POLITISK ANALYSE
Foto: http://www.dr.dk/
Mange bække små gør en stor år lyder et berømt ordsprog. Igennem den seneste tid er SF vokset markant og truer med at overtage førertrøjen fra S. SF-ledelsen bør hive Villy lidt i baggrunden og der skal satses på flere kendte SF-ansigter, så bredden i partiet synligøres. Ved et for ensidigt kommunikativt fokus på formanden risikerer man at slide unødigt på succesen.
Når et parti vokser markant, stiger muligheden for uenighed i organisationen i samme åndedrag, og dermed bliver SF-ledelsen nødt til at styre kommunikationen strammere og få MF'ere og bagland til at rette ind på geled. Det er ulempen når et parti får vokseværk - men nødvendigt. Muligheden for at der på sigt opstår konflikter og brud fra ledende SF-politikere stiger når både partiets politik og kommunikation skal strømlines. SF benytter fokusgrupper, SF kigger på meningsmålinger, SF bruger rådgivere. SF er professionaliseret på bedste Alistair Campell maner. Alle ingredienser der er nødvendige i moderne politik, men faldgruben ved at køre topstyret politisk virksomhed er mulige fløjdannelser, ulmende utilfredshed og potentiel modstand mod ensretning i udtrykket og i politikken. SF's varemærke og brand op igennem 1980'erne og 1990'erne har været "mangfoldighedens parti", hvor der har været frihed til forskellighed og en bred palet af meninger blandt fløjlsbukserne og de fodformede sko. Der har været strammere og slappere på udlændingeområdet. Der har været heftige debatter om EU, hvor man forlængst i SF har lagt en fælles pro-EU linje. SF er efter valget 07 styrket som stort parti med 16.000 medlemmer og en halv million vælgere i ryggen. Men jo mere vand der løber i SF-åen, desto større er chancen for at vandet løber over bredden og vigtige græsrødder og vælgere siver. Derfor skal der mærkes efter på bunden af åen og graves i mudderet af og til.
For nyligt kritiserede fremtrædende SF'ere at partitoppen i SF styrer partiet med hård hånd. Spørgsmålet er om partitoppen i SF istedet for at melde markant ud via formand, og udelukkende satse på Villy som frontfigur løber den risiko der er for afmatning og metaltræthed over ensidigt formands-fokus. Ved et for ensidigt fokus på formand og for tilspidsede politiske pakkeløsninger kan billedet af et altomfavnende, humanistisk parti med plads til forskellige holdninger ryge sig en tur.
Venstre og SF i samme kommunikations-båd
Anders Fogh Rasmussen styrkede sammen med daværende rådgiver Henrik Qvortrup og senere Mikael Kristiansen Venstre til at ensrette og trimme partiet med enkelte og klare budskaber. Det samme har SF arbejdet intenst på i de sidste tre år med stor succes. Senest med ældre, folkeskole og klima som fokuspunkter i valgkampen 2007. Det er den kommunikations-succes der nu er i hus, som partitoppen nu skal passe på ikke at sætte over styr ved at køre "topstyring", dermed risikerer man politiske fraktioner, der skiller sig ud fra den officielle linje. Flere politiske partier har haft hver deres udbryderkonge og joker. Venstre havde Jens Rohde og også en politiker som Søren Pind har taget nogle af de skæve sager som Fogh bevidst ikke tager. Fogh har dermed nogle til at afsende politiske prøveballoner. Det skridt må SF også tage internt blandt MF'erne. Der skal flere personer i spil. Villy må gemmes lidt af vejen. Der bør uddeles roller og lyttes til "vandrørene". På denne måde kan SF-toppen stadig lægge den politiske linje solo med god samvittighed, og dermed sikre sig at alle bliver hørt og at historien om et topstyret parti med ensidigt fokus på formand ikke begynder at sætte sig medie-maskinen og dermed vælgernes hukommelse.
Foto: http://www.dr.dk/
"Jo mere vand der løber i SF-åen, desto større er risikoen for at vandet løber over breden og vigtige græsrødder og vælgere siver. Derfor skal der mærkes efter på bunden og graves i mudderet af og til"
Mange bække små gør en stor år lyder et berømt ordsprog. Igennem den seneste tid er SF vokset markant og truer med at overtage førertrøjen fra S. SF-ledelsen bør hive Villy lidt i baggrunden og der skal satses på flere kendte SF-ansigter, så bredden i partiet synligøres. Ved et for ensidigt kommunikativt fokus på formanden risikerer man at slide unødigt på succesen.
Når et parti vokser markant, stiger muligheden for uenighed i organisationen i samme åndedrag, og dermed bliver SF-ledelsen nødt til at styre kommunikationen strammere og få MF'ere og bagland til at rette ind på geled. Det er ulempen når et parti får vokseværk - men nødvendigt. Muligheden for at der på sigt opstår konflikter og brud fra ledende SF-politikere stiger når både partiets politik og kommunikation skal strømlines. SF benytter fokusgrupper, SF kigger på meningsmålinger, SF bruger rådgivere. SF er professionaliseret på bedste Alistair Campell maner. Alle ingredienser der er nødvendige i moderne politik, men faldgruben ved at køre topstyret politisk virksomhed er mulige fløjdannelser, ulmende utilfredshed og potentiel modstand mod ensretning i udtrykket og i politikken. SF's varemærke og brand op igennem 1980'erne og 1990'erne har været "mangfoldighedens parti", hvor der har været frihed til forskellighed og en bred palet af meninger blandt fløjlsbukserne og de fodformede sko. Der har været strammere og slappere på udlændingeområdet. Der har været heftige debatter om EU, hvor man forlængst i SF har lagt en fælles pro-EU linje. SF er efter valget 07 styrket som stort parti med 16.000 medlemmer og en halv million vælgere i ryggen. Men jo mere vand der løber i SF-åen, desto større er chancen for at vandet løber over bredden og vigtige græsrødder og vælgere siver. Derfor skal der mærkes efter på bunden af åen og graves i mudderet af og til.
For nyligt kritiserede fremtrædende SF'ere at partitoppen i SF styrer partiet med hård hånd. Spørgsmålet er om partitoppen i SF istedet for at melde markant ud via formand, og udelukkende satse på Villy som frontfigur løber den risiko der er for afmatning og metaltræthed over ensidigt formands-fokus. Ved et for ensidigt fokus på formand og for tilspidsede politiske pakkeløsninger kan billedet af et altomfavnende, humanistisk parti med plads til forskellige holdninger ryge sig en tur.
Venstre og SF i samme kommunikations-båd
Anders Fogh Rasmussen styrkede sammen med daværende rådgiver Henrik Qvortrup og senere Mikael Kristiansen Venstre til at ensrette og trimme partiet med enkelte og klare budskaber. Det samme har SF arbejdet intenst på i de sidste tre år med stor succes. Senest med ældre, folkeskole og klima som fokuspunkter i valgkampen 2007. Det er den kommunikations-succes der nu er i hus, som partitoppen nu skal passe på ikke at sætte over styr ved at køre "topstyring", dermed risikerer man politiske fraktioner, der skiller sig ud fra den officielle linje. Flere politiske partier har haft hver deres udbryderkonge og joker. Venstre havde Jens Rohde og også en politiker som Søren Pind har taget nogle af de skæve sager som Fogh bevidst ikke tager. Fogh har dermed nogle til at afsende politiske prøveballoner. Det skridt må SF også tage internt blandt MF'erne. Der skal flere personer i spil. Villy må gemmes lidt af vejen. Der bør uddeles roller og lyttes til "vandrørene". På denne måde kan SF-toppen stadig lægge den politiske linje solo med god samvittighed, og dermed sikre sig at alle bliver hørt og at historien om et topstyret parti med ensidigt fokus på formand ikke begynder at sætte sig medie-maskinen og dermed vælgernes hukommelse.
Kommentarer