Løkkes nye hold: Loyalitet, erfaring - og kvinder


Med Løkkes nye ministerhold bliver der kort sagt fokuseret på tre ting:

Loyalitet, erfaring og kvinder.

Karen Ellemann (V) bliver ny indenrigs- og socialminister, Inger Støjberg (V) bliver ny beskæftigelsesminister og minister for ligestilling. Samtidig er Claus Hjort Frederiksen (V) udnævnt til finansminister.

Alle tre nyudnævnte ministre har været meget loyale overfor Venstre i gennem godt vejr og stormvejr. Som jeg har skrevet her på bloggen i mit bud på en ministerliste så har både Støjberg og Elleman været stødpuder ud af til i offentligheden i svære tider.

Støjberg er blevet sendt i byen hver gang Foghs Nato-afgang skulle dementeres, og Elleman har på sin integrationspost gang på gang ageret mægler og diplomat i slagsmålene mellem Rønn og Jespersen i efteråret 2008. Begge har markeret sig som dygtige og erfarne politikere.

Støjberg vil uden tvivl satse mere massivt på ligestillingspolitikken end forgængeren Jespersen, som er blevet kritiseret for ikke at værdige ligestillingspolitikken mange vågne minutter.

Med Støjberg og Ellemans indtræden i minister-rækkerne er døren åben for flere nye kvindelige ansigter i regeringen i næste rokade efter sommerferien (eller klimamødet). Venstre har længe forsømt at inddrage kvinderne i folketingsgruppen, som ganske givet vil appelere mere direkte til kvindelige vælgere end Lars Løkke. Næste bud på Venstre-kvinder som vil træde til er Malou Aamund, Ellen Trane Nørby og Sophie Løhde.

Claus Hjorts udnævnelse taler ganske enkelt for sig selv. Han er erfaren og Venstres chefideolog og han er selvskreven til posten som finansminister.

Politisk analyses bud på Løkkes fremtidige minister-rokader

Kommentarer