Mørk borgpoesi og hårdkogt politisk gætteleg

Politisk reporter Knud Brix skriver fiktions-digte om livet på Borgen. Foto: Jakob Knudsen
Af Mikael Kristensen

Hvem husker ikke den berømte intro til tv-serien House of Cards med de dunkle natskyer og de natte-belyste monstrøse Washington-monumenter der akkompagneres af det underfundige lydtapet som baggrund til præsident Underwoods nye djævelske planer.

House of Cards mørke stemning popper straks op i tankerne hist og her, når man en lettere råkold majaften sidder med portvin ved vindueskarmen og læser politisk reporter Knud Brix nye digtsamling Natfolden, der har fået masser af medieopmærksom blandt andet på grund af bogens virkelighedsnære beskrivelser af Christiansborg i fiktionaliseret form.

Stemningerne og atmosfæren i Natfolden summer af samme lurvede, dekadente grundstemning som den også findes i House of Cards. Og det er Brixs digtsamling største styrke. Dårskaben, råddenskaben og det korrumperede er i tre kapitler udpenslet sammen med en tung dunst af sent-arbejdende politikere, finansministre i joggingbukser der henter durumruller sammen med journalisterne hos det lokale Slotsholm-pizzaria. På en god dag minder det lidt om Francis Underwood, når han får sin blodige steak serveret hos kokken Fred i det lurvede køkken efter dagens Washington-magtudøvelser.

Lad det være sagt med det vuns: Natfolden er ikke stor poesi som altomstyrtende Aarestup og Strunge. Men digtene er sylespidse gonzo gossip reportage-digte der matcher samtiden til perfektion. Korte, præcise, opmærksomhedsskabende. Det lyriske sprog drysses ud hist og her bogen igennem, men grundstammen er og bliver journalistisk prosa med stort J.

Som det står skrevet i introen:

”Den er grim. Men den er en blomst.
Den har gennembrudt asfalten, leden, afskyen og hadet”

Aktindsigt og farvet urin
De reportageagtige digte afæsker læseren en dunkel stemning. Man får en god fornemmelse for den kyniske tilstand der ifølge digter-jeg'et præger Danmarks magtcirkler på Slotsholmen langt væk fra vælgere og hyggelige kakkelborde. Aktindsigter, hemmelige møder i Bibliotekshaven, afslørende boblekuverter med erotisk ministerindhold. En Christiansborg-hverdag filtret ind i intriger, kilder og jeg-ved-hvem-du-er blik i Vandrehallen.

Digtsamlingen er delt op i tre dele: ”Multinational indsats”, ”Bladet” og ”X-borg”.
Førstnævnte kapitel fokuserer på digterens hårdkogte oplevelser som udsendt journalist i bl.a. Mellemøsten med soldater der på bedste Rambo-manér pisser urin i cola-farver:

”De har en farveskala til urin i deres Humvee
hvis dit tis er cola light
skal du drikke tre liter vand
vi rasler rundt i det støvede cockpit
jeg deler seng med amerikanerne i en gammel skole i Al-Jamia
hiver lidt i maskinen som skal forøge brystmusklaturen”

Midterste kapitel ”Bladet” fokuserer på tabloidtiden på Bladet (må formodes at være Ekstra Bladet, hvis man gætter løs, hvilket man gør hele tiden). I dette kapitel er siderne i bogen grafisk layoutet med kulsort farve og teksten i kapitlet er trykt med kridhvid farve, hvilket leder tankerne hen på, om det mon er journalisttiden på Bladet, der står som det sorteste kapitel i digter-jegets karriere indtil nu.

Sidste kapitel er det mest Christiansborg-fokuserede kapitel, hvor politiske gossip-digte står i kø. "Formanden er fuld igen", "hundene skider ved hjørnekontoret". Og så videre. ”Fyrsten” er eksempelvis sammen med ”Formanden” gennemgående figurer over de 68 sider.  Og det er hardcore læsning. Som det lyder:

”Fyrsten spreder bøsserygter om partiets pengemand
formandsposten i det offentlige selskab
fik han kun mod at sprede baller

pengemanden handler hurtigt
nedlægger fyrsten
med et fogedforbud

jeg hører det af omveje
forsøger at samle brikkerne
det smuldrer igen for mig”

Som læser gætter man selvfølgelig konsekvent på hvem Fyrsten er. Og det er hovedproblemet i Natfolden.

Man forstyrres påtrængende meget af den politiske gætteleg. Men selv igennem dette evindelige gætteri leverer Brix en aktuel, mørk, flydende samtidsanalyse af den politiske kultur. Han giver også den medievirkelighed der omgiver os, med breaking news og kameramænd der snubler over hinanden i jagten på historien, en tiltrængt overhaling. Der leveres et ærligt, dystoptisk og intenst blik ind på det medierede magtcirkus der hver dag tikker minut for minut på landets nyheds-sites og tv-kanaler med krav om nye politiske meldinger, reaktioner og tretrinsraket-taler fra diverse ministre.

Digtene virker i sprogbruget af og til som om Brix er på jagt efter at de skal være digte. Koste hvad det vil.  Der drysses ord og sætninger ind som har lyrisk svung, men grundlæggende er det prosa-journalistik og reportage det her. Digtene fremstår som tabloide teasere, der pirrer den nysgerrige politiske nørd som lystigt kan referere fra bogen efterfølgende på Toga Vinstue. Er det mon Kristian Jensen, det minder jo om ham? Er det mon Lars Løkke, det kunne jo være ham? Hvem er mon denne ”Fyrsten”?

Nøjagtig som det er tilfældet med den politiske gossip-bog Den Hemmelige Socialdemokrat, der udkom for et par år siden, leger også Brix kispus med virkelighed og fiktion. Brix siger selv i forbindelse med lanceringen at bogen er det sidste - nemlig ren fiktion. Men som samfundsinteresseret læser, er det det virkeligheden der er på spil og som er det centrale omdrejningspunkt. Atmosfæren, dunkel-stemningen og det dystre kan ingen tage fra digtene og Brix. Denne del af værket fungerer sublimt.

Læs anmeldelse af Den Hemmelige Socialdemokrat

Christiansborg-ventil
Brix digte udkommer i kølvandet på tidligere Venstre-praktikant Susan Simonsens bog Det magtfulde og det underdanige der udkom i februar i år med  Christiansborg-kritiske pointer. Også Den Hemmelige Socialdemokrat er i samme fiktive genre som Natfolden. Alle tre udgivelser fungerer som litterære ventiler og kloakafløb for det påståede fordækte, uærlige og kyniske magtspil der ifølge forfatterne udspiller sig bag Borgens mure. Man finder det hårdkogte og mørke mange steder i Natfolden der sine steder stilistisk kan minde om journalist Ken B. Rasmussen vilde roman Livet, det forbandende, der igangsatte Se & Hør-skandalen for et par år siden med afsløringerne om at Se & Hør brugte kreditkort-overvågninger af kendte og kongelige.

Modsat Livet, det forbandende, der havde et større sigte ved at afsløre en af Danmarkshistoriens største medieskandaler, sidder man tomhændet tilbage efter endt læsning af Natfolden. På den ene side afslører de fiktive digte en flig af Christiansborgs hemmelige historier, altså hvis man er god til sit gætteri og ikke læser den som fiktion. På den anden side afslører digtene intet, fordi digtene er sløret bag fiktionen. Under alle omstændigheder: Hæld den mørke portvin op, det er dunkelt det her.

Natfolden
Knud Brix
68 sider. Bogen udkom 11. maj 2017 på forlaget Kronstork.

Knud Brix er uddannet journalist og har siden 2006 været politisk reporter på Nyhedsavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og TV 2.

Kommentarer