Khader går til K

B.Ts Helle Ib kan i dag afsløre at Naser Khader som ventet går til de konservative.

Spørgsmålet er så om Khader får en ordførerpost der matcher Khaders værdipolitiske profil og påståede flair for demokrati og anti-fundamentalistiske politikområder.

Helle Sjelle sidder på en ordfører-taburet som passer perfekt til Khader, nemlig posten som integrations - og udlændingeordfører. Sjelle har ellers klaret det fint, men Khader vil sagtens på sigt kunne overskygge Sjelle på den post, og få en platform overfor vælgerne her.

Men mon ikke skiftet først reelt sker efter næste valg - Sjelle klarede 2007-valget ganske fint, hvor Paula Larrain truede Sjelle bagfra med sit kandidatur. Sjelle er en ihærdig politisk ildsjæl, loyal og arbejdssom - kan Khader mon tippe hende af posten på sigt? Spændende bliver det også at se hvor Khader bliver opstillet for K i København.

Kommentarer