”Det var jo helt vildt fedt. Og det var rørende også. Eksempelvis da fanebærene kom ind med fanerne. Og da det til sidst er ved at tynde lidt ud og Outlandish sang ”I Danmark er jeg født”, og vi står der og synger med. Den der særlige fællesskabsfølelese man har, når man står der sammen med en masse andre. Jeg kan huske der forinden havde været en lang række artikler om, at det var et problem for Helle og Villy, hvis det kun var store tunge fagbforeningsbosser med ølmaver der kom til demonstrationen. Det var det så ikke. Jeg mødte rigtig mange som var ude at demonstrere for første gang, og det var fedt. Man kan mærke at i takt med at fronterne bliver trukket op og alternativerne i dansk politik står lysende klart, så kan man mærke at folk bliver mobiliseret. Der er mange der siger: ”Det her vil jeg simpelthen ikke finde mig i”. Typer som min mor der ikke plejer at komme på gaden var med”. Sådan lyder Maja Panduros (MF for S) oplevelse af sidste uges store demonstrationer mod VKO spareplan. En demonstration som med strålende sol og med massiv mobilisering trak op i mod 50.000 på gaden i hjertet af København. Politisk-analyse.dk satte Panduro stævne på Christiansborg, for at høre om socialdemokraten fra Randers om de sidste ugers politiske stormvejr på Borgen, debatter i salen og demonstrationer på Slotspladsen mod VKOs spareplan.
Er utilfredsheden rykket væk udelukkende fra de store byer og ud til provinsen og de mindre byer – det er noget folk går op i?
”Helt sikkert. Der var tre busser fra Randers. Og 150 busser fra Jylland. Der var busser fra alle mulige små byer. Jeg ved at de der var med i bussen fra Randers ikke kun var folk der bor i Randers, men også folk der bor i nogle af de små byer. Så både geografisk og demografisk, var det en meget bredere demonstration, end jeg har set det før
Hvad er den mobiliserende kraft for befolkningen lige nu?
”Jeg tror det er uretfærdigheden. Jeg tror det er fordi det er så indlysende for befolkningen, at man har soldet pengene op på skattelettelser i de gode tider, man har håndteret krisen helt forkert. Og nu vil man så sende regningen til de der har allermindst skyld i krisen, og de der har vanskeligst ved at gøre noget ved det selv. Det er jo også i vid udstrækning de spinkelste skuldre, der nu skal slæbe hele læsset. Og det tror jeg faktisk, at de der ikke normalt interesseret sig meget for politik godt kan se”.
Men på efterlønnen vil Socialdemokraterne og SF ikke give nogle garantier?
Jeg syntes vi har forklaret det så godt, som vi overhovedet kan. Det er ikke vores politik at forringe efterlønnen. Det har vi ikke tænkt os at gøre, og derfor er det også, at vi foreslår de 12 minutters mere arbejde. Og når – og ikke hvis – vi kan finde en løsning sammen med arbejdsmarkedets parter, så er det jo netop noget, vi vil gøre for at undgå at forringe efterlønnen. Undgå at bringe dagpengene og kernevelfærden i fare – det er jo hele grundidéen med vores plan. Det er noget vi gør for at undgå de her forringelser. Vi tror på at arbejdsmarkedets parter vil gå meget konstruktivt ind i den diskussion, som vi skal have for at finde de 15 milliarder kroner.
Så diskussionen står mellem de 12 minutters mere arbejde om dagen i ”Fair løsning”, og hvis det bliver gennemført, så bevarer man efterlønnen?
Ja. Og hvis arbejdsmarkedets parter har nogle andre idéer, så er vi meget åbne overfor det. Det vi bare har givet håndslag på er, at vi skal finde de penge sammen. Og det skal vi gøre, for at undgå at skære i efterlønnen og fyre pædagoger i børnehavene og plejepersonale til vores ældre. Det er hele grundidéen.
Fagbevægelsen er blevet holdt udenfor under forhandlings forløbet – ser man en ny sammenkædning mellem fagbevægelsen og S/SF - en større åbenhed end der har været tidligere? Og burde VKO have tage arbejdsmarkedets parter med på råd, inden de tog dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år?
Selvfølgelig burde de det. Når man laver den slags store gennemgribende arbejdsmarkedreformer, skal man selvfølgelig gøre det sammen med arbejdsmarkedets parter. Det gjorde vi selv i 1998 , og det skulle VKO selvfølgelig have gjort. Jeg tror, det er en af grundene til, at vi ser LO gå så aktivt ind i kampen nu, fordi de er vildt frusteret over ikke at blive hørt, når man på den her måde er ude og lave så markante forringelser for deres medlemmer. Hele diskussionen om, at nu har LO spændt sig for en partipolitisk vogn – altså helt ærligt, det de gør er at forsvare deres medlemmers interesser. Og det må være tydeligt for enhver, at det ikke er i deres medlemmers interesse at få halveret dagpengeperioden.
DF har tabt fire mandater i nogle af de seneste målinger der har været – de mandater ryger måske over til S og SF. Hvorfor er Kjærsgaard bange nu, og hvorfor går hun direkte efter Harald Børsting?
Det er vel meget klassisk. Det bedste forsvar er et angreb. Og nu har hun for første gang for alvor gået ind og taget et økonomisk ansvar. Indtil nu har hun jo kunnet nøjes med at dele gaver ud, og nogen af gaverne har så været skattelettelser til de rigeste. Hun og DF har stemt for hver eneste finanslov som VK-regeringen har lavet. Hun har været med til at skabe problemet og nu skal hun løse det. Det har hun aldrig prøvet før. Det er klart at det kommer til at koste, for hun har hele tiden slået sig op på, at hun er den lille mands beskytter, og nu gør hun det stikmodsatte med den her spareplan. Her er hun ude og ramme helt almindelige mennesker og almindelige LO-arbejdere.
Men DF vil så sige at S og SFs ”Fair løsning” med 12 minutters mere arbejde om dagen er varm luft og symbolpolitik. I har ikke tallene, men det har de over i Finansministeriet – er det blevet kørt igennem en regnemaskine i Finansministeriet?
”Ja, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har været så elskværdige og tage vores Fair Løsning og køre den igennem ADAM som er Finansministeriets regnemaskine, og når man gør det, kan man se at S og SF i ligeså høj grad som regeringen lever op til EU’s konvergenskrav i 2013”. Regeringen bilder sig åbenbart ind, at hvis man siger ”varm luft” og ”vindfrikadeller” tilpas mange gange, så tror folk på det. Men sandheden er, at når man kører vores plan igennem på deres egen regnemaskine, så lever den op til konvergenskravene og så er den ikke længere. Det er så en helt anden måde vi foreslår at det gøres på. Det er en meget mere langsigtet måde. VK sparer kun, de hugger bremserne i. Halvdelen af de beparelser de kommer med er på uddannelse og forskning. Områder vi alle sammen er enige om er de der skal bære Danmark frem. Vi har derimod planlagt, at vi vil investere i det. Så når VK er ude og spare, forringer det vores konkurrenceevne mange år fremover. Ikke nok med at vi skal være fattigere, vi skal også være dummere? I det hele taget gør de vores bruttonationalprodukt mindre. Vi kommer ikke til at få vækst, vi kommer ikke til at blive mere konkurrencedygtige af den plan VKO har lavet. Det gør vi af vores.
Nu stod der forleden i Berlingske Tidende at nogle af landets fremmeste økonomer mener, at S og SFs plan ikke holder nu da der igen er kommet gang i beskæftigelsen – foregår der en definitionskamp i medierne hvor økonomer der er vilde med Løkke/Espersen-plan battler imod økonomer der er mere vilde med Søvndal/Thorning-planen?
”Det er helt sikkert. Lige så vel som der er økonomer der fremme i berlingeren nu, har vi jo set en masse meget velansete økonomer der er ude at sige, at de er meget bekymrede for, at VKO kommer til at bremse det gryende opsving.
Hvordan skal Socialdemokraterne bevare momentum indtil valget bliver udskrevet sandsynligvis først til november 2011 – hvordan holder i gryden i kog?
Det handler om rugbrødsarbejdet. Jeg tror ikke der er så meget andet at gøre end bare at knokle på, ligesom vi gør nu. Der har været et stemningskifte herinde i det hele taget. Vores folk læner sig ikke tilbage og nyder de gode meningsmålinger, tværtimod så har det givet ekstra gejst og ekstra lyst til at tage det sidste seje træk, og det kommer vi til at skulle gøre helt frem til et folketingsvalg.