Vælgerne forventer, at Lars Løkke Rasmussen vil forny det borgerlige projekt, den dag han overtager posten som statsminister efter Anders Fogh Rasmussen sm er på vej til Nato. Det skriver nyhedsbrevet Mandag Morgen.
Et flertal af vælgerne siger i en måling, som Zapera har gennemført for Mandag Morgen – at en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen vil indføre mere privatisering og iværksætte flere udliciteringer i det danske samfund.
Det kan i følge Mandag Morgen betyde et opgør i forhold til den mere midtersøgende velfærdspolitik, som VK-regeringen har ført under Foghs regeringsledelse. En overvægt af vælgerne i undersøgelsen mener desuden, at den økonomiske politik under Lars Løkke Rasmussen vil skabe større ulighed i det danske samfund, og kun få vælgere tror, at miljøpolitikken vil blive mere grøn under en Løkke-regering.
Over halvdelen af Venstre og De Konservatives vælgere forudser i undersøgelsen, at Venstre og Konservative vil gå tilbage ved næste folketingsvalg.
Hans Engell er overrasket og siger til Mandag Morgen:
“Løkke står over for den kolossale udfordring at få overbevist de skeptiske borgerlige vælgere om, at han har et offensivt projekt”
Kilde: Mandag Morgen/Zapera
UPDATE: Socialdemokraterne kræver valg med udsigten til at få Lars Løkke Rasmussen som kommende statsminister efter Fogh Socialdemokraternes Mette Frederiksen hævder overfor Berlingske at Løkke ikke har folkeligt mandat og at Foghs valgløfter fra 2001 ligger underdrejet, det skriver Berlingske.dk søndag aften.
Kommentarer