En ting er spin i politik. En anden ting er meta-spin i kommentatorernes egne kongerækker. Det så vi klasse-eksemplet på i den forgangne uge.
Når Berlingske Tidendes Thomas Larsen blev beskyldt for, at være Anders Fogh Rasmussens "ven i Pilestræde" af Anne Grethe Rasmussen, og at TV2s nyudklækkede politiske redaktør Henrik Qvortrup efterfølgende angriber Larsen, så er det ikke længere blot politikere der spinner – det er ganske enkelt dobbeltspin i dobbelt forstand blandt de professionelle mediefolk, der lever af at rede det politiske spindelvæv ud for den måbende befolkning. De eneste personer, der i bund og grund får noget ud af den sidste uges medievirak om Larsen vs. Qvortrup er spindoktorene og kommentatorene, som på den måde bibeholder celeb-status i medierne, og får en masse ”gratis” omtale i de medier, hvor de jo skal vedligeholde deres dyrbare brand. Således også lidt gratis omtale her på bloggen.
Mr. Q og projekt mig
Når man har slugt dette meta-spin, må det dog stadig overraske enhver, at lige netop Qvortrup, eller Mr. Q som vennerne kalder ham, ynder at gå offentligt ud og angribe Thomas Larsen på denne underlødige facon. Qvortrups CV taler for sig selv, og at betegne Qvortrup som en engel med ren moral og ren partibog, ville være en underdrivelse. Manden har bevidst arbejdet på at brande sig selv som den kyniske skaldede spindoktor, der glædeligt satte fut i "projekt mig" på vej mod op ad karrierestigen med posten på Se & Hør og sagen mod Khader som ypperste præstation - for dem der i tvivl så læs gerne Qvotrups udbasunerede selvprofilering i en stor anlagt Ud & Se-artikel fra juni 2008.
Fyrtårne i demokratiet
Larsen derimod er grundig forfatter til en perlerække af seriøse politiske biografier og bøger om erhvervsfolk og store danske politikere. Et kig på CV'et vidner om et bred erfaring langt fra Se & Hørs kulørte spalter. Og indrømmet jeg er partisk. Jeg har selv haft den fornøjelse at interviewe Thomas Larsen i forbindelse med mit speciale om Naser Khader og Villy Søvndals politiske kommunikation i valgkampen 2007. Og Larsen var her både objektiv, vidende og velfunderet - og dybt professionel.
Men som Peter Bro fra SDU ganske for nyligt sagde i et interview med Information, så er kommentatorene nu blevet "fyrtårne" i det danske mediebillede. Og de må ifølge Bro derfor også sørge for, at de ER upartiske, kildekritiske og nuancerede. Ellers er deres demokratiske funktion ligegyldig.
Medierne har dog også et ansvar for ikke konstant, at benytte kommentatorene. Men grunden til medierne bruger Larsen, Qvortrup, Engell, Mogensen, Krause-Kjær og så videre, er at de folkevalgte politikere ikke længere springer til hver gang, der er en tv-udsendelse i sigte i mediehavet. Som tidligere nyhedsvært på DRs Tv-Avisen Paula Larrain skriver på sin blog:
"Gennem mine seks år som nyhedsvært, har jeg naturligvis haft stort set alle kommentatorer i studiet. I begyndelsen blev de brugt sjældent, men efterhånden som antallet af sendetimer steg og politikerne i stigende grad sagde nej tak til at komme ind hver aften, blev vi nødt til at fylde tiden ud med kommentatorerne".
Kommentatorer i sovs
At kommentatorerne er kommet for at blive, i deres arbejdet på at håndtere i kompleksiteten og indramme det politiske spil er ikke i sig selv dårligt og forfald i klassisk Habermas-agtig forstand, men det er en glidebane, når mediernes spalter bliver brugt på det Larrain meget rammende kalder for "kællingesnak" mellem forkælede journalister, tidligere tabloide chefredaktører og kommentatorer. En ting er at kommentatorene skriver om politik og folkevalgte politikere i et spin-perspektiv med fokus på processen og spillet om meningsmålinger, mandater og personopgør, men at medierne skriver så intenst om spillet mellem kommentatorene må give trang til selvransagelse. Det være hermed gjort.
Som Ekstra Bladets gravende journalist Jan Kjærgaard meget præcist formulerer det på sin offentlige Facebook-opdatering i fredags: "I lille DK er ingen kommentatorer uafhængige. Alle er sovset ind i det elite-lag de påstås at bedømme åh
så uafhængigt"
Når Berlingske Tidendes Thomas Larsen blev beskyldt for, at være Anders Fogh Rasmussens "ven i Pilestræde" af Anne Grethe Rasmussen, og at TV2s nyudklækkede politiske redaktør Henrik Qvortrup efterfølgende angriber Larsen, så er det ikke længere blot politikere der spinner – det er ganske enkelt dobbeltspin i dobbelt forstand blandt de professionelle mediefolk, der lever af at rede det politiske spindelvæv ud for den måbende befolkning. De eneste personer, der i bund og grund får noget ud af den sidste uges medievirak om Larsen vs. Qvortrup er spindoktorene og kommentatorene, som på den måde bibeholder celeb-status i medierne, og får en masse ”gratis” omtale i de medier, hvor de jo skal vedligeholde deres dyrbare brand. Således også lidt gratis omtale her på bloggen.
Mr. Q og projekt mig
Når man har slugt dette meta-spin, må det dog stadig overraske enhver, at lige netop Qvortrup, eller Mr. Q som vennerne kalder ham, ynder at gå offentligt ud og angribe Thomas Larsen på denne underlødige facon. Qvortrups CV taler for sig selv, og at betegne Qvortrup som en engel med ren moral og ren partibog, ville være en underdrivelse. Manden har bevidst arbejdet på at brande sig selv som den kyniske skaldede spindoktor, der glædeligt satte fut i "projekt mig" på vej mod op ad karrierestigen med posten på Se & Hør og sagen mod Khader som ypperste præstation - for dem der i tvivl så læs gerne Qvotrups udbasunerede selvprofilering i en stor anlagt Ud & Se-artikel fra juni 2008.
Fyrtårne i demokratiet
Larsen derimod er grundig forfatter til en perlerække af seriøse politiske biografier og bøger om erhvervsfolk og store danske politikere. Et kig på CV'et vidner om et bred erfaring langt fra Se & Hørs kulørte spalter. Og indrømmet jeg er partisk. Jeg har selv haft den fornøjelse at interviewe Thomas Larsen i forbindelse med mit speciale om Naser Khader og Villy Søvndals politiske kommunikation i valgkampen 2007. Og Larsen var her både objektiv, vidende og velfunderet - og dybt professionel.
Men som Peter Bro fra SDU ganske for nyligt sagde i et interview med Information, så er kommentatorene nu blevet "fyrtårne" i det danske mediebillede. Og de må ifølge Bro derfor også sørge for, at de ER upartiske, kildekritiske og nuancerede. Ellers er deres demokratiske funktion ligegyldig.
Medierne har dog også et ansvar for ikke konstant, at benytte kommentatorene. Men grunden til medierne bruger Larsen, Qvortrup, Engell, Mogensen, Krause-Kjær og så videre, er at de folkevalgte politikere ikke længere springer til hver gang, der er en tv-udsendelse i sigte i mediehavet. Som tidligere nyhedsvært på DRs Tv-Avisen Paula Larrain skriver på sin blog:
"Gennem mine seks år som nyhedsvært, har jeg naturligvis haft stort set alle kommentatorer i studiet. I begyndelsen blev de brugt sjældent, men efterhånden som antallet af sendetimer steg og politikerne i stigende grad sagde nej tak til at komme ind hver aften, blev vi nødt til at fylde tiden ud med kommentatorerne".
Kommentatorer i sovs
At kommentatorerne er kommet for at blive, i deres arbejdet på at håndtere i kompleksiteten og indramme det politiske spil er ikke i sig selv dårligt og forfald i klassisk Habermas-agtig forstand, men det er en glidebane, når mediernes spalter bliver brugt på det Larrain meget rammende kalder for "kællingesnak" mellem forkælede journalister, tidligere tabloide chefredaktører og kommentatorer. En ting er at kommentatorene skriver om politik og folkevalgte politikere i et spin-perspektiv med fokus på processen og spillet om meningsmålinger, mandater og personopgør, men at medierne skriver så intenst om spillet mellem kommentatorene må give trang til selvransagelse. Det være hermed gjort.
Som Ekstra Bladets gravende journalist Jan Kjærgaard meget præcist formulerer det på sin offentlige Facebook-opdatering i fredags: "I lille DK er ingen kommentatorer uafhængige. Alle er sovset ind i det elite-lag de påstås at bedømme åh
så uafhængigt"
Kommentarer