Hvad kræver det at redde et parti der ligger amputeret på en båre.
Stækket som en ørn. Vingeskudt som ellers kun Bjarne Riis kan være det. Kong Khader er - hvor blev han af?
Dansk politiks nye håb Ny Alliance røg på mindre en et havlt år ned under spærregrænsen. Jeg husker da jeg for et halvt år siden stod i et træningscenter i Oslo og hørte P1 på min IPod. Her fortalte radio-stemmen mig at NA stod til 17 mandater, og relativt troværdige røster i Danmark talte seriøst om Naser Khader som potentiel statsministerkandidat!
Det var dengang.
Det var før at glasuren drev væk fra lagkagen og korthuset Ny Alliance blev blæst omkuld af mediestorme, avis-forsider, beskyldninger og ikke mindst: en markant mangel på en sammenhængende og troværdig politik.
Nu har rotter og mus forladt den synkende skude og Borgen indeholder kun de allermest trofaste krigere (og folkevalgte) og Kaptajn/landsformand Leif Mikkelsen har givet partiet 3 måneder til at komme på ret køl. Imens er minstersekretærer, spindokotorer og rådgivere smuttet over rælingen imens deres CV stadig er rimeligt tørt og nogenlunde brugbart.
Krydderi-blanding
Jeg var så (u)heldig at overvære Ny Alliances politikfremlæggelse på Christiansborg. Foran sad ivrige politiske kommentatorer ved Politiken Peter Mogensen sammen med journalist ved DR Christian Gundtoft. Ved siden af mig sad Asger Aamund og alle spidserne - dem der havde kastet kulturel kapital og menneskepenge ind i Alliancen. Jeg tænkte: Det her er lidt Danmarkshistorie, et nyt part, et nyt pust og modvægt til DF.
Danmarkshistorien led dog hurtigt et knæk da NA's partipolitik blev delt rundt i tamme A4 mapper med NA's lyserøde logo.
Politikpunkterne stod side om side på papiret. Der var lidt miljø, lidt CSR, lidt uland, lidt demokrati, lidt vision, lidt skat - med andre ord en krydderiblanding som bestod af lige dele konservative, SF, Radikale, Socialdemokratiet og Venstre. Godt blandet op med kendte ansigter der som sminke skulle dække over kejserens nye klæder. Men hvis folk gerne vil forfører - ja så bliver de det. På det tidspunkt kørte der historier om at NA havde fået en lille nevø eller nabosøn (vistnok Anders Samuelsens) til at lave deres hjemmeside. Medierne var fyldt med medvinds-historier. Men hvor var kernepolitikken. Den der skulle sælge billeterne? Skatten på 40 %, kunne den virkelig holde 17 mandater hele vejen hen til valgurnene.
Nej, det kunne den som vi så ikke. Især ikke når man ikke kan forklare sit eneste kernepunkt hvor end man står og går. Khader stod pludselig 3 mdr senere i direkte TV og kunne ikke fremstamme hvad han egentlig ville - og hvad det var der var det helt unikke ved NA. Men tv-kameraerne snurrede stadig hensynsløst. Når Seeberg og Samuelsen gik sammen med Khader kunne man se populariteten manifesterer sig fysisk. Når Khader gik ligeud så gik medierne ligeud. Ingen fulgte med de to andre.
Hvorfor?
Jo, Khader havde fra starten skruet sig ned i rollen som "frelseren" der stadig kørte på dønningerne fra Muhammed-krisen, hvor han fik sit egentlige folkelige gennembrud. Demokrati, visioner, og store erklæringer føg om ørene. Det lød godt, og Danmarks efterhånden mest kendte tatovering strålede om kap med Khader selv, der også gik strålende rundt på Christiansborg med det ene tv-hold efter det andent i hælene. Udover to PET-vagter og dokumentaristen Christopher Guldbrandsen. Jo, Khader kunne det hele. Men ikke gå på vandet. Ny Alliance valgte at bestille en helsides annonce i landets gratisaviser, hvor Khader står i hvidt tøj og gør korsets tegn med Dannebrog i baggrunden. Annoncen blev bestilt til at skulle pryde avissiderne på valgkampens sidste dag. Men da var det allerede for sent. Istedet virkede det nu efter ugers intens mediehetz og modvind mere som om Khader stod i et hvidt klovnekostume og så sin egen skæbne i øjnene.
Kommentarer