mikael Bertelsens programmer og nu tales der officielt i rosende vendinger om Messerschmidt. Selv på radioens P1 og i andre såkaldte seriøse medier er en sober og anerkendende tone om Messerschmidt slået igennem. Således også her på bloggen, hvor der normalt ikke leveres spalteplads til DF politikere.
Messerschmidt har fået over en kvart million personlige stemmer, eller helt præcist 284.258 stemmer - og han er dermed den EP-politiker efter Poul Nyrup Rasmussen, der har høstet flest personlige stemmer til et EP-valg. Messerschmidt overgår sågar tidligere statsminister Poul Schlüter. Messerschmidt overgår ligeledes resten af EP-kanidaterne med flere længder (se hele listen her).
Men hvad er det så Messerschmidt kan?
Han kan kommunikere klart, entydig og tydeligt. Hvad enten man er for eller imod Messerschmidt politiske DF-dagsorden er der næppe nogen der vil betvivle det faktum, at manden kan kommunikere skarpt og præcist. Se blot Dansk Folkepartis pædagogiske indslag i EP-valgkampen med titlen Mortens EU-skole som er et feltstudie i retorisk dygtighed (nogle kritiske tunger vil råbe demagog og propagandist) og ikke mindst professionel politisk kommunikation, som flere politikere på både den borgelige og centrum/venstrefløjen i dansk politik sukker efter.
At kunne forklare sin politik så den er til at forstå er blevet Messerschmidts personlige varemærke. Messerschmidt benytter sig ofte af den hurtig-snakkende informationsrige kommunikationsform, hvor han ikke blot svarer på tv-studieværternes spørgsmål, men også angriber modparten, fremsætter (blæret) detailviden om historiske begivenheder og små politiske/folkelige anekdoter, der gør sig godt i det vælgerhav, der er vokset ud 40’erne og 50’ernes sorte skole med slemme spanskrør bag ryggen på lektor Blomme ude på provinsskolen.
På tv kommunikerer Messerschmidt hver eneste gang som om, han er til mundtlig eksamen og står oppe ved tavlen foran en måbende lektor Blomme der i valgkampen blot er skiftet ud med rullende tv-kameraer og benovede/begejstrede DF-vælgere fra kolonihaven og Netto-køen, der aldrig selv lærte at være ligeså ”veltalende og veluddannet” som Messerschmidt og derfor ser et evigt lys i den effektive politiske kommunikatør og svigermor-drøm.
Patos og etos
Messerschmidt forstår at benytte patos og etosappel i lige doser og brænder igennem tv-mediet i klarhed og med en altid politisk vandtæt - og vandkæmmet Morten Korch-attitude der får provokeret Kbh-parnasset tilpas meget, hvilket sikkert passer Messerscmidt meget fint. De evigtsnakkende, bedrevidende og reflekterede radikale er ærkefjenden for Messerschmidt.
Hos Messerschmidt er der ingen mumlende og rodede budskaber, hvor en Bendt Bendtsen i valgkampen konstant lignede en skræmt jagthund når journalisternes spørgsmål om bilag ramte ham hurtigere end et spejderhagl. Ligesom den aldrende Margrethe Auken trodsigt virede med hovedet og rodede rundt i hovedsætningerne, ja så holdt Messerchmidt tungen lige munden og øjenene (lidt for) stift rettet imod tv-kameraene. Fast, kontant og målrettet syntes at være pointen. Messerschmidt så til tider ud til at have anlagt en professor-attitude der på nogle tidspunkter fik ham til at se ud som han kunne gennemskue selveste Pythagoras læresætning eller atomets opbygning kl. 3 om natten.
Når Messerschmidt står på plakaten med jakken (ikke tilfældigt) henslængt over skulderen, eller for et halvt års tid siden croonede julesange med sin kære Dot i Go’morgen Danmark, så primer han ganske enkelt det danske vælgerlandskab med mennesket Morten, hvorefter han effektivt et halvt års tid efter i tv-duel efter tv-duel agerer gammel-klog og pendantisk seriøs politiker der ikke lader Prins Joachims ”skal-De-være-næsvis"-retorik meget tilovers. Morten fletter således ikke kun julehjertet med Dot, men nu også med 284.000 danske vælgere! Pointen er at Messerschmidt på rekordtid er gået fra at være en skandaliseret B-politiker man gjorde grin med på gaden, én man latterliggjorde og hånende, men som nu reelt har oparbejdet en stærk personlig og politisk platform, og at han nu for alvor er røget op i A-klassen.
Messerschmidt er trådt ud af spinaten og ind i etaten, og han kandiderer nu til en fremtidig kronsprinse-post i Dansk Folkeparti. Kristian Thuelsen-Dahl der højst sandsynligt tager over efter Pia Kjærsgaard inden næste folketingsvalg kan på et tidspunkt inden for de nærmste 10 år afløses af Messerschmidt der så har høstet erfaring fra både FT og EP.
Efter Thuelsen Dahl står Messerschmidt stærkt som potentiel kandidat til en fremtrædende stilling, hvis Messerschmidt kan holde sin potentielle diætsti ren (noget som DF vælgerne vil følge intenst) og bevare sit folkelige og politiske momentum i Europa-parlamentet, hvor han uden tvivl vil kaste sig ind i kampen imod det indre marked.
Ternet dug og strømpesokker
Retorisk benytter Messerschmidt sig af enkelte og klare billeder når han kommunikerer. Fremfor at tale om indviklede landbrugsstøtte-ordninger og uddannelsespolitik i EU på den teknokratiske facon forsøger Messerchmidt sig ofte med nationale allegorier over en udvalgt unik danskhed der ifølge Messerschmidt ser ud til at blive truet udefra af det skræmmende EU . Messerschmidt har i valgkampen gentagende gange brugt eksempelvis billeder (på pixi-bogs-niveau) af et stort EU der vil bestemme hvor meget kanelsukker, der skal være i de danske kanelkager. Lidt a’la krumme agurker og andre spøjse indslag som man altid kan hive frem fra EU-gemmeren. Når Messerschmidt planter sig henslængt i strømpesokker midt i kløvermarken med en rød/hvid-ternet dug og taler om det indre marked, så er den dug som Messerschmidt sidder på et klokkelklart symbol på lille Danmark og Morten og så er verden uden om et symbol på alt det fremmede. I marken er alt trygt, her er kaffe, dug og brødkurv og om lidt kommer Poul Richard syngende forbi imens en syngende Morten Messerschmidt indtager rollen som Ib Mossin – det skønmaleri og biedemeierlandskab vil EU ødelægge syntes den fortærskede pointe fra Messerschmidt at være midt i marken.
Jule-hits og jura
Med i alt 284.258 personlige stemmer er det tydeligt at Messerschmidts letfattelige retorik er gået rent hjem i de danske hjem med kakkelborde og lunken Merrild-kaffe på termokanden. Specielt er Messerschmidt populær i provinsen. I Slagelse hvor DF står ekstremt stærkt har Messerschmidt eksempelvis fået 5316 personlige, det er mere en dobbelt så stort et stemmetal som Jens Rohde, der må nøjes med kun 2665 stemmer i Slagelse.
Valgkamp til 3 millioner
Messerschmidts politiske brand er sammensat af flere dele. Han er nyuddannet jurist, er kærester med bakkesangerinden Dot, har lavet en jule-cd med gamle danske jule-hits, taler korrekt og DFs Søren Espersen siger om ham at han er ”en gammel mand fanget i en ung krop”.
Med en valgkampagne som DF har postet lidt over 3 millioner kroner i, har Messerschmidt ud over at været retorisk skarp og angrebslysten i samtlige tv-debatter hængt på samtlige bill-boards ved S-togstationer og Netto-butikker landet over – det giver genlyd og bonus i stemmeboksen. Hvem sagde at kampagner ikke virker?
Instant rebutal
En af Morten Messerschmidts foretrukne spin-tricks er det man i kommunikationstermer kalder for instant rebutal. Instant rebutal kan oversættes til en hurtig og kraftig respons på dagsordenen. Flere gange i valgkampen angreb Morten Messerschmidt hensynsløst de konservatives spidskanidat Bendt Bendtsen der tidligt i EP-valgkampen stjal DF’s mærksag om et Tyrkiet der aldrig skal optages i EU. Messerchmidts finte var og er således at slå til imens modparten mindst venter det, og så speed-snakke og angribe modparten med DF-argumenter og kanelkage-nostalgi som modparten sjældent får fuldt ud lov til at svare på, eller ganske enkelt ikke formår at få afvist hurtigt nok eller afværge i tide.
På den måde kommer Messerschmidt ofte ud som retorisk vinder på formen – han virker retorisk altid som den stærke og ofte hører man ikke hvad Messerschmidt egentlig siger på det ideologiske plan, da den massive mængde af Messerschmidts overflade-informationer ”blænder” både publikum og politikere. Det er jo altid imponerende når en person kan hele kongerækken, ti-tabellen eller kan udrede Metock-dommen. Men det som Messerschmidt formår oveni sin kvit-eller-dobbelt-agtige politiske paratviden er kort sagt at smide boksehandskerne inden han går ind i debat-ringen, hvor de andre politikere ofte vælger at beholde handskerne på, tæsker han løs. Stilen kan man så diskutere, men at Messerschmidt vælgermæssigt er kommet langt ved at være slagfærdig kloge-Åge der går efter knock-out med en groggy modpart der står tilbage og mumler "øhh" eller "æhh" i forsvarsposition og dermed fremstår svag overfor nogle dele af vælgerkorpset.
Venstres Jens Rohde har til tider samme stil som Messerschmidt, senest hvor Rohde i en af de afsluttende tv-debatter angreb socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen for først at være imod grænsebomme den ene dag og for derefter pludselig at være for. I øvrigt endnu en dagsorden som blev bestjålet fra Messerschmidt. Men hvor Rohde er mere raffineret, strategisk og udspekuleret ræveagtig, er Messerschmidt klar, hurtig og bidsk i nu’et. Ofte blander Messerschmidt tal, fakta og følelser i en pærevælling, men pærevællingen appelerer åbenbart stærkt til over en kvart million vælgere som ser ud til gladeligt at ville gnaske videre i kanelkager og trutte i lystigt guldhornene ved festelige lejligheder på Bakken - sammen med Dot, Morten og den rød-hvide dug.
Messerschmidts appel til det grå segment
Per Toftager der driver kommunikations – og designvirksomheden Toftager Design & Kommunikation beskriver på sin hjemmeside, det han kalder ”det grå segment”. (Minerva-modellen). Jeg mener at, Morten Messerschimdt primært appelererer til det grå segment i sin afsendte politiske kommunikation igennem EP-valget 2009.
Det grå segment
”Det grå menneske er usikkert på sig selv, men prøver ikke at tage bekymringerne på forskud. Findes der en weekendgeneration, findes den blandt de grå. De elsker nydelsen for nydelsens skyld. Hverdagens problemer kommer på afstand over en drink på diskoteket, en øl på værtshuset eller en charterferie til Mallorca. Det gælder for mange grå, at de første børn er kommet til verden, og de nye udfordringer, som småbørnene giver, bliver sammenlignet med artikler fra børnefamiliemagasinerne for “man skulle jo gerne gøre det rigtige”. Den yngre del af det grå segment går meget op i udseendet, og de aflægger derfor jævnligt visit på det lokale fittness-center for at dyrke aerobics og styrketræning eller få lidt hjælp til en brunere hud. De grå foretrækker Ekstra Bladets pågående og underholdende stil, når det gælder avisvalg, og Venstre og Dansk Folkeparti har en lille overvægt af vælgere her”.
Foto: Mikael Kristensen og www.danskfolkeparti.dk
Læs Politisk Analyse reportage fra Europa-parlamentsvalget på Christiansborg
Kommentarer
[/url].