"Jeg mener, at jeg har - inklusiv min private formue - en 250 millioner kroner".
Sådan sagde den adelige godsejer Grev Christian Ahlefeldt forleden til DR i anledningen af at de adelige godsejere nu - efter lobbyarbejde i årevis - står til at få klækkelige skattelettelser.
Regeringen fremlagde for nyligt et lovforslag, som skal sænke arveafgiften, når virksomheder går i arv til næste generation. Forslaget giver grever som Ahlefeldt en lempelse på op mod 30 millioner kroner, kunne DR berette.
En ny analyse fra AE-rådet, der blev publiceret i dag, viser samtidig at der fra 2002 til 2015 er kommet flere fattige danskere. Danskere som bor langt væk fra godser og herregårde, og kun kan drømme sig til de millioner der arves på landets adelige godser.
Faktisk er antallet af økonomisk fattige mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på 45.000 økonomisk fattige. Siden 2011 er børnefattigdommen dog faldet. Fremover forventes det, at "kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil øge børnefattigdommen markant", ifølge AE-rådets analyse.
”Alene kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil sende 7.000 børn ud i fattigdom. Det er tæt på en fordobling af børnefattigdommen i Danmark. De første opgørelser af kontanthjælpsloftet har vist, at over 62.000 børn bor i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen i 2016. Det er hensynsløst”, konstaterer AE’s analysechef Jonas Schytz Juul i en pressemeddelelse sendt ud 18. april.
Man må med AE-rådets analyse i baghovedet konstatere, at fattige i Danmark må spejde meget langt efter den ømme bevågenhed og kæren over familieformuerne, som tilfalder de adelige godsejere på landets godser fra VLAK-regeringens side. Danmarks økonomisk fattige må ligeledes spejde rigtig langt efter de store formuer som grev Ahlefeldts kvarte milliard kroner.
"De adeliges hovedpine"
Og det kan åbenbart være en dyr adelig affære at give gods med jord, skov og ejendomme videre, i hvert fald hvis man spørger Peter Borreby. Borreby er udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab og rådgiver for flere af de adelige godsejere, der vil blive begunstiget ved ændringer i arveafgiften.
"Det er en meget stor hovedpine, der forsvinder. Det gør, at vi har mulighed for at bevare de her ejendomme og kulturarv indenfor familierne. Det, tror jeg, er både vigtigt for familierne og for samfundet, at vi kan bevare ejendommene, som de er, som Peter Borreby sagde til DR den 2. april.
Adelens "hovedpiner" og jagt efter at "bevare ejendommene indenfor familierne" er åbenbart en større hovedpine for VLAK-regeringen end de 62.000 børn der lige nu bor i familier, der er hårdt ramt af kontanthjælpsloftet og lever på samfundets bund.
Det er klassisk borgerlig politik, når de der har meget, i dette tilfælde adelige godsejere og jordbesiddere, får mere, og de der har lidt, i dette tilfælde kontanthjælpsmodtagere, får mindre. At de adelige godsejere tilgodeses og får den gyldne gulerod samtidig med at samfundets svageste får pisken er kort sagt usympatisk.
Og de adelige godsejere har pengepungen i orden: I alt har 44 danske grever, baroner og andre adelige godser, som er mere end 100 millioner kroner værd. Det viser en kortlægning, som DR’s databaseredaktion ligeledes har foretaget.
Socialdemokraterne vil rulle nedsættelsen af arveafgiften tilbage, hvis de vinder regeringsmagten efter næste valg.
"Hvis vi vinder regeringsmagten, så har vi tænkt os at annullere den nedsættelse af arveafgiften, som regeringen her lægger op til. Det vil vi gøre, både fordi at det ikke giver vækst og arbejdspladser i Danmark, og fordi vi ikke vil være med til at give dem, der i forvejen har allermest en stor skatterabat, sagde Socialdemokratiets ordfører på sagen Lea Wermelin til DR den 2. april.
Hvad der så skal ske på kontanthjælpsområdet er stadig uvist. Enhedslistens Pelle Dragsted gik i dag i kødet på S, SF og R på Facebook med henvisning til at i de år, hvor de tre S, SF og R partier regerede, voksede antallet af fattige mennesker også i Danmark. Ikke alene fik man, ifølge Pelle Dragsted, ikke nedbragt den eksploderende fattigdom fra VKO-tiden. Fattigdommen fortsatte simpelthen med at vokse ifølge Dragsted.
"Et første skridt kan være at afkræve alle partier i den "røde" blok en klar udmelding på hvad de helt konkret vil gøre for at fjerne fattigdommen og knække ulighedskurven. Ikke bare brede udmeldinger om at være imod ulighed eller fattigdom. Men helt konkrete planer for hvad der skal gøres. Hvilke ydelser der skal op. Hvilke af de gennemførte reformer der skal ændres på, Hvem der skal betale. Efter sidste valg kunne vi tillade os at blive chokerede og overraskede over at S-regeringen øgede fattigdommen og uligheden. Det kan vi ikke næste gang. Der må vi være forberedte og klar til at handle", lyder det i Facebook-opdateringen fra Pelle Dragsted.
Opdatering: Politiken skriver den 19. april: Forsker bag rapport: Regeringens tal om arveafgifter er forkerte
Læs mere om Folketingets lovbehandling af arveafgiften her
Hent AE analysen omkring økonomisk fattigdom i Danmark her
Se DR's afdækning af adelige godsejere, skattelettelser og arveafgiften
Kommentarer