Af Jannie Møller Hartley
13 år efter lanceringen af den første danske netavis er der stor forskel på kvaliteten.
Da det danske nyhedslandskab i 1999 for første gang blev underkastet en systematisk kortlægning, var internettet endnu så umodent, at det ikke på det tidspunkt gav mening at have det med som selvstændigt medie i undersøgelsen.
Men nu, ti år senere, er nettet blevet en integreret del af alle mediehuse, så da Projekt Nyhedsuge skulle gennemføres igen i 2008, blev et af de mest interessante forskningsspørgsmål, hvordan netaviserne bidrager til produktionen af nyheder i Danmark?
Undersøgelsen, som blev gennemført af femten forskere med professor Anker Brink Lund i spidsen, så nærmere på indholdet af fem større netaviser og af den regionale netavis nordjyske.dk, og den viste overordnet set, at nettet trods alt stadig er en umoden teenager sammenlignet med de toneangivende nyhedsleverandører, dagbladene, radio og tv.
Analyserne viser således klart og tydeligt, at selve indholdet af netaviserne i høj grad består af genbrug, bl.a. copy-paste-nyheder. Det gælder f.eks. nyheder fra Ritzau, citerede nyheder fra andre mediehuse eller nyheder fra andre medieplatforme i netavisens eget hus.
Genbruget er så omfattende, at det giver mere mening at tale om nettet som en distributionsplatform for genbrug end at betragte de nye medier som en selvstændig produktionsmedieplatform.
Afhængige af Ritzau
Analyserne, der er gennemført i november 2008, viser for det første, at telegramstoffet fylder meget på netaviserne – om end nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre.
På en typisk nyhedsdag fylder telegramstoffet i gennemsnit omkring 55 pct. på berlingske.dk, 50 pct. på tv2.dk og nordjyske.dk, omkring 40 pct. hos dr.dk og eb.dk og omkring 30 pct. på jp.dk og politiken.dk.
For det andet kommer en stor del af stoffet fra andre medier. tv2.dk topper ved at låne omkring 40 pct. af deres historier fra andre medier. eb.dk og dr.dk gør det i hhv. 29 og 27 pct. af deres historier, pol.dk citerer andre medier i 11 pct. af deres historier, mens berlingske.dk og nordjyske.dk kigger mindst mod andre medier med kun en og fem pct. af deres stof citeret fra andre medier.
Det næste skridt i forskningsprojektet har været at undersøge egenproduktionen på de seks netmedier. Her var det særligt interessant at finde ud af, i hvilken udstrækning netmedierne henter og distribuerer stof fra de andre platforme i samme mediehus.
Nordjyske.dk er ganske markant, når det gælder deling af stof fra sin egen originalplatform, dagbladet. 50 pct. af stoffet stammer fra avisplatformen. jp.dk følger efter med 47 pct., berlingske.dk’s netstof var i nyhedsugen 33 pct. direkte distribution fra avisen.
På dr.dk var det 12 pct., der kom fra andre DR-platforme, mens politiken.dk og tv2.dk havde færrest nyheder fra andre interne platforme – med hhv. 5 og 1 procent.
Nøgletallene efterlader et indtryk af nogle danske netredaktioner, som synes at bruge størstedelen af deres tid på at prioritere, selektere og videreformidle journalistisk stof fra andre medier. Men der er forskelle på netaviserne: Tallene indikerer, at man kan tale om to modeller for organiseringen af den netjournalistiske produktion.
Berlingske og Nordjyske kan ses som repræsentanter for ’mediehusmodellen’, hvor der lægges vægt på genbrug af stoffet. Modpolen er ’den flermediale model’, hvor der satses mere på original webjournalistik.
Original webjournalistik
I nyhedsugen 2008 er politiken.dk det medie, der tegner den flermediale model tydeligst. Midt mellem de to modeller finder vi medier som jp.dk og dr.dk, som både har en selvstændig netjournalistisk produktion og bruger nettet som distributionskanal for nyheder og indslag fra de andre platforme i huset.
Jo længere redaktionerne går i retning af den ’mediehusmodellen’, jo større afhængighed af fællesstoffet fra Ritzau, hvilket indikerer, at de fleste mediehuse har opbygget en praksis, hvor nyhedsdækningen på netmediet klares med Ritzaustof, og resten af stoffet hentes fra andre platforme.
Den flermediale netredaktion tager derimod både kampen op med Ritzau, andre medier og andre platforme i huset i jagten på nyhederne. Strategien baserer sig her på en journalistisk praksis, hvor man ser nettet som noget særligt, en platform, der er noget i sig selv.
Sammenligner vi egenproduktionen på tværs af de fem analyserede netmedier, har politiken.dk med 33 pct. klart den største del. Eb.dk rummer 20 pct., tv2.dk har otte pct., dr.dk syv pct., berlingske.dk fem pct., mens nordjyske.dk i november 2008 producerede én procent af sine historier alene til netmediet. Resten var genbrug og telegrammer.
Selvstændigheden på web er altså gennemgående noget begrænset. Netaviserne opfører sig groft sagt som teenagere, der fumler rundt for at finde en selvstændig identitet. Det er da også kun 13 år siden, den første danske netavis blev lanceret.
Forhåbentlig bliver ’avismor’ og ’tv-far’ ikke ved med at behandle netmedierne som pattebørn, men giver dem lov til at udvikle sig til fuldvoksne og selvstændigt producerende medieplatforme.
FAKTA:
Jannie Møller Hartley er Ph.d.-studerende ved RUC på Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier. Hun har senest bidraget med bla. artiklen "Uden saks og klister..." til bogen Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu af Lund, Willig & Ørsten. Forlaget Ajour (2009)
13 år efter lanceringen af den første danske netavis er der stor forskel på kvaliteten.
Da det danske nyhedslandskab i 1999 for første gang blev underkastet en systematisk kortlægning, var internettet endnu så umodent, at det ikke på det tidspunkt gav mening at have det med som selvstændigt medie i undersøgelsen.
Men nu, ti år senere, er nettet blevet en integreret del af alle mediehuse, så da Projekt Nyhedsuge skulle gennemføres igen i 2008, blev et af de mest interessante forskningsspørgsmål, hvordan netaviserne bidrager til produktionen af nyheder i Danmark?
Undersøgelsen, som blev gennemført af femten forskere med professor Anker Brink Lund i spidsen, så nærmere på indholdet af fem større netaviser og af den regionale netavis nordjyske.dk, og den viste overordnet set, at nettet trods alt stadig er en umoden teenager sammenlignet med de toneangivende nyhedsleverandører, dagbladene, radio og tv.
Analyserne viser således klart og tydeligt, at selve indholdet af netaviserne i høj grad består af genbrug, bl.a. copy-paste-nyheder. Det gælder f.eks. nyheder fra Ritzau, citerede nyheder fra andre mediehuse eller nyheder fra andre medieplatforme i netavisens eget hus.
Genbruget er så omfattende, at det giver mere mening at tale om nettet som en distributionsplatform for genbrug end at betragte de nye medier som en selvstændig produktionsmedieplatform.
Afhængige af Ritzau
Analyserne, der er gennemført i november 2008, viser for det første, at telegramstoffet fylder meget på netaviserne – om end nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre.
På en typisk nyhedsdag fylder telegramstoffet i gennemsnit omkring 55 pct. på berlingske.dk, 50 pct. på tv2.dk og nordjyske.dk, omkring 40 pct. hos dr.dk og eb.dk og omkring 30 pct. på jp.dk og politiken.dk.
For det andet kommer en stor del af stoffet fra andre medier. tv2.dk topper ved at låne omkring 40 pct. af deres historier fra andre medier. eb.dk og dr.dk gør det i hhv. 29 og 27 pct. af deres historier, pol.dk citerer andre medier i 11 pct. af deres historier, mens berlingske.dk og nordjyske.dk kigger mindst mod andre medier med kun en og fem pct. af deres stof citeret fra andre medier.
Det næste skridt i forskningsprojektet har været at undersøge egenproduktionen på de seks netmedier. Her var det særligt interessant at finde ud af, i hvilken udstrækning netmedierne henter og distribuerer stof fra de andre platforme i samme mediehus.
Nordjyske.dk er ganske markant, når det gælder deling af stof fra sin egen originalplatform, dagbladet. 50 pct. af stoffet stammer fra avisplatformen. jp.dk følger efter med 47 pct., berlingske.dk’s netstof var i nyhedsugen 33 pct. direkte distribution fra avisen.
På dr.dk var det 12 pct., der kom fra andre DR-platforme, mens politiken.dk og tv2.dk havde færrest nyheder fra andre interne platforme – med hhv. 5 og 1 procent.
Nøgletallene efterlader et indtryk af nogle danske netredaktioner, som synes at bruge størstedelen af deres tid på at prioritere, selektere og videreformidle journalistisk stof fra andre medier. Men der er forskelle på netaviserne: Tallene indikerer, at man kan tale om to modeller for organiseringen af den netjournalistiske produktion.
Berlingske og Nordjyske kan ses som repræsentanter for ’mediehusmodellen’, hvor der lægges vægt på genbrug af stoffet. Modpolen er ’den flermediale model’, hvor der satses mere på original webjournalistik.
Original webjournalistik
I nyhedsugen 2008 er politiken.dk det medie, der tegner den flermediale model tydeligst. Midt mellem de to modeller finder vi medier som jp.dk og dr.dk, som både har en selvstændig netjournalistisk produktion og bruger nettet som distributionskanal for nyheder og indslag fra de andre platforme i huset.
Jo længere redaktionerne går i retning af den ’mediehusmodellen’, jo større afhængighed af fællesstoffet fra Ritzau, hvilket indikerer, at de fleste mediehuse har opbygget en praksis, hvor nyhedsdækningen på netmediet klares med Ritzaustof, og resten af stoffet hentes fra andre platforme.
Den flermediale netredaktion tager derimod både kampen op med Ritzau, andre medier og andre platforme i huset i jagten på nyhederne. Strategien baserer sig her på en journalistisk praksis, hvor man ser nettet som noget særligt, en platform, der er noget i sig selv.
Sammenligner vi egenproduktionen på tværs af de fem analyserede netmedier, har politiken.dk med 33 pct. klart den største del. Eb.dk rummer 20 pct., tv2.dk har otte pct., dr.dk syv pct., berlingske.dk fem pct., mens nordjyske.dk i november 2008 producerede én procent af sine historier alene til netmediet. Resten var genbrug og telegrammer.
Selvstændigheden på web er altså gennemgående noget begrænset. Netaviserne opfører sig groft sagt som teenagere, der fumler rundt for at finde en selvstændig identitet. Det er da også kun 13 år siden, den første danske netavis blev lanceret.
Forhåbentlig bliver ’avismor’ og ’tv-far’ ikke ved med at behandle netmedierne som pattebørn, men giver dem lov til at udvikle sig til fuldvoksne og selvstændigt producerende medieplatforme.
FAKTA:
Jannie Møller Hartley er Ph.d.-studerende ved RUC på Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier. Hun har senest bidraget med bla. artiklen "Uden saks og klister..." til bogen Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu af Lund, Willig & Ørsten. Forlaget Ajour (2009)