Rettigheder på nettet under pres

Ifølge Harddisken på DRs P1 så er EUs telekompakke blevet 2. behandlet i EU parlamentet. Hanne Dahl EP-spidskandidat fra Junibevægelsen stillede et ændringsforslag, der blev vedtaget, og three-strikes ordningen glider dermed ud af telekompakken i denne ombæring. Men ordningen skal behandles igen om en måned.

Det handler om den såkaldte three-strikes model, som Frankrig med Nicolas Sarkozy i front har plæderet for. Modellen går ud på at personer der downloader ophavsretbeskyttet materiale tre gange i træk uden at der betales for dette får lukket deres internetforbindelse.

Junibevægelsens Hanne Dahl, der er spidskandidat til Europaparlamentsvalget 7. juni skriver i dag på sin hjemmeside, at hun har rettet henvendelse til videnskabsminister Helge Sander, som er den danske minister, som skal sidde med ved bordet, når telekompakken skal behandles om en måned.

Hanne Dahl understreger at Sander må stå fast og forsvare borgernes rettigheder på internettet og ikke bøje sig for Sarkozy og de franske planer om at lukke almindelige borgeres internetforbindelser udenom en egentlig behandling ved en domstol.


Hør interview med Hanne Dahl på DRs P1 "Harddisken"


Læs mere om "Three strikes"-modellen

Frankrig vedtager 3-strikes

Kommentarer