Venstre fik tobaks-støtte i 2007

SFs skatteordfører Jesper Petersen har fornyligt anklaget de konservative for at være støttet af tobaksindustrien. Ifølge partiregnskaberne har de konservative flere gange modtaget beløb på over 20.000 kroner. I et partiregnskab fra 2007 fremgår det at Venstre ligeledes har modtaget støtte fra Skandinavisk Tobakskompagni’s Gavefond.

Problemet med de såkaldte åbne partiregnskaber er at de alligevel ikke er åbne.

20.000 kr eller fem millioner?

Loven som den er nu kræver at hvis virksomheder støtter et parti med 20.000 kroner eller mere, skal det oplyses. Men selve beløbet skal ikke oplyses - kun navnet på virksomheden.

Om det er 20.000 kr. eller fem millioner kroner der gives til partierne ved vælgerne således ikke. Det er et demokratisk problem. Hvis der er total transparens i partiregnskaberne undgår partierne mistro og mistænksomme blikke ved lovgivningsprocedurer.

Det er såmænd fint nok at vide at SF støttes af fagforeninger og Socialdemokraterne ligeså, samt at Venstre og konservative modtager penge fra A.P Møller og Skandinavisk Tobakskompagni. Men vi har behov for total åbenhed omkring hvor store støttebeløbene er til alle partierne. Det er væsentligt at vide om konservative får 20.000 kroner eller fem millioner fra tobaksindustrien?

Åbn de partiregnskaber - alt andet er "Berlusconi"!

Link: Partiernes regnskaber fra 2000-2007

Læs Berlingske Tidendes Niels Krause-Kjærs udmærkede indlæg om støttekronerne fra januar måned.

Kommentarer