Analytisk, velresearchet – og et halvkedeligt opsamlings-hit af en bog over de danske toppolitikere og deres mulige status som superbrands i det danske mediedemokratiBo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen har begået et velresearchet, analytisk værk. Set med det kvantitative blik, er der masser politikere der i bogen analyseres til hudløshed. Lad det være sagt med det samme at det godt arbejde og til tider spændende læsning.
Men set med det kvalitative blik er det også en halvkedelig bog om Danmarks mest kendte politikere og om deres roller som værende henholdsvis potentielle eller ikke-potentielle superbrands. Gentagelser, gamle meningsmålinger og allerede gennemtærsket viden om politikerne tygges endnu engang igennem for at komme til pointen: Der skal flere ting til at udgøre en god politiker i det moderne mediedemokrati, og her fungerer paraplyen ”superbrand” blot som en plausibel undskyldning for at gentage gentagelserne. Vi har som læsere - og ugentlige seere af Mogensen & Kristiansen og i gamle dage Jersild & Spin - forlængst fattet at det for den moderne poltiker ikke er nok blot at kunne se godt ud på tv eller blot kukkelure i det politiske maskinrum. Begge ingredienser er lige vigtige, og det bruges der så 336 sider på at kredse om.
Bogen fungerer mere som en opsummering af forskellige politikeres ”kampform” igennem de seneste 5-10 år og læner sig dybest set på allerede gennemførte undersøgelser af politikernes fremtræden, som forlængst har været offentliggjort i landets morgenaviser og medier.
Lund og Esbensen gennemgår slavisk danske toppolitikere fra a til z som Søvndal, Fogh, Løkke, Hedegaard og Espersen og kendte MF’ere som Johanne Schmidt Nielsen og Mette Frederiksens – vi gennemgår deres politiske dna efter seks konkrete parametre: synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk, visioner, troværdighed og karisma. Det er altsammen meget fint - men også skematisk tørt og kedeligt. Hvor er interviewene henne? Istedet er der brugt aviscitater og heftig saksning fra Infomedia.
De seks udvalgte analyse-parametre skaber dog grundlæggende et fint overblik for læseren, og vi følger en skematisk analyse og kommer godt rundt om de enkelte politikere, dog med overvægt på politisk håndværk og strategisk kommunikation.
Stavefejl
Noget som irriterer grænseløst er de mange stavefejl, som eksempelvis her på side 130-131:
”Dette blev blandt andet understreget, da han kort efter sin tiltræden som statsminister langede ud efter de såkaldt politiske kommentator, som han mente ødelagde danske politik”
Hele tre fejl i endelserne på ordene i en bog til flere hundrede kroner er simpelthen for dårligt – det går nok på en gratis blog som denne, men ikke i en gennemredigeret bog som et professionelt forlag udgiver. Pinlighederne forsætter flere steder, ex. på side 131 hvor landets statsminister staves Lars løkke – altså med et lille l istedet for et stort L. Det kan godt være at det er ubetydelge småfejl men det efterlader simpelthen et indtryk af useriøsitet og sjusk.
Superbrand
Hovedproblemet med ”Det politiske superbrand” er at der ikke kommer ret meget nyt frem. Vi ved efterhånden godt at Fogh står (og stod) stærkt som politisk håndværker og strategisk kommunikator og derimod har måtte kæmpe for karismaen, ved at gøre sig mere folkelig og mere smilende. Væk med de stikkende øjne og tra la la. Vi ved at Naser Khader har det svært med troværdigheden efter Ny Alliances storhed og fald og dermed ikke længere fremstår som noget der blot minder om et superbrand – men derimod en falmet en af slagsen. Men at hive Khader-tragedien med igen, igen er for trist. At Conni Hedegaard og Villy Søvndal er mediedarlings og karismatiske kommer heller ikke som den helt store overraskelse.
Termen det politiske superbrand kan fint erstattes med en et enkelt: ”taktisk, chamerende og dygtig politiker” – mere knald er der ikke i den term. At bruge en hel bog på at finde og udkrystallisere et dansk superbrand er spildt mælk. Der er ingen Obama, kun Fogh har nået noget der bare minder om et superbrand internationalt og nationalt – men der forsøges med næp og kløer.
Der også positive sider i bogen. Bogens force er at man kan få et hurtigt view over de enkelte politikere, og at der bliver plads til analyse af så mange politikere. Derudover er sidekapitlerne om kendiseffekten i det danske mediedemokrati og kapitlet om fremtidens politiker faktisk de mest interessante i hele bogen. Kort sagt fungerer bogen fint som opsamling på politikernes fremtæden for den letøvede politiske nørd, men den opmærksomme avislæser og superpolitiske nørd vil ikke finde ret meget nyt i ”Det politiske superbrand”.
3 ud af 6 stemmer til ”Det politiske superbrand”
Det politiske superbrand
Bo Bredsgaard Lund & Mads Christian Esbensen
Børsens Forlag
336 sider
Læs mere:
Forlagets omtale af "Det politiske superbrand":
Vi lever i en tid, hvor medierne i stigende grad har fokus rettet mod personer. For de folkevalgte betyder det, at det ikke længere er nok 'bare' at være en god og driftsikker politiker. For at opnå vælgernes gunst må de arbejde med at forme det billede, som offentligheden skal have af dem; nutidens politiker må kort sagt udvikle sig til et brand.
'Det politiske superbrand' opstiller seks parametre, som ligger til grund for en politikers brand value: synlighed, strategisk kommunikation, politisk håndværk,visioner, troværdighed og karisma. Desto bedre en politiker behersker disse seks områder, jo tættere er den pågældende på idealet for fremtidens toppolitiker: det politiske superbrand.
Med baggrund i de seks parametre analyserer 'Det politiske superbrand' en håndfuld danske politikere og sætter tal på deres brand value. Vi møder etablerede politikere som Villy Søvndal (SF), Connie Hedegaard (K), Lars Løkke Rasmussen (V), Lene Espersen (K) og Pia Kjærsgaard (DF), kommende stjerner som Mette Frederiksen (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (E), en nyligt afgået statsminister - og får inspiration fra udlandet i skikkelse af USA’s præsident Barack Obama.