INTERVIEWDin bog som danskerne kan få tilsendt gratis hedder ”EU i øjenhøjde” – hvad mener du med at EU skal være i øjenhøjde?
Jeg mener, at EU skal være så vi kan forstå det. Samtidigt handler det også om, at EU ikke skal placeres på en piedestal, ikke må gøres til noget vi ikke må stille spørgsmålstegn ved.
Det er nok ikke så overraskende, men jeg mener at vi burde diskutere EU mere; og vel at mærke ikke blot når der er valg eller afstemning, men hele tiden. Hvis man inddrog EU mere i diskussionerne, sådan at folk kunne følge udviklingen i EU, ville det også trække samarbejdet mere ned i øjenhøjde. Vi har jo masser af lovgivning der påvirkes – og direkte dikteres – fra EU-side, men uden at vi nødvendigvis taler om det. Derfor bliver EU også abstrakt og alt andet end i øjenhøjde.
Men derudover har bogens titel jo også lidt at gøre med, at der er flere historier fra "det virkelige liv" med i den. Jeg tror også der er med til at hive det lidt ned i øjenhøjde, hvis man opdager at EU kan handle om andet end mænd i jakkesæt der taler høfligt til hinanden – gennem tolke og embedsmænd.
Hvorfor siger du nej til at ophæve Danmarks forsvarsforbehold, og hvorfor skal ansvaret for fred og sikkerhed udelukkende være placeret i FN?
Jeg har det sådan, at jeg ikke ønsker et militariseret EU. Og når jeg tænker på den konkrete lovgivning vi har set i Europa-Parlamentet; så handler det altså ikke kun om fredelige formål og gode hensigter. Det er rigtig meget fokus på våbenhandel og på at få skabt, "et indre marked for våben" – og det er ærlig talt ikke min kop te.
Derudover så er der også ligesom denne her illusion om, at EU partout vil gøre det godt og fint. Men hvis man ser på mange af de andre EU-lande, så kan det godt være at de ikke altid er sammen med USA, men det er jo ikke ensbetydende med, at deres udenrigspolitik er en millimeter bedre. Slet ikke, faktisk.
Det gælder både nu og historisk. Hvis man ser hvordan mange af landene har teet sig i både Afrika og Asien, så har det jo ikke just været en opførsel der er værd at berømme, vel? Og helt ærlig, sådan er det jo stadigt. Der er jo stadig bl.a. franske soldater der jævnligt er aktive i flere af deres tidligere kolonier, og de opfører sig jo altså langt fra altid som man kunne ønske det. Efter EU's første mission til Congo, er der jo eksempelvis kommet anklager frem om tortur og andet blandt de franske soldater der gjorde tjeneste der.
Samtidigt er det jo – desværre – heller ikke sådan, at der mangler steder at sende danske soldater hen, eller steder at rydde for miner. For der er jo hårdt brug for en indsats mange steder, og hvis danske soldater så rydder miner et andet sted end de franske og tyske soldater – hvad så? For hovedsagen er vel, at der fjernes miner? Det er derfor også ret kunstigt, når der kommer den ene historie efter den anden om, at nu må danske soldater trækkes væk på grund af at det overlades til EU.
Det er ikke fordi jeg mener FN nødvendigvis er langt bedre end EU, men EU er bare heller ikke bedre end FN. Til gengæld mener jeg stadigt at FN har mere legitimitet end EU.
Du har foreslået el-biler i alle eurpæiske storbyer som skal være” el-bil zoner” – skal bilejere så forbydes at køre rundt i en benzindreven Mercedes eller BMW i Københavns gader?
Ja det er jo konsekvensen af forslaget, selv om jeg godt ved at nogle sikkert umiddelbart vil mene det er meget at gøre. Men prisen for at lade være med at gøre det, er simpelthen for høj. Lad mig i øvrigt her også bemærke, at det ikke "kun" handler om klima. For skifter vi de traditionelle forbrændingsmotorer ud med el-motorer, så undgår vi mere end "blot" CO2; der er jo også mange andre problemer med forurening i byerne. Tænk på hvor mange der dør over hele Europa, som følge af bilers forurening – for slet ikke at snakke om alle dem der bliver syge, eller på anden måde får nedsat både livskvalitet og arbejdsevne. Vi ved jo faktisk i dag, at partiklerne fra bl.a. udstødning kan øge chancerne for både kræft og hjerte-kar-sygdomme, ligesom det skaber problemer for folk med luftvejslidelser. Så der er sådan set mere end nok grund til at gøre det.
Hvad mener Junibevægelsen om eventuel optagelse af Tyrkiet i EU?
Vi mener at Tyrkiet skal have mulighed for at være fuldt medlem af EU – men naturligvis skal de leve op til optagelseskriterierne, det siger sig selv.
Jeg synes i øvrigt det er ret usmageligt, den måde spørgsmålet om Tyrkisk EU-medlemskab har været brugt i denne valgkamp – ikke mindst når det gjaldt om at score hurtige stemmer. Én ting er at Dansk Folkeparti gør det, det forventer man jo nærmest. Men når forskellige andre, herunder Bendt Bendtsen, pludseligt genopfinder sig selv som Tyrkiet-modstandere, så er det ganske enkelt for sølle.
Hvad syntes du har været mest overraskende i EU-valgkampen indtil videre?
Det er måske lidt nørdet – men jeg synes noget af det mest overraskende har været, hvor let folk slipper igennem med hurtige og uigennemtænkte udspil. Hvad enten det drejer sig om "gratis internet og computere til alle", eller et "gyllefrit Danmark" eller noget helt fjerde, så er der jo ofte ingen substans bag – og det synes jeg faktisk at man som politiker bør konfronteres med. Ellers bliver det altså for useriøst – og det vil på sigt også bare føre til forøget politikerlede, fordi folk så i endnu højere grad vil opleve at politikerne løber fra deres løfter. Det er jo klart, at hende der foreslog gratis internet og computere ikke har en kinamands chance for at få det gennemført. Ligesom et "gyllefrit Danmark" heller ikke kommer til at ske indenfor de næste fem år – og da slet ikke på initiativ af en dansk EU-parlamentariker. Bl.a. fordi det konkrete forslag jo er hamrende dårligt for dyrevelfærden – og i øvrigt blot vil industrialisere landbruget endnu mere. Så kort fortalt; det har overrasket mig, at der ikke har været mere modspil til os politikere i valgkampen – og det skuffer mig sådan set også ret meget.
Hvordan oplever du de danske vælgeres EU-engagement når du er ude ved debat-møderne?
Meget forskelligt. Men generelt har folk faktisk både holdninger og spørgsmål. Og ikke bare til de konkrete sager, i høj grad også til de store linjer og mere principielle spørgsmål. Euroen optager fx mange, ligesom spørgsmålene omkring forsvarsforbehold og udlændingepolitik også gør det.
Der er dog især en ting der går igen; folk er faktisk tit overraskende glade, for overhovedet at få mulighed for at diskutere EU. Flere af de debatter jeg har været til, har været helt fulde – og folk har været spørgelystne. Selvfølgelig har der også været masser af halvtomme forsamlinger, men der synes at være en villighed til at diskutere, ja nærmest et behov. Men det skyldes jo nok bl.a. at vi er blevet meget dårlige til at diskutere EU ellers. Det nævnes jo ikke med et ord til Folketingsvalg, og partierne og en del medier synes også nærmest at sky væk fra emnet, hvis der altså ikke lige er et EU-valg oppe over.
Men det er også sådan, at folk jo gerne vil have en debat der er mere nuanceret end "næh se hvad EU har gjort for dig – og nu har du så bare at smile pænt og nikke". For det er jo både plat og patroniserende, men desværre stadigt sådan EU til tider kommunikerer. Jeg tror man må indse at folk jo (naturligvis) også har bekymringer og tanker om EU – det er ikke kun os politikere og andre der nørder det til dagligt, som tænker over det. Og det er mit indtryk, at folk faktisk tit ikke enige med den EU-politik der føres, men de føler de har svært ved at komme igennem med kritikken; eller blot med bekymringerne.
Med fare for at lyde som et halv-billigt slogan, så tror jeg faktisk der er plads til meget mere EU-debat, også i Danmark. Men det kræver to ting: Dels skal det foregå som en dialog, i stedet for den monolog det tit er; dels skal vi som politikere også rent faktisk lytte efter hvad folk siger, og ikke blot lade som om. For hvis folk har fornemmelsen af, at de alligevel taler for døve øren – hvorfor så overhovedet beskæftige sig med det?
Fakta om Hanne Dahl
- Hanne Dahl er spidskandidat for Junibevægelsen til Europaparlamentsvalget 7.juni 2009.
- Hun er født i Aalborg i 1970, men er delvist vokset op i Malaysia, Indonesien og Singapore
- I 1991 startede hun med at studere Teologi på Århus Universitet
- Hun har været præst i Vesthimmerland fra 1998 og frem til 2005, hvor hun fik sin gang fast som politisk rådgiver i Europa-Parlamentet.
- I dag bor Hanne Dahl i Aars i Nordjylland og pendler frem og tilbage til sit arbejde som Europaparlamentariker i Bruxelles og Strasbourg. Hun har tre børn på 0, 11 og 14 år og er gift med Mogens, som er lektor i Økonomi ved Aalborg Universitet.
Læs mere om Hanne Dahl
Kommentarer