Forhandlingerne om skattereformen er endt i et absurd politisk teater, hvor skattereformen på forhånd er aftalt mellem VKO.
S og SF forlod i dag forhandlingerne, og Foghs tidligere ønske om et "bredt flertal" bag en skattereform klinger nu hult i bagklogskabens gustne lys. Alt er som det plejer. Fogh siger på den offentlige scene, at han ønsker brede forlig, og skaber i samme åndedrag - bag scenetæppet - snævre forlig med DF-ledeelsen som magtfulde nikkedukker der trækker i trådene med Fogh som sprællemand for enden af trådene.
Aftalt skuespil med DF
Reelt er skattereformen vedtaget og clearet med DFs topledelse backstage i de indledende hemmelige forhandlinger på Marienborg søndag aften. Her har DF nikket ja/nej/dur-ikke til de punkter i skatteudspillet som skulle cleares med V og K. At DF møder op som forhandlere i Finansministeriet som udskyldsrene nonner er reelt kejserens nye klæder. Der er ingenting tilbage i de politiske forhandlinger mellem VKO - det hele er aftalt på forhånd.
Som DF-leder Pia Kjærsgaard selv sagde om mødet på Marienborg til Politiken:
"Vi har ikke været i forhandlinger, men det er meget naturligt, at en mindretals regering orienterer sit parlamentariske flertal. Det, tror jeg, er set før".
Foghs to år gamle løfte om et bredt og solidt flertal i Folketinget bag en ny skattereform har igen vist sig at være fedtspilleri af værste skuffe. Endnu engang beviser regeringen at den ikke tør trække markante skatteændringer på det ind over den politiske midte, men istedet står i det snævre VKO-hjørne.
Det gør regeringen af fire væsentlige grunde.
1)Hvis S og SF var med i reformen ville de sammenhængende fremstå som et ansvarligt centrum/venstre alternativ til regeringen, og specielt Søvndal ville gå styrket ud af en forhandlingssituation især set i lyset af SFs deltagelse i vinterens bankpakke I. Dette scenarie ønsker Fogh ikke, specielt ikke når oppositionen står til at vinde flertallet i den seneste Catinet-måling fra 15. februar. En forhandlingssituation med S og SF vil styrke oppositionen yderligere.
2) Hvis S og SF kom med i forhandlingerne ville de uden tvivl trække forhandlingerne i langdrag, og Fogh ender i fedtefadet med tovtrækkeri og endeløse forhandlinger som i sidste ende vil svække VKO-sammentømringen og få Foghs berømte handlekraft til at blegne - ikke just godt for en statsmand på vej væk til prestigejob i NATO.
3) Hvis S og SF kom med i en potentiel forhandlingsrunde, og fik minimal indflydelse på selv små randområder i skattereformen, ville Fogh uden tvivl ikke møde "tak for forhandlingerne" men derimod sønderlemmende efterkritik fra SF og S, der uden tvivl ville kritisere reformen og alt det de ikke kom med i trods eventuelle sparsomme S/SF-fingeraftryk.
4) Hvis S og SF kom med i forhandlingerne ville DF rynke gevaldigt på næsen, og potentielle fremtidige "halshugninger" af slidte VK-ministre ville blusse op igen - "noget for noget", ville DF-melodien lyde ved morgensangen i Provianthuset og Fogh ville få vredet armen om af DF.
Fra skattestop til skattehop
Blå og rød blok står altså nu mere skarpt mod hinanden end de har gjort i umindelige tider. S og SF der er sat på porten vil i nær fremtid anvende det tunge skyts mod det der allerede er døbt "rødvinsreformen" af fagbevægelsen, en reform der tilgodeser de rige. Topskatten sænkes med 1,5 % hvorimod bundskatten kun sænkes med 0,5 %.
Nøjagtig som ved regeringens 10 milliarder store skattelettelser i forbindelse med kvalitetsreformen i 2007 er der nu tale om en lettelse på 23 milliarder kroner på arbejde. Dog er Foghs skatteplan krydret med grønne afgifter.
Det som Fogh i skatteplanen kalder "udbredelse af skattegrundlag" er reelt et opgør med Foghs eget "kæledyr" nemlig skattestoppet. Fogh har selv inden de indledende forhandlinger om "lynreformen" afkrævet at samtlige inviterede partier skulle nikke ja til skattestoppet for at medvirke i forhandlingerne, men det skattestop er nu reelt ophævet af Fogh selv, ligegyldigt hvad Fogh pakker det ind i. To nye afgifter i regerings-udspillet lyder således, og selv med hulemands-logik må det tolkes som nye skatter:
- En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon mv.
- Miljøtillæg for fri bil
Ny miljøafgifter og skatter kan man være begejstret for eller ej alt efter om man tilhører rød eller blå-lejr, men en ny skat, det er det. Fogh må nu sande at den kontraktpolitik, som han selv iværksatte i 2001 nu endelig er død og begravet, og SF og S vil køre hårdt på og fremstille Foghs dobbeltspil i skattereformen. Devisen vil uden tvivl lyde: "Man tager fra fattige, og giver til de rige" og der er tale om "en social skæv skattereform som tilgodeser de rigeste", Og "det kan selv små grønne afgifter og tilfældige miljøtillæg ikke skjule".
S og SF forlod i dag forhandlingerne, og Foghs tidligere ønske om et "bredt flertal" bag en skattereform klinger nu hult i bagklogskabens gustne lys. Alt er som det plejer. Fogh siger på den offentlige scene, at han ønsker brede forlig, og skaber i samme åndedrag - bag scenetæppet - snævre forlig med DF-ledeelsen som magtfulde nikkedukker der trækker i trådene med Fogh som sprællemand for enden af trådene.
Aftalt skuespil med DF
Reelt er skattereformen vedtaget og clearet med DFs topledelse backstage i de indledende hemmelige forhandlinger på Marienborg søndag aften. Her har DF nikket ja/nej/dur-ikke til de punkter i skatteudspillet som skulle cleares med V og K. At DF møder op som forhandlere i Finansministeriet som udskyldsrene nonner er reelt kejserens nye klæder. Der er ingenting tilbage i de politiske forhandlinger mellem VKO - det hele er aftalt på forhånd.
Som DF-leder Pia Kjærsgaard selv sagde om mødet på Marienborg til Politiken:
"Vi har ikke været i forhandlinger, men det er meget naturligt, at en mindretals regering orienterer sit parlamentariske flertal. Det, tror jeg, er set før".
Foghs to år gamle løfte om et bredt og solidt flertal i Folketinget bag en ny skattereform har igen vist sig at være fedtspilleri af værste skuffe. Endnu engang beviser regeringen at den ikke tør trække markante skatteændringer på det ind over den politiske midte, men istedet står i det snævre VKO-hjørne.
Det gør regeringen af fire væsentlige grunde.
1)Hvis S og SF var med i reformen ville de sammenhængende fremstå som et ansvarligt centrum/venstre alternativ til regeringen, og specielt Søvndal ville gå styrket ud af en forhandlingssituation især set i lyset af SFs deltagelse i vinterens bankpakke I. Dette scenarie ønsker Fogh ikke, specielt ikke når oppositionen står til at vinde flertallet i den seneste Catinet-måling fra 15. februar. En forhandlingssituation med S og SF vil styrke oppositionen yderligere.
2) Hvis S og SF kom med i forhandlingerne ville de uden tvivl trække forhandlingerne i langdrag, og Fogh ender i fedtefadet med tovtrækkeri og endeløse forhandlinger som i sidste ende vil svække VKO-sammentømringen og få Foghs berømte handlekraft til at blegne - ikke just godt for en statsmand på vej væk til prestigejob i NATO.
3) Hvis S og SF kom med i en potentiel forhandlingsrunde, og fik minimal indflydelse på selv små randområder i skattereformen, ville Fogh uden tvivl ikke møde "tak for forhandlingerne" men derimod sønderlemmende efterkritik fra SF og S, der uden tvivl ville kritisere reformen og alt det de ikke kom med i trods eventuelle sparsomme S/SF-fingeraftryk.
4) Hvis S og SF kom med i forhandlingerne ville DF rynke gevaldigt på næsen, og potentielle fremtidige "halshugninger" af slidte VK-ministre ville blusse op igen - "noget for noget", ville DF-melodien lyde ved morgensangen i Provianthuset og Fogh ville få vredet armen om af DF.
Fra skattestop til skattehop
Blå og rød blok står altså nu mere skarpt mod hinanden end de har gjort i umindelige tider. S og SF der er sat på porten vil i nær fremtid anvende det tunge skyts mod det der allerede er døbt "rødvinsreformen" af fagbevægelsen, en reform der tilgodeser de rige. Topskatten sænkes med 1,5 % hvorimod bundskatten kun sænkes med 0,5 %.
Nøjagtig som ved regeringens 10 milliarder store skattelettelser i forbindelse med kvalitetsreformen i 2007 er der nu tale om en lettelse på 23 milliarder kroner på arbejde. Dog er Foghs skatteplan krydret med grønne afgifter.
Det som Fogh i skatteplanen kalder "udbredelse af skattegrundlag" er reelt et opgør med Foghs eget "kæledyr" nemlig skattestoppet. Fogh har selv inden de indledende forhandlinger om "lynreformen" afkrævet at samtlige inviterede partier skulle nikke ja til skattestoppet for at medvirke i forhandlingerne, men det skattestop er nu reelt ophævet af Fogh selv, ligegyldigt hvad Fogh pakker det ind i. To nye afgifter i regerings-udspillet lyder således, og selv med hulemands-logik må det tolkes som nye skatter:
- En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon mv.
- Miljøtillæg for fri bil
Ny miljøafgifter og skatter kan man være begejstret for eller ej alt efter om man tilhører rød eller blå-lejr, men en ny skat, det er det. Fogh må nu sande at den kontraktpolitik, som han selv iværksatte i 2001 nu endelig er død og begravet, og SF og S vil køre hårdt på og fremstille Foghs dobbeltspil i skattereformen. Devisen vil uden tvivl lyde: "Man tager fra fattige, og giver til de rige" og der er tale om "en social skæv skattereform som tilgodeser de rigeste", Og "det kan selv små grønne afgifter og tilfældige miljøtillæg ikke skjule".
Kommentarer