Roskilde: Støv, støj og nye skraldespande

Stine Bagger  på Roskilde, Foto: Lasse Kristensen
Over 120.000 mennesker samlet på et område sætter miljøet og affaldsudfordringerne på prøve. Flere mener, der er en god balance mellem frirummet og fokus på affald og miljøet.
To innovative DTU-studerende har fået festivalen til at opsætte nemt opsættelige skraldespande af genbrugspap, en idé der nu er på vej ud over landets grænser. 

Stine Bagger har været på Roskilde Festival flere gange, og hun er godt tilfreds med balancen imellem miljøfokus, flere stilleområder og så mulighederne for at folk stadig kan skeje ud.

"Der er kommet mange stilleområder, hvor man kan vælge at ligge, og hvor der typisk ikke er så meget skrald. Der er muligheder, for de der gerne vil det, men jeg synes ikke, at det skal tage overhånd, så mister Roskilde Festival lidt af sin sjæl. Det vil jo tage overhånd, hvis halvdelen af alle festivalgæsterne gik i bad hver dag. Det er vel en del af Roskildes identitet, at der er mudderkampe og støvet", fortæller Stine.

Roskilde har siden 1990erne haft en skarp miljøprofil. Og på mange måder har festivalen påtaget sig en storebror-rolle og opdragende funktion overfor festivalgæsterne, når det handler om affaldshåndtering. I 1996 fik Roskilde Festival deres egen togstation og man har eksempelvis en generator som udelukkende drives af det overskydende fritureolie fra de mange boder. 

Stine Bagger oplever at Roskilde Festival følger de overordnede tendenser i samfundet og som en innovationsmotor der går forrest.


"Roskilde følger den generelle samfundsudvikling, hvor der nu er øget fokus på bæredygtighed. Jeg ser Roskilde Festival som en organisation, der går forrest og forsøger at løse udfordringerne".

To der har fulgt fokuset på bæredygtighed helt til dørs er to studerende fra DTU som nu har fået Roskilde Festival til at bruge deres nye letopsættelige skraldespande.

De to indehavere bag Drop Bucket på årets Roskilde Festival 
DTU-studerende bag nye let opsættelige skraldespande
De to ildsjæle Marie Stampe Berggreen og Heida Nolsøe har sat affald og miljø helt frem fysisk på festivalen. De fik i 2012 idéen til lettransportable papskraldespande på 1. semester på deres DTU-studie.

Papskraldespandene kan anvendes til festivaler og events. I år er de såkaldte Drop Buckets sat op flere steder på festivalpladsen, og erfaringerne er gode, fortæller Heia.

"Idéen er, at man kan have fem skraldespande i hånden, da de kan klappes sammen, og med et enkelt skub, kan man sætte dem op hvor som helst. Når papspanden er fyldt op, smider man hele skraldespanden med skrald i ud. Den er lavet af genbrugsbølgepap.", smiler Heida.

Den nye idé er også tilstede mange andre steder i Danmark. Roskilde har ikke ekslusiv ret på, at anvende de letopsættelige pap-skraldespande.

"Vi havde dem med på Distortion i  København i år, på loppemarkeder, messer og ved events. En af Frederiksbeg Kommunes renovationsarbejdere fortalte, at han sparede en hel arbejdstime, fordi han ikke skulle vaske de traditionelle skraldespande efter brug", fortæller Marie.

På Roskilde Festival har de store madboder også været glade for det nye skralde-initiativ. De nye papspande er med til at effektivisere rengøringen af festivalens forskellige områder.

"Vi fik at vide fra Mega Pita-boden, der har været her i 25 år, at der aldrig havde været så rent foran hans bod. Hver morgen skal de normalt ud og feje og skrabe maden væk fra græsset, det har der ikke været behov for i år med de nye Drop Bucket-spande", fortæller Marie.

Drop Bucket er blevet så stor en succes, at de to piger har startet deres egen virksomhed, der skal afsætte skraldespandene videre ud til festival-europa.

"Planen er, at vi skal ud med de her Drop Bucket i  blandt andet Sverige og Tyskland i de kommende år. Vi har fået en ny investor med, og har en god bestyrelse i ryggen, så det tegner rigtig godt fremadrettet", slutter Marie og Heida.

Læs mere om Drop Bucket her

Fakta
Ifølge Roskilde Festivals festivalavis, Orange Press, producerer en gennemsnitlig festivalgænger 73 % mindre skrald end gennemsnitsdanskeren gør. Yderligere bruger festivalgængerne i løbet af en festival 20 % mindre brændstof og 15 % mindre vand pr. deltager end gennemsnitsdanskeren gør på samme tid





Kommentarer