Løkkes private sundheds-supermarked buldrer derudad. 850.000 har en privat sundhedsforsikring. 28 procent har modtaget behandling på et privathospital. Her er fire konkrete punkter som kan styrke det offentlige sunhedsudbud. Lige adgang, transparent skat, retorisk omlægning og væk med skattefradragene på private sundhedsforsikringer
Med Lars Løkke Rasmussen som statsminister er frontløberen indenfor udlicitering af sundhed til private foretagender trådt helt frem i rampelyset. Det kræver modspil - nu!
Vil vil i fremtiden se flere private sundhedsforsikringer, mere privat og mindre fælles sundhed for folket under Løkke Rasmussen. De der forgyldes er dem har i pose og sæk i forvejen. Alle de der har et godt job, en bolig, en høj indkomst vinder - dem der ikke har dette, og ovenikøbet en privat sundhedsforsikring taber! Folk der har en sunhedsforsikring ryger foran i køen, selv på de offentlige sygehuse
Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen så har op imod 850.000 danskere nu en privat sundhedsforsikring. Det tal vil blot stige yderligere under Lars Løkke Rasmussens "Løkke-land". Det skal der laves om på. Ugebrevet A4 kunne allerede 30. marts berette om at danskere med månedslønninger over 50.000 kroner om måneden vender det offentlige velfærdssystem ryggen. Nye tal viste ifølge A4, at 28 procent har modtaget behandling på et privathospital, og hver fjerde har sendt børnene i privatskole.
Her er fire friske bud på konkrete ønsker og initiativer der fremover kan være med til at styrke den offentlige sundhed:
1)Der skal være fri og lige (god) adgang til hele sundhedssystemet - hvad enten man har dårligt knæ i Sydhavnen eller på Strandvejen.
2)Transparent skat - når du melder sig ind i eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp, så får du at vide, hvad de får i Afrika for de penge du indbetaler i kontigent. For 300 kr. kan du betale en nyuddannet sygeplejeske løn i en måned. For 200 kr kan du give 15 tæpper til katastroferamte. For 100 kr. kan du give 7 underernærede børn den rigtige livreddende mad i en måned, som det fremgår af Folkekirkens Nødhjælp egne tal. Det som NGO'er som Folkekirkens Nødhjælp gør, er at de skaber en kontrakt mellem dig og dem og dermed skaber transparens omkring hvad pengene som donor i Danmark giver går til hos den fattige modtager i Afrika. Sådan skal skatteindbetalingen i Danmark også foregå. Den skal være tranparent, gennemsigtig og klar. Vi skal igen kontraktligøres indbyrdes og mere helhjertet med hinanden. Hvad får de Sydhavnen når Strandvejen betaler - og omvendt. Se det er sammenhængskraft!
Når vi hver især som borgere modtager vores årsopgørelse, skattekort, lønseddeler eller anden offentlig information fra skat og det offenlige, kunne vi ex. se et visuelt præsentabelt overslag på skatte-papriret over hvad vi har givet til "de andre" for de skatte-penge, som vi har doneret til den fælles kasse "Samfundet-Danmark".
Hvis eksempelvis en borger har betalt 100.000 kroner i skat pr. år skal der helt konkret stå på skattepapirene, at du eksempelvis over din "skatte-donation" har været med til at donore, hvad der svarer til eksempelvis 26 MR-scanninger til knæpatienter på Rigshospitalet. En MR-scanning koster 3800 kroner.
Den skat som borgerne betaler bliver dermed gennemsigtig, og vi kan alle se hvad vi bidrager med. Det er meget vigtigt at understrege, at tallene selvfølgelig ikke skal regnes ud på hver enkelt skatteborgers indidviduelle skatteforhold, løn og kringlede økonomiske forhold, men at der derimod skal laves enkelte letlæselige graduerede trin på ex. skat på 50.000 kroner, 100.000 kroner, 200.000 kroner, 500.000 kroner og så fremdeles - eller man kunne også graduere trinene efter trækprocent.
Meningen er kort sagt: Du ser hvad du giver, og du ser hvad du får!
En ny form for transparent skattekontrakt mellem dig og "de andre" derude i samfundet som i bund og grund kan koges ned til et ord: Fællesskab!
Du skal som borger kunne se hvad du er med til at give til fællesskabet - og hvad fælleskabet er med til at give tilbage til dig. Sund fornuft.
Retorisk omlægning
3)Et trejde initiativ der kan være med til at sikre en stærkere offentlig sundhed og velfærd for alle (uanset pengepungens størrelse) er den måde, som vi italesætter de emner, der har med skat og "det offentlige" at gøre. Da Fogh trådte til i 2001 ændrede man hurtigt navnene på de forskellige ministerier og styrelser. Man ændrede Udlændinge-styrelsen til Udlændinge-service . Altså fra udlændinge man styrer og administrerer til udlændinge som man yder en service til. Kort sagt: En ændring i måden vi alle som borgere italesætter det offentlige system på. Fra styring til servicering.¨Klokkeklar signalpolitik og retorisk omlægning.
Hvad nu hvis vi kunne skabe samme effekt indenfor skat og sundhed, blot med fællesskab som ankerpunkt. Hvad med at vi fx. ændrede ordet skatte-yder til skatte-donor, eller hvad med sundheds-system til sundheds-udbud? Hvad med at ændre det liberale buzzword skatte-lettelser til skatte-nedskæringer. Lettelser konnoterer til noget positivt, hvorimod nedskæring signalerer noget negativt, og at man dæmper lidt på bidragene til den fælles kasse.
Mulighederne er mange - uden at der går totalt Rousseau i den.
I bund og grund handler det om en holdningsændring.
Begrebet "Skat" skal være noget positivt, godt og givende at give til hinanden - en kontrakt mellem dig og mig. Det skal ikke være en skatte-byrde at betale skat, det skal være en skatte-fornøjelse. Lige nu ligger begrebet Skat på linje med universelle begreber som luft, ild og vand i offentlighedens fælles mentale tankegods - noget der bare er der, en pine og noget man blot kritiserer som en selvfølge uden at blinke.
Nøjagtig som man ændrede retorikken omkring ældre-byrden som var et yndet udtryk op igennem 80'erne og 90'erne så kan man også ændre retorikken omkring det at betale sin skat.
4)Et fjerde og meget konkret bud på et stærkere offentligt sundhedsudbud til alle er: Fjern skattefradragene på private sunhedsforsikringer som arbejdsgiverne kan trække fra i skat. Læs formand for Patientforeningen Erik Bachs gennemgang af hvad det betyder her
Hvorfor?
Tilbage i 1980'ernes kartoffelkurs-ramte Danmark fik min bedstemor en knæoperation efter lang og trolig tjeneste for Danmark som syerske i det private erhversliv. Hendes knæ og krop var slidt op af møjsommeligt akkord-arbejde.
Det var i det buldrende uldkræmmermiljø på den jyske hede, hvor tekstilfabrikker skød op allesteder, inden tekstil-produktionen senere blev outsourcet til syd og øst. Direktøren på fabrikken havde for vane at udgyde at "man da ikke var en god syerske, hvis ikke man havde en eller to arbejdskader".
Trist men sandt!
Sådan er nutidens direktører og arbejdsgivere heldigvis ikke længere.
Men de ældre mennnesker der har slidt og slæbt og direkte har sikret os den velfærd som vi nu får i så rigelige doser tilbage fra dem har ligesom alle andre ganske enkelt krav på et sundhedsvæsen som fungerer og hvor speciallæger og fagligt dygtigt personale står til rådighed døgnet rundt for alle - det er bestemt ikke tilfældet nu. Som det er nu med Løkkes buldrende privat sunheds-supermarked så flygter læger over i det private sundhedsvæsen da løn, fryns og forholdene her er langt bedre (hvis de da ikke tager til Norge og tjener det firedobbelte i løn). Det vil sige, at de bedste læger findes i det private, og så må sygehuse og en nedslidt befolkning i yderkants-områder som Thyborøn, Lemvig og Sæby nøjes med B-holdet af læger. Dem de andre ikke vil lege med. Det er ikke rimeligt. Det skal der ændres på NU!.
Målet er kort sagt langsigtet:
S.O.S - Stærk offentlig sundhed - for vores fælles fremtid!
Med Lars Løkke Rasmussen som statsminister er frontløberen indenfor udlicitering af sundhed til private foretagender trådt helt frem i rampelyset. Det kræver modspil - nu!
Vil vil i fremtiden se flere private sundhedsforsikringer, mere privat og mindre fælles sundhed for folket under Løkke Rasmussen. De der forgyldes er dem har i pose og sæk i forvejen. Alle de der har et godt job, en bolig, en høj indkomst vinder - dem der ikke har dette, og ovenikøbet en privat sundhedsforsikring taber! Folk der har en sunhedsforsikring ryger foran i køen, selv på de offentlige sygehuse
Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen så har op imod 850.000 danskere nu en privat sundhedsforsikring. Det tal vil blot stige yderligere under Lars Løkke Rasmussens "Løkke-land". Det skal der laves om på. Ugebrevet A4 kunne allerede 30. marts berette om at danskere med månedslønninger over 50.000 kroner om måneden vender det offentlige velfærdssystem ryggen. Nye tal viste ifølge A4, at 28 procent har modtaget behandling på et privathospital, og hver fjerde har sendt børnene i privatskole.
Her er fire friske bud på konkrete ønsker og initiativer der fremover kan være med til at styrke den offentlige sundhed:
1)Der skal være fri og lige (god) adgang til hele sundhedssystemet - hvad enten man har dårligt knæ i Sydhavnen eller på Strandvejen.
2)Transparent skat - når du melder sig ind i eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp, så får du at vide, hvad de får i Afrika for de penge du indbetaler i kontigent. For 300 kr. kan du betale en nyuddannet sygeplejeske løn i en måned. For 200 kr kan du give 15 tæpper til katastroferamte. For 100 kr. kan du give 7 underernærede børn den rigtige livreddende mad i en måned, som det fremgår af Folkekirkens Nødhjælp egne tal. Det som NGO'er som Folkekirkens Nødhjælp gør, er at de skaber en kontrakt mellem dig og dem og dermed skaber transparens omkring hvad pengene som donor i Danmark giver går til hos den fattige modtager i Afrika. Sådan skal skatteindbetalingen i Danmark også foregå. Den skal være tranparent, gennemsigtig og klar. Vi skal igen kontraktligøres indbyrdes og mere helhjertet med hinanden. Hvad får de Sydhavnen når Strandvejen betaler - og omvendt. Se det er sammenhængskraft!
Når vi hver især som borgere modtager vores årsopgørelse, skattekort, lønseddeler eller anden offentlig information fra skat og det offenlige, kunne vi ex. se et visuelt præsentabelt overslag på skatte-papriret over hvad vi har givet til "de andre" for de skatte-penge, som vi har doneret til den fælles kasse "Samfundet-Danmark".
Hvis eksempelvis en borger har betalt 100.000 kroner i skat pr. år skal der helt konkret stå på skattepapirene, at du eksempelvis over din "skatte-donation" har været med til at donore, hvad der svarer til eksempelvis 26 MR-scanninger til knæpatienter på Rigshospitalet. En MR-scanning koster 3800 kroner.
Den skat som borgerne betaler bliver dermed gennemsigtig, og vi kan alle se hvad vi bidrager med. Det er meget vigtigt at understrege, at tallene selvfølgelig ikke skal regnes ud på hver enkelt skatteborgers indidviduelle skatteforhold, løn og kringlede økonomiske forhold, men at der derimod skal laves enkelte letlæselige graduerede trin på ex. skat på 50.000 kroner, 100.000 kroner, 200.000 kroner, 500.000 kroner og så fremdeles - eller man kunne også graduere trinene efter trækprocent.
Meningen er kort sagt: Du ser hvad du giver, og du ser hvad du får!
En ny form for transparent skattekontrakt mellem dig og "de andre" derude i samfundet som i bund og grund kan koges ned til et ord: Fællesskab!
Du skal som borger kunne se hvad du er med til at give til fællesskabet - og hvad fælleskabet er med til at give tilbage til dig. Sund fornuft.
Retorisk omlægning
3)Et trejde initiativ der kan være med til at sikre en stærkere offentlig sundhed og velfærd for alle (uanset pengepungens størrelse) er den måde, som vi italesætter de emner, der har med skat og "det offentlige" at gøre. Da Fogh trådte til i 2001 ændrede man hurtigt navnene på de forskellige ministerier og styrelser. Man ændrede Udlændinge-styrelsen til Udlændinge-service . Altså fra udlændinge man styrer og administrerer til udlændinge som man yder en service til. Kort sagt: En ændring i måden vi alle som borgere italesætter det offentlige system på. Fra styring til servicering.¨Klokkeklar signalpolitik og retorisk omlægning.
Hvad nu hvis vi kunne skabe samme effekt indenfor skat og sundhed, blot med fællesskab som ankerpunkt. Hvad med at vi fx. ændrede ordet skatte-yder til skatte-donor, eller hvad med sundheds-system til sundheds-udbud? Hvad med at ændre det liberale buzzword skatte-lettelser til skatte-nedskæringer. Lettelser konnoterer til noget positivt, hvorimod nedskæring signalerer noget negativt, og at man dæmper lidt på bidragene til den fælles kasse.
Mulighederne er mange - uden at der går totalt Rousseau i den.
I bund og grund handler det om en holdningsændring.
Begrebet "Skat" skal være noget positivt, godt og givende at give til hinanden - en kontrakt mellem dig og mig. Det skal ikke være en skatte-byrde at betale skat, det skal være en skatte-fornøjelse. Lige nu ligger begrebet Skat på linje med universelle begreber som luft, ild og vand i offentlighedens fælles mentale tankegods - noget der bare er der, en pine og noget man blot kritiserer som en selvfølge uden at blinke.
Nøjagtig som man ændrede retorikken omkring ældre-byrden som var et yndet udtryk op igennem 80'erne og 90'erne så kan man også ændre retorikken omkring det at betale sin skat.
4)Et fjerde og meget konkret bud på et stærkere offentligt sundhedsudbud til alle er: Fjern skattefradragene på private sunhedsforsikringer som arbejdsgiverne kan trække fra i skat. Læs formand for Patientforeningen Erik Bachs gennemgang af hvad det betyder her
Hvorfor?
Tilbage i 1980'ernes kartoffelkurs-ramte Danmark fik min bedstemor en knæoperation efter lang og trolig tjeneste for Danmark som syerske i det private erhversliv. Hendes knæ og krop var slidt op af møjsommeligt akkord-arbejde.
Det var i det buldrende uldkræmmermiljø på den jyske hede, hvor tekstilfabrikker skød op allesteder, inden tekstil-produktionen senere blev outsourcet til syd og øst. Direktøren på fabrikken havde for vane at udgyde at "man da ikke var en god syerske, hvis ikke man havde en eller to arbejdskader".
Trist men sandt!
Sådan er nutidens direktører og arbejdsgivere heldigvis ikke længere.
Men de ældre mennnesker der har slidt og slæbt og direkte har sikret os den velfærd som vi nu får i så rigelige doser tilbage fra dem har ligesom alle andre ganske enkelt krav på et sundhedsvæsen som fungerer og hvor speciallæger og fagligt dygtigt personale står til rådighed døgnet rundt for alle - det er bestemt ikke tilfældet nu. Som det er nu med Løkkes buldrende privat sunheds-supermarked så flygter læger over i det private sundhedsvæsen da løn, fryns og forholdene her er langt bedre (hvis de da ikke tager til Norge og tjener det firedobbelte i løn). Det vil sige, at de bedste læger findes i det private, og så må sygehuse og en nedslidt befolkning i yderkants-områder som Thyborøn, Lemvig og Sæby nøjes med B-holdet af læger. Dem de andre ikke vil lege med. Det er ikke rimeligt. Det skal der ændres på NU!.
Målet er kort sagt langsigtet:
S.O.S - Stærk offentlig sundhed - for vores fælles fremtid!
Kommentarer