Løkke forgyldte privathospitaler


Statsminister Lars Løkke Rasmussens fik i sin tid som sundhedsminister private hospitaler forgyldt med særdeles lukrative aftaler på det offentlige sundhedsvæsens bekostning, det skriver epn.dk

En beretning fra Rigsrevisionen der bærer navnet ”Pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse”, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af, viser at man i de indgåede aftaler med de private sygehuse ikke har skelet til hverken pris og kvalitet.

I Rigsrevisionenberetning hedder det ifølge epn.dk, »at der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til pris og kvalitet i tilrettelæggelsen af det offentlige sygehusvæsens køb af private sundhedsydelser«, og at »aftalerne med de private sygehuse, der skal sikre borgernes udvidede frie sygehusvalg, ikke er indgået under hensyn til pris og kvalitet«.

Reelt har amterne altså betalt overpriser for private sundhedsydelser og på den måde er det offentlige blevet snydt for penge, mens det private sundheds-supermarked er blevet forgyldt med Løkke som sundhedsminister tilbage i 2002-2007.

Bevidst svindel med offentlige skattekroner

Til epn.dk siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen, at der nærmest er tale om misbrug og bevidst svindel med offentlige midler.

"Det er decideret misbrug af skattekroner, og det er meget, meget tæt på at være bevidst svindel med offentlige midler. Det er ikke skatteyderne eller patienterne,
man har taget hensyn til, det er ideologi"

Ifølge epn.dk vil hverken Lars Løkke Rasmussen, der var sundhedsminister i perioden fra 2002 til 2007, eller sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kommentere på beretningen.


Kommentar:
Endnu engang viser Løkke sit sande politiske ansigt der består af lige dele forelskelse i alt hvad der er privat og lige dele trang til udsultning af den offentlige sektor. At de sundhedsydelser som tilbydes det offentlige fra privat side ikke står mål med kvalitet og pris siger alt om at der IKKE tænkes i mennesker og velvilje men at det i bund og grund handler om kroner og ører i det private sundheds-supermarked som Løkke Rasmussen er så forelsket i.

At amterne (nu nedlagt og erstattet af regioner) dengang har betalt overpriser for sundhedsydeler som reelt skulle have være meget billigere vidner om den griskhed der er indbygget i det private sundhedsmarked.

Dermed sidder der nu et liberalt ulvekor bestående af Løkke som alpha-han og slikker sig frådende om munden: På den ene side har man fået et konkurrencedygtigt, overskudsagtigt privat sundhedsudbud, og samtidig udsulter man det offentlige system og napper skattekroner fra mig og dig over i den allerede svulmende private pengekasse.

Hvem er så taberne? Svar: os alle sammen og det offentlige sygehusvæsen.

Vinderne? De private foretagender og deres pengekasse.

Læs mere om privat og offentlig sundhed:

Min kommentar i Information (24.4.2009)
S.O.S: STÆRK OFFENTLIG SUNDHED

Læs iøvrigt Mette Valentins fine indlæg i debatten om et effektivt offentligt sundhedssystem i verdensklasse.

Seneste nyt:
DR: S vil have forklaring på overpris til private sygehuse

Politiken: DF freder Lars Løkke

Kommentarer