DR sætter fokus på muslimer

DR satser nu storstilet på public-serviceoplysning omkring muslimer i Danmark. På DRs mangfoldige medieplatforme som eksempelvis Radioavisen,dr.dk, Horisont, DR Update, P1 Morgen og TV Avisen, vil der i den kommende tid blive informeret kraftigt om muslimer i Danmark.

Som det hedder i DRs beggrundelse for at sætte luppen på muslimer i Danmark:

"Målet er alene at gøre seere, lyttere og brugere klogere på de naboer, der selv definerer sig på baggrund af deres muslimske tro og kulturelle baggrund.
Bygger debatten om det største mindretal i Danmark på myter og fordomme?
For hvad mener de egentlig, muslimerne, der bor på vejen, i byen og i verden?
Hvad stemmer de, hvad mener de om børneopdragelse, om terror og de demokratiske frihedsrettigheder, som mange i Danmark tager for givet?
Hidtil har vi ikke vidst det. Og måske har det i årevis medført, at hvem som helst har kunne ytre sig om både integration og fanatisk islamiske alene på baggrund af egne holdninger. Derfor udfordrer DR Nyheder nu alle danskere - uanset religiøse holdninger - på deres holdninger ved at tilføre debatten flere fakta".


Kommentar:


DRs forfriskende tiltag er et kærkomment public service initiativ som batter midt i en tid med fokus på bandekrig, dårlig integration og negative historier om muslimer.

Sidst der for alvor blev sat fokus på Danmarks største mindretal var i 1990'erne med Ekstra Bladets tema-serie "De fremmede".

En kampagne som ikke just var folkeoplysning på et et særligt sagligt niveau. Kampagnen skabte blot større grøfter mellem "dem og os" og specielt DFs Søren Krarup fik metervis af spalteplads i Ekstra Bladets kronikker og var med til at gøde jorden for DF's succes med at piske til fremmedfrygten.

DF vil uden tvivl også reagere skarpt på DRs nye initiativ, DFs Søren Espersen vil uden at blinke fare i blækhuset og forfatte endnu et harskt debatindlæg om hvor "røde" og "kulturradikale" DR nu igen viser sig at være. Den ligger lige til DFs højre ben.

Men initiativet er ganske enkelt IKKE politisk motiveret - det er simpelthen blot en nødvendighed i et broget landskab af fordomme og myter.

Som det lyder videre i DRs begrundelse:

"Nogle fordomme vil blive bekræftet. Andre vil smuldre, når de bliver holdt op i lyset. Ambitionen er at generere en debat om muligheder, udfordringer og inspirere til løsninger", som det heder i DRs begrundelse.

Herfra skal det kort lyde: Fremragende public service initiativ!


Læs begrundelsen for den store satsning på oplysning om muslimer her - skrevet af DRs Nyhedschef Ulrik Haagerup og redaktør Jacob Kwon Henriksens

Kommentarer