Af Mikael Kristensen
Hvordan ser du på verdens klimatilstand efter Donald Trump trak USA ud af Paris-aftalen?
”Læg mærke til, at der ikke var nogle der fulgte efter Donald Trump. Jeg tror måske Syrien valgte at følge efter, men ellers var der ingen andre lande der fulgte efter USA. Så for mig er det et tydeligt tegn på, at USA's lederskab på det her område er svækket og nærmest ikke-eksisterende under Donald Trump. Så det har ikke haft stor betydning for, hvad andre lande har gjort. Det har til gengæld betydet, at Kina er kommet længere frem på banen og sagt, at så tager vi et skridt længere frem, for at blive den mest dominerende magt på verdensplan på en så vigtig dagsorden. Der skal ikke herske nogen tvivl om at det er Kinas plan - stille og roligt - at blive den mest magtfulde nation i verden. Derfor er Kina ikke gået baglæns på den her dagsorden af udenrigspolitiske grunde. Af indenrigspolitiske grunde har Kina også valgt at stå ved deres beslutninger, fordi de skal af med kullet. Blandt andet på grund af luftforeningen i deres byer, hvor befolkningen ikke kan trække vejret. Kul er efterhånden blevet så dårlig en forretning, og kullet kan på ingen må konkurrere med sol, vindenergi og naturgas. Kul er ikke en energiform, vi kommer til at se vokse, med mindre den får voldsom statslig støtte. Derfor er jeg i bund og grund optimist på den her dagsorden. Så er der selvfølgelig naturgas og olien, hvor der i USA er en intern kamp imellem de forskellige stater, om de skal på gas eller helt af gas.”
Prisbillig havvind overrasker amerikanerne
Tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger gik i juni i clinch med Donald Trump på de sociale medier. Schwarzenegger mente at Trump ikke var ambitiøs og grøn nok, efter han trak USA ud af Paris-aftalen. Er Californien en ”stat i staten” lige på det klimamæssige område?”Californien har selvfølgelig været ledende på det her punkt - men de er ikke alene. Du kan også tage Texas og mange andre stater som har valgt at satse på vedvarende energi. Mange af staterne kan det rent faktisk godt betale sig for. Men mange amerikanere har stadig en idé om at vind og solenergi er meget dyrt. Jeg talte i senatet i Massachusetts for deres klimakomite tilbage i april måned, og de var meget overrasket over de priser, vi kunne vise på eksempelvis hav-vind, der ligger omkring 49 øre pr. kilowatt time.”
Se video med Arnold Schwarzenegger der kritiserer Trump
Havvindmølle-idé kan levere strøm til 17 millioner mennesker
Hvordan lagrer vi egentlig den overskydende vindenergi i Danmark?
”Det gør man ved at have koblet sine systemer sammen med Tyskland, Sverige og Norge. Det vil sige, at de aftager det fra os til en relativ lav pris, når der meget ”vind i systemet”. Til gengæld, så er det på de tidspunkter, man så kan spare på vandkraften og på nogle af de andre energiformer. Det handler om at få koblet vores el-markeder sammen i Europa, fordi de større markeder bedre kan balancere i at der udsving.”
At man så og sige kan skrue op og ned for energien?
”Ja. Lad mig give dig et billede: Hvis vinden blæser hele døgnet, og solen kun skinner i dagtimerne, og hvis du både har vindmøller og solceller, så har du en meget stor produktion fra solceller om dagen. Det er til gengæld også om dagen der bliver brugt meget energi, men til gengæld producerer solcellerne ingen energi om natten. Der kan man så hente vindmøllestrøm til de steder der har satset mere på solceller. Så har man en sikkerhed om natten ved at være koblet sammen med nogle der har vindmøller. På den måde er vind og sol en god kombination sammen. Ude omkring Dokker Banke har Energinet.dk og de hollandske partnere, de der balancerer strømmen en idé om at bygge så store havvindmølle-øer, at de kan dække 17 millioner menneskers energiforbrug. Så der er en klar retning i Europa hen i mod at blive elektrificeret og blive fri af olie og gas. Overhovedet at løfte den tanke er mange steder i verden meget fjern. Man bliver simpelthen dybt overrasket, når man fortæller dem, at det her kan lade sig gøre. De sidder stadig og kigger på oliepriser, der svinger op og ned.”
Kina bliver verdens største magt
Nu sagde du for lidt siden, at Kina er blevet en mere central klimaaktør efter Donald Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen. De grønne løsninger, som du siger, vi i Danmark er foregangsland for, kan vi jo sælge og eksportere til eksempelvis Kina. Men går det hånd i hånd i forhold til det faktum, at Kina ikke opfører sig ordentligt når det gælder menneskerettigheder i landet?
”Det er jo altid en balance. Nu har Danmark valgt at handle med Kina, og jeg tror også det vil være uklogt at gøre andet. Men hver gang man sender en minister til Kina, så tager ministrene spørgsmålet op med de kinesiske ministre, de møder. Men vi bliver også nødt til at være ærlige omkring, at der nok ikke går mange år før Kina bliver verdens største magt, og så kan vi hoppe og danse lige så meget vi vil. Det handler også om at passe på os selv. Det handler om hvordan, vi stadig har virksomheder der kan sælge ting og producere, samt skabe arbejdspladser. Det er et hårdt kapløb, og man skal både kunne passe på sig selv, samtidig med at man forsvarer menneskerettighederne for folk i andre dele af verden. Man skal også passe på sit eget lands arbejdspladser. Dette er en evig balancegang. På klima og energiområdet har Kina vist sig i de seneste måneder at være mere visionære end USA, hvilket er en ny situation. Jeg tror aldrig, vi ville have fået den her aftale i Paris, hvis ikke USA og Kina dengang var gået sammen og lavet en aftale, inden de mødtes. Det var det som skulle til for at presse Indien ind i en klimaaftale. Indien og præsident Modi har meget store planer for at udbygge solcelle-enegien. Der er nok folk i Indien der tvivler på at det kan lade sig gøre, fordi de ikke har den statslige kapacitet til at lave det de gerne vil.”
Er det manglende infrastruktur?
”Ja - men Modi har nogle store visioner om at gøre det, så der er sket ting i lande som traditionelt set kun har sagt: vækst, vækst, vækst. Man har forstået, at det er afgørende for at få vækst, at man skal have den grønne energi.”
Gamle dieselhakkere
Det vi taler om nu er storpolitik på de bonede gulve. Hvis man som almindelig borger i Danmark går en tur ned af H.C Andersens Boulevard i København, kan det være man ser en ny grøn buslinje 5C eller et par grønne løsninger hist og her. Men grundlæggende ser gadebilledet og trafikken vel ud som den gjorde tilbage i 1980'erne?
”Som borger kan du jo ikke mærke, om den strøm der kommer ud af din stikkontakt kommer fra kul eller sol. Du er nødt til at vide, hvor det kommer fra, samt at nogle fortæller dig det. Derfor ser din hverdag ikke anderledes ud, andet end at elektriciteten kommer fra en anden energikilde. Men du kan kigge på dit gadebillede: Vi kører stadig rundt i nogle gamle dieselhakkere, som ikke er kommet over på el. Så der en kæmpe opgave i forhold til transportsektoren. Vi er ikke kommet ret langt i forhold til, hvad vi allerede har gjort i forhold til energikilde-systemerne. Til gengæld er det ved at forandre sig. Jeg tror, vi kan gå hele vejen således at al el og varme er grønt i Danmark måske allerede i 2030. Så når du tænder for varmeapparatet eller stikkontakten, så er det grøn energi der kommer ud. Det er en stor forandring. Så skal der være elbiler og meget mere samkørsel. Vi skal have flere ind i de samme biler, og det er der heldigvis en masse nye teknologier der muliggør. Jeg kørte eksempelvis med Lift Pool i Massachusetts. Det fungerer som en lille minibus der kører fra dør til dør. Det er en taxa og der er plads til fire personer i den.”
Attraktivt at spise grøn
Men hvordan hænger det eksempelvis sammen med, at de borgerlige partier for nylig har foreslået, at man skal kunne køre hurtigere i sin bil på dele af de danske motorveje?
”Der er jo altid en politisk kamp. Hvis de her biler i første omgang kommer over på el, så har vi allerede taget nogle af de første skridt. Hvis de kommer over på el, og det er grøn el, så er det mindre afgørende, hvor meget du bruger af det. Så længe der er sort energi i systemerne, skal vi være bekymrende for hvor meget vi bruger af det. (...) De to store områder som skal forandres, det er landbrugssektoren og transporten. Den måde vi producerer landbrugsvarer på men også den måde vores fødevarer er sammensat på bliver nødt til at blive forandret markant i de kommende år. Så er spørgsmålet: Gør man det bedst med en kødskat? Det tror jeg personligt ikke, for jeg tror, man vil tabe så mange mennesker for klimasagen ved at lave eksempelvis en kødskat.”
En skat på hakket oksekød og kyllingekød, som ex. den skat der er på cigaretter og spiritus?
”Ja – det er der nogen der gerne vil, og jeg forstår godt intentionen. Men dels tror jeg, det vil være rigtig svært at føre det ud i livet rent praktisk. Man kan tabe rigtig mange mennesker for sin sag. Hvis man i stedet kan gå en anden vej og sige: Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt at spise grønt, samt at man har nogle valgmuligheder der er bedre. Der er et stort skifte i gang, og jeg bemærker ofte at folk er ved at gå væk fra rødt kød i mange sammenhænge og spiser grønnere af sundhedsgrunde.”
Kvalitet fremfor kvantitet
Men så vil Landbrug & Fødevarer sige: "Hov - det er vores kerneprodukter der bliver undermineret". Hvordan skal de forholde sig hvis svine– og oksekødsproduktionen reduceres?
”Ja - men det er fordi dansk landbrug i mange år har tænkt, at det handler om at producere så meget som muligt. Jeg tror det er en ansvarligheds-følelse tilbage fra krigstiden. At man har haft mangel på fødevarer, og at vi skal lave så meget som muligt. Dette syn skal forandres i dansk landbrug. Hvordan kan vi i stedet lave noget med en højere værdi. Hvordan kan vi lave mere specialiserede fødevarer, og hvordan kan vi ligge os et andet sted i markedet, sådan at vi laver bedre produkter. Jeg vil personligt hellere spise mindre kødstykker, der er i meget bedre kvalitet, og så til gengæld lade være at spise så meget af det, frem for at købe lørdags-kylling.”
Så mere kvalitet samt mindre og bedre portioner?
”Ja, så får man samme tilfredsstillelse i forhold til det man spiser.”
Men den bevægelse som du oplever, er den ikke afhængig af hvilket segment i befolkningen man taler om - den måde at spise på foregår vel ikke alle steder i Danmark?
”Økologien har fat i hele landet. Det er klart, at der er en social slagside i sundhed, hvor der er en del der har meget mere fokus på det, end en anden del har. Men vi kan hjælpe folk til at have et bedre valg, uanset hvor man er socialt.”
Differentieret moms er bureaukratisk
Skal man i Netto og Brugsen skubbe de sunde fødevarer frem, og afskaffe momsen på de sunde varer - er det radikal politik?
”Nej – fordi differentieret moms er et meget bureaukratisk værktøj at bruge. Man skal tænke sig om før man gør det. Der tror jeg personligt mere på at være i dialog med dansk landbrug om hvordan de kan producere anderledes. Hvordan de kan have en anden tilgang til fødevarer. Så er der alle de små producenter, vi har rundt omkring i landet. Mange af dem er ikke kun by-fænomener. Jeg var for nylig i Ebeltoft, hvor alle de små mikrobyggerier, slagterier og producenter er blevet til en lokal stolthed. Jeg tror det lige så fint kan være et landfænomen som et byfænomen, at tale om de her ting.”
Vi er en del af den natur der omgiver os
I København er der lige nu en diskussion om nyt byggeri på Amager Fælled, hvor der er en stor folkelig modstand. Er det mon den samme bæredygtigheds-bevægelse med fokus på natur og biodiversitet der er på spil her, kan man koble de her ting sammen?
”Jeg tror Københavnerne har blik for at noget af det der gør vores by rigtig god at leve i, er at der er grønne områder, Det at vi har et stykke natur midt i byen som er så værdifuldt - det har en værdi i sig selv. Vi ville jo heller ikke begynde at bygge i Kongens Have. Den ligger der ligesom, og den er blevet passet på igennem mange år. Den opmærksomhed på livskvaliteten finder man mange steder. Jeg er ikke sikker på, at det er den samme opmærksomhed, som gør at man begynder at lave lokale fødevarer i Sønderjylland og Ebeltoft. Men der er nok et behov for at vende tilbage til sine rødder, og det at vi faktisk kommer fra naturen. At vi er forbundet med den. Det kan godt være den samme følelse mange steder. I takt med at vi bliver mere og mere globale, jo mere har vi brug for at vide, hvem vi selv er og hvad vi kommer ud af. At vi faktisk er en del af den natur der omgiver os. Dette er faktisk ikke et forkælet synspunkt, men et fornuftigt synspunkt: at passe på sine omgivelser, og forstå hvad det betyder for sundhed og livskvalitet.”
Erhvervslivet skal med
Når du nævner dette, så tænker jeg på et interview jeg lavede med Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding. Hun peger ligeledes på nogle af de ting du nævner her. Det leder mig til spørgsmålet: Hvad er den afgørende forskel på radikales miljø og klimapolitik og Enhedslistens og SF's politik?
”Den afgørende forskel er at de radikale altid sætter sig ind ved bordet og prøver at løfte den grønne overligger. Vi går ind med vores grønne ambitioner i forhandlingerne, lægger arm, og tager de skridt fremad, vi kan få, fremfor at at sætte os på sidelinjen og sige hvad de andre gør forkert. Der er også en forskel i det Enhedslisten er meget skeptisk i forhold til erhvervsliv. Vi tror ikke på at dette her kan lade sig gøre med mindre man også har erhvervslivet med. Med mindre man har transportsektoren med til eksempelvis at se fordelen ved at skifte over til elbiler. Det er jo en kæmpe fordel, at der så mange bilproducenter der har en bil, som man kan vælge, og som kan bringe priserne ned. Tesla har spillet en stor rolle i at gøre elbilerne til noget folk gerne vil have. På samme måde har vi brug for at arbejde sammen med landbruget og ikke altid være imod dem.”
Læs interview med Enhedslistens Maria Reumert Gjerding
Når du siger landbruget, gælder det så også organisationen Bæredygtigt Landbrug?
”Dem har jeg meget svært ved at arbejde sammen med. Jeg tror at det er den eneste organisation i mine ti år i politik, jeg har haft svært ved at arbejde sammen med, fordi de er respektløse på så mange områder og ikke holder aftaler.”
Blå eller rød miljøpolitik
Set med radikale øjne vil du så i regering med de røde eller de blå - og hvor meget vil de Radikale kaste over bord, hvis I skal ind i et eventuelt blåt regeringssamarbejde?
”Der er ingen tvivl om at på klima og miljøområdet, vil vi helst arbejde sammen med Socialdemokratiet, SF og med Enhedslisten, fordi det er her vi har skabt de store resultater med en energiaftale. Vi peger på Mette Frederiksen som statsminister. Hun skal så vælge, om hun vil i Dansk Folkepartis retning: En retning som ikke er fremadrettet, som ikke er grøn energi, som ikke er at Danmark kan spille en rolle i verden. Eller om hun vil i vores retning: satse på grøn omstilling, uddannelse og et Danmark som ranker ryggen - og som kan være med til at lede vejen for resten af verden.”
Om Ida Auken
Ida Margrete Meier Auken, født 22. april 1978 på Frederiksberg, datter af professor Erik A. Nielsen og medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken. Gift med Professor Bent Meier Sørensen. Mor til Niels og Simon Meier Auken.
Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Radikale Venstre i Københavns Storkreds fra 4. februar 2014.
Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Københavns Storkreds fra 13. november 2007 til 3. februar 2014.
Kandidat for Radikale Venstre i Vesterbrokredsen fra 2014.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Valbykredsen fra 2007 til 2014.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Vesterbrokredsen fra 2007 til 2014.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Tårnbykredsen fra 2007.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Esbjergkredsen fra 2004 til 2006.
Parlamentarisk karriere
Miljøminister fra 3. oktober 2011 til 3. februar 2014.
Miljøordfører, klimaordfører, erhvervsordfører, iværksætterordfører, forbrugerordfører, it-ordfører og landbrugsordfører.
Uddannelse og erhverv
Cand.theol., Københavns Universitet, fra 1998 til 2006.
Ekstern lektor, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, fra 2006 til 2007.
Forlagsredaktør, Forlaget Alfa, fra 2004 til 2007.
Tillidshverv
Young Global Leader, World Economic Forum, fra 2013. Medlem af 3F's grønne tænketank 2014-2015. Medlem af Designrådet fra 2014. Medlem af World Economic Forum, Meta-Council for Circular Economy fra 2014. Medlem af Advisory Board for IDFC Institute fra 2016. Medlem af Global Teacher Prize, Varkey Foundation fra 2016.
Publikationer
Redaktør af »Livet efter døden i de store verdensreligioner«, 2006, »Jesus går til filmen - Jesusfiguren i moderne film«, 2007, og »Konstellationer - kirkerne og det europæiske projekt«, 2007. Har skrevet adskillige teologiske artikler om bl.a. forholdet mellem stat og kirke, religion, politik og ret samt Giorgio Agambens politiske teologi.
Kilde: ft.dk
Foto: Steen Brogaard
Kommentarer