Bendtsen indlagt

Den konservative spidskandidat til Europa-parlamentet Bendt Bendtsen er netop blev indlagt til tjek på Rigshospitalet efter et ildebefindende, skriver politiken.dk.

Bendtsen fik et ildebefindende på de konservatives gruppemøde i dag tirsdag kort efter kl 12. Efter sigende hjalp de konservatives skatteordfører Mike Legarth Bendtsen efter han havde klaget over smerter i brystet.

"Bendt rejste sig op og sagde: 'Jeg har det dårligt. Jeg har fået et ildebefindende.' Jeg, en anden fra pressetjenesten og Mike Legarth fulgte ham ned til hovedtrappen. Vi fik tilkaldt en ambulance og ringede til Bendts kone, Kirsten", siger De Konservatives pressechef Rikke Egelund til ekstrabladet.dk

Sympati-presse?

Kommentar: Det er selvfølgelig trist og synd for Bendtsen, at han får et ildebefindende og har problemer med hjertet. Ifølge JP har Bendt Bendtsen i en årrække lidt af hjertesygdommen arterieflimren, der får hjertet til at galopere. Bendtsen fik ifølge JP første gang konstateret sin hjertesygdom i 1994 under et besøg på en motionscykel i et fremstød for en elsparekampagne.

Det er uden tvivl stressende og hårdt at føre politik på topplan med ondt i hjertet og med modvind i pressen. Og det er altid trist at se, når det politiske hårdføre liv tærer ekstra hårdt på de folkevalgtes liv og helbred.

Vi må nu ikke håbe at den konservative pressetjeneste udnytter situationen (hvilket allerede kan skimtes i nogle af avisartiklerne ex. læs ovenfor: "...under et besøg på en motionscykel i et fremstød for en elsparekampagne") for at få massiv positiv sympati-presse. Det vil altid skabe medlidenhed når sådan noget sker for en kandidat, som har været i modvind i pressen. Det er oplagt for pressetjenesten at trække sympati-kortet og genopbygge Bendtsens image og reputation ved køre den kalkulerende "barmhjertige samaritaner"-devise, der lyder nogenlunde sådan her: "Jamen, det er også hårdt at være minister og politiker nu om dage. Man bliver udsat for et pres som er umådeligt - derfor skal i tilgive mig mine fejlbedømmelser og vildskud" etc, etc.

Magt og jagt

Bendtsen hjertesygdom aterieflimren og triste ildebefindende ændrer ikke på det faktum at Bendtsen i sin ministertid tilsyneladende og ifølge flere veldokumenterede avisskriverier har haft svært ved skelne mellem, hvornår man udøvede magt og hvornår man gik på jagt - velbetalt af erhvervslivet.

Læs mere på Politiken og Ekstra Bladet og Jyllands-Posten

Kommentarer

Anonym sagde…
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde…
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.