Progressiv podcast-vært: Folk skal kunne spejle sig i politikerne

Mai Villadsen er politisk rådgiver og aktuelt på valg som mulig ny folketingskandidat for Enhedslisten. Villadsen har sammen med medvært og politisk ordfører Pernille Skipper samt et mindre podcast-team produceret i alt 15 podcasts, og er nu i gang med sæson to af podcastserien med den rammende titel ”Listen”.  Jeg spurgte hende om politiske partiers egen-producerede medieformater æder sig for meget ind på den klassiske kritiske journalistik, og  hvordan man som partiansat medieproducent laver skarpe og lyttevenlige udsendelser, hvor samfundseksperter og uvildige fagpersoner  har lyst til at stille op i et biased medie, samtidig med at egne lyttere, fans og medlemmer får noget ekstra ud af formatet, et format som klassiske nyhedsmedier ikke kan tilbyde i nyheds-buffeten. 

Af Mikael Kristensen

I har lavet 15 programmer og er nu gået i gang med sæson to af jeres podcast Listen. Hvorfor startede i med at lave podcast?

- Det kommer lidt af, at vi går op og ned af hinanden her på Christiansborggangen og diskuterer politik, men også snakker om, hvor vi får vores nyheder fra, og hvad vi lytter til. Både Pernille og jeg samt Sidsel og Anna som også er med til at lave podcasten lytter selv til rigtig mange podcasts. Jeg lytter til mange kulturpodcasts men selvfølgelig også de journalistiske podcasts, og vi begyndte at snakke om, hvorfor vi ikke havde podcast i Enhedslisten. Vi har en udfordring ligesom andre partier har med at få unge medlemmer engageret, og vi tænkte: måske er det her en måde at få unge til at følge med i, hvad vi går og laver og få sat fokus på nogle af de ting der er svære for os at bryde igennem med i medierne.

Hvorfor er det lige unge i kommunikerer til, er det på grund af medieformatet?

- Jeg tror vi tog lidt fejl af hvem der egentlig kom til at lytte til vores podcasts. Vi kan ikke helt 100 procent måle det, men vi har lavet nogle undersøgelser her i mellem sæson 1 og sæson 2, og vi kan her se at det ikke kun er unge der lytter med. Det er alle mulige der lytter til vores udsendelser. I alle aldre og med forskellige interesser. Da vi startede undersøgte vi hvad podcast-mediet kunne. Vi fandt ud af at syv procent af danskerne hører podcasts, og rigtig mange unge hører det på jævnlig basis. Vi tænkte, at målgruppen var fra 15 år til måske 30-40 år, men nu har vi måttet revidere det lidt”


Udenrigspolitik er ikke populært

Hvad er det mest lyttede podcast, og er der emner der er mere populære end andre blandt lytterne?

- Generelt kan jeg sige at udenrigspolitik ikke er så populært. Men jeg kan se, at vi har et rimeligt stabilt lyttertal. Jeg tror det er fordi, vi har et aktuelt emne om ugen, der er det store emne. Men jeg tror også folk lytter med på grund af de lidt mindre indslag vi har. Nogle af de første udsendelser blev selvfølgelig lyttet til af rigtig mange, fordi folk skulle ind og høre hvad det var. Et af de pocasts der er mest populære omhandlede #metoo og var med Johanne. Når vi eksempelvis har Johanne med i en udsendelse, som kan dele udsendelsen på sine sociale medier, så er der rigtig mange der både ser det og som lytter med.

Er det en del af en større stategisk ramme, at I hos Enhedslisten er begyndt at anvende egne medieplatforme oftere? Og framer det politiske indhold set med jeres "egne briller"?

- Vi så det som en bane, som vi ikke spillede på, og det skulle vi også. Nøjagtig som når der kommer et nyt socialt medie, så får vi også en profil. Vi så podcastmediet som en del af en ny bølge, og vi manglede dette medie. Nu tænker vi det mere ind i en strategisk ramme, hvor vi skal nå folk på forskellige måder og på forskellige platforme. Vi kan fange forskellige målgrupper alt efter, hvor vi er tilstede. Det er en måde at give plads til politiske emner, vi ellers ikke kan nå ud med på Facebook eksempelvis - simpelthen fordi det er pakket ind i en ramme, der er sjov, jovial og hyggelig.

Arbejder I bevidst med, at det skal være hyggeligt og jovialt?

- Ja, meget bevidst. Måske fordi vi i Enhedslisten nogen gange kan være dem der står og skælder meget ud - og det skal vi også være. Men der er også mange ting vi er begejstret for. Vi vil også gerne give rum til en mere personlig tone, uden at det skal dreje sig om personer. At man også som lytter kan mærke noget energi bag politikken. Vi talte om at det netop ikke skulle lyde som et nyhedsprogram, og om vi skulle tage folk ind i studiet, som vi er uenige med? Det kunne man jo have valgt, men det er svært for os at moderere dette, da det altid vil være på vores "banehalvdel", og det ville være lidt unfair. Og det er der en masse andre gode programmer som fx P1 og DR2 Debatten der tager sig af.

Når man sidder og lytter med på jeres podcast kan jeg godt få tanken, at det er lidt for meget ananas i egen juice. Kunne man forestille sig, at I bød Venstres politiske ordfører Jacob Ellemann-Jensen ind i studiet og lod ham tage en udenrigspolitisk debat med en af jeres MF'ere?

- Det kunne man godt, men vi blev enige om, at vi gerne ville lave et program, hvor vi sætter fokus på emner, som vi synes er vigtige med en ekspert som har nogle holdninger, som vi kan spejle os lidt i, og hvor man kan udvikle en snak frem for at det bliver et programformat, hvor det drejer sig om hvem der har ret. På den måde bliver det måske lidt svært med et program med Jacob Ellemann-Jensen. Vi har vendt, om vi skulle ændre lidt på formatet her til anden sæson, men det ville måske  blive lidt unfair og komme til at ligne det der er andre steder.

"Jeg tror ikke på den klassiske dogmatiske venstrefløjs forestilling om at personer og politik kan skilles fuldstændig ad. Jeg tror folk har behov for noget at spejle sig i"

Folk har behov for noget at spejle sig i

Har I tænkt at bruge mere backstage-information og mere private ting om Enhedslistens politikere i programmerne?

- Det diskuterer vi meget, fordi det er svært for politikerne både at skille det private og det politiske. Det skal man kunne gøre på en fin måde. Vi snakker ikke vildt meget om fx Pernille Skippers datter, men vi prøver alligevel at lukke lidt op. Jeg tror ikke på den klassiske dogmatiske venstrefløjs forestilling om at personer og politik kan skilles fuldstændig ad. Jeg tror folk har behov for noget at spejle sig i, og opleve at politikerne har sammen udfordringer som en selv, været på barsel eller været forkølet. Derfor prøver vi at åbne mere op, så folk kan relatere sig til os som mennesker, men selvfølgelig ikke gøre det for meget.
Podcast-optagelserne er i gang på Christiansborg. Foto: Enhedslisten 

Er balancen fundet nu eller tænker I på at udvide det videre som eksempelvis Socialdemokratiet der er meget aktive med fx at lave egenproducerede videoer?

- Vi overvejer at lave live-udsendelser. Man kan se på både højrefløjen i USA og venstrefløjen i de nordisk lande, hvordan de begynder at lave talkshows, og hvor man inviterer folk ind på YouTube. Det synes jeg kunne være enormt spændende, men det kræver tid, midler og kræfter.

Hvor meget tid bruger I på at producere en podcast?

- Vi bruger nok mindre tid end man burde. Når vi har afsluttet en podcast, starter vi med at snakke om næste program. Vi har selvfølgelig møder om programplanlægningen, og ofte SMS'er Pernille og jeg om de aktuelle emner fra dagens aviser der kunne være aktuelle at tage med i podcasten.

Som da I fx tager fat i Socialpædagogernes formand Benny Andersen og får ham med i programmet i forhold til at drøfte den potentielt kommende storkonflikt?

- Ja, så kontakter vi ham om han har lyst og tid til at tale om overenskomst. Vi prøvede også at få Anders Bondo Christensen ind fra Danmarks Lærerforening ind, men han var til forhandlingsmøder.

Er borgerlige politikere, eksperter og fagforeningsformænd så villige til at stille op i jeres podcasts, når de hører, at det er et politisk parti, der er afsender?

- Det er blevet lettere med politikerne. Vi har haft Inger Støjberg (V), Karsten Lauritzen (V) og en række ministre med. Så nu går det let, når man har haft flere forskellige kendte politikere med. Når det drejer sig om eksperterne, så er det klart, at der er nogle af dem der ikke vil associeres med Enhedlisten fordi de er uvildige eksperter. Der må vi prøve at overbevise dem om, at vi ikke krediterer vedkommende som sympatisør, men at der i stedet er emnemæssige ting, som vi er enige om, som eksempelvis at #metoo er et vigtigt emne at snakke om.

"Det negative er, at hvis politikerne vælger at erstatte deres optræden i dagblade, tv-nyhederne og kritiske interviews. Det ser vi nogle politikere der gør, og det synes jeg er brandfarligt for demokratiet. Journalisterne er dem der skal holde vagt og se hvad politikerne går og laver, og stille de kritiske spørgsmål. Hvis man erstatter klassisk kritisk journalistik, er det enormt farligt. Det er vigtigt for mig, at understrege, at det ikke er det, vi forsøger."

Brug for kritiske vagthunde

Er der nogle faldgruber ved at politiske partier har deres egne kommunikations-folk og journalister til at lave egne programmer? Hvad er positiv-negativ siderne ved dette?

- Der er nogle kæmpe farer og udfordringer ved det. På den positive side mener jeg, at det er godt at vi har mulighed for at tale om nogle af de ting, vi synes er vigtige. Det kan være stress i samfundet, overenskomstforhandlinger eller #metoo, hvor vi ikke har en platform at tale ud fra, fordi vi enten ikke har en medieplatform eller fordi medierne ikke synes vores perspektiv er interessant, måske fordi der ikke er noget konfliktuelt i det. Det er jo positivt for vælgerne, at de har mulighed for at vælge dette til. Det negative er, at hvis politikerne vælger at erstatte deres optræden i dagblade, tv-nyhederne og kritiske interviews. Det ser vi nogle politikere der gør, og det synes jeg er brandfarligt for demokratiet. Journalisterne er dem der skal holde vagt, og se hvad politikerne går og laver, og stille de kritiske spørgsmål. Hvis man erstatter klassisk kritisk journalistik, er det enormt farligt. Det er vigtigt for mig, at understrege, at det ikke er det, vi forsøger. Men man kan se tendensen nogle steder.

Jesper Lund fra IT-politisk Forening var i februar med i podcast om IT-overvågning. Foto: Enhedslisten

Gå i gang med podcasts

Folk der sidder og læser den her artikel er måske politiske nørder og kommunikationsfolk. Har du praktiske råd til folk derude, der vil i gang med at lave podcasts med politisk fokus?

- Det bedste råd er: Gør det. Fordi man kan blive ved med at nusse om det, og snakke om hvordan skal det her lige lyde og hvad skal vinklen lige være på det her. Jeg tror man skal kaste sig ud i det. Man lærer jo undervejs. Lytter man til professionelle radioprogrammer, kan man høre at der er forskel fra når de starter udsendelserne og jo længere de producerer udsendelserne. Der er rigtig mange der er dygtige til at klippe og der findes progammer der gør det let for almindelige mennesker at lære. Så på den måde, er det bare at kaste sig ud i det. Vi har en lille boks, hvor man tilslutter mikrofoner og PC. Det er flytbart, så vi kan bare stille det op anywhere - og det er det sjove og fede ved at lave podcast.

Hvad gør I for, at der er struktur i programmerne?

- Vi laver et manus for hver gang, hvor der overordnet står, hvad vi skal sige i form af stikord - af og til i hele sætninger. Hvis der er noget vi skal huske, så har vi en farvekode, vi bruger. Pernille har en grøn farve, og jeg har rød farve, så kan man se hvem der er lead på hvad. Vi har også tidskoder på, så vi kan se, at det her tema må maksimum tage så og så lang tid. Så har vi et ur, som vi holder øje med, så vi kan runde af på rette tid.

Hvad har lytternes feedback været?

- Jeg har været rigtig overrasket fordi, vi får lutter kærlighed. Folk har skrevet: ”Hvorfor er der ikke et afsnit mere i dag?”. Som faktisk bare skriver for at rose eller har deres egen idé om at et givent emne kunne være interessant. På en måde føler jeg, at man som lytter føler, at man har en tættere relation til værterne, når man hører deres stemmer og er inde for at høre hver eneste uge. I stedet for at man måske har set en politiker på TV diskutere noget som er lidt fjernt fra en selv.

Har der været  negative ting som fx trolling og hadske ytringer på sociale medier efter i har sendt?

- Vi har lavet en Facebook-side for podcasten, hvor vi lægger nogle enkelte klip ud hvor Enhedslisten for sjov bliver svinet til at politiske modstandere, og det er der så nogen derude der tror er oprigtigt ment fra de politiske modstanderes side, hvor vi så har været inde og kommentere på, at vi jo selv har bedt de pågældende politikere om at give os kærlig kritik. Så det er meget sødt. Det kan godt være at man kan være trætte af os i Enhedslisten, men man er nok ikke så trætte af os, at ,an gider at lytte til en halv times podcast med os, for så at svine os til.

Nu er I aktuelt i gang med sæson to af jeres podcast. Hvad er jeres ambition fremadrettet?

- Det kommer vi til at evaluere på. Jeg har en forhåbning, og jeg tror på det her medie. Men det tager også arbejdstid - især fra Pernille. Det kan godt være vi ændrer lidt i formatet i forhold til hvem der kommer med. Vi overvejer også at lave EU-podcast i forbindelse med næste års Europaparlamentsvalg.

Kommentarer