Morten Pihls nye bog "Højt at flyve " er en gedigen gennemgang af Brixtofte-sagen fra A-Z. Undersøgende og objektiv journalistik når det er allerbedst. Her fifles ikke med malende billeder og subjektive kommentarer, istedet dissekeres Brixtofte-skandalen yderst troværdigt. Hver eneste bilag gennemgås slavisk og læseren står kort sagt tilbage med billedet af en gal politiker der hjemmevant færdes i en romersk rødvinsrus i "5000 kroner pr.flaske-klassen" imens Farum-borgerne betalte for gildet og fik pensionistrejser og Kong Peter til gengæld.
Skridt for skridt nebrydes Brixtoftes egne forklaringer med det ene mere horrible bilag og afslørende dokument efter det andet, som journalist Morten Pihl selv var med til "breake" i B.T. da Brixtofte-sagen for alvor rullede tilbage i 2002.
Brixtofte har siden dengang afsonet første del af sin straf i den såkaldte sponsorsag, og står nu for at skulle afsone sidste del af sin straf i Horserød Statsfængsel dømt for embedsmisbrug i hovedsagen. Brixtofte blev blandt meget andet i hovedsagen fundet skyldig i optagelse af lån på 450 millioner uden om byrådet og at han skjulte den dårlige økonomi for byrådet. Systematiske lovbrud som blev krydret med det danmarkskendte rødvinsdruk og rejser for millioner af skatteyderkroner. Som et lille kuriosum kan Pihl afsløre at Brixtofte sågar havde en flaske rødvin med i borgmesterbilen og fik det som de politiske venner betegnede som sove-vin med hjem til natpuden, samt at Michael Falch skulle hyres som kulturchef i Farum med fri bil og 80.000 kroner om måneden.
Hvordan kunne det ske?
Når man læser Pihl gennemgang af Brixtofte-sagen sidder man hele tiden med spørgmålet i baghovedet, hvordan kunne dette bedrag foregå i så mange år uden Brixtoftes daværende politiske venner fattede mistanke? Vennerne inkluderede prominente V-politikere. Svarer giver dog selv, jo længere man kommer ind i bogens granskende gennemgang. Brixtofte var ikke til at stole på, han løj og bedragede alle. Hvis man inden bogen som læser havde tanken: "Er han gal eller genial"?, så sidder man tilbage efter endt læsning med konklusionen: Gal!
Brixtofte konstruerede sin egen virkelighed og forsvarer denne "Brixtofte-virkelighed" til det allersidste, selvom snesevis af dommere har dømt ham for de samme ulovligheder ved alle retsinstanser. Det får man et rystende instryk af i bogens slutning hvor Pihl gengiver et interview med Brixtofte der blev lavet af journalist Thomas Lyager til TV2 News kort efter landsretten havde afsagt dom i hovedsagen (den anden var sponsorsagen, den med kanalisering af penge til Farum Boldklub via Farum Kommune):
Byrretten har idømt dig to års for det her, nu også Østre Landsret, er det ikke på tide, at man måske indser, at okay: Det kan være, jeg måske tager fejl?
"Ikke det fjerneste! Og byrettens dommer Peter Garde var min åbenlyse politiske modstander. Det er ham, der har tilrettelagt det hele. Han er en yderliggående nationalist, som i Ugeskrift for Retsvæsen direkte har sagt, at man skal diskrimenere udlændinge også ved domstolene. Det kan jeg bevise, det har han selv skrevet. Det vil sig, det er politiske modstandere, som har dømt mig, og det har jeg ingen respekt for".
Retfærdighed og tristhed
Man sidder som læser af Pihls fremragende og nøgterne sags-gennemgang tilbage med to grundlæggende følelser: En god følelse af at demokratiet og rettergangen i Danmark fungerer fint og at Brixtofte straffes retfærdigt for det uhyrlige kommunalpolitiske bedrageri han begik. Et bedrageri som forlængst er gået over i Danmarkshistorien som Danmarks svar på Berlusconis bedrifter. Den anden følelse er umådelig tristhed. Tristhed over en stakkels menneskeskæbne og et politisk vingeskudt liv der blev smadret af egne umoralske dispositioner, bedrageri, druk og virkelighedsfjernt magtmisbrug.
Imens jeg læste Pihl medrivende bog over et par dage var jeg til tranmissionen af DRs kommunalvalgs-aften i Cirkusbygningen. Tilfældigvis var Brixtofte også til stede i Cirkusbygningen. Ved et tilfælde passerede jeg Brixtofte på trappen ud til receptionen. Her så jeg kort sagt en meget slidt Peter Brixtofte. Rød i hovedet og stavrende op af trapperne til tilhørerpladserne - en alene og forladt Brixtofte med et skævt smil på vej i fængsel - som om intet var hændt. En alkoholiseret bedrager og en træt cirkushest uden noget nyt cirkus at styre.
Karakter: Pihls bog er fremragende objektiv journalistik, ægte, troværdig og bakket op af tonsvins af dokumenter og bilag som man næsten drukner i til slut i bogen. Hos Pihl er der ingen løse påstande, alt er underbygget med fakta. Kort sagt: "Højt at flyve" er ny god vin på solide flasker: 5 ud af 6 stemmer herfra
Morten Pihl
”Højt at flyve - Peter Brixtoftes utrolige rejse fra stjernepolitiker til straffefange”
Jyllands-Postens Forlag
336 sider