Pernille Rosenkrantz-Theil er på vej til at gøre massivt comeback i Folketinget. Politisk Analyse spurgte den 32 årige politiker, Monopol-vært og mor til to om hendes syn på fremtidens Danmark, om Løkkes åbningstale, og hvor hun ser sig selv efter næste folketingsvalgHvad burde Lars Løkke have nænvt i åbningstalen ved folketingets åbning?
Løkke kommer efter min mening med en gang sludder for en sladder, når åbningstalen falder på finanskrisen. Jeg havde håbet, at han kom med nogle håndfaste initiativer, der kan trække gang i hjulene igen. Det gjorde han ikke, og det lover altså ikke godt for de mange, der står uden job.
Du har sagt at ”hvor der er hjerterum er der husrum”. Er der blevet for lidt hjerterum i Danmark, og hvordan kommer det til udtryk?
Ja, det er der. De sidste år har enhver skulle være sin egen lykkes smed, og der har i været plads til at være solidariske med hinanden og drage omsorg for hinanden. Dette udsagn kom jeg med i forbindelse med at den meget omtalte gruppe irakiske flygtninge havde søgt asyl i Brorson-kirken tæt på, hvor jeg bor. Jeg mener, at vi i videre udstrækning end i dag kan anvende muligheden for at give humanitært opholdstilladelse og det gjaldt altså også for irakerne, som jo havde været i Danmark i årevis uden at kunne blive sendt hjem. Jeg mener ikke, at vi kan tillade, at der kan gå så lang tid, hvor folk lever i uvished om fremtiden.
Kan den tætte alliance mellem SF og S vippe Løkke af pinden - og hvad med de radikales rolle?
Ja, alliancen er stærk nok til at få et regeringsskifte og jeg er meget glad for, at alliancen er indgået, fordi vi på hele det økonomiske område har meget mere til fælles med SF end med Radikale. Men når det er sagt så overlever alliancen kun, hvis den formår at indgå et godt samarbejde med de radikale – med mindre selvfølgelig de ryger under spærregrænsen.
Du har nu været medlem hos Socialdemokraterne siden december 2008 – hvad har været det mest overraskende og positive i den periode i forhold til din tid i Enhedslisten?
Jeg holder meget af bredden i partiet og jeg holder meget af den tilstedeværelse partiet har i alle ender og kanter af vores samfund. Den mærker man først for alvor, når man er med ombord.
Hvad ser du som de tre største udfordringer for Danmark lige nu og 10 år frem?
1) Klima. Alle andre problemer kommer til at skulle ses i lyset af klimaproblemet i de kommende mange generationer. Så selv folk som mig, der bestemt har mere hang til det røde end det grønne, må klimadagsordenen stå øverst på prioriteringslisten.
2)At få sammenhæng mellem fremtidens arbejdspladser og den uddannelsesprofil, som befolkningen har.
3) At få vores flexicuritysystem til at overleve. Det kræver, at nogen tør arbejde offensivt for højere dagpenge. De højere dagpenge er nemlig årsag til, at vi har korte opsigelsesfrister for ansatte – og dermed, at det er så billigt for erhvervslivet at komme af med medarbejdere. Det kan lyde lidt kynisk, men det betyder, at risikovilligheden blandt danske arbejdsgivere er stor i forhold til at ansætte folk sammenlignet med resten af verden. Og det betyder, at høje dagpenge og korte opsigelsesfrister skaber altså arbejdspladser.
Hvis du bliver valgt ind for socialdemokraterne i Odense ved næste folketingsvalg, er det så i rollen som socialordfører vi skal se dig?
Nu er det jo Helle Thorning, der sætter holdet efter et valg, så det synes jeg, at vi skal lade hende om at bestemme. Men de områder, som beskæftiger mig mest til hverdag er nu engang arbejdsmarked, finans, uddannelse, erhverv og fordelingspolitik, og derfor ville jeg selvfølgelig blive glad for at kunne fortsætte med at arbejde med disse områder.
Kommentarer