SF vil oprette statsbank


"En statslig bank ville kunne give de private banker konkurrence. Vi har så få toneangivende banker, at det nærmer sig monopoltilstande. Det er ikke klogt. Jeg kan godt forstå almindelige borgeres frustration, når de hver måned hører, at Nationalbanken har nedsat renten - men ikke kan mærke det på deres egne lån," siger SF's gruppeformand Ole Sohn til Information.

SF foreslår på åbnindsdagen på landsmødet i Århus at man opretter en statsbank.

SF vil kort sagt iværksætte en langt strammere kurs over for finanssektoren. Gruppeformand Ole Sohn siger til at Information at finanssektoren har handlet "hamrende uansvarligt" med vilde investeringseventyr, der har været til skade for hele samfundet. Derfor ønsker SF nu at oprette en statsbank.


Læs hele artiklen i Information


Kommentar: Med SFs udspil imødegår partiet den voksende kritik om at partiet er ved at blive for højredrejet.

I Politikens leder
bliver SF beskyldt for at drive socialdemokratisk politik der er 30 år gammel, ligesom SF bliver kritiseret for ikke at have egne originale politiske forslag. I en kronik i Politiken kritiserer Trine Pertou Mach og Bo Asmus Kjeldgaard ligeledes, at uviklingen i SF går for hurtig og de mener man skal passe på at SF ikke at bliver for principløst.

I forhold til den rejste kritik handler SF derfor klogt og proaktivt i forhold til den stigende interne og eksterne kritik af højredrejningen og topstyringen i partiet. Enhedslisten er ikke overraskende meget positive overfor stats-bank idéen ligesom socialdemokraterne er åbne. Stats-bank forslaget er et klokkeklart socialistisk initiativ og SF fører her klassisk socialitisk politik på det økonomiske område - dette kan således være med til at danne modvægt til den højredrejning partiet bliver beskyldt for at have gennemtrumfet. På denne måde tilfredstilles trangen på venstrefløjen til mere statskontrol og styring med finansmarkederne, en bane som Enhedslistens Frank Aaen har haft for sig selv i lang tid.

"Det er præcis det, vi har sagt hver eneste gang, vi har stemt imod bankpakkerne: Vi skal have banker med øget statslig indflydelse og meget gerne en statsbank. Jeg er glad for det, hvis SF er enige med os i det", siger Frank Aaen til Information. SF spiller her med de klassiske socialistiske muskler - og det er tiltrængt.

Kommentarer