Hvad vil Frank Jensen (S) gøre for københavnerne i forhold til boliger, service for erhvervslivet, gade-sovere fra Østeuropa og antallet af kulturevents i byen - og hvad siger han til Alternativets og Enhedslistens markante fremgang i København. Jeg spørger overbormesteren der 21. november igen stiller op til kommunalvalget som spidskandidat efter otte år på borgmesterposten. En af mærkesagerne for Jensen er at København skal være en blandet by, hvor der er tillid mellem folk, og hvor der ikke skabes rigmandsghettoer - eller det modsatte.
Af Mikael Kristensen
Af Mikael Kristensen
Frank Jensen, hvad er de tre vigtigste tiltag københavnerne får indfriet, hvis du og Socialdemokratiet får et godt valg ved kommunalvalget i København til november?
"København skal være en blandet by med plads til alle. Det skal ikke gå København, som fx London og Stockholm, hvor det kun er folk med de store tegnebøger, som kan få en bolig. Jeg vil derfor fortsætte kravet om, at op til hver fjerde bolig i Københavns nye, attraktive bydele, er almene boliger, der er til at betale.
For det andet skal luften i København være så ren, at københavnerne kan trække vejret helt ned i lungerne, uden at frygte, at det går ud over deres helbred. Vi har allerede sikret, at alle byens busser skal udskiftes til el i løbet af de kommende år, og vi skal fortsætte ad den grønne vej og tage de politiske beslutninger nu, som sikrer ren luft.
For det tredje står Københavns folkeskoler helt øverst på min prioriteringsliste. Siden jeg kom til som overborgmester, har vi investeret næsten 4 mia. kroner i at få samtlige af vores nedslidte folkeskoler ført up to date. Det betyder, at vores fælles skole nu har de bedste rammer for leg og læring. Næste skridt for Socialdemokraterne er løfte kvaliteten i undervisningen endnu mere. Alle københavnske børn skal være rustet til at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader skolen."
Hvordan sikrer du, at der er job til de mange ledige københavnerne, og specielt de mange akademikere der er nødt til at lede efter arbejde andre steder end i hovedstaden?
"Den vigtigste kur mod det er at sikre, at vi hele tiden skaber nok nye arbejdspladser. Målet om 20.000 flere private arbejdspladser frem mod 2020 indfriede vi allerede i år. Det er afgørende, at vi holder samme høje niveau, fordi byen vokser, og vi derfor har brug for endnu flere arbejdspladser. Set fra min stol er vores største beskæftigelsesudfordring, at vi har et stort antal kontanthjælpsmodtagere, som har stået udenfor arbejdsmarked i alt for mange år. Det er ikke godt nok. Dem skal vi have i job. Det vil gavne den enkelte og deres børn, der er fanget i en udsat tilværelse med sårbare forældre og få penge at gøre med."
Andre byer i Danmark topper ofte i forhold til erhvervsvenlighed, hvordan tænker du København kan tiltrække nye innovative virksomheder fremadrettet via et godt og attraktivt erhvervsklima?
"Når vi ser på nye, innovative virksomheder er etableringsraten for dem væsentlig højere i København end i resten af landet. Siden 2011 har vi investeret over 700 mio. kroner i at stimulere væksten, inden for fx design, turisme og grønne løsninger – samtidig med at vi har sænket virksomhedernes afgifter. Hvis vi ser fremad, kan vi blive endnu bedre til at støtte iværksætterne, forbedre erhvervsservicen og udnytte potentialet i Greater Copenhagen-samarbejdet. Med samarbejdet på tværs over Sundet har vi en volumen på næsten 4 mio. indbyggere, 19 forskerparker og 17 universiteter. Det gør, at vi står stærkt i konkurrencen med andre internationale storbyer, om at tiltrække vækst og arbejdspladser. Vi konkurrerer jo ikke mod andre danske byer, men mod fx Stockholm og Hamborg."
En måling fra Kantar Gallup som Berlingske bragte før sommerferien, viser at Enhedslisten står til at blive lige så store som Socialdemokratiet i København, og Alternativet står også til et godt valg, hvis der var kommunalvalg nu. Er Socialdemokraterne i København ved at blive overhalet indenom af de rød-grønne?
"Der er ingen tvivl om, at København er en meget rød by, og at Enhedslisten har en stor appel til mange vælgere. Men jeg tror på, at rigtig mange københavnere er meget trygge ved at have Socialdemokraterne for bordenden og er glade for den fantastiske by, vi gennem de sidste mange år har skabt. Alternativet er et nyt fænomen i kommunal sammenhæng og appellerer til mange. Alternativet har Amager Fælled og kødløse dage i kommunens institutioner som deres mærkesager og har sagt, at de ikke vil pege på S. Der håber jeg, at mange københavnere trods alt på valgdagen vil stemme på S, der står bag verdens grønneste hovedstad, boliger der er til at betale for almindelige mennesker og en stærk fælles folkeskole. Altså en rigtig by, der fungerer for mennesker."
Hvad vil Alternativets spidskandidat i København?
Hvad vil Alternativets spidskandidat i København?
Hvordan sikrer man at EU-borgere - som eksempelvis romaerne - behandles ordentligt i København, og hvad skal der gøres politisk med de udfordringer der har været på det sidste?
"I foråret oplevede vi et stort antal gadesovere fra Østeuropa, som slog sig ned i uhumske lejr i parker og gader. Det skabte store gener og utryghed for både beboere, ansatte og handelsdrivende i de pågældende områder. Siden har politiet sat ind og slået ned på utryghedsskabende lejre og tiggeri. Det har haft en effekt, og nu ser vi færre i gadebilledet, og det er positivt, at det virker.
Jeg mener fortsat, at vi har brug for at løse det grundlæggende problem; at migranter fra andre EU-lande lovligt kan tage over grænsen og lever et usselt liv på gaden. Derfor har jeg også opfordret regeringen til at tage det her problem op i EU. Jeg synes, at man som minimum bør kunne fremvise en adresse, hvis man skal kunne opholde sig lovligt i et andet EU-land. Vi stiller ikke romaer og andre fattige migranter et fair liv i udsigt ved at signalere, at de er velkomne til at leve et usselt liv på gaden her i København."
Hvad er blandt de største politiske sejre de sidste fire år i Københavns Borgerrepræsentation set med dine øjne?
"Den største politiske sejr for mig har været kampen om planloven. Den vandt vi over de blå partier på Christiansborg sidste forår. Den lov er helt afgørende for hvilken by, København bliver fremover. Loven sikrer, at vi kan stille krav om, at op til 25 procent af alt nybyggeri i København skal være almene boliger, der er til at betale for almindelige lønninger. Et godt eksempel er Nordhavn, hvis første etape, Århusgadekvarteret, kun har syv procent almene boliger. Men med planloven i hånden sikrer vi nu, at hver fjerde bolig i næste etape af Nordhavn bliver almene boliger. Det vil sætte retningen for Københavns udvikling de næste mange år – og allervigtigst vil det sikre blandede folkeskoler, hvor metalarbejderen, direktøren og kassedamens børn går i samme klasse og lære hinandens vilkår og liv at kende. Det er helt afgørende, at vi ikke får skabt rigmandsghettoer – eller det modsatte. Vi skal have en blandet by, hvor vi kender hinanden og har tillid til hinanden."
Hvad mener du konkret der skal gøres i forhold til at sikre at København både kan afholde store gadeevents som eksempelvis Distortion og samtidig bibeholde attraktive boligområder, hvor københavnerne kan bo uden for meget støj og larm?
"Det er vigtigt, at vi har en balance mellem beboernes behov for fred og ro og ønsket om en levende storby. Der er nogle områder i København, som har nået et mætningspunkt – fx dele af Indre By og Islands Brygge. Vi har allerede indført et stop for nye natbevillinger i de mest belastede områder, og med en ny nattelivsplan vil vi få flere redskaber til at sikre, at beboerne kan få mere ro om natten. Når det er sagt, skal der stadig være plads til at feste og holde events i byen. Derfor arbejder vi også på at sprede arrangementerne og skrue ned for volumen, så det ikke er de samme områder, som belastes hver gang."
Kommentarer