Vi er ikke dyr, men vi er tyskere

Findes der working poor i Danmark? Interview med debattør, forfatter og SFer Mattias Tesfaye om ny tankevækkende debatbog om det moderne klassesamfund.

Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10-15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen - især hos de lavtlønnede - på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af "arbejdende fattige", særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor. I en ny debatbog med titlen "Vi er ikke dyr, men vi er tyskere - working poor på Danmarks dørtrin", spørger Tesfaye om denne udvikling også er på vej til Danmark.

Hvorfor er der brug for en debatbog der sætter fokus
på metalarbejdere og fjerkræsslagtere?


Fordi den nuværende politiske debat i Danmark kan virke fjern og
uvedkommende for mange danskere, der ikke kan se deres egen hverdag
spejlet i de emner og eksempler der bruges i den politiske debat.
Længslen efter sammenhæng og overblik leveres så af politiske
kommentatorer, der udlægger politik som et spil om magten. Den
udvikling mener jeg er ærgerlig. Derfor har jeg skrevet en bog, som
tager nogle meget traditionelle politiske emner op, men behandler dem
ud fra en arbejdslivsvinkel i håb om at det kan skabe en politisk
sammenhæng for flere metalarbejdere og fjerkræslagtere.

Du mener at kunne se en snigende tendens til det du kalder working
poor i Danmark - har det ikke altid været sådan, at der er en arbejdende
klasse der er fattigere end resten af samfundet - er der noget nyt i
det?


Nej. Sådan har det ikke altid været. Hele fagbevægelsens
omdrejningspunkt og strategi har været at løfte almindelige arbejdere
ud af fattigdom. Gennem faglig organisering og et fintmasket
overenskomstsystem, lykkedes det stort set at friholde folk der var i
beskæftigelse for material fattigdom. I Danmark kan man få husly, mad
på bordet, kulturoplevelser og tøj på kroppen - kort sagt leve en
anstændig tilværelse - selvom du tilhører de lavestlønnede ufaglærte
grupper. Det er temmelig unikt - også i Europa. Men allerede nu kan vi
konstatere at working poor er ved at etablere sig i Danmark. Ikke kun
blandt østarbejdere, men også blandt herboende. Det er nyt.


Hvordan oplever du selv dagens Danmark, når du tager rundt på
byggepladserne i Danmark?


Indenfor adskillige brancher er der reelt etableret et parallelt
arbejdsmarked. Byggebranchen er en af dem. Der findes det nogenlunde
regulerede med primært danskere ansat. Og det halv-illegale og meget
lavtlønnede, primært med østarbejdere eller tyskere ansat. Min
oplevelse er at det første mister terræn til det sidste, og derfor
tvinges lønninger, arbejdsforhold og indflydelse til de danske ansatte
ned på et niveau, vi ikke troede muligt for bare 5 å siden.

Hvad vil det sige at være "arbejdende fattig" helt konkret?

Der findes forskellige definitioner i USA/Storbritanien på den ene
side, og Tyskland på den anden. Jeg mener vi skal bruge den tyske
definition i Danmark, da deres arbejdsmarked historisk ligner vores
mere, end de angel-saksiske modeller. Min bud på en dansk definition
skal derfor være: Når en arbejder aller hans/hendes familie ikke er i
stand til at leve en anstændig tilværelse, til trods for at han/hun er
i beskæftigelse. Med anstændig menes: at de har råd til at spise sund
nærende mad, at de har råd til have fast bopæl, at de ikke tvinges til
at arbejde illegalt/sort, at de er sikret indflydelse på deres egen
arbejdsdag, at de ved hvornår de har fyraften, at ferieloven,
arbejdsmiljøloven og lignende ikke er sat totalt ud af kraft på deres
arbejdsplads, at børnene arbejder for lommepenge og ikke for indtægt
til husholdningen og at de har økonomi til at dem selv og deres børn
kan deltage i samfundslivet; gå i biografen, tage på lejrskole eller
holde avis.

Hvad skal politikerne gøre - og kan vi selv gøre noget - hvad er dit
råd til den enkelte ude i skurvognen?


Den eneste løsning der findes, er at arbejderklassen igen begynder
at organisere sig politisk i de røde partier. Det er ikke nok at kæfte
op i skurvognen. Heller ikke nok at stemme rødt på valgdagen. De
mennesker der er truede af denne udvikling - primært ufaglærte og de
fleste faglærte fag - må selv engagere sig og presse deres dagsorden i
gennem. Der kommer ikke nogen veluddannede, velfriserede, velbemidlede
og rigeligt priviligerede og redder dem et tidspunkt mellem pandaen og
klimaet.

Fakta om Mattias Tesfaye:

Født 1981, Medlem af SFs landsledelse. Uddannet murersvend 2001, Ansat i 3F, Bygge,- jord og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politiken.dk. Mattias er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen "Livremmen".

"Vi er ikke dyr, men vi er tyskere - working poor på Danmarks dørtrin" udkommer den 2. september på Forlaget Sohn.
350 sider, pris. 249,95