Hvordan sikres den gode debattone på sociale medier fremadrettet?
Jacob Klivager Vestergaard fra SFU og Sigrid Friis Proschowsky fra Radikal Ungdom giver svar.
Af Mikael Kristensen
”Det bedste ved sociale medier er hvor langt man kan nå ud, og hvor mange forskellige mennesker man kan ramme med sine budskaber, især hvis man gør sig lidt umage med ikke kun at være venner med dem, man er enige med, men rent faktisk kan formå at ramme både de der er politisk engagerede og mennesker som måske ikke lige ville klikke ind på et af mine indlæg på Altinget”.
Sådan lyder det fra Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom.
Hun bakkes op af den ungdomspolitiske kollega Jacob Klivager Vestergaard fra Socialistisk Folkepartis Ungdom. Han mener også, at der er mange gode sider ved at bruge sociale medier i det politiske ungdomsarbejde og i den politiske kommunikation.
 |
| Jacob Klivager Vestergaard, formand for SFU. |
”Det gode ved at bruge sociale medier i den politiske kommunikation, er at man har direkte kontakt til dem man kommunikerer sammen med. Hvis jeg fx laver et opslag på SFU's Facebook-side, så ved jeg, at der er nogen der vil reagere på det, og så får man den direkte kontakt uden et mellemled, og det er positivt, da man jo får de direkte reaktioner på det politiske budskab, man sender afsted. Dette åbner op for en debat, som man kan deltage i direkte uden om medierne”, fortæller Klivager.
Men der er også negative sider ved brugen af sociale medier i den politiske kommunikation. Specielt debatten er blevet hårdere på de digitale medier som danskere bruger intenst hver dag.
Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Kantar Gallup i forbindelse med lanceringen af DR's Medieundersøgelse 2017, er andelen af danskere over 12 år som dagligt bruger sociale medier stigende.
Hele 65 % bruger dagligt Facebook, 23 % bruger Snapchat og 18 % procent bruger Instagram på daglig basis. Kun 7 % af danskerne anvender Twitter hver dag viser DR-undersøgelsen.
DR's Medieudviklingsundersøgelse 2017
”Det negative er at der ikke er noget filter på sociale medier, så der kommer mange kommentarer som er hadske. Der kommer kommentarer, hvor man næsten kan føle sig dårligt tilpas efterfølgende”, fortæller Klivager.
Han tiltrådte som ny SFU-formand for lidt under et år siden. Han bruger cirka 4-5 timer om dagen med at arbejde på de sociale medier, både når der skal koordineres, debatteres, kommunikeres og laves organisatorisk arbejde for ungdomspartiet.
Et af de ting der overrasker Radikal Ungdoms Sigrid Friis Proschowsky, er at der bag nogle af de hadske kommentarer ofte gemmer sig helt almindelige mennesker.
”Jeg har fået at vide, at jeg både er en smatso og en kælling i en Facebook-debat, og når jeg så klikker på vedkommendes Facebook-profil, så kan jeg se en sød dame, der måske sidder med børn eller en kat på skødet. Det overrasker mig meget, når helt almindelige familiemennesker taler så grimt på sociale medier”, siger Sigrid.
Løkke og debattonen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lavede i forbindelse med sin årlige nytårstale tilbage i januar 2016 en alternativ Facebook-nytårstale med fokus på den stigende negative og hadske tone på sociale medier. En debattone statsministeren oplevede som værende blevet grovere. Løkke opremsede en række grove personlige angreb i sin Facebook-tale.Han appellerede til, at vi bør blive bedre til at kommunikere sobert på sociale medier. Men begge ungdomspolitikere oplever stadig, at der til tider er en hård tone i de debatter, de er med i. Af og til vælger de helt at træde ud af debatten eller forsøger at moderere debattrådene og sige fra, hvis debat-aktørene bliver for voldsomme i retorikken.
Jacob Klivager mener, at flere kampagner og mere oplysning om god tone på sociale medier og konkrete spilleregler, kan være med til at skabe en grundlæggende kulturændring blandt folk på sociale medier. Ifølge Klivager er det en svær udfordring, man står overfor, da han ikke på nogen måde ønsker, at der skal indføres censur på sociale medier, hvilket i sidste end kan forhindre folk i at ytre sig. Lovgivning på området, er ifølge Klivager heller ikke svaret endnu.
Hvorfor er oplysningskampagner om kulturændringer på sociale medier vejen at gå?
”Jeg vil være helt åben overfor, at man siger til folk: Det her er faktisk dit digitale jeg. Det er sådan folk omkring dig opfatter dig, også når de ser dig i virkeligheden. Du skal tale med folk på de digitale medier, som du vil tale med en person du møder på gaden. Det vil være gavnligt for debatten, hvis man gjorde det. Man må også overveje, hvad man ellers kan gøre: Man må for alt i verden ikke ende med at lave censur. Det ville være katastrofalt. Jeg tror derfor at oplysning er vejen frem”.
Personlige angreb
For Sigrid Friis Proschowsky er det ikke så meget kommentarerne på de digitale platforme, der går på kritikken af det politiske indhold, eller at der blive gået til stålet i den politiske debat, som er problemet. For Friis er det grænseoverskridende, når kommentarerne i feedet bliver direkte personlige og fokuserer på alder, køn eller udseende.”Det provokerer mig, når folk angriber min ret til ytre mig i et givent medie, eller ikke mener, at jeg på grund af fx min alder bør skrive et debatindlæg. Så bliver det jo personligt og afkobles fra det politiske indhold - og det er ikke særlig meningsfuldt”, forklarer hun.
Friis mener i samme ombæring, at det er vigtigt ikke at tage tingene for nært i debatten: Man får nogle knups på vejen, og det skal man kunne tåle som offentlig person, som hun siger:
”Man er nødt til at opbygge et skjold der beskytter, så man ikke tager det for meget ind, så ja, man er nødt til at være lidt hårdhudet for at være i politik. Men vi må simpelthen sigte efter at hæve underliggeren for, hvor groft det må blive. Se eksempelvis Berlingske Tidendes aktuelle dækning af hvordan Naser Khader og Inger Støjberg lever med beskyttelse og får personlige trusler. Det er et vigtigt indblik i, hvordan det er at være toppolitiker som stikker næsen frem. Det er rystende læsning og vigtigt at det kommer frem”, forklarer hun.
Konfliktstof og algoritmer
Spørgsmålet er om Facebooks algoritmer og mediernes jagt på konflikt er med til at understøtte oplevelsen af at debatterne på de sociale medier er sort/hvide og unuancerede. I mange opdateringer på Facebook, kan du være for eller imod et givent emne, når medier og politikere lægger afstemninger ud i feedet om et givent varmt emne i den politiske debat, ofte opdateringer der deler vandene i befolkningen. Ifølge Klivager, er det en hårfin balancegang, når man kommunikere på de sociale medier.”Af de Facebook-opslag som har fået mest omtale på SFU's side det seneste års tid, har det været enten sjovt, direkte personhenvendt eller emner, der har været konfliktskabende. Enten har vi reageret på en aktuel sag som eksempelvis på regeringens skattereform, hvor vi lavede et meme, som nåede rigtig langt ud, da det var direkte henvendt til de ansvarlige ministre på området. Det andet var, da vi lavede et opslag i forhold til burka-forbuddet, som var direkte henvendt til Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Anders Samuelsen (LA). Det kommer simpelthen længere ud på vores sociale medier og skaber et reach”, fortæller han.
Ifølge Friis foregår de værste angreb på Facebook og sociale medier, når tonen i debatten fordrer konflikt istedet for konstruktiv dialog.
”Jeg oplever af og til, at det bliver en skyttegrav i stedet for en debat, og det gør ingen af os klogere”.
Hvordan oplever du, at det bliver en skyttegravskrig?
”Jeg oplever det mest, når jeg nævnes i mediernes egne spalter eller i tv, og ikke så meget i de personlige ting, jeg lægger ud på min personlige sociale medieprofiler. Eksempelvis var jeg i DR2 Debatten tilbage i efteråret og diskuterede EU. Jeg udtalte mig positivt om Macrons projekt i Frankrig. DR2 Debatten lagde efterfølgende et lille tv-klip ud fra debatten på Facebook, og tendensen blev meget hurtig, at de eneste der kommenterede, var de folk der synes, at det jeg sagde var fuldstændig vanvittigt. De som måske var enige i hvad jeg sagde gav måske et like, men deltog ikke i debatten. Kommentarsporet blev hurtigt en strøm af skældsord og grimme bemærkninger. Så er det ikke længere politik”.
Der opstår ofte som du siger en negativ malmstrøm af negativ feedback i kommentarer i politikernes kommentarspor på sociale medier. Tager du de ting nært som folk skriver?
”Det som udfordrer mig mest, er når kan mærke, at der er nogle kommentarspor, jeg gerne vil respondere på, men hvis der er en masse negative kommentarer, ender jeg med at lade tråden helt ligge. Det er der, jeg synes det er sværest. Man kunne så være mere specifik med, hvem man svarer og ikke svarer”, siger Friis Proschowsky.
Læs mere: Hadefulde kommentarer rammer kvinder og mænd helt forskelligt
Abildgaard upfront
Klivager påpeger at hvis der sidder frustrerede mennesker ude bag skærmene, kan de sociale medier være den ventil, hvor de får afløb. Han husker tilbage på en situation, hvor den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard valgte at offentliggøre navnet på en person, der angiveligt chikanerede hende.”Abildgaard blev for noget tid siden ringet op hun blev kaldt både kælling og luder. Den begivenhed lagde hun så op på de sociale medier efterfølgende. Det synes jeg var fedt, at hun gjorde. Da personen efterfølgende bliver konfronteret med det virkede det i første omgang ikke til at han angrede, hvilket jeg var overrasket over. Jeg tror det er godt ind imellem, at politikerne tager det up-front med de hadske kommentarer. Flere af mine politiske kollegaer opfordrer også til, at vi imødegår de hadske ytringer up-front”, fortæller han.
Den digitale motorvej
Men hvordan sikrer man at Facebook og andre sociale medier ikke blot stiller en åben digital motorvej til rådighed for brugerne for så at lade det være op til brugerne af motorvejen at finde ud af fastsættelsen de digitale spille- og færdselsregler og ikke mindst tonen. Det har Proschowsky et svar på:”Hvis alle de fornuftige stemmer trækker sig, og ikke vil have noget med debatterne at gøre, så taber vi både de der sidder bag deres skærm og følger med og de der er politisk aktive. Noget af det der kunne flytte allermest er Facebooks algoritmer. Så kan det godt være at Facebook eller andre digitale tjenester siger, at de blot tilbyder en digital motorvej, men hvordan trafikken så kører på vejen, må folk så selv finde ud af. Det er er problem når eksempelvis reaktionsopslag på Facebook bliver det vigtigste. Som eksempelvis når medierne laver afstemninger på Facebook a'la: ”Synes du også det er for dårligt at Morten Kabell modtager eftervederlag”. Det er simpelthen så billige point - men det er det som virker i forhold til Facebook-algoritmerne. Der må altså laves om i strukturene for at få andre ting i spil og fylde mere. Her har Facebook som stor aktør et kæmpe ansvar”, siger Sigrid Friis Proschowsky.
Sigrid Friis Proschowsky på sociale medier:
”Jeg er meget på SoMe - nogle gange nok også lidt for meget. Faktisk overvejer jeg at lave en regel om ikke at tjekke mobil og sociale medier efter klokken 22.00, men i stedet slutte dagen af uden digitale devices. Af medier bruger jeg selvfølgelig Facebook meget, derudover bruger jeg ofte Snapchat til det mere bløde og sjove og Twitter til det mere seriøse. Instagram er jeg også på. Af og til planlægger jeg hvad der skal på mine sociale medier, men tit ændrer temaet sig, når der sker andre vigtige ting i løbet af en dag. Facebook bruger jeg ofte, og jeg følger en række politikere og kommentatorer. Søs Marie Seerup, politisk kommentator, gør det godt. Hun er konsistent og troværdig. Desuden er Michael Schøt skarp og hans analyser sidder altid lige i skabet”.
Jacob Klivager på sociale medier:
”Jeg har ikke en politikerside og er relativ ny på Twitter. Jeg kan godt lide at følge Jacob Mark, da han er god til både at blande backstage-ting fra sit liv og så konkret politisk indhold. Han virker ikke så politikeragtig og han er ofte uformel i sin kommunikation. Jeg bruger 4-5 timer om dagen på sociale medier, og min fornemmelse er, at det digitale bliver mere og mere vigtigt i ungdomspolitisk regi. Andre der der gør det godt på sociale medier, synes jeg Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Samuelsen gør det godt med deres fortællinger”.
Læs mere om Sigrid Friis
Læs mere om Jacob Klivager Vestergaard
Kommentarer