Anmeldelse
Den anonyme sladderbog "Den hemmelige socialdemokrat" er underholdende gossip, bagstræberiske personangreb - og ikke mindst ydmygende for alle implicerede parter.
Ydmygende for forfatteren selv, da den alvidende fortæller fremstår bitter, indebrændt og sladdervorn. Når man over 271 sider peger fingren så intenst ud mod snesevis af andre mennesker, som man har omgivet sig med i årevis, ja så peger der kort sagt fire fedtede fingre imod forfatteren selv.
Sandt eller falsk
Introen er med til (at man trods alt) er med på præmisserne for bogen. Præmissen er: halvvejs fiktion, halve sandheder, ting og sager, der er hørt og erfaret af den anonyme forfatter her og der. Både fra anden og sågar fra tredje person. Vandrørene, Borg-sladderen, rygter forstås.
Der skruet og drejet på sandheds-barometret. Som læser ved man aldrig, hvor der er skruet op, og hvor der er skruet ned. Det er et kæmpe-problem og stor svaghed i denne udgivelse. Hvad er virkeligt? Og hvad er sandt? Hemmelighedskræmmeren kan jo sige hvad som helst, når han/hun er totalt anonym.
Bitterhed
Bitterheden er til at spore i de mange sladder-historier og harske S-personportrætter. Især stikker beskrivelserne af Sass og Rosenkrantz-Theil ud. Også Mette Frederiksen hænges ud. De får med krabasken. Når den hemmelige forfatter-socialdemokrat sarkastisk hiver personlige røverhistorier frem om Nick Hækkerups måde at grine på, så er vi der, hvor vi på godt gammelt dansk kalder det for mobning. Der mobbes simpelthen igennem i den hemmelige socialdemokrat.
Tabloid page-turner
Bogen er en page-turner og er velkomponeret. Den narrative fremdrift ligger i at læseren trippende haster til næste side for at få næste sladder-luns. Ren Pavlos hunde. Give me more, give me more! Nøjagtig som når mosteren bladrer intenst i Se & Hør efter det næste afslørende papparazzi-foto med fede røde ringe placeret grafisk rundt om Britneys appelsinhud, Rihannas blotlagte trussekanter og Justin Biebers blodskudte narko-øjne. I bogen er de røde paparazzi-ringe blot placeret rundt om Sass´ livsstil, Carsten Hansens sans for wienersnitzel og Helles hang til stempelkandekaffe. Det er på dette niveau bogen befinder sig. På niveau med et gement sladderblad. Som Politikens anmelder Rune Lykkerberg nævnte i sin anmeldelse, er det at læse bogen det samme som at se Mogens & Kristiansen-marathon og derefter konsumere et par numre af Familie Journalen. Det vil jeg give ham ret i - plus et par poser fedtede franske kartofler og en lunken Grøn Tuborg.
Bevisførelse
Der mangler beviser i bogen. Fakta. Bilag. Mails. Forfatteren antyder, at der bagom daværende gruppeformand Carsten Hansens gamle sag om "sex-chikane", muligvis (og med forbehold) og angiveligt blev lækket personalepapirer fra S-toppen. Dette skulle åbenbart være sket for at underminere Varmemesteren i medierne ovenpå en række interne S-stridigheder. Bogen ville være styrket som et aktuelt politisk vidnesbyrd, hvis beskyldningerne kunne dokumenteres med konkrete beviser og skriftligt materiale. Altså en rigtig whistleblower-bog. Istedet får vi et realityagtigt sladder-show uden bevisførelse. Alt sammen leveret via en tabloid karussel-tur i anonymitetens og bagvaskelsens navn.
Godt, det ikke er mig
Hvad er status efter endt læsning? Man sidder tilbage som politisk rystet voyeur og tænker:
"Godt det ikke er mig". Godt det ikke er mig, der bliver beskrevet på denne måde, godt det ikke er mig, der mobbes offentligt. Godt det ikke er mig, der har skrevet denne bog. Derefter vender man sig sulten mod Netflix for at gense "Alle præsidentens mænd" for tiende gang. Den er der jo rigtig kød på.
"Den hemmelige socialdemokrat"
Anonym forfatter
People's Press
Udkom 10. februar 2014
271 sider, Vejl. pris. 249,95 kr.
Kommentarer