Men hvad er status på lobbyregistrering anno 2014 i Danmark, hvad kan man gøre fremadrettet for registrere den politiske lobbyisme?
Flere politikere har de senere år plæderet for indførelse af strammere lobby-registering på Christiansborg. Kort sagt: Hvem kommer og går hvornår - og hvad tales der om?
Benny Engelbrecht, erhvervsordfører (S) har siden 2012 været fortaler for et register, der kan danne større overblik. Engelbrecht har frivilligt registreret, hvem der kommer og går. I 2012 blev der stillet forslag til Folketingets præsidium om med små skridt at indføre et frivilligt lobby-registreringssystem på forsøgs-basis.
"Det er jo en sag der med jævne mellemrum kommer op – senest efter at EU i en transparency analyse peger på en række svagheder i Danmark, herunder partistøtteregler og manglende transparens om lobbyisters arbejde.Der er ikke noget formelt på dagsordenen hos Folketingets præsidium, men det ville være oplagt at evaluere den frivillige tilgang der har været når næste folketingssamling indledes", fortæller Benny Engelbrecht og fortsætter:
 |
| Benny Engelbrecht (S) |
"Præsidiet besluttede jo at det var op til de enkelte medlemmer at lave registrering og det er mig bekendt alene jeg der har benyttet mig af den mulighed siden. Yderligere aktualiseres et register af at der i Storbritianien netop er vedtaget en lov – the lobbyism act – der tvinger alle der vil i kontakt med den britiske regering til at lade sig registrere", siger Engelbrecht.
Link til Benny Engelbrechts lobbyregister (benny-engelbrecht.dk)
Læs mere om lobbyisme-registrering (dr.dk)
Læs mere om "The lobbyism act" fra Storbritannien (parliament.uk)
Bløde møder og hårde penge
Skal lobbyisterne registreres eller skal de selvreguleres? Mose og Hegelunds bog fik undertegnede til at tænke over, om man kunne tackle registeringen på en ny måde, så både "det bløde" (lobby-møderne) og "det hårde" ( den økonomiske partistøtte) kobles sammen i en ny fælles registrerings-database, hvor data på partistøtte og lobbymøder samkøres til gunst for gennemsigtigheden.
Måske et fatamorgana. Men ideelt set ville det være transparens, der rykker.
Registrering er dog ikke uden problemer og udfordringer.
Martin Vith Ankerstjerne fra Advice påpeger at selv-regulering eksempelvis kan være vejen frem. Han skriver i en kronik i Berlingske Tidende fra den 14. januar 2014:
" (...) Et register (vil) medføre gråzoner og bureaukrati. Gråzoner, fordi det bliver komplet umuligt at lave en retvisende registrering af kontakten med lobbyisterne. Det er måske nemt, når man har et møde med Greenpeace (som jo også er lobbyister) på sit kontor på Christiansborg".
Ankerstjerne fortsætter i Berlingske-kronikken:
"(...) Men hvad når man til en fest bliver placeret ved siden af en medarbejder fra Novo Nordisk? Hvornår er det lobbyisme, og hvornår er det høflig konversation, når medarbejderne fortæller om de politiske udfordringer, som virksomheden støder ind i?
Læg dertil bureaukratiet med at skulle registrere alle møder, telefonsamtaler, e-mails og anden dialog med lobbyisterne. En registrering af hvor, hvornår og hvorfor vil kræve ressourcer, der aldrig kan stå mål med resultatet."
Martin Vith Ankerstjernes kronik i Berlingske (eksternt link - b.dk)
Et standardskema
Et tænkt eksempel: Hvad nu hvis man som tankeeksperiment lavede et register der registrerede både blødt og hårdt. Et krav kunne være at lobbyisten ved de direkte lobbymøder på Christiansborg udfylder et standard-skema på Folketingets hjemmeside inden politiker-mødet.
Registrerings-skemaet kunne eksempelvis indeholde følgende:
- Oplysning af organisationens eller foreningens CVR-nummer
- Oplysning omkring baggrund for mødet: eksemplvis. Er det overenskomstforhandlinger, en ny kampagne, politisk beslutningsforslag, uformel drøftelse etc.
- Hvad er på dagsordenen på mødet i noteform. Ex: "Diskussion om ny medicin på markedet, der løfter eller forringer livskvaliteten for folk med X-diagnose"
- Varigheden af møde
- Sted, kontor
- Personer tilstede ved mødet
- Yder lobbyistens moder-organiationen generel økonomisk støtte til politikeren/partiet?
- Det bliver nemmere at kvantificere, hvem der kommer og går
- For journalister bliver der adgang til nyttig information, der kan indgå i reseach
- Politikerne kan se hinanden i kortene og se hvor lobbyisterne har været
- Det skaber åbenhed om lobbyisme som almindelig praksis. Politikere fra både højre og venstre får aktuel information, viden, kontakter via interesseorganisationer, virksomheder og bureauer.
- Samkøring af partistøtte og lobbymøder, vil give offentligheden et bedre indblik i magtstrukturene samt påvirkning - og lovprocesserne i Danmark
- Politikeren og lobbyisten kan stadig "omgå" registering ved ex. at mødes til kaffe "ude i byen"
- Registreringen kan være en omkostningtung affære og svært at implementere som IT-system. Skal det foregå via partiernes hjemmesider? Folketingets hjemmeside? Eller et tredje sted?
- Politikeren og lobbyisten kan bruge registeringen som "blær" over hvem man mødes med. Der kan gå konkurrence i den politikerne imellem. Hvem har de fedeste kontakter? Hvem ringer Amnesty til, og hvor går Ældre Sagen hen når de skal have løftet en sag?
- Det kan virke bureaukratisk at registrere almindelige uformelle samtaler, hvor det kan være diffust at indramme, hvad der er på dagsordenen.
Skridt i den rigtige retning
Benny Engelbrecht mener ligesom Ankerstjerne ikke, at et lobby-register kan stå alene. Engelbrecht mener der bør suppleres med et generelt brancheregister:
"Jeg mener personligt ikke at et register der viser hvilke lobbyister der mødes med hvilke politikere kan stå alene. Det er sådan et register jeg selv fører på forsøgsbasis. Det bør suppleres med et register over alle der arbejde med lobbyisme – et brancheregister – så lobbyister kan identificeres. Endelig bør den nuværende selvregulering, med etiske retningslinjer, udvides og tilføres et egentlig klageorgan. Jeg ved at formanden for brancheforeningen Søren Kaster har sat dette på dagsordenen, samt at Dansk Journalist Forbund ligeledes arbejder med et sæt etiske retningslinjer for PR-branchepersoner.
Der er helt sikkert langt til denne, som jeg ser det, ideelle situation, men jeg mener at alle skridt i den rigtige retning er positive og selvom jeg godt er klar over at mine ønsker ikke deles af mange af mine kolleger blandt politikere, så kan jeg fra målinger se at der både er et flertal i befolkningen og blandt professionelle kommunikatører for mere åbenhed", slutter Engelbrecht.
Lobbybog som videns-supplement
Indtil ovennævnte selv-registrering, brancheregistrering eller Ankerstjernes selv-regulering bliver en realitet , kan det anbefales at terpe i Hegelund og Moses oplysende lobby-lommebog.
Der tages livtag med lobbyisme som et grundvilkår i det danske demokrati og forfatter-parret formår nøgternt at belyse processerne omkring magt, indflydelse og påvirkning.
Mose og Hegelunds egne erfaringer og tunge viden er suppleret op med guldrandede citater fra erhvervs-ledere, NGO-folk og top-politikere.
Med interviews og saglig gennemgang af Slotsholms-miljøet formår Hegelund og Mose at føre læseren igennem det politiske maskinrum, hvor de komplekse beslutninger træffes.
Centralt står kapitlet om lobbyistens dyder, som er en fremragende guidline for god lobbyisme baseret på god etik og moral. En dydigheds-liste som Francis Underwood og Remy Danton fra Netflix-serien House of Cards burde læse som godnat-pligtlæsning hver aften.
Læs mere:
Myter og fakta om lobbyisme (eksternt link til godlobbyisme.dk)
Der tages livtag med lobbyisme som et grundvilkår i det danske demokrati og forfatter-parret formår nøgternt at belyse processerne omkring magt, indflydelse og påvirkning.
Mose og Hegelunds egne erfaringer og tunge viden er suppleret op med guldrandede citater fra erhvervs-ledere, NGO-folk og top-politikere.
Med interviews og saglig gennemgang af Slotsholms-miljøet formår Hegelund og Mose at føre læseren igennem det politiske maskinrum, hvor de komplekse beslutninger træffes.
Centralt står kapitlet om lobbyistens dyder, som er en fremragende guidline for god lobbyisme baseret på god etik og moral. En dydigheds-liste som Francis Underwood og Remy Danton fra Netflix-serien House of Cards burde læse som godnat-pligtlæsning hver aften.
Susanne Hegelund og Peter Mose
Gyldendal 2013
296 sider
Kommentarer