Samuelsens mystiske blogindlæg

Bandbulerne er heftige hos Samuelsen og co. "Idiotiske knivlove", "idiotiske forskerpakker" og "dovne unge", kan man læse om i et dystert blogindlæg på netavisen 180 grader.

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen lader sig sig begejstre over inspirations-punkter som en "god ven" har mailet fra en tilsyneladende rødvins-våd julefrokost.

Samuelsen lader sig blandt meget andet begejstre af den logik der hersker omkring "idiotiske love om knive" og "visitationszoner".

Her følger inspirationspunkterne, som ifølge Samuelsens blogindlæg er mailet til Samuelsen selv, og som LA-formanden er særdeles begejstret for:

"Slaphed. Unge mennesker tager 6 ugers ferie og 35 timers arbejdsuge for givet … og mange af dem er umådeligt dovne. Hvis vi ikke kan vække den næste generation og få dem til at arbejde hårdt og målrettet, kommer det til at koste."

(...)

"Big brother-mentaliteten må væk. Harme over lømmelpakker, politistatsmentalitet, overgreb på borgernes frihed, idiotiske love om knive, visitationszoner etc. Klart indtryk af at politikere / statsmagt bruger situationen med rockere / indvandrere / terrortrussel etc. til at skabe angst og utryghed, der giver nem adgang til at tiltuske sig mere magt og mindre ’accountability’".

(...)

"Vi har brug for dygtige udlændinge. Forskerpakken er idiotisk og en lappeløsning på et tåbeligt skattesystem, fordi det ikke kan passe, at når to mand laver det samme job, skal den ene betale 60% skat og den anden 25%. Men det laver ikke om på, at vi har brug for kvalificerede folk fra udlandet … og må skabe vilkår, der gør Danmark attraktivt, for ellers havner de alle i USA, Singapore, UK etc."

(...)

"Der er intet af ovenstående, som de andre partier adresserer. Omvendt har LA det hele på spisesedlen. Vi forsøger at råbe op om, argumentere for og konfrontere netop disse emner hver eneste dag".

Som det lyder i indlægget fra Samuelsen:

"LA kommer på valgdagen til at stå for den logik, som herskede under min vens julefrokost". (...) "Det, som jeg fik ud af min vens julefrokost, er, at den sti, LA har bevæget sig ind på siden årsskiftet 2008-09, hvor Naser forlod os, er den rette vej frem."

Politisk-analyse.dk's analyse er kort:

Vi andre må stå måbende tilbage med tømmermændene hvis Liberal Alliances jule-frokost-spindoktorer skulle få magt som de har agt.

Samuelsens inspirations-venner fandt i slyngelstuen, ud af at mange unge "er umådeligt dovne" og at "knivlove" er noget værre noget.

Hvis LA kommer til fadet lyder det til at knivene vil flyde frit og studerende jages rundt med tre ugers ferie pr. år og 4 år til at færdiggøre et kandidatstudie inklusiv studiejob. Eller hvad, Anders?

Jeg tror nu ikke en universitets-studerende eller lærerstuderene føler sig specielt doven med fultidsstudier og studiejob, speciale-ræs, cv-rytteri osv. Og jeg tror borgerne på Nørrebro er glade for visiationszoner og knivlove.

Mon Krønikens Kaj Holger var med til den frokost og blev han suppleret af en flok sure indebrændte onkler fra Horsens? Come on.

Mit råd: Find nogle andre (ædruelige) rådgivere i venne-laget der ikke råber "idiotisk" til alt det der faktisk er fornuftigt.

Samuelsen får det sidste gyldne rødvins-inspirerede ord fra blogindlægget med på vejen, som indrammer det hele så fint:

"Man kan kalde den form for logik meget. Men man kan også bare kalde den "almindelig sund fornuft og bred konsensus over en god flaske rødvin hjemme hos det arbejdende Danmark"-stemningen."

Læs mere af rødvins-indlægget her:

Læs hele indlægget her på 180 grader

Foto: Mikael Kristensen

Kommentarer