Nyt udspil fra Enhedslisten: Hårdere straffe til bankdirektøren og øget frasalg af realkredit

Efter et turbulent år med bank-skandaler lancerer Enhedslisten i næste uge et nyt finanspolitisk udspil under titlen "En finanssektor, der tjener flertallet", hvor portefølje-opsplitning, hårdere straffe til ansvarlige bankdirektører og frasalg af realkreditdelen er centrale elementer. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, mener, at der i de seneste år er rokket ved tilliden i kølvandet på bankskandalerne. Hvordan vil Enhedslisten tackle finanssektoren fremadrettet? Vil de rød-grønne samarbejde med Socialdemokratiet om at skabe en sundere og tillidsvækkende finanssektor, hvis regeringsmagten skifter i 2019?

Af Mikael Kristensen

Hvad vil vi som almindelige skatteydere og bankkunder huske 2018 for om ti år – tror du vi lærte noget af de mange bank- og finansskandaler?

”Det håber jeg. Jeg tror det vil sætte sine spor. Efter finanskrisen slap finanssektoren ret let. Også den gang var der en meget stor vrede. Men det lykkedes på en eller anden anden måde finanssektoren at overbevise danskerne om, at det var en engangsforestilling. Nu havde man lært lektien, og nu ville man begynde at optræde mere ansvarligt. Jeg har været til møder hos Danske Bank for et par år siden hos Thomas Borgen, hvor han blandt andet kom med den fortælling, at han godt vidste, at de havde svigtet den gang, og derfor havde man fuldstændig ændret sin tilgang. Nu ville man være en del af samfundet. Det lykkedes derfor i en eller anden grad at få en form for tilgivelse.”

Vil de blive tilgivet denne gang?

”Jeg tror danskerne vil være mindre tilbøjelig til at give den tilgivelse denne her gang. Det er blevet lidt mere tydeligt, at de problemer der findes i vores finanssektor ikke blot drejer sig om dårlig moral, men drejer sig om noget mere systemisk i den måde, vi har tilladt finanssektoren at udvikle sig på. Derfor er jeg også lidt bekymret over, der er så mange politikere – også på venstrefløjen – der appellerer til bankdirektørenes og finanssektorens moral. Det er ikke fordi moral ikke er vigtigt, og der er helt sikkert også problemer med moralen. Men hvis man skal forstå det, som vi har oplevet i de seneste år, så kan vi ikke se bort fra de systemiske ændringer, der er sket i vores finanssektor igennem de sidste 30-40 år.”

Hvilke systemiske ændringer?

”Det er fire hovedtræk. Vi har været igennem den nyliberalistiske epoke. Den har sat sit præg på hele vores samfund og i høj grad på vores finanssektor. Det var tankerne om, at man skulle sætte markederne fri, herunder kapitalmarkederne. Man skulle deregulere – altså fjerne bånd og begrænsninger – og staten skulle blande sig så lidt som muligt. Dette førte til en lang række institutionelle og lovgivningsmæssige ændringer. Man fjernede eksempelvis de brandmure der tidligere var imellem bank, forsikringsselskab, realkredit, pensionskasse og investeringsbank. Man sænkede kravene til kapital, man tillod nye finansielle produkter som fx derivater og andre spændende opfindelser.”

Hvornår foregik dette skred?

”Dette her skete igennem 1980'erne og 1990'erne. En del af det kommer fra EU og en del af det kommer fra vores egen nationale lovgivning. Denne proces fører grundlæggende til fire markante ændringer i vores finanssektor. For det første får vi en finanssektor, der er meget større i forhold til realøkonomien. Finanssektoren bliver næsten dobbelt så stor på ganske få år. Når finanssektoren vokser, så svarer det til at gælden vokser. Den vare finanssektoren ”sælger” er gæld, så det er med andre ord proportionelt med at vores gæld er vokset i samme i periode. Vi har fået en finanssektor som fylder enormt meget i økonomien.”

- Grundlæggende kan man sige, at fra at være en tjener af realøkonomien, så er finanssektoren blevet herren i økonomien

Herre og tjener af økonomien

”Grundlæggende kan man sige, at fra at være en tjener af realøkonomien, så er finanssektoren blevet herren i økonomien. Den udvikling kalder man finansialisering af økonomien. Så har vi også set en koncentration af ejerskab i finanssektoren. Rigtig mange banker er lukket, og man har tilladt en lang række af fusioner mellem banker, samtidig med at man har tilladt bankerne at overtage en række nye forretningsområder i de samme holdingselskaber,  særligt gælder det realkreditten.”

Pelle Dragsted forlader Folketinget ved næste valg
 på grund af Enhedslistens rotationsprincip. Foto: Nadia Fryd

Så man har udvidet den finansielle portefølje?

”Ja, det er det man kalder for finansielle supermarkeder. Hvis du skal ud og købe en bolig, så kan du gå ned til Home eller en anden ejendomsmægler og finde ud af hvilken bolig, du vil købe, så kan du få et realkreditlån til denne her bolig i Realkredit Danmark, og så kunne du få den sidste del af belåningen i Danske Bank. Det kunne også gælde din pension, og på den måde er det virksomheder som pludselig når hele vejen rundt.”

Hvilken effekt har koncentrationen af ejerskab så haft?

”Koncentration af ejerskab har haft den effekt, at priserne er steget markant. Vi har en situation i banksektoren, hvor få banker som Danske Bank og Nordea fylder 80 procent. Vi har en ændring i ejerformen, hvor en meget stor af vores finanssektor indtil 1990 var kundeejet i form af vores sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter. De var kundeejet og non-profit. Der var ikke nogen der skulle tjene penge på dem. De penge der blev tjent, blev ført tilbage til kunderne. Der var ikke en fremmede ejerkreds, der skulle betjenes. Forvandlingen til aktieselskaber har betydet, at fokus er flyttet fra kunderne og over på aktionærene. I aktieselskabsloven står der, at hovedformålet er at tjene penge til aktionærene. For mig at se kan man ikke forstå den udvikling, vi har set med finanskrisen og de seneste skandaler, uden at forstå den store forandring, der er sket med vores finanssektor. Hvis man skal finde løsninger, er man nødt til at føre nogle ting tilbage eller frem. Vi skal tage fat på systemiske reformer af vores finanssektor.”

I har talt om at opsplitte bankerne i mindre enheder, men det foreslår Socialdemokratiet også. Senest har Peter Hummelgaard (S) været ude og plædere for netop dette. Hvor adskiller I jer fra S på dette område?

”Socialdemokratiet går ikke ind for at opsplitte bankerne. Peter Hummelgaard har luftet tanken på meget løs vis i den nye bog. Efter finanskrisen har man givet en række store banker et SIFI-stempel, som man sætter på systemisk, vigtige finansielle aktører. Det er jo en anerkendelse af, de er for fede til at fejle, som nogen kalder det på dansk. I stedet burde man sige: ”Vi skal have løst det her problem”. Det er vigtigt at forstå, at Danmark er et af de lande som har de allerstørste banker i forhold til vores økonomi. Danske Bank udgør lige nu 149 procent af det danske BNP. Lige før krisen var den oppe på næsten 200 procent. Det betyder at vi er ekstremt eksponeret overfor én bank. Men hvordan er banken blevet så stor? Det er den blevet igennem en række fusioner som aldrig skulle have været tilladt af konkurrencemyndighederne. Efter man har lagt sig sammen med realkreditinstitutterne, er det gået galt.”

Hvad er det for nye tiltag I foreslår i det kommende udspil?

”Vi foreslår tre konkrete ting som kommer i vores udspil den 18. december. For det første vil vi genindføre adskillelsen af forretningsområder i bankerne – det vil sige i første omgang skal realkreditten sælges fra, herefter ejendomsmæglervirksomhed samt pensions-området. Men med realkreditten som det absolut vigtigste. Det er det første skridt, vi vil tage. Indenfor pengeinstitutdelen, som vil være adskilt fra de øvrige, skal vi have udskilt investeringsdelen.”

- For mig er slutmålet ikke 100 % statseje. Jeg kan godt se hvad der ville ske, når der eventuelt kommer en borgerlig regering næste gang, så vil man sætte Fritz Schur i spidsen for en statsbank. Og den bank, vil jeg helst være fri for at være med i

Size-cap til Danske Bank

Er dette søsat for at minimere spekulations-delen?

”Det er for at sikre, at spekulations-delen kan falde, uden at det rammer almindelige kunder. Når vi så har gjort de to ting, så vil der stadigvæk være nogle banker i Danmark som er for store. Derfor foreslår vi – med inspiration fra Bernie Sanders i USA – at vi indfører et loft - det man kalder en size-cap - for hvor stor en bank må være i forhold til landets BNP. Vi foreslår konkret et loft på 20 procent af BNP. Dette er ret vidtgående, når vi eksempelvis har Danske Bank som udgør 149 procent af BNP. Når denne udskillelse er sket, er det kun Danske Bank der vil være omfattet af dette loft.”

Der er cirka 20 procent af bankerne i Europa der er på offentlige hænder – er endemålet at alle banker i Danmark skal være på offentlige hænder?

”For mig er slut-målet ikke 100 % statseje. Jeg kan godt se hvad der ville ske, når der eventuelt kommer en borgerlig regering næste gang, så vil man sætte Fritz Schur i spidsen for en stats-bank, og den bank, vil jeg helst være fri for at være med i. Så nej, jeg mener ikke det er en god idé, at der kun er en bank i et land. Jeg kan ikke se hvad der skulle være galt med eksempelvis andelskasser, sparekasser og andre forbrugerejede tiltag. Personligt har jeg ikke noget imod, at der findes private kommercielle banker, hvis de blot bliver udsat for en reel konkurrence fra virksomheder som ikke har til formål at tjene penge til deres aktionærer. Regeringen nedsatte en ekspertkommission, der skulle undersøge, hvorfor realkredittens priser steg så meget. De konkluderede meget skarpt, at det drejede sig om den ændring der var sket i forhold til ejerskab. De skrev, at de gamle forenings-ejede virksomheder ikke skulle skabe et markedsmæssig afkast til deres ejere, det skal derimod de nye. Så med andre ord: forandringen til kommercielle aktieselskaber er årsagen til at du og jeg skal betale mere for vores boliglån, end vi skulle før i tiden. Man kan så spørge sig selv: Kan de aktieselskaber så klare sig i konkurrencen med de forbrugerejede og offentlige banktilbud? Det må de så se, om de kan. Hvis folk har lyst til at have deres penge i en spekulations-bank, så har jeg ingen problemer med det, bare ikke staten skal komme og redde de her banker, hvis de falder sammen.”

- Der er nul personer som blev dømt for den finanskrise, som vi var igennem i Danmark. Det er på trods af, at der var rigtig mange mennesker, der mistede mange penge, og samfundet havde et velstandstab på 200 milliarder kroner

Hårdere straffe til de ansvarlige

Du har nævnt tre konkrete ting som lanceres i forbindelse med jeres finans- og bankudspil der lanceres i næste uge – er der andre elementer som du særligt vil fremhæve?

”Ja, det er der. Det er vigtigt at vi får fjernet den straffrihed som præger finanssektoren i dag. Der er nul personer som blev dømt for den finanskrise, som vi var igennem i Danmark. Det på trods af at der var rigtig mange mennesker, der mistede mange penge, og samfundet havde et velstandstab på 200 milliarder kroner. Det ser også ud til, at det bliver svært at få dømt nogen i forbindelse med de skandaler, vi set i den seneste tid. Det går simpelthen ikke, og det er krænkende for retsbevidstheden, at vi ikke kan stille folk til ansvar. Derfor foreslår vi en række konkrete opstramninger af lovgivningen. Vi vil have langt højere straf, for det vi kalder for samfundsundergravende økonomisk kriminalitet. Der må være forskel på om man er et lille vekselbureau der laver hvidvask, eller man er Danske Bank der laver hvidvask for et astronomisk beløb. Danske Bank har jo erkendt, at de har misinformeret Finanstilsynet. Det står sort på hvidt i deres egen undersøgelse. I Danmark er straffen for at misinformere myndighederne maksimum fire måneders fængsel. Man kan så spørge sig selv: Når man misinformerer i en sag, der potentielt kan skade den danske finansielle stabilitet og økonomi med mange milliarder, er det så ikke ret billigt sluppet?”

Taler vi om direkte samfundsundergravende virksomhed?

”Det mener jeg absolut, vi gør. Hvis Danske Bank får den værst tænkelige straf, at de ikke længere må handle i dollars, så er banken færdig, og det vil have uoverskuelige konsekvenser for vores samfund”.

I vil sætte ind med hårdere straffe, så der er også retfærdighedssans i Enhedslisten?

”Vi er jo generelt kritiske overfor straf i Enhedslisten, fordi meget kriminalitet er noget meget spontant. Men økonomisk kriminalitet er sjældent spontant, det er noget folk tænker igennem, og de tænker konsekvenserne igennem. Vi mener faktisk at straf virker i dette her tilfælde.”

Er det ikke nok at straffe Danske Bank med en bøde på over 7 milliarder (et tal der har været fremme, hvis de amerikanske myndigheder beslutter at pålægge banken en bøde af den størrelse, red.) på baggrund af hvidvask-skandalerne?

”Problemet er, at når man straffer med bøder, så bliver regningen for bøden dybest set blot tørret af på aktionærene. Aktionærene har selvfølgelig også et medansvar, men problemet er, at dette ikke rammer den enkelte bankdirektør. Direktørene forlader blot banken med et gyldent håndtryk. Så vi skal kunne føre den enkelte medarbejder i toppen af bankerne til ansvar, så de kommer ind og brumme, hvis de har en viden, som de ikke handler på.”

Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har ansat flere medarbejdere til at arbejde med fx hvidvask og skattely. Vil I også øge antallet af ansatte i Finanstilsynet, som er det tilsyn der holder øje med bankerne?

”Det vil vi gøre – og vi vil også give dem ret til at udstede bøder, som de ikke kan i dag. Vi vil først og fremmest have sikret tilsynets uafhængighed blandt andet ved at indføre karensregler der gør, at man ikke kan flytte direkte fra Finanstilsynet til finanssektoren. Vi foreslår også, at vi igen får offentlige repræsentanter ind i vores banker.”

Danske Bank har i 2018 været ramt af skandaler. Foto: Danske Bank 

Hvordan skal dette foregå i praksis?

”Det skal foregå nogenlunde efter den model der fandtes indtil 2003. Dengang var der desværre en tavshedspligt for den offentlige repræsentant, der gjorde det svært at dele sine informationer med myndighederne. Det skal strikkes anderledes sammen fremadrettet, og de offentlige repræsentanters opgaver skal defineres endnu skarpere. En anden model, som man fx har i Holland, er at Finanstilsynet sidder med i bankernes bestyrelser, hvilket også er en model, man kunne kigge på. Vi skal have styrket tilsynet, og vil skal have styrket bagmandspolitiet.”

Nævner I konkret flere årsværk i jeres kommende udspil?

”Vi forelår også at øge antallet af årsværk. Nu er der jo tilført flere ressourcer med den nye Finanslov, men vi foreslår også at styrke både bagmandspolitiet og Finanstilsynet. Kort sagt: Får vi først nedbragt kompleksiteten og størrelsen i bankerne, så vil vi lette tilsynets opgave tilsvarende.”

- De grundlæggende reformer drejer sig om at få splittet bankerne op, samt få etableret et offentligt alternativ. Så har danskerne også mulighed for at få en konto i et offentligt banktilbud, ligesom man kan få det i Frankrig og Tyskland

Samarbejde med Socialdemokratiet

De store bankskandaler i Danmark er foregået i perioden 2007-2015 under de skiftende røde og blå regeringer. Hvad skulle ændre sig hvis Socialdemokratiet får magten ved næste valg?

”Jeg tror desværre ikke at socialdemokraterne endnu er kommet frem til den erkendelse at der er brug for nogle grundlæggende strukturreformer i finanssektoren. Jeg tror, vi kan få skabt nogle forandringer herunder indførelsen af et stærkere tilsyn, og vi kan få hævet straframmerne og indført offentlige repræsentanter i bankerne. Måske kan vi endda få styrket den demokratiske del af banksektoren ved at få skabt bedre vilkår for andels, sparekasser og forenings-ejet realkredit. De grundlæggende reformer drejer sig om at få splittet bankerne op, samt få etableret et offentligt alternativ. Så har danskerne også mulighed for at få en konto i et offentligt banktilbud, ligesom man kan få det i fx Frankrig og Tyskland. Dette tror jeg dog vil kræve nogle større politiske forskydninger, før vi kan komme igennem med dette.”

Bliver debatten om finanssektoren en del af den kommende valgkamp?

”Det tror jeg det gør – i en bredere kontekst drejer det sig om en følelse af social uretfærdighed. Vi ser det aktuelt i Frankrig med ”De gule veste”. Sagen omkring bankerne kommer til at fylde i valgkampen, men det er ikke den eneste sag, der kører lige nu. Danske Ørsted er i gang med at sælge ud i store dele af el-nettet på Sjælland. En million kunder risikerer at blive sendt i armene på kapitalfonde, som i den grad ikke har kundernes ve og vel øverst på dagsordenen. Lige nu ser vi, hvordan amerikanske pengetanke (fx Blackstone, red.) køber udlejningsejendomme op i stor stil i København for at presse priserne op for lejerne. Jeg ser en lang række ting som i foråret vil komme til at præge debatten. Det drejer sig om at nogle få meget magtfulde og pengestærke grupper i samfundet, og den måde de påvirker almindelige menneskers liv. Det bliver en dagsorden som vil fylde mere i de kommende år og finanssektoren er selvfølgelig en af grupperne.”

- Jeg har læst anbefalingerne til slut i Peter Hummelgaards (S) nye bog, og det er bemærkelsesværdigt, at han ikke berører ejerskabet med et eneste ord i bogen. Der er hos Hummelgaard fuld accept af at ejerskabet i vores økonomi fortsat skal være koncentreret ved nogle få kæmpe giganter.

Grådighedskulturen

I har talt meget om en grådighedskultur i Enhedslisten. Vil der ikke altid være såkaldt grådighed i mennesker og i de forskellige sektorer - uanset om man deler bankerne op eller ændrer på nogle systemiske strukturer?

”Problemet er, at når der bliver sat et skel ned i mellem de som ejer og de som er kunder, så er grådigheden pludselig på vegne af nogen – og ikke kunderne selv. Det at man på fornuftig vis vil drive en sparekasse, som man selv er kunde i, eller drive en andelskasse som man selv ejer, så man kan presse omkostningerne ned, er jo en god grådighed og en fordel for de mennesker, der er en del af fællesskabet. Men hvis grådigheden trækker i retning af at nogle få meget rige individer og kapitalfonde, så er dette en skadelig grådighed. Det grundlæggende problem er – og det er ikke gået op for Socialdemokratiet -  at vi kommer ikke til at løse de her problemer uden at tage fat på spørgsmålet om ejerskab. Jeg har læst anbefalingerne til slut i Peter Hummelgaards (S) nye bog, og det er bemærkelsesværdigt, at han ikke berører ejerskabet med et eneste ord i bogen. Der er hos Hummelgaard fuld accept af at ejerskabet i vores økonomi fortsat skal være koncentreret ved nogle få kæmpe giganter.”

Du er krads i kritikken – er det udelukkende hensigtserklæringer socialdemokraterne kommer med?

”Nej, det er fordi socialdemokraterne har en opfattelse af at kapitalismen er syg. Den skal bare helbredes. Hos socialdemokraterne har man accepteret fortællingen om, at det er kapitalismen og markedsøkonomien, der har skabt velstanden i samfundet, og så skal det blot reguleres lidt til gavn for alle. Problemet er at Socialdemokraterne ser bort fra det grundlæggende, at så længe vi overlader ejerskabet til nogle meget få aktører, så vil det være meget svært at løse problemerne, fordi magten ligger netop der. Det undrer mig. Der er en historieløshed i det. I en kommentarserie i Information her i foråret, slog jeg til lyd for, at vi skulle genopfinde fælleseje i meget højere grad i vores økonomi. Dette kaldte Mette Frederiksen (S) for et ”skrivebordsprojekt”. Vores projekt i Enhedslisten, er det modsatte: Danskerne har fx startet andelsbevægelsen, og vi har eksempelvis en andelsejet dagligvarekæde i form af COOP. Vores realkredit og forsyningssektor har været fælles. Spørgsmålet om at brede ejerskabet ud burde stå lige så centralt for socialdemokraterne, som det gør for os i Enhedslisten.”

- Den sociale kontrakt som socialdemokraterne byggede deres politik på igennem de sidste 100 år, var at sige til kapitalisterne: I beholder ejerskabet – vi deles om overskuddet. Det virkede op igennem 1900-tallet, man løftede kort fortalt arbejderklassen ud af fattigdom. Problemet er bare, at modparten – kapitalisterne – har sagt denne kontrakt op for mange år siden. 

Men er der ikke steder hvor I kan kæmpe sammen med socialdemokraterne og få problemerne i finanssektoren løst?

”Vi har nogle fælles dagsordener. Så er det et spørgsmål om hvor ambitiøse man er og hvor langt man vil gå. Den sociale kontrakt som socialdemokraterne byggede deres politik på igennem de sidste 100 år, var at sige til kapitalisterne: I beholder ejerskabet – vi deles om overskuddet. Det virkede op igennem 1900-tallet, man løftede kort fortalt arbejderklassen ud af fattigdom. Problemet er bare, at modparten – kapitalisterne – har sagt denne kontrakt op for mange år siden. Socialdemokraterne forsætter som om de stadig har denne alliance. Men den findes bare ikke længere. Derfor er man nødt til at adressere spørgsmålet om ejerskab."

Men hvad kan I så gøre sammen?

”Jeg synes det uligheds-udspil som Socialdemokratiet har lanceret er lutter gode forslag. De er dog ikke særlig ambitiøse. Der er tale om en omfordeling på lidt over 2 milliarder kroner. Til sammenligning har VLAK-regeringen sænket skatterne med 23 milliarder. Så man ridser kun lidt i overfladen. Men forslagene i sig selv er positive.”

Enhedslistens nye udspil "En finanssektor, der tjener flertallet" præsenteres tirsdag den 18. december.