Løkke, Rønn-Hornbech, Fogh. Listen er lang over mediernes personfikserede historier om både finansministre med hang til disko og rod i bilagene, regeringstrodsige integrationsministre og en snart bortløben statsminister med hang til EU og statsfinanserede spindoktorer. Men en ting går igen på tværs af mediersagerne: Persondyrkelsen og rollespillet i mediernes kværn.
Mediernes tolkningsrammer er baseret på en massiv personorientering og en tiltagende snavset ”vaskemaskine-logik”, hvor politikerne bliver hastigt proppet ind i mediemaskinens centrifuge, iblødsættes, vaskes med sæbe og hængt til tørre med klemmer i nakken på rad og række på det offentlige tørrestativ for derefter næste dag at blive pillet ned igen, strøget med hårene eller tumblet i en endnu en varm mediestorm. Dagen efter fortsætter samme lyn-vask og ophængning af næste politiker i rækken. Jamen er det ikke bare sådan virkeligheden er? Jo, Naturligvis består verden af mennesker og det er mediernes pligt er at beskrive verden og de begivenheder og det eventuelle magtmisbrug der foregår. Men det er trist at de samme personorienterde medielogikker og nyhedsrutiner, samts stramt skårede billeder med forvredne politikeansigter i ”dagens- grimasse-der-kan- passe” gang på gang sætter dagsordnen og dermed lader baggrunden og fordybelsen blive den helt store taber.
Jagten på avis-annoncekroner samt den drastiske øgning i deadlines på nyhedsredaktionerne samt nedskæringer i journalistbemandingen kan være en af grundene til at det blandt journalister anses for dejligt konfliktfyldt og utroligt nærværende at serverer personhistorier. 40 % færre journalister skal levere 30 % flere nyheder. Det at jagte Rønn-Hornbech rundt på de christiansborgske gange i et desperat forsøg på at få netop ”breaking news”-citatet, der kan sikre timens eller minuttets mest væsentligste nyhed på TV2 News er og bliver en farce der tager alt den journalistiske energi fra research og seriøst gravearbejde. Som da studieværten på TV2 News spurgte Naser Khader på Ny Alliances 1-års fødselsdag: ”Hvordan føler du det lige nu...?” hvortil Khader svarede: ”Jo, min mavefornemmelse siger mig at...”. Personfikseringen og føleri iblandet politikernes personlige mavefornemmelser dræber muligheden for politisk indhold.
Prøv at tag et kig i dagens avis. Hvad ser du? Lutter politikeransigter med passende udtryk, der matcher tabloide overskrifter. Glade miner, sure miner. Fotos af enhver politikers humør, foreviget i et splitsekund. Løkke med krampagtige skuldre udenfor Venstres gruppeværelse. Men hvordan fotograferer og formidler journalisterne også EU, miljøet, regnskaberne, visionerne og de tunge rapporter? Svar: Det gør man ikke. Så er det lettere blot at sætte et smøret Løkke-grin fra ministerbilen eller en svedende Khader med gennemvædede hvide servietter der kører over panden i pendulfart på spiseseddelen, for det glider nok ned. Journaliststanden kan altid dække sig ind under fraser som aktualitet og identifikation – og sensation. Men det man reelt skaber er personer i fiksering, indrammet og framet. Næste nyhedsdag er der så endnu en politiker-vask der skal tages, og hundretusinde af gratisaviser der skal deles ud spækket med korte Ritzau-nyheder så vi kan måbe til de samme tekster og billeder – og sammen i S-toget se politikernes snavsede vasketøj, krøllede bilag og deres forvredne ansigter.
Mikael Kristensen
Kommentarer