Ny oversigt: Så mange er fattige i landets kommuner

Kontanthjælpsloft: 4.770
225-timersreglen: 1.871
Sanktioner: 10.070
Integrationsydelse: 862
Uddannelseshjælp: 2.863

Dette er antallet af borgere, der er omfattet af de lave ydelser, og antal sanktioner i Københavns Kommune ifølge en pressemeddelelse, der netop er udsendt fra Kontanthjælps Alliancen og Kirkens Korshær i forbindelse med kommunalvalget 2017.

I pressemeddelelsen lyder det: Når danske borgere rammer kontanthjælpsloftet, så er det kommunerne, der står med udfordringerne. Kirkens Korshær og Kontanthjælps-Alliancen er derfor gået sammen landets kandidater til kommunalvalget om at kortlægge, hvor mange borgere, der er ramt af de såkaldte fattigdomsydelser i hver enkelt kommune i Danmark.

For chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er det vigtigt for kommunalpolitikere at vide, at fattigdom findes overalt i Danmark.

- Vi ser dem hver dag. Udsatte mennesker, der er plaget af fattigdom, hjemløshed, ensomhed, misbrug og psykisk sygdom. Det er mennesker, der ligger ned. Vi kan give dem fællesskab, omsorg, nærvær og støtte, siger hun.

Idéer til initiativer

Brevene som du kan finde her, indeholder tal for hvor mange, der er ramt af lave ydelser og sanktioner i den enkelte kommune i Danmark, og hvor kommunen potentielt skiller sig negativt ud. Samtidig er der også forskellige idéer til, hvad kommunalpolitikerne kan tage af initiativer. Det gælder blandt andet bedre tilbud og sagsbehandling, gældsrådgivning og samarbejde med civilsamfundet.

Signe Goldmann fra Kontanthjælps-Alliancen uddyber:

- Jeg tror, det er et vigtigt tema for mange, og at de er bekymrede over fattigdommen. Vi vil gerne gøre opmærksom på, hvor mange det handler om i ens kommune, hvad reglerne præcist går ud på, og hvad kommunen kan stille op. Vi håber, at det vil få flere til at rejse debatten om de her vilkår.

Alle tal og breve til landets kommuner kan findes her:  https://kalliancenblog.wordpress.com/ 

Kommentarer