Gjerding: Grøn omstilling er ikke en blødende udgiftspost til evig tid


Af Mikael Kristensen

Jeg mødte partiets miljøordfører Maria Reumert Gjerding til en snak om grøn omstilling, nyt miljøpolitisk delprogram og vild natur. Og om den grønne politik, der ifølge Gjerding skal helt ind i Finansministeriets gemakker, når finansloven skrues sammen. 

Hvorfor er det lige Enhedslisten, der er blevet dit parti og ikke partier som SF eller Alternativet?

”Enhedslisten står for mig som et parti der tør at tage nogle af de grundlæggende økonomiske diskussioner omkring konflikten mellem det økonomiske system, som vi har bygget op, og så vores naturgrundlag – hele vores klode. For mig er det naturligt at være i et parti, der tør at tage de grundlæggende diskussioner om at vækstøkonomien ikke er et eller andet naturgivent fænomen, som vores samfund skal være bygget på til evig tid, men som tvært imod siger: Det er en kortvarig epoke i historien, der har skabt velstand i nogle dele af verden, og ekstrem fattigdom i andre, men nu er hovedfokusset at kigge videre på den grønne omstilling, der gør at vi kan leve indenfor de grænser planeten har.”

I vil gerne i Enhedslisten lave konventionelt landbrug om til økologisk bæredygtigt landbrug. Hvad skal den enkelte landmand som måske ikke ønsker at omlægge sin bedrift gøre -  vil Enhedslisten gå ind og trumfe landmænd i Bæredygtig Landbrug, og de der ikke ønsker at omstille til økologisk landbrug?

"Vi har et mål om at dansk landbrug skal være 100 procent økologisk i 2050, så vi arbejder med en langsigtet plan, og jeg så gerne det gik stærkere. Vi har lyttet til økologerne og Økologisk Landsforening, som siger, at det er et meget ambitiøst mål, at omlægge til 100 procent økologisk i 2050. Jeg tror i meget høj grad på frivillighedens vej. Det er mit håb  at de tager bestik af virkeligheden, og det gør de allerede derude. De er i fuld gang med omlægningen, og de kan se, at det giver god mening for dem også økonomisk. Når man taler med dem (landmændene, red.) får man historier om hvorfor det at bruge gift til produktion af mad, er blevet for meget på et tidspunkt, og man derfor vælger at tage skridtet og lægge om til økologi. Men de oplever også at det er svært, og de mangler kundskaberne til at lægge bedriften om, og det er derfor vi i vores seneste økologi-udspil har fokus på uddannelse. Jeg tror virkeligt på, at det vil brede sig i landbruget. Det som er min opgave som politiker er at række hånden ud til de landmænd, der gerne vil sørge for, at det bliver attraktivt at dyrke økologisk landbrug. Give dem en hjælpende hånd og hjælpe dem med at give støtte til forarbejdning af råvarer, så vi kan sikre at landbruget giver os mange flere arbejdspladser. Jeg tror også man skal stille langt mere strikse krav til de konventionelle landmænd - det er jo også en måde at skubbe dem i den rigtige retning, og sige: I får ikke lov til at gøde mere, og vi laver skrappere regler om brugen af sprøjtegifte. Det skal også motivere dem til at lægge om."

Klimaet er en bunden opgave

Den bevægelse Enhedslisten har været igennem som protestparti fra 1994 og frem til at blive et indflydelsesparti har været markant, som også norske Frederik V. Sand påpeger i sin nye bog om Enhedslisten. Kan du pege på to punkter indenfor miljøpolitikken, hvor Enhedslisten har sat markante aftryk, og hvis ikke, hvad drømmer du så om, I kan sætte af aftryk fremadrettet?

"Som Enhedslisten under en borgerlig regering, er det selvfølgelig svært at få ret meget indflydelse. Ved landbrugspakken vil jeg helt sikker hejse et flag som værende noget af det, vi har arbejdet meget med fra Enhedslistens side. Vi har været meget aktive i at afsløre det forfalskede miljøregnskab, som jo har betydet, at EU har fået opmærksomhed på dette, og faktisk har stillet nogle ekstra miljøkrav, sådan at de negative konsekvenser for miljøet og naturen ved landbrugspakken er blevet afdæmpet og afværget ganske markant. Her har vi fået indflydelse. Så er der jo også regeringens planer om at bygge ved kysterne – og det er jo ikke Enhedslistens fortjeneste, men Danmarks Naturfredningsforening, der lavede en kampagne - men vi var også med fra Christiansborgs side, blandt andet til at sætte ord og ansigt på."

Det her med potentielt nye hotelbyggerier ved Danmarks kyster?

"Ja – de ville bygge ved strandbeskyttelses-linjen, som jo blev droppet på grund af de store protester. Og sidst her med havbrug i Kattegat: Der er kommet en ekstra aftale oven på den polemik der har været. Enhedslisten er ikke med i aftalen, men det er klart at den hegner det mere ind. Vi bidrager til at skabe debat og opmærksomhed omkring den skadelige politik der bliver ført af den borgerlige regering - det er meget at stå med ryggen mod muren, og forsøge at forsvare de miljøregler der er."

Som et bolværk?

"Ja, og beskytte naturen mod yderligere forringelser. Grunden til at jeg er gået ind i politik er ikke at stå der, det er for at kigge fremad og udfolde nogle visioner for, hvordan vi kan skrue samfundet sammen på en grundlæggende anderledes måde, så vi lykkedes med at bevare vores samfund, men samtidig undgår de her accelererende kriser indenfor natur, biodiversitet og klima, som er en fuldkommen bunden opgave for vores generation at få løst."

Informations dækning af sagen om havbrug og ørredfarme ved Djursland

DR's dækning af protesterne mod liberalisering af strandbeskyttelses-loven

Selvforvaltende natur 

I skriver i jeres partiprogram, at der skal være mere "vild natur” i Danmark. Dette kan man også læse i Alternativets politiske program. Er eksempelvis nationalparkerne i Danmark, det man kalder”vild natur”?

"Nej -  vi har ikke noget vild natur i Danmark, og det er ubetinget det der skal til, hvis vi skal standse tilbagegangen for natur og biodiversiteten i Danmark. Vi skal henlægge nogle områder med det eneste formål, at naturen skal trives. Vi lader naturen være selvforvaltende, og det gør man kun ved at genindføre nogle af de dyr, vi har tabt. "Græssere" som de store bisonokser, som man eksempelvis har sat ud på Bornholm, og vilde heste, der er sat ud flere steder i Danmark. Det er dem der skal tilbage for at gøre naturen selvforvaltende, så det hele ikke bare springer i skov."

Er der tale om det man kunne kalde dansk urskov?

"Det er ikke nødvendigvis skov, det kan lige så godt være strandeng eller hede. Dyrene plejer det jo, og sørger for at holde væksterne nede, men det er vild natur, vi skal have tilbage. Og det er rigtigt at det kæmper både Alternativet og Enhedslisten for. Når jeg kigger på Alternativets miljøprogram, så ligger det klods op og ned af vores, og det glæder mig, for så har vi ekstra ti mandater der er med til at arbejde for den politik ,som jeg og Enhedslisten har stået for i rigtig mange år, så det synes jeg kun er godt. Så kun ros for det."

Maria Reumert Gjerdings indlæg på Altinget om biodiversitet i den danske natur

Så I står stærkere sammen med Alternativet også omkring eksempelvis bevarelsen af Amager Fælled her i København?

”Ja, lige præcis.”

Nyt miljøpolitisk delprogam i 2018

Nu skal Enhedslistens delprogram på miljøpolitikken opdateres i 2018, hvordan skal det se ud, hvis du tager ønske-hatten på?

"Jeg synes det er meget vigtigt, at vi får det opdateret i forhold til hvordan verden er i 2017. Vores gamle miljøprogram ligger trods alt nogle år tilbage, og tingene har jo udviklet sig. Kriserne er blevet forstærket. Konflikten mellem økonomi og natur er blevet skærpet, og miljø og klima er rykket højere op i bevidstheden hos os alle sammen. Vi taler nu om cirkulær økonomi og deleøkonomi. Vi taler om at løsningerne på de grønne kriser strækker sig så langt ind i vores økonomi og den måde, vi strikker vores økonomiske system sammen på. Vi mener i Enhedslisten, at klima og miljø skal op øverst i alle ministerier bredt set. Og det er i mine øjne det som et nyt miljøprogram skal afspejle."

Skal bæredygtighed gennemsyre alt - eksempelvis via bæredygtige offentlige indkøb ude i ministerierne?

"I virkeligheden handler det om, at når Finansministeriet laver en finanslov, så skal der stå allerøverst: Hvordan sørger vi for, at dette her løfter den grønne omstilling? Samt at denne her finanslov for næste år skal bringe vores samfund et kvantespring fremad. I Skatteministeriet drejer det sig om, hvordan skatterne og afgifterne, og hele den måde vi strikker vores skattesystem sammen på fremmer den grønne politik. Og uddannelsespolitik: Hvordan sørger vi for at fremtidens unge mennesker bliver klædt massivt på i forhold til, at vi står i en økologisk krise, der kan gøre denne klode ubeboelig for mennesker. Det er unge mennesker der skal ud og sørge for at løse det her, så det er den måde, jeg tænker det."

Enhedslistens nuværende miljøpolitiske delprogram

En bevægelse er i gang

Når jeg cykler på H.C Andersens Boulevard i København, oplever jeg grundlæggende den samme mængde trafik og miljøbelastning, som den måske var i 70'erne og 80'erne - og det er til trods for de mange gode tiltag som eksempelvis den nye grønne linie 5C i København. Og der bygges også stadigvæk motorveje i Jylland, hvor der kører relativt få biler – er trafikken og miljøbelastningen generelt set ikke den samme som den altid har været?

"Når man måler på det, kan man jo se at klimaforandringerne bekymrer folk rigtig meget, og naturen kommer højere og højere op i folks bevidsthed. Når folk går ude ved kysterne og tænder fakler og bål, og når 120.000 danskere skriver under på, at vi ikke skal have byggeri der,  når landbrugspakken og havbrug i virkeligheden kan mobilisere mennesker som måske aldrig har været særligt engageret politisk, så er det i mine øjne et tegn på, at der rører sig meget mere derude, end vi umiddelbart kan se. Men jeg er enig med dig, sådan har jeg det jo også, når jeg cykler ned af H.C. Andersens Boulevard og er ved at blive kvalt i smog."

Og der tænker man ikke at København er blevet grønnere?

”Nej, det tænker man vitterlig ikke, men der en bevægelse i gang derude, også politisk om at skabe noget tro og håb på at samfundet kan forandre sig, så vi holder os inden for klodens grænser og faktisk imødekommer de her kriser, og det er det jeg mener er min opgave – og også de grønne partiers opgave – at sætte ord på den her fremtidsvision."

Investeringer koster

Og hvor er det så pengene skal komme fra, hvis vi skal have den grønne omstilling - er det de forsvundne skatte-milliarder der kunne være brugt på dette?

"Altså, det er jo ikke fordi samfundet fattes penge, hvis vi kigger på det samlet set. Vi er ufattelig rige. Det handler om at nogle af dem som har rigtig mange penge også skal betale for at sikre den her grønne omstilling. Det er jo ikke fordi den grønne omstilling er en blødende udgiftspost til evig tid, det handler om at vores samfund skal drives af andre ting, og vi skal sørge for at indrette os. Eksempelvis via vores forbrug, produktion og landbrug der kan indrettes på grundlæggende andre måder. I virkeligheden handler det mere om innovation og nytænkning, end om at jeg står og mangler et kæmpe stort pengetræ. Det er klart at investeringerne koster noget i starten. Det koster noget at bygge en vindmøllepark."

Så det er offentlige investeringer i starten?

"Ja, det vil det være, men de penge, kan vi altså godt finde."

Kunne det være nye reparations-stationer, hvor man som borger kan få fikset sine ødelagte ting for at sikre større bæredygtighed, som I har foreslået?

"Ja – og det er der, vi kan se utrolig mange arbejdspladser for Danmark, fordi det er helt centralt i den cirkulære økonomi med brugen af genanvendelse og reparation, at det bliver meget mere lokalt. Den globale arbejdsdeling er bare ikke holdbart i et klima og miljøperspektiv."

Modkrafts artikel om Enhedslistens holdning til cirkulær økonomi

Vil du ikke få stor gennemslagskraft som politiker ved eksempelvis at stille op i en valgkreds i Jylland, hvor der er meget miljø på dagsordenen, eksempelvis indenfor fiskeriområdet, som der er ikke er helt så meget af i Nordsjælland, hvor du er opstillet nu?

"Lad os tage Djursland, der tror jeg virkeligt, man har lagt mærke til Enhedslisten den seneste tid, fordi vi har ført en indædt kamp mod havbrug, men nu har vi jo vores årsmøde, der opstiller os som kandidater, og jeg har små børn, så jeg har lagt meget vægt på, at jeg gerne vil have en kreds tæt på hvor jeg bor, så det er nogle personlige ting der spiller ind. Nordsjælland går meget op i det grønne, natur og klima fylder faktisk en del for den befolkningsgruppe der bor i Nordsjælland bredt set, så jeg har også tænkt det som en styrke, at jeg stillede op der, med den stærke grønne profil jeg har."

Hvordan tænker du miljø og klima kan komme højere op på den politiske dagsorden ved det kommende folketingsvalgkamp, hvor det traditionelt er fordelingspolitik og udlændingepolitik der fylder en del?

"Det er et samspil mellem politikere, medier og befolkning, og ikke noget som kun de enkelte partiledere i partilederrunderne kan klare. Der er en miljø og klimabevægelse ude i befolkningen, og jeg tror på at det kommere højere og højere op på dagsordenen."

Når nu Pernille Skipper går på barsel og Nikolaj Villumsen vikarier, får du så en mere fremtrædende rolle?

"Nu er det kort tid, Skipper er væk i tre måneder,  og jeg vil klare mine ordførerskaber som hidtil og være tilstede de steder hvor jeg plejer, så jeg tænker ikke jeg nødvendigvis skal have en mere fremtrædende rolle."

Altinget: Skipper skal på barsel: EL får ny frontfigur

Om Maria Reumert Gjerding:

  • Gjerding er folketingsmedlem for Enhedslisten i Nordsjællands Storkreds fra 18. juni 2015. Hun har været kandidat for Enhedslisten i Hillerødkredsen fra 2013 samt kandidat for Enhedslisten i Rudersdalkredsen fra 2010 til 2013.
  • Hun er miljøordfører, klimaordfører, landbrugsordfører, grøn omstilling-ordfører, dyrevelfærdsordfører og familieordfører.
  • Gjerding er i 2006 uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC, Hun har arbejdet som miljøpolitisk rådgiver i Enhedslisten fra 2008 til 2015 og har været administrationschef hos Biosa Danmark fra 2007 til 2008, hvor hun også var ansat som projektleder fra 2005 til 2008
  • Gjerding er medlem af bestyrelsen i Radius Elnet A/S fra 2013 og er medforfatter til »Vækst eller opvækst?« i bogen »Modvækst - omstilling til fremtiden« der udkom i 2011. Hun er født i 1978 i København, og er datter af civilingeniør Søren Bønnelycke Gjerding og sygeplejerske Trine Reumert Schaltz.


Kommentarer