Ulempen ved at politikerne kommunikerer alt ud i sociale netmedier er at deres statements bliver lige gyldige – og dermed ligegyldige.
”Bager boller i køkkenet med ungerne”. ”På vej til yoga”. Finansloven er uansvarlig”. Listen kan fortsættes med mere eller mindre interessante Facebook-opdateringer fra politikere der forsøger at fremstå som både seriøse politikere og mennesker med familier, forkølelser og følelser.
Rækken af menige folketingspolitikere som bruger Facebook er eksploderet. Mediet bruges ikke alene af partilederne til at formidle politiske statements, prøveballoner og meninger men også af MF’erne til at kommunikere information ud til vælgerne konstant. Det skal få os til at føle, at vi kender politikerne som mennesker, deres følelser og politik - måske at vi får et lille kick ud af at se ind i deres intimsfære, og måske falder krydset der næste gang.
Problemet er ikke at politikerne kommunikerer på Facebook. Det er fint nok. Problemet er at politikerne kommunikerer hele tiden. En gammel sandhed i politisk kommunikation og kampagneteori går på at man skal vælge sine sager og dagsordener med omhu. Udmeldinger skal ske med nænsomhed. Jo mere man snakker, jo mere støj bliver der på linjen og budskaberne drukner.
Det er vigtigt at poltikernes kommunikation på sociale medier er en del af en overordnet stringent politisk kommunikationsstrategi i sync med den overordnede politiske linje. Politikernes Facebook-opdateringer ender ofte med at blive ensformige og useriøse og ender som muzak på nettet da alt kommunikeres ud. Ulempen ved at kommunikere alt ud er at politikernes statements bliver lige gyldige – og dermed ligegyldige.
Problemet er at indlæg omkring ”museumsbesøg med ungerne” bliver sidestillet med vigtige store politiske beslutninger som ” i dag præsenterer vi en ny bandepakke”. Dermed bliver det at politikerne ”lige har bagt boller” sidestillet med milliardinvesteringer i banenettet i Danmark. Hvis backstage-informationen skal kommunikeres ud bør det smeltes sammen med den politiske strategi på en smart måde, så kommunikationen fremstår sammenhængende.
Enkelte politikere som eksempelvis Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen har fundet ud af dette forlængst, men et hav af andre politikere skriver løs uden mål og med. Vestager formår eksempelvis fint at kombinere ”hjemmebag i køkkenet” med den politiske bolledej, som eksempelvis her den 26. marts på Twitter: Jordbærkage hos Helle TS. God begyndelse på vanskelige forhandlinger med S og SF. Og så er der det, vi er enige om, ex. klima og vækstpakke”.
Et skud i bøssen – fremfor spredehagl
I stedet for at skyde med spredehagl er det vigtigt at politikerne istedet nøje udvælger enkelte statements fra både det politiske og det private liv som så kan udbasuneres. Et enkelt præcist skud er bedre end spredehagl. En politiker som har forstået Facebook-formen er ikke overraskende den amerikanske præsident Barack Obama. Om det er fordi Obama har haft Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg i sin rådgivningskreds vides ikke, men faktum er at verdens mægtigste mand kun popper op engang imellem på Facebook og Twitter – og når det sker så er det med vigtige politiske udmeldinger.
Modsat danske politikere der skal genvælges i deres kreds har verden mægtigste mand ganske enkelt ikke samme behov for at pleje hjemstavns-vælgerne, men alligevel kunne danske politikere lære en del af Obama ved ikke at være synlige hele tiden på de sociale medier – det bliver kort sagt mere spændende når der længere mellem snapsene. Obama popper op når der er vigtige ting der skal kommunikeres ud, som eksempelvis Obamas kæphest: sundhedsreformen. Det ville da også virke komisk hvis der en tilfældig efterårsmorgen var posted et indlæg på Facebook, hvor Obama skriver: ”In the kitchen with Michelle, watching Oprah on TV, having a nice weekend without politics”.
Ikke just det man ville kalde White House-potential.
”Bager boller i køkkenet med ungerne”. ”På vej til yoga”. Finansloven er uansvarlig”. Listen kan fortsættes med mere eller mindre interessante Facebook-opdateringer fra politikere der forsøger at fremstå som både seriøse politikere og mennesker med familier, forkølelser og følelser.
Rækken af menige folketingspolitikere som bruger Facebook er eksploderet. Mediet bruges ikke alene af partilederne til at formidle politiske statements, prøveballoner og meninger men også af MF’erne til at kommunikere information ud til vælgerne konstant. Det skal få os til at føle, at vi kender politikerne som mennesker, deres følelser og politik - måske at vi får et lille kick ud af at se ind i deres intimsfære, og måske falder krydset der næste gang.
Problemet er ikke at politikerne kommunikerer på Facebook. Det er fint nok. Problemet er at politikerne kommunikerer hele tiden. En gammel sandhed i politisk kommunikation og kampagneteori går på at man skal vælge sine sager og dagsordener med omhu. Udmeldinger skal ske med nænsomhed. Jo mere man snakker, jo mere støj bliver der på linjen og budskaberne drukner.
Det er vigtigt at poltikernes kommunikation på sociale medier er en del af en overordnet stringent politisk kommunikationsstrategi i sync med den overordnede politiske linje. Politikernes Facebook-opdateringer ender ofte med at blive ensformige og useriøse og ender som muzak på nettet da alt kommunikeres ud. Ulempen ved at kommunikere alt ud er at politikernes statements bliver lige gyldige – og dermed ligegyldige.
Problemet er at indlæg omkring ”museumsbesøg med ungerne” bliver sidestillet med vigtige store politiske beslutninger som ” i dag præsenterer vi en ny bandepakke”. Dermed bliver det at politikerne ”lige har bagt boller” sidestillet med milliardinvesteringer i banenettet i Danmark. Hvis backstage-informationen skal kommunikeres ud bør det smeltes sammen med den politiske strategi på en smart måde, så kommunikationen fremstår sammenhængende.
Enkelte politikere som eksempelvis Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen har fundet ud af dette forlængst, men et hav af andre politikere skriver løs uden mål og med. Vestager formår eksempelvis fint at kombinere ”hjemmebag i køkkenet” med den politiske bolledej, som eksempelvis her den 26. marts på Twitter: Jordbærkage hos Helle TS. God begyndelse på vanskelige forhandlinger med S og SF. Og så er der det, vi er enige om, ex. klima og vækstpakke”.
Et skud i bøssen – fremfor spredehagl
I stedet for at skyde med spredehagl er det vigtigt at politikerne istedet nøje udvælger enkelte statements fra både det politiske og det private liv som så kan udbasuneres. Et enkelt præcist skud er bedre end spredehagl. En politiker som har forstået Facebook-formen er ikke overraskende den amerikanske præsident Barack Obama. Om det er fordi Obama har haft Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg i sin rådgivningskreds vides ikke, men faktum er at verdens mægtigste mand kun popper op engang imellem på Facebook og Twitter – og når det sker så er det med vigtige politiske udmeldinger.
Modsat danske politikere der skal genvælges i deres kreds har verden mægtigste mand ganske enkelt ikke samme behov for at pleje hjemstavns-vælgerne, men alligevel kunne danske politikere lære en del af Obama ved ikke at være synlige hele tiden på de sociale medier – det bliver kort sagt mere spændende når der længere mellem snapsene. Obama popper op når der er vigtige ting der skal kommunikeres ud, som eksempelvis Obamas kæphest: sundhedsreformen. Det ville da også virke komisk hvis der en tilfældig efterårsmorgen var posted et indlæg på Facebook, hvor Obama skriver: ”In the kitchen with Michelle, watching Oprah on TV, having a nice weekend without politics”.
Ikke just det man ville kalde White House-potential.
Kommentarer