Af Mikael Kristensen, stud.cand.mag, medievidenskab og nordisk sprog og litteratur
”Paven velsignet Madeleines bilde”, ”Jeg så Madeleine i Marokko”, ”Norske Mari sier hun så Madeleine” ”Ny Madeleine-video sett av millioner”. Alle er det overskrifter i VG og Dagbladets internetdækning af Madeleine-sagen. Men hvad gemmer der sig bag overskrifterne, hvilke nyhedskriterier, kilder og tolkningsrammer benytter VG og Dagbladet sig af i sagen. Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i denne opgave. Jeg tager udgangspunkt i en sammenlignende analyse af VG og Dagbladets internetdækning af Madeleine-sagen. Først i opgaven udmøntes en kvantitativ indholdsanalyse, hvor der ses nærmere på kildebrugen i de to aviser i en ti dages periode. Herefter redegøres for VG og Dagbladets brug af tolkningrammer, og der fokuseres samtidig på nyhedskriterier i et teoretisk lys. Derefter graver jeg ned i en kvalitativ indholdsanalyse af netaviserne. I den kvalitative indholdsanalyse fokuserer jeg på nærhedskriteriet, som jeg mener er specielt fremtrædende i de to avisers dækning. I sidste del af opgaven reflekteres mere bredt over Madeleine-sagen i et tabloidt perspektiv, samt hvilke kommercielle nyhedskriterier der indgår i sagen. Der afsluttes med en opsamlende konklusion og perspektivering.
Kildebrug i VG og Dagbladet
I analysen af kildebrug hos VG og Dagbladets har jeg valgt at tage udgangspunkt i en ti-dages periode fra 4.maj til 14.maj 2007. I denne periode var Madeleine-sagen på sit højeste i de to avisers netdækning. Jeg mener at netartiklerne i denne periode er repræsentative for de to aviseres dækning af sagen, både hvad angår billedbrug og tekst. Kilderne har jeg inddelt i seks kategorier i vedlagte kildeskema . De valgte kildekategorier er ”myndigheder og manden på gaden”, ”politiet”, ”forældrene”, ”berømtheder”, ”familie og venner” samt ”andre medier”. Jeg mener disse kategorier er dækkende i forhold til en kvantitativ analyse og kan give et dækkende billede over et stort materiale. (Allern 2005:76).
VG har i den givne periode ialt 35 gratis læsbare online-artikler relateret til Madeleine-sagen. Dagbladet har kun 15 gratis læsbare online-artikler . Dermed har VG kvantitativt set en markant større dækning af sagen. Dagbladet har altså en mere nedtonet dækning i forhold til VG. Det er vigtigt at påpege at både VG og Dagbladet begge benytter sig af et stort antal ”andre medier” som kilder. Ialt er der 39 tilfælde, hvor VG benytter sig af ”andre medier” som kildegrundlag. Dagbladet bruger henvisning til ”andre medier” ialt 21 gange i perioden. Den britiske tv-kanal Sky News er blandt den mest foretrukne kilde i begge netavisers dækning. Man kan læse ud af kildeskemaet at netredaktionerne på VG og Dagbladet kopierer store dele redaktionelt indhold fra andre netsider. Dermed bruger de ikke egne redaktionelle ressourcer på at lave opsøgende journalistik på selve gerningstedet i Portugal som Sky News gør. VG har dog få enkelte artikler fra Portugal med egne udsendte reportere. Der er også enkelte forsøg på kritiske kommentarer og analyser af selve mediedækningen som eksempelvis i Dagbladets artikel ”Mediesirkuset madeleine” fra den 23.maj 2007. Men langt størstedelen af netartiklerne hviler på ”andre medier” som kilder. Der foregår med andre ord en reproduktion af nyhederne.
3. Madeleines forældre og familie som kilde Madeleines forældre er meget stærkt repræsenteret som primær kilde især i VG. Forældrenes udtalelser bliver brugt som kilde hele 12 gange ud af VG’s ialt 35 netartikler i perioden. Derimod benytter Dagbladet sig kun af forældrene som kilde fire gange i samme periode. Der er hos VG en tendens til at fokusere kraftigt på forældrenes følelser og udtalelser fra familie og venner. VG har ialt seks kildehenvisninger til ”venner og øvrig familie”, hvor Dagbladet i perioden kun har en enkelt henvisning.
Ud fra kildebrugen kan man i kildeskemaet se, at der er tre overordnede historier på spil i begge netavisernes dækning. For det første er den nære personlige historie med forældrenes lidelse og Madeleines skæbne et markant omdrejningspunkt. For det andet dækkes politiets efterforskning i jagten på morderen. Der bliver således henvist til politiet over dobbelt så mange gange i VG som i Dagbladet, hvad der kan tyde på, at VG er mere interesseret i kriminalaspektet og blåblink- journalistik. For det tredje består sagen af det Daniel Boorstin andetsteds kalder pseudobegivenheder (Allern 2005:54). Pseudobegivenheder er opsatte medie-events, der er iscenesat for at få mediedækning. Eksempler på pseudobegivenheder er forældrenes pavebesøg (VG.no 30.5.2007), udtalelser fra berømtheder som Richard Branson (Dagbladet.no 17.5.2007) og fodboldstjernen David Beckham (VG.no 11.5.2007). I alt udgør celebreties og berømtheder 13 af de kilder, der henvises til i begge aviser. VG har dog over dobbelt så mange kildehenvisninger til berømtheder som Dagbladet. Det store fokus begge aviser har på enkeltpersoner i deres dækning harmonerer med tabloidjournalistikkens generelle fokus på enkeltpersoner og stereotype personificeringer igennem elitepersoner som eksempelvis paven og andre personligheder (Allern 2005:32).
Vi kan ud fra denne korte analyse af kildebrugen fra 4.maj til 14.maj konkludere at VG dækker sagen langt mere intenst end Dagbladet, samt benytter sig af flere kildehenvisninger til forældrene og berømtheder. Man kan ud fra kildeanalysen se tre forskellige temaniveauer, der er på spil i dækningen: For det første forældrenes lidelse og kamp, for det andet politiets jagt på gerningsmanden og for det tredje de omkringliggende pseudobegivenheder og medieevents. I selve artiklerne lapper alle tre temaniveauer ind over hinanden på kryds og tværs og er ofte svære at adskille i artiklerne. Det er eksempelvis svært at adskille analytisk om forældrenes besøg hos paven i Rom udelukkende er en medieevent, der skal få fokus på Madeleine, eller om besøget er forældrenes egen personlige intime lidelse og bøn. Men en ting er sikkert, det er en følsom medieevent som VG og Dagbladet flokkes om som gribbe med forældrende som aktive mediebevidste medspillere. Det står klart efter kildeanalysen, at det personlige og det følelesmæssige og underholdende aspekt er særdeles markant i dækningen. Der er både kriminalitet, følelser, berømtheder og dramatik involveret i den måde VG og Dagbladet framer begivenhederne på. Med andre ord sætter de to netaviser specifikke tolkningsrammer og nyhedskriterier ned over begivenhederne i Portugal.
Mediernes tolkningsrammer
Tolkningsrammer er de briller som VG og Dagbladet ”ser” begivenheder i verden igennem. Det sæt ”briller” som VG og Dagbladet tolker virkeligheden med, er med til at forme de enkelte begivenheder i verden, og hvordan de fremstår for modtagerne af de færdigredigerede nyheder. Gaye Tuchmann mener de specifikke tolkningsrammer kan have forskellige vinkler, snit og størrelser (Allern 2001:52). Rammerne er med til at konstituere de kognitive og mentale strukturer, der former sig i offentlighedens fælles tankegods. De kan således være med til at reducere en vis omverdenskompleksitet via en journalistisk udvælgelses – og fokuseringsproces, hvor begivenheder i verden konstrueres efter nogle fastlagte nyhedskriterier og mønstre.
Til at fastslå begrebet tolkningsrammer kan det være nyttigt også at inddrage Robert Entmans defintion på begrebet. Entman mener, at tolkningsrammer består i at journalisterne selekterer og udpeger relevante problemstillinger og dermed tilvælger et bestemt blik på begivenheden. Journalisterne benytter med Entmans ord:
Some aspects of a perceived reality and make them more salient in the communicating text, in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation, and/or treatment recommendation (Patterson 1997:458)
Det der kendetegner Entmans definition er, at det kun er enkelte aspekter ved den faktiske virkelighed, der defineres, selekteres og puttes ind i det kollektive nyhedsrum. Dette er tilfældet i VG og Dagbladets dækning af Madeleine-sagen, hvor aviserne laver en social konstruktion ud af begivenhederne, hvor eksempelvis forenklingsstrategier som det gode mod det onde sættes i værk . Entman lægger vægt på, at medierne fortolker virkeligheden ved at promovere en bestemt problematik og iværksætte en bestemt moralsk evaluering i nyhedssager. I Madeleine-sagen kan det markante fokus som især VG sætter på pigens forældre og deres lidelse ses som en medieret moralsk evaluering, hvor sorgen og følelserne luftes åbenlyst i mediemaskinen og med tusinder af læsere som tilskuere. VG og Dagbladets tolkningsrammer i dækningen af Madeleine-sagen kan med udgangspunkt i Entmans definition, anses som en form for kompleksitetsreducerende mekanisme, der inkluderer noget og fravælger noget andet. Medierammerne hos de to aviser fungerer med andre ord som en selektions-generator, der formidler komplekse årsagssammenhænge ved at reducere virkeligheden, i dette tilfælde en bortførelses-sag til enkelte, dramatiske nyhedshistorier fyldt med konfliktfyldte fortællinger. ”Novelthy without a change”, som Timothy E. Cook også har kaldt den fortløbende nyhedsstrøm andetsteds. (Cook 2005:81). Tolkningsrammerne er således praktiske journalistiske værktøjer der i sidste ende, bevidst eller ubevidst, er med til at få journalister og medier til at producere en stor mængde information i et hurtigt, effektivt og flydende rutiniseret flow.
Nyhedskriterier i Madeleine-sagen
Tolkningsrammer udgøres ofte af konkrete nyhedskritererier som medierne framer begivenheder ud fra. Cook nævner seks konkrete nyhedsværdier som medierne benytter i deres standards-nyhedsproduktion. Nyhederne er ifølge Cook ofte fokuseret på værdier som at værende ”timely, terse, easily described, dramatic, colorful, and visualizable” (Cook 2005:112). Stuart Allan nævner ligeledes konflikt, relevans, aktualitet, enkelthed, personificering, uventethed og kontinuitet som en del af de grundlæggende nyhedskriterier (Allan 2004:57). Sigurd Allern understreger også at nyhedskriterier som identifikation, sensation er grundelementer i nyhedsproduktionen (Allern 2005:55).
Der er en klar konflikt mellem det gode (Madeleine og forældrene) og det onde (forbryderen). En vis relevans er også tilstede for de pårørende og den britiske befolkning selvom det lidt kynisk kan diskuteres, hvor relevant sagen egentlig er for andre mennesker i verden. Sagen lever op til kriterierne om at være aktuel og har en enkelthed indbygget i sig: Forældrenes kamp for at finde deres datter. VG og Dagbladets dækning har også en høj grad af personfiksering med et stærkt fokus på forældrene samt på den forsvundne 4 årige pige. Der er ligeledes en kontinuitet i historien, der udvikler sig løbende på internettet i den måned sagen indtil nu har stået på. Sagen vinkles således i VG og Dagbladet som en klassisk kriminalføljeton , der udvikler sig fremadskridende i en klassisk narrativ berettermodel (Drotner m.fl 1996:245), hvor alle venter på klimaks og på den potentielt spændende afslutning -finder politiet mon Madeleine i live eller gør de ikke. Dette spændingsmoment holder sagen i kog på både VG og Dagbladets sites. Udover de nævnte klassiske nyhedskriterier, så mener jeg ligesom Olav Njaastad har påpeget (Allern 2005:55), at det er frugtbart og inddrage nyhedsbegrebet nærhed. Jeg mener dette begreb er markant tilstede i både VG og Dagbladets netdækning. Njaastad mener, at nærhedskriteriet er et centralt nyhedskriterie i mediernes dækning af begivenheder. Han deler nærhed ind i kriterierne nærhed i tid, nærhed i geografi, kulturel nærhed og følelsesmæssig nærhed (Allern 2005:55). Jeg vil nu se nærmere VG og Dagbladets dækning ud fra disse nærhedskritererier.
Nærhed i tid
Både VG og Dagbladet følger Madeleine-sagen tæt time for time. De to forældres lidelser kommer således tæt på læseren, der ikke skånes for hverken billeder, tårer eller følelsladede udtalelser. Det som sociologen Erving Goffmann kalder for backstageområdet (Hjarvard 1999:42) er på spil når forældrenes lidelse bliver medieret ud i det offentlige tilgængelige fronstage område. Enhver forældres mareridt er at miste sit barn på denne måde, og denne frygt spiller VG og Dagbladet grundlæggende på i deres dækning med følelsesladede overskrifter som ”foreldrene til Madeleine frykter det verste” (VG.no 7.5.2007) og ”Mammas siste bilde av Maddie” (Dagbladet.no 24.5.2007). Der er en nærhed og tæthed i frekvensen af nyhedsartikler på især VG’s site, der gør at internetlæseren der følger med må føle at dette sker ”nu og her”. Forældrenes lidelse bliver dermed vores allesammens lidelse. Et tidsmæssigt bestemt melodrama, der hviler på følelser og menneskelig tragedie udspiller sig således på VG og Dagbladets netsider. Gripsrud taler i denne sammenhæng om tabloidpressens hang til at gentage melodramaer.
Melodramaets estetikk presenterer verden som om den var styrt av moral og emosjonelle verdier og krefter. Personer og hendelser representerer et evig, mytisk univers der vi bak et tilsynelatende kaos finner den samme gamle historien (Gripsrud 1992:88-89)
VG og Dagbladets dækning er ingen undtagelse, begge netaviser svømmer over i patosfyldte og følelesesladede mytiske temaer om ”bønfaldelse”, ”skyldfølelse” og ”håb”. (VG.no 25.5.2007-26.5.2007, Dagbladet.no 21.5.2007)
Nærhed i geografi
Madeleine-sagen har siden sagen startede udviklet sig til en global mediebegivenhed, der kan måle sig med globale medieretssager mod eksempelvis O.J Simpson og Michael Jackson. Senest skal popstjernen Elton John angiveligt være igang med at arrangere støttekoncert for Madeleine (vg.no 5.6.2007). Sagen er derfor ikke blot en typisk lokal geografisk forbrydelsessag, hvor det kun er lokalsamfundet i et specifikt land, der følger med. Et eksempel på en mere typisk national kriminalsag er den norske Christel-sag (Waldahl m.fl 2002:218-21). Hele verdens øjne følger ligesom VG og Dagbladet istedet intenst med i Madeleine-familiens ve og vel. Alene støttehjemmesiden for Madeleine (www.findmadeleine.com) er blevet besøgt af 25 millioner internationale internetbrugere ifølge VG (vg.no 25.5.2007). Grunden til den store opmærksomhed kan blandt andet skyldes den umiddelbare identifikationsværdi, i det forældrene er et typisk europæisk ægtepar fra nordeuropa på en uskyldig ferie i sydeuropa. De fleste vesterlændinge kan identificere sig med den lille lyshårede kønne blåøjede pige og hendes ligeså perfekte karriereforældre. De fleste har været på charterferie og ved hvilket chock en uventet begivenhed som denne betyder for en familie. Som Dagbladets kommentator meget præcist konkluderer i en kommentar: ”Verden er også skrudd slik sammen at når en hvithudet, liten hjerteknuser med ressurssterke foreldre som arbeider med å redde menneskers liv forsvinner, er det en større nyhet enn når en liten gutt blir kidnappet på gata i Sørøst-Asia eller når en far ikke aksepterer en barnefordelingsdom.” (Dagbladet 23.5.2007).
Kulturel og følelsesmæssig nærhed
Den kulturelle og følelelsesmæssige nærhed skabes især i billedbrugen på både VG.no og Dagbladet.no. Ved hjælp af klar patosappel, der søger at vække modtageres letvakte følelser som vrede, harme, medlidenhed, begejstring (Drotner m.fl 1996:165) skabes der via billederne af Madeleine og forældrene i netaviserne en kulturel samhørighed. VG viser eksempelvis et billede af moderen med Madeleines yndlingsbamse (vg.no 3.6.2007). Den symboleffekt bamsen har er effektiv og kommunikerer sorg og afsavn. Ligeledes vælger Dagbladet 24.5.2007 under overskriften ”Mammas siste bilde av Maddie” at vise et privatbillede, som forældrene har offentliggjort . Billedet viser faderen med sine to døtre ved poolen da alt endnu var lutter familieidyl. Vi som læsere ved dog at denne tryghed otte timer senere bliver brudt i det at Madeleine sporløst forsvinder imens forældrene spiser på en nærliggende tapasrestaurant. På billedet ser vi faderen med solbriller klædt i afslappet ferietøj. Solen skinner og den smilende Madeleine samt den gode stemning ved poolen vækker således medlidenhed med familien. Vi som læsere ved, at der er sket noget grusomt for den lille pige. Billedet der både findes i VG og Dagbladet, opstiller to kontradiktoriske punkter: fred/idyl mod ufred/uhygge. Hos VG lyder den dramatiske overskrift 25.5.2007:
Under 8 timer etter at dette bildet ble tatt, forsvant lille. I rosa T-skjorte, hvit shorts og solhatt, dinglende med bena i bassenget, storkoser lille Madeleine seg med pappa og lillesøster. Mindre enn åtte timer senere var hun sporløst borte.
Igen skabes der en dikotomisk tolkningsramme mellem det fredelige og ufredelige. Der er en potentiel risiko tilstede, og det er frygten for at noget lignende skal ske for os selv der drager vores og avisernes opmærksomhed mod sagen.
Sociologen Anthony Giddens taler om at mennesket har brug for en værende ontologisk sikkerhed, en form for stabilitet og tryghed, der kan sikre os mod udefra kommende farer (Allan 2004: 110). Denne ontologiske sikkerhed destabiliseres således med VG og Dagbladets dækning af Madeleine-sagen. Den tyske sociolog Ulrik Beck taler i forlængelse heraf, om det han kalder risikosamfundet, der omkranser det moderne menneske både i medier og i dagligdagen. Vi skal konstant forholde os til mulige risisci i omverdenen (Beck 1997). VG og Dagbladets billede er således med til at pirre til vores risikofølelse og vores ontologiske sikkerhed i verden. Men billedet gør os i lige så høj grad i stand til at føle med det forældrepar som har mistet et barn. Der skabes med andre ord en følelesmæssigt bånd og identifikationsværdi med forældrene, der ligner os selv kulturelt, og lige så godt kunne være os selv.
Madeleine-sagen – en tabloid klassisker
Madeleine-sagen i VG og Dagbladet bliver via sine mange parallele sidehistorier og kildehenvisninger løftet ud fra familiens intimsfære og backstageområde og ud i et kollektivt fælles mediecirkus, hvor ”folket” kan relatere sig til dem og identificere sig med sorgen. Netop folkelighed og følelser er en af grundpillerne i tabloidjournalistik, og når sportstjerner og elitepersoner som paven blandes ind i sagen, er der dømt tabloid sejrsgang. Historikeren Per Bakke taler ligeledes om en konvergenshypotese i det at nyhedsstof blandes med underholdning og at underholdningsværdien bliver et stadig vigtigere aspekt i dagens mediebillede (Allern 2005:35). I Madeleine-sagen er der nærmest tale om en underholdningsindustri, hvor fodboldstjerner og popstjerner involvereres i en ellers isoleret og tragisk sag samtidig med at forældrene drager på turne igennem europa i jagten på deres datter. Dette vidner om at både forældrene såvel som berømthederne ved nøjagtig hvilke tabloide kriterier de skal spille på for at komme i medierne . Bakke mener desuden at tabloide medier er ekstremt indvidorienteret på bekostning af selve sagen og fokuserer kraftigt på pseudobegivenheder og banaliteter. Bakke mener også at nyhederne ofte løsrives fra sin sammenhæng og at billeder oftere benyttes end ord (Allern 2005:35). Bakkes kritik af tabloidkulturen passer præcist på VG og Dagbladets dækning. Som jeg har vist er der i netavisernes dækning kraftig fokus på individer i både kildebrugen og i billedbrug. Der er fokus på løsrevne begivenheder, eksempelvis når både Elton Johns støttekoncert beskrives synkront med at forældrene holder mindegudstjeneste i en kirke eller besøger paven, alt imens politiet holder pressekonference et helt tredje sted. Selve sagskernen Madeleines forsvinden og jagten på hende træder dermed i baggrunden til fordel for kommercielle pseudobegivenheder. Som Franklin påpeger i en kritisk forfaldsteoretisk optik, har det trivielle og banale vundet over nyheder med tyngde. De traditionelle nyhedskriterier er blevet udfordret af infotaintment, hvor fakta og underholdning blandes sammen.
Entertaintment has superseded the provision of information; human interest has supplanted the public interest; measured judgement has succumbed to sensationalism; the trivial has triumphed over the weighty (…) Traditional news values have been undermined by new values; infotaintment. (Franklin 1997:4)
Kommercielle nyhedskriterier
Man kan med den kritisk forfaldstese i baghovedet spørge til om ikke også den økomomiske bundlinje på VG og Dagbladets redaktion har en del betydning for at mediedækningen er så massiv som den er. Den kommercielle markedsorientering præger uden tvivl nyhedsprioteringen på VG og Dagbladets redaktioner. Allern påpeger, at der er en stigning i det han kalder ”kommersielle nyhetskriterier”, hvor nyheder, der er billige at producere glider lettere igennem redaktionslokalerne (Allern 2005:65). Jeg har i VG og Dagbladets dækning påvist at langt de fleste artikler baserer sig på kilder i form af andre medier. Der foregår dermed et fravalg af andre potentielt vigtigere historier i det man vælger at fokusere intenst på en enkelt sag og blot reproducere nyheder der allerede er præfabrikeret af eksempelvis Sky News. Unicef Norge har skarpt kritiseret denne intense enkelt-sags dækning af Madeleine-sagen, da de mener den fjerner opmærksomheden fra de mange andre sager, hvor børn bortføres og kidnappes (vg.no 1.6.2007).
Vi kan ud fra indholdsanalysen konkludere, at der ikke er den store kvalitative forskel i de to avisers indhold, omend VG kvantitativt set har langt flere artikler i perioden 4.maj til 14.maj. VG går generelt også lidt tættere på sagen og dækker den mere intenst. VG gør markant større brug af forældrene og politi som kilder, hvad der understøtter tesen om tabloidavisers fokus på enkeltpersoner og blåblink-journalistik. Ligeledes har VG flere berømte mennesker som kilder herunder Branson, Beckham, paven og andre medieikoner. Begge aviser benytter sig af de gængse nyhedskriterier som de bla. er præsenteret at Cook, Allan og Allern. Især Njaastads nærhedskriterie går klart igen både i VG og Dagbladets dækning. VG og Dagbladets tolkningsrammer og nyhedskriterier er som jeg har vist i indholdsanalysen med til at inkludere og ekskludere vinkler i sagen, og der skabes en social konstruktion, et iscenesat følelsesfuldt drama hvor både forældrene, politi og berømtheder er optrædende på den offentlige medierede scene. En høj grad af identifiktion sker således både følelsesmæssigt, kuturelt og geografisk i avisernes dækning. Som Martin Eide hævder andetsteds om den tabloide æstetik : ”Alt handler om personer, opplevelser, følelser” (Eide 1995:44-45). Eides citat er meget dækkende for begge netavisernes dækning i perioden. Den nøgterne reflekterede journalistik er næsten ikke til at få øje på i avisernes dækning, selvom Dagbladet dog har enkelte kommentarer og analyser i perioden. Det indtryk der står tilbage i hukommelsen hos læseren og analytikeren, er patosfyldte billeder af den 4 årige Madeleines uskyldige øjne og forældrenes eksistentielle angst og frygt. Ligeledes efterlader VG og Dagbladets dækning et indtryk af et hypet mediecirkus med paver og popstjerner, der falder over hinanden i jagten på opmærksomhed. Forfaldsteoretikere som Habermas og Bourdieu må derfor hovedrystende erkende fra deres teoretiske skjul i Tyskland og Frankrig, at den tabloide kultur til stadighed er personfikseret, følelsesladet og kommerciel. En tabloid kultur, hvor konvergensen mellem information og underholdning når stadig nye højder. En tabloid kultur hvor tøjbamser, pyjamaser og støttekoncerter udgør en mixet globalt underholdningsmaskine som sjældent er set så massiv i en bortførelses-sag af en 4 årig pige på ferie .
Mangfoldsteoretikere som Van Zoonen og Bird vil modsat forfaldsteoretikere som Habermas og Bourdieu vil muligvis nikke mere anerkendende over den demokratiske deltagelse og det deltagende engagement, der ligges i Madeleine-sagen fra alle sider både på nettet, hjemmesider og på blogs. Man kan fra mangfoldighedsteoretikerne og Madeleines forældres perspektiv se medierne som blot værende et uskyldigt brugbart værktøj, der kan hjælpe til med at få pigen tilbage fra de potentielle kidnappere. Spørgsmålet er blot hvem der udnytter hvem? Er det forældrene der udnytter medierne, eller er det medier som VG og Dagbladet der udnytter forældrene? Som det afslutningsvis præcis formuleres i en kommentar til mediecirkuset på Dagbladet.no 23.maj: ”Selvsagt selges det aviser, og TV-annonsekronene fosser trolig inn på Madeleine-historien. Det er en vinn-vinn-situasjon. Et par tapre og modige foreldre har gjort det de mener er riktig. Og hvem kan med moralsk overbevisning ta fra dem den retten fordi andre foreldre også rammes”.
12. Litteraturliste og netkilder
Allan, Stuart (2004): News culture. Buckingham: Open University Press
Allern, Sigurd (2001): Flokdyr på Løvebakken – Søkelys på Stortingets presselosje og politikkens medierammer. Norge, Pax Forlag
Allern, Sigurd (2005): Nyhetsverdier – om markedsorientering og journalistikk i ti norske aviser. Kristianssand IJ-forlaget
Beck, Ulrik (1997): Risikosamfundet. København. Hans Reitzels Forlag A/S
Cook, Timothy E. (2005): Governing with the news – the news media as a political institution. Chicago, The University of Chicago Press
Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen, Kim Schrøder (1996): Medier og kultur – en grundbog I medieanalyse og medieteori. København, Borgens Forlag
Eide, Martin (1995): “Populærjournalistikk på norsk. Historiske noter om avisschizofreni”, Norsk Medietidsskrift, nr.1, 1995.
Franklin B. (1997): Newszak and News Media. London: Arnold.
Gripsrud, Jostein (1992): The Aesthetics and Politics of Melodrama, i Dahlgren & Sparks (eds.)
Hjarvard, Stig (1999): ”Politik som mediemontage. Om mediernes forandring af den politiske kommunikation” i Den demokratiske udfordring. Andersen, Jørgen Goul & et al. Hans Reitzels forlag. ISBN: 8741226739
Patterson, Thomas (1997): “The News Media: An effective Politcal Actor?” i Political Communication 14 (4) 1997 s.445-455. Taylor & Francis. ISSN: 01957473.
Schuldt, Christian (2006) Luhmann for begyndere. København 2006, Unge Pædagoger
Waldahl, Ragnar, Michael Bruun Andersen og Helge Rønning (2002): Nyheter først og fremst. Oslo. Universitetsforlaget.
BT: http://www.bt.dk/article/20070606/KRIMI/70606053/ (6.6.2007)
Dagbladet (oversigt): http://www.dagbladet.no/tekstarkiv/index.php?string=madeleine (6.6.2007)
VG (oversigt): http://www.vg.no/spesial/bakgrunn/?id=3135&alle=1 (6.6.2007)
Bilag 1
Dagbladet.no kilder i dækningen af Madeleine-sagen 4.5.-14.5.2007
Antal tilgængelige læsbare online-artikler ialt i perioden 4.maj-14.maj: 15
Sum kilder ialt: 41
Andre (myndigheder, ”manden på gaden”) Politi Madeleines forældre Berømtheder Anden familie og venner til Madeleines forældre Andre medier
7 4 4 4 1 21
VG.no kilder i dækningen af Madeleine-sagen 4.5. - 14.5.2007
Antal tilgængelige læsbare online-artikler ialt i perioden 4.maj-14.maj: 35
Andre (myndigheder, ”manden på gaden”) Politi Madeleines forældre Berømtheder Anden familie og venner til Madeleines forældre Andre medier
8 10 12 9 6 39
Sum: 74 kilder ialt
Bilag 2
Kilde: http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=188547 (6.6.2007)
”Paven velsignet Madeleines bilde”, ”Jeg så Madeleine i Marokko”, ”Norske Mari sier hun så Madeleine” ”Ny Madeleine-video sett av millioner”. Alle er det overskrifter i VG og Dagbladets internetdækning af Madeleine-sagen. Men hvad gemmer der sig bag overskrifterne, hvilke nyhedskriterier, kilder og tolkningsrammer benytter VG og Dagbladet sig af i sagen. Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i denne opgave. Jeg tager udgangspunkt i en sammenlignende analyse af VG og Dagbladets internetdækning af Madeleine-sagen. Først i opgaven udmøntes en kvantitativ indholdsanalyse, hvor der ses nærmere på kildebrugen i de to aviser i en ti dages periode. Herefter redegøres for VG og Dagbladets brug af tolkningrammer, og der fokuseres samtidig på nyhedskriterier i et teoretisk lys. Derefter graver jeg ned i en kvalitativ indholdsanalyse af netaviserne. I den kvalitative indholdsanalyse fokuserer jeg på nærhedskriteriet, som jeg mener er specielt fremtrædende i de to avisers dækning. I sidste del af opgaven reflekteres mere bredt over Madeleine-sagen i et tabloidt perspektiv, samt hvilke kommercielle nyhedskriterier der indgår i sagen. Der afsluttes med en opsamlende konklusion og perspektivering.
Kildebrug i VG og Dagbladet
I analysen af kildebrug hos VG og Dagbladets har jeg valgt at tage udgangspunkt i en ti-dages periode fra 4.maj til 14.maj 2007. I denne periode var Madeleine-sagen på sit højeste i de to avisers netdækning. Jeg mener at netartiklerne i denne periode er repræsentative for de to aviseres dækning af sagen, både hvad angår billedbrug og tekst. Kilderne har jeg inddelt i seks kategorier i vedlagte kildeskema . De valgte kildekategorier er ”myndigheder og manden på gaden”, ”politiet”, ”forældrene”, ”berømtheder”, ”familie og venner” samt ”andre medier”. Jeg mener disse kategorier er dækkende i forhold til en kvantitativ analyse og kan give et dækkende billede over et stort materiale. (Allern 2005:76).
VG har i den givne periode ialt 35 gratis læsbare online-artikler relateret til Madeleine-sagen. Dagbladet har kun 15 gratis læsbare online-artikler . Dermed har VG kvantitativt set en markant større dækning af sagen. Dagbladet har altså en mere nedtonet dækning i forhold til VG. Det er vigtigt at påpege at både VG og Dagbladet begge benytter sig af et stort antal ”andre medier” som kilder. Ialt er der 39 tilfælde, hvor VG benytter sig af ”andre medier” som kildegrundlag. Dagbladet bruger henvisning til ”andre medier” ialt 21 gange i perioden. Den britiske tv-kanal Sky News er blandt den mest foretrukne kilde i begge netavisers dækning. Man kan læse ud af kildeskemaet at netredaktionerne på VG og Dagbladet kopierer store dele redaktionelt indhold fra andre netsider. Dermed bruger de ikke egne redaktionelle ressourcer på at lave opsøgende journalistik på selve gerningstedet i Portugal som Sky News gør. VG har dog få enkelte artikler fra Portugal med egne udsendte reportere. Der er også enkelte forsøg på kritiske kommentarer og analyser af selve mediedækningen som eksempelvis i Dagbladets artikel ”Mediesirkuset madeleine” fra den 23.maj 2007. Men langt størstedelen af netartiklerne hviler på ”andre medier” som kilder. Der foregår med andre ord en reproduktion af nyhederne.
3. Madeleines forældre og familie som kilde Madeleines forældre er meget stærkt repræsenteret som primær kilde især i VG. Forældrenes udtalelser bliver brugt som kilde hele 12 gange ud af VG’s ialt 35 netartikler i perioden. Derimod benytter Dagbladet sig kun af forældrene som kilde fire gange i samme periode. Der er hos VG en tendens til at fokusere kraftigt på forældrenes følelser og udtalelser fra familie og venner. VG har ialt seks kildehenvisninger til ”venner og øvrig familie”, hvor Dagbladet i perioden kun har en enkelt henvisning.
Ud fra kildebrugen kan man i kildeskemaet se, at der er tre overordnede historier på spil i begge netavisernes dækning. For det første er den nære personlige historie med forældrenes lidelse og Madeleines skæbne et markant omdrejningspunkt. For det andet dækkes politiets efterforskning i jagten på morderen. Der bliver således henvist til politiet over dobbelt så mange gange i VG som i Dagbladet, hvad der kan tyde på, at VG er mere interesseret i kriminalaspektet og blåblink- journalistik. For det tredje består sagen af det Daniel Boorstin andetsteds kalder pseudobegivenheder (Allern 2005:54). Pseudobegivenheder er opsatte medie-events, der er iscenesat for at få mediedækning. Eksempler på pseudobegivenheder er forældrenes pavebesøg (VG.no 30.5.2007), udtalelser fra berømtheder som Richard Branson (Dagbladet.no 17.5.2007) og fodboldstjernen David Beckham (VG.no 11.5.2007). I alt udgør celebreties og berømtheder 13 af de kilder, der henvises til i begge aviser. VG har dog over dobbelt så mange kildehenvisninger til berømtheder som Dagbladet. Det store fokus begge aviser har på enkeltpersoner i deres dækning harmonerer med tabloidjournalistikkens generelle fokus på enkeltpersoner og stereotype personificeringer igennem elitepersoner som eksempelvis paven og andre personligheder (Allern 2005:32).
Vi kan ud fra denne korte analyse af kildebrugen fra 4.maj til 14.maj konkludere at VG dækker sagen langt mere intenst end Dagbladet, samt benytter sig af flere kildehenvisninger til forældrene og berømtheder. Man kan ud fra kildeanalysen se tre forskellige temaniveauer, der er på spil i dækningen: For det første forældrenes lidelse og kamp, for det andet politiets jagt på gerningsmanden og for det tredje de omkringliggende pseudobegivenheder og medieevents. I selve artiklerne lapper alle tre temaniveauer ind over hinanden på kryds og tværs og er ofte svære at adskille i artiklerne. Det er eksempelvis svært at adskille analytisk om forældrenes besøg hos paven i Rom udelukkende er en medieevent, der skal få fokus på Madeleine, eller om besøget er forældrenes egen personlige intime lidelse og bøn. Men en ting er sikkert, det er en følsom medieevent som VG og Dagbladet flokkes om som gribbe med forældrende som aktive mediebevidste medspillere. Det står klart efter kildeanalysen, at det personlige og det følelesmæssige og underholdende aspekt er særdeles markant i dækningen. Der er både kriminalitet, følelser, berømtheder og dramatik involveret i den måde VG og Dagbladet framer begivenhederne på. Med andre ord sætter de to netaviser specifikke tolkningsrammer og nyhedskriterier ned over begivenhederne i Portugal.
Mediernes tolkningsrammer
Tolkningsrammer er de briller som VG og Dagbladet ”ser” begivenheder i verden igennem. Det sæt ”briller” som VG og Dagbladet tolker virkeligheden med, er med til at forme de enkelte begivenheder i verden, og hvordan de fremstår for modtagerne af de færdigredigerede nyheder. Gaye Tuchmann mener de specifikke tolkningsrammer kan have forskellige vinkler, snit og størrelser (Allern 2001:52). Rammerne er med til at konstituere de kognitive og mentale strukturer, der former sig i offentlighedens fælles tankegods. De kan således være med til at reducere en vis omverdenskompleksitet via en journalistisk udvælgelses – og fokuseringsproces, hvor begivenheder i verden konstrueres efter nogle fastlagte nyhedskriterier og mønstre.
Til at fastslå begrebet tolkningsrammer kan det være nyttigt også at inddrage Robert Entmans defintion på begrebet. Entman mener, at tolkningsrammer består i at journalisterne selekterer og udpeger relevante problemstillinger og dermed tilvælger et bestemt blik på begivenheden. Journalisterne benytter med Entmans ord:
Some aspects of a perceived reality and make them more salient in the communicating text, in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation, and/or treatment recommendation (Patterson 1997:458)
Det der kendetegner Entmans definition er, at det kun er enkelte aspekter ved den faktiske virkelighed, der defineres, selekteres og puttes ind i det kollektive nyhedsrum. Dette er tilfældet i VG og Dagbladets dækning af Madeleine-sagen, hvor aviserne laver en social konstruktion ud af begivenhederne, hvor eksempelvis forenklingsstrategier som det gode mod det onde sættes i værk . Entman lægger vægt på, at medierne fortolker virkeligheden ved at promovere en bestemt problematik og iværksætte en bestemt moralsk evaluering i nyhedssager. I Madeleine-sagen kan det markante fokus som især VG sætter på pigens forældre og deres lidelse ses som en medieret moralsk evaluering, hvor sorgen og følelserne luftes åbenlyst i mediemaskinen og med tusinder af læsere som tilskuere. VG og Dagbladets tolkningsrammer i dækningen af Madeleine-sagen kan med udgangspunkt i Entmans definition, anses som en form for kompleksitetsreducerende mekanisme, der inkluderer noget og fravælger noget andet. Medierammerne hos de to aviser fungerer med andre ord som en selektions-generator, der formidler komplekse årsagssammenhænge ved at reducere virkeligheden, i dette tilfælde en bortførelses-sag til enkelte, dramatiske nyhedshistorier fyldt med konfliktfyldte fortællinger. ”Novelthy without a change”, som Timothy E. Cook også har kaldt den fortløbende nyhedsstrøm andetsteds. (Cook 2005:81). Tolkningsrammerne er således praktiske journalistiske værktøjer der i sidste ende, bevidst eller ubevidst, er med til at få journalister og medier til at producere en stor mængde information i et hurtigt, effektivt og flydende rutiniseret flow.
Nyhedskriterier i Madeleine-sagen
Tolkningsrammer udgøres ofte af konkrete nyhedskritererier som medierne framer begivenheder ud fra. Cook nævner seks konkrete nyhedsværdier som medierne benytter i deres standards-nyhedsproduktion. Nyhederne er ifølge Cook ofte fokuseret på værdier som at værende ”timely, terse, easily described, dramatic, colorful, and visualizable” (Cook 2005:112). Stuart Allan nævner ligeledes konflikt, relevans, aktualitet, enkelthed, personificering, uventethed og kontinuitet som en del af de grundlæggende nyhedskriterier (Allan 2004:57). Sigurd Allern understreger også at nyhedskriterier som identifikation, sensation er grundelementer i nyhedsproduktionen (Allern 2005:55).
Der er en klar konflikt mellem det gode (Madeleine og forældrene) og det onde (forbryderen). En vis relevans er også tilstede for de pårørende og den britiske befolkning selvom det lidt kynisk kan diskuteres, hvor relevant sagen egentlig er for andre mennesker i verden. Sagen lever op til kriterierne om at være aktuel og har en enkelthed indbygget i sig: Forældrenes kamp for at finde deres datter. VG og Dagbladets dækning har også en høj grad af personfiksering med et stærkt fokus på forældrene samt på den forsvundne 4 årige pige. Der er ligeledes en kontinuitet i historien, der udvikler sig løbende på internettet i den måned sagen indtil nu har stået på. Sagen vinkles således i VG og Dagbladet som en klassisk kriminalføljeton , der udvikler sig fremadskridende i en klassisk narrativ berettermodel (Drotner m.fl 1996:245), hvor alle venter på klimaks og på den potentielt spændende afslutning -finder politiet mon Madeleine i live eller gør de ikke. Dette spændingsmoment holder sagen i kog på både VG og Dagbladets sites. Udover de nævnte klassiske nyhedskriterier, så mener jeg ligesom Olav Njaastad har påpeget (Allern 2005:55), at det er frugtbart og inddrage nyhedsbegrebet nærhed. Jeg mener dette begreb er markant tilstede i både VG og Dagbladets netdækning. Njaastad mener, at nærhedskriteriet er et centralt nyhedskriterie i mediernes dækning af begivenheder. Han deler nærhed ind i kriterierne nærhed i tid, nærhed i geografi, kulturel nærhed og følelsesmæssig nærhed (Allern 2005:55). Jeg vil nu se nærmere VG og Dagbladets dækning ud fra disse nærhedskritererier.
Nærhed i tid
Både VG og Dagbladet følger Madeleine-sagen tæt time for time. De to forældres lidelser kommer således tæt på læseren, der ikke skånes for hverken billeder, tårer eller følelsladede udtalelser. Det som sociologen Erving Goffmann kalder for backstageområdet (Hjarvard 1999:42) er på spil når forældrenes lidelse bliver medieret ud i det offentlige tilgængelige fronstage område. Enhver forældres mareridt er at miste sit barn på denne måde, og denne frygt spiller VG og Dagbladet grundlæggende på i deres dækning med følelsesladede overskrifter som ”foreldrene til Madeleine frykter det verste” (VG.no 7.5.2007) og ”Mammas siste bilde av Maddie” (Dagbladet.no 24.5.2007). Der er en nærhed og tæthed i frekvensen af nyhedsartikler på især VG’s site, der gør at internetlæseren der følger med må føle at dette sker ”nu og her”. Forældrenes lidelse bliver dermed vores allesammens lidelse. Et tidsmæssigt bestemt melodrama, der hviler på følelser og menneskelig tragedie udspiller sig således på VG og Dagbladets netsider. Gripsrud taler i denne sammenhæng om tabloidpressens hang til at gentage melodramaer.
Melodramaets estetikk presenterer verden som om den var styrt av moral og emosjonelle verdier og krefter. Personer og hendelser representerer et evig, mytisk univers der vi bak et tilsynelatende kaos finner den samme gamle historien (Gripsrud 1992:88-89)
VG og Dagbladets dækning er ingen undtagelse, begge netaviser svømmer over i patosfyldte og følelesesladede mytiske temaer om ”bønfaldelse”, ”skyldfølelse” og ”håb”. (VG.no 25.5.2007-26.5.2007, Dagbladet.no 21.5.2007)
Nærhed i geografi
Madeleine-sagen har siden sagen startede udviklet sig til en global mediebegivenhed, der kan måle sig med globale medieretssager mod eksempelvis O.J Simpson og Michael Jackson. Senest skal popstjernen Elton John angiveligt være igang med at arrangere støttekoncert for Madeleine (vg.no 5.6.2007). Sagen er derfor ikke blot en typisk lokal geografisk forbrydelsessag, hvor det kun er lokalsamfundet i et specifikt land, der følger med. Et eksempel på en mere typisk national kriminalsag er den norske Christel-sag (Waldahl m.fl 2002:218-21). Hele verdens øjne følger ligesom VG og Dagbladet istedet intenst med i Madeleine-familiens ve og vel. Alene støttehjemmesiden for Madeleine (www.findmadeleine.com) er blevet besøgt af 25 millioner internationale internetbrugere ifølge VG (vg.no 25.5.2007). Grunden til den store opmærksomhed kan blandt andet skyldes den umiddelbare identifikationsværdi, i det forældrene er et typisk europæisk ægtepar fra nordeuropa på en uskyldig ferie i sydeuropa. De fleste vesterlændinge kan identificere sig med den lille lyshårede kønne blåøjede pige og hendes ligeså perfekte karriereforældre. De fleste har været på charterferie og ved hvilket chock en uventet begivenhed som denne betyder for en familie. Som Dagbladets kommentator meget præcist konkluderer i en kommentar: ”Verden er også skrudd slik sammen at når en hvithudet, liten hjerteknuser med ressurssterke foreldre som arbeider med å redde menneskers liv forsvinner, er det en større nyhet enn når en liten gutt blir kidnappet på gata i Sørøst-Asia eller når en far ikke aksepterer en barnefordelingsdom.” (Dagbladet 23.5.2007).
Kulturel og følelsesmæssig nærhed
Den kulturelle og følelelsesmæssige nærhed skabes især i billedbrugen på både VG.no og Dagbladet.no. Ved hjælp af klar patosappel, der søger at vække modtageres letvakte følelser som vrede, harme, medlidenhed, begejstring (Drotner m.fl 1996:165) skabes der via billederne af Madeleine og forældrene i netaviserne en kulturel samhørighed. VG viser eksempelvis et billede af moderen med Madeleines yndlingsbamse (vg.no 3.6.2007). Den symboleffekt bamsen har er effektiv og kommunikerer sorg og afsavn. Ligeledes vælger Dagbladet 24.5.2007 under overskriften ”Mammas siste bilde av Maddie” at vise et privatbillede, som forældrene har offentliggjort . Billedet viser faderen med sine to døtre ved poolen da alt endnu var lutter familieidyl. Vi som læsere ved dog at denne tryghed otte timer senere bliver brudt i det at Madeleine sporløst forsvinder imens forældrene spiser på en nærliggende tapasrestaurant. På billedet ser vi faderen med solbriller klædt i afslappet ferietøj. Solen skinner og den smilende Madeleine samt den gode stemning ved poolen vækker således medlidenhed med familien. Vi som læsere ved, at der er sket noget grusomt for den lille pige. Billedet der både findes i VG og Dagbladet, opstiller to kontradiktoriske punkter: fred/idyl mod ufred/uhygge. Hos VG lyder den dramatiske overskrift 25.5.2007:
Under 8 timer etter at dette bildet ble tatt, forsvant lille. I rosa T-skjorte, hvit shorts og solhatt, dinglende med bena i bassenget, storkoser lille Madeleine seg med pappa og lillesøster. Mindre enn åtte timer senere var hun sporløst borte.
Igen skabes der en dikotomisk tolkningsramme mellem det fredelige og ufredelige. Der er en potentiel risiko tilstede, og det er frygten for at noget lignende skal ske for os selv der drager vores og avisernes opmærksomhed mod sagen.
Sociologen Anthony Giddens taler om at mennesket har brug for en værende ontologisk sikkerhed, en form for stabilitet og tryghed, der kan sikre os mod udefra kommende farer (Allan 2004: 110). Denne ontologiske sikkerhed destabiliseres således med VG og Dagbladets dækning af Madeleine-sagen. Den tyske sociolog Ulrik Beck taler i forlængelse heraf, om det han kalder risikosamfundet, der omkranser det moderne menneske både i medier og i dagligdagen. Vi skal konstant forholde os til mulige risisci i omverdenen (Beck 1997). VG og Dagbladets billede er således med til at pirre til vores risikofølelse og vores ontologiske sikkerhed i verden. Men billedet gør os i lige så høj grad i stand til at føle med det forældrepar som har mistet et barn. Der skabes med andre ord en følelesmæssigt bånd og identifikationsværdi med forældrene, der ligner os selv kulturelt, og lige så godt kunne være os selv.
Madeleine-sagen – en tabloid klassisker
Madeleine-sagen i VG og Dagbladet bliver via sine mange parallele sidehistorier og kildehenvisninger løftet ud fra familiens intimsfære og backstageområde og ud i et kollektivt fælles mediecirkus, hvor ”folket” kan relatere sig til dem og identificere sig med sorgen. Netop folkelighed og følelser er en af grundpillerne i tabloidjournalistik, og når sportstjerner og elitepersoner som paven blandes ind i sagen, er der dømt tabloid sejrsgang. Historikeren Per Bakke taler ligeledes om en konvergenshypotese i det at nyhedsstof blandes med underholdning og at underholdningsværdien bliver et stadig vigtigere aspekt i dagens mediebillede (Allern 2005:35). I Madeleine-sagen er der nærmest tale om en underholdningsindustri, hvor fodboldstjerner og popstjerner involvereres i en ellers isoleret og tragisk sag samtidig med at forældrene drager på turne igennem europa i jagten på deres datter. Dette vidner om at både forældrene såvel som berømthederne ved nøjagtig hvilke tabloide kriterier de skal spille på for at komme i medierne . Bakke mener desuden at tabloide medier er ekstremt indvidorienteret på bekostning af selve sagen og fokuserer kraftigt på pseudobegivenheder og banaliteter. Bakke mener også at nyhederne ofte løsrives fra sin sammenhæng og at billeder oftere benyttes end ord (Allern 2005:35). Bakkes kritik af tabloidkulturen passer præcist på VG og Dagbladets dækning. Som jeg har vist er der i netavisernes dækning kraftig fokus på individer i både kildebrugen og i billedbrug. Der er fokus på løsrevne begivenheder, eksempelvis når både Elton Johns støttekoncert beskrives synkront med at forældrene holder mindegudstjeneste i en kirke eller besøger paven, alt imens politiet holder pressekonference et helt tredje sted. Selve sagskernen Madeleines forsvinden og jagten på hende træder dermed i baggrunden til fordel for kommercielle pseudobegivenheder. Som Franklin påpeger i en kritisk forfaldsteoretisk optik, har det trivielle og banale vundet over nyheder med tyngde. De traditionelle nyhedskriterier er blevet udfordret af infotaintment, hvor fakta og underholdning blandes sammen.
Entertaintment has superseded the provision of information; human interest has supplanted the public interest; measured judgement has succumbed to sensationalism; the trivial has triumphed over the weighty (…) Traditional news values have been undermined by new values; infotaintment. (Franklin 1997:4)
Kommercielle nyhedskriterier
Man kan med den kritisk forfaldstese i baghovedet spørge til om ikke også den økomomiske bundlinje på VG og Dagbladets redaktion har en del betydning for at mediedækningen er så massiv som den er. Den kommercielle markedsorientering præger uden tvivl nyhedsprioteringen på VG og Dagbladets redaktioner. Allern påpeger, at der er en stigning i det han kalder ”kommersielle nyhetskriterier”, hvor nyheder, der er billige at producere glider lettere igennem redaktionslokalerne (Allern 2005:65). Jeg har i VG og Dagbladets dækning påvist at langt de fleste artikler baserer sig på kilder i form af andre medier. Der foregår dermed et fravalg af andre potentielt vigtigere historier i det man vælger at fokusere intenst på en enkelt sag og blot reproducere nyheder der allerede er præfabrikeret af eksempelvis Sky News. Unicef Norge har skarpt kritiseret denne intense enkelt-sags dækning af Madeleine-sagen, da de mener den fjerner opmærksomheden fra de mange andre sager, hvor børn bortføres og kidnappes (vg.no 1.6.2007).
Vi kan ud fra indholdsanalysen konkludere, at der ikke er den store kvalitative forskel i de to avisers indhold, omend VG kvantitativt set har langt flere artikler i perioden 4.maj til 14.maj. VG går generelt også lidt tættere på sagen og dækker den mere intenst. VG gør markant større brug af forældrene og politi som kilder, hvad der understøtter tesen om tabloidavisers fokus på enkeltpersoner og blåblink-journalistik. Ligeledes har VG flere berømte mennesker som kilder herunder Branson, Beckham, paven og andre medieikoner. Begge aviser benytter sig af de gængse nyhedskriterier som de bla. er præsenteret at Cook, Allan og Allern. Især Njaastads nærhedskriterie går klart igen både i VG og Dagbladets dækning. VG og Dagbladets tolkningsrammer og nyhedskriterier er som jeg har vist i indholdsanalysen med til at inkludere og ekskludere vinkler i sagen, og der skabes en social konstruktion, et iscenesat følelsesfuldt drama hvor både forældrene, politi og berømtheder er optrædende på den offentlige medierede scene. En høj grad af identifiktion sker således både følelsesmæssigt, kuturelt og geografisk i avisernes dækning. Som Martin Eide hævder andetsteds om den tabloide æstetik : ”Alt handler om personer, opplevelser, følelser” (Eide 1995:44-45). Eides citat er meget dækkende for begge netavisernes dækning i perioden. Den nøgterne reflekterede journalistik er næsten ikke til at få øje på i avisernes dækning, selvom Dagbladet dog har enkelte kommentarer og analyser i perioden. Det indtryk der står tilbage i hukommelsen hos læseren og analytikeren, er patosfyldte billeder af den 4 årige Madeleines uskyldige øjne og forældrenes eksistentielle angst og frygt. Ligeledes efterlader VG og Dagbladets dækning et indtryk af et hypet mediecirkus med paver og popstjerner, der falder over hinanden i jagten på opmærksomhed. Forfaldsteoretikere som Habermas og Bourdieu må derfor hovedrystende erkende fra deres teoretiske skjul i Tyskland og Frankrig, at den tabloide kultur til stadighed er personfikseret, følelsesladet og kommerciel. En tabloid kultur, hvor konvergensen mellem information og underholdning når stadig nye højder. En tabloid kultur hvor tøjbamser, pyjamaser og støttekoncerter udgør en mixet globalt underholdningsmaskine som sjældent er set så massiv i en bortførelses-sag af en 4 årig pige på ferie .
Mangfoldsteoretikere som Van Zoonen og Bird vil modsat forfaldsteoretikere som Habermas og Bourdieu vil muligvis nikke mere anerkendende over den demokratiske deltagelse og det deltagende engagement, der ligges i Madeleine-sagen fra alle sider både på nettet, hjemmesider og på blogs. Man kan fra mangfoldighedsteoretikerne og Madeleines forældres perspektiv se medierne som blot værende et uskyldigt brugbart værktøj, der kan hjælpe til med at få pigen tilbage fra de potentielle kidnappere. Spørgsmålet er blot hvem der udnytter hvem? Er det forældrene der udnytter medierne, eller er det medier som VG og Dagbladet der udnytter forældrene? Som det afslutningsvis præcis formuleres i en kommentar til mediecirkuset på Dagbladet.no 23.maj: ”Selvsagt selges det aviser, og TV-annonsekronene fosser trolig inn på Madeleine-historien. Det er en vinn-vinn-situasjon. Et par tapre og modige foreldre har gjort det de mener er riktig. Og hvem kan med moralsk overbevisning ta fra dem den retten fordi andre foreldre også rammes”.
12. Litteraturliste og netkilder
Allan, Stuart (2004): News culture. Buckingham: Open University Press
Allern, Sigurd (2001): Flokdyr på Løvebakken – Søkelys på Stortingets presselosje og politikkens medierammer. Norge, Pax Forlag
Allern, Sigurd (2005): Nyhetsverdier – om markedsorientering og journalistikk i ti norske aviser. Kristianssand IJ-forlaget
Beck, Ulrik (1997): Risikosamfundet. København. Hans Reitzels Forlag A/S
Cook, Timothy E. (2005): Governing with the news – the news media as a political institution. Chicago, The University of Chicago Press
Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen, Kim Schrøder (1996): Medier og kultur – en grundbog I medieanalyse og medieteori. København, Borgens Forlag
Eide, Martin (1995): “Populærjournalistikk på norsk. Historiske noter om avisschizofreni”, Norsk Medietidsskrift, nr.1, 1995.
Franklin B. (1997): Newszak and News Media. London: Arnold.
Gripsrud, Jostein (1992): The Aesthetics and Politics of Melodrama, i Dahlgren & Sparks (eds.)
Hjarvard, Stig (1999): ”Politik som mediemontage. Om mediernes forandring af den politiske kommunikation” i Den demokratiske udfordring. Andersen, Jørgen Goul & et al. Hans Reitzels forlag. ISBN: 8741226739
Patterson, Thomas (1997): “The News Media: An effective Politcal Actor?” i Political Communication 14 (4) 1997 s.445-455. Taylor & Francis. ISSN: 01957473.
Schuldt, Christian (2006) Luhmann for begyndere. København 2006, Unge Pædagoger
Waldahl, Ragnar, Michael Bruun Andersen og Helge Rønning (2002): Nyheter først og fremst. Oslo. Universitetsforlaget.
BT: http://www.bt.dk/article/20070606/KRIMI/70606053/ (6.6.2007)
Dagbladet (oversigt): http://www.dagbladet.no/tekstarkiv/index.php?string=madeleine (6.6.2007)
VG (oversigt): http://www.vg.no/spesial/bakgrunn/?id=3135&alle=1 (6.6.2007)
Bilag 1
Dagbladet.no kilder i dækningen af Madeleine-sagen 4.5.-14.5.2007
Antal tilgængelige læsbare online-artikler ialt i perioden 4.maj-14.maj: 15
Sum kilder ialt: 41
Andre (myndigheder, ”manden på gaden”) Politi Madeleines forældre Berømtheder Anden familie og venner til Madeleines forældre Andre medier
7 4 4 4 1 21
VG.no kilder i dækningen af Madeleine-sagen 4.5. - 14.5.2007
Antal tilgængelige læsbare online-artikler ialt i perioden 4.maj-14.maj: 35
Andre (myndigheder, ”manden på gaden”) Politi Madeleines forældre Berømtheder Anden familie og venner til Madeleines forældre Andre medier
8 10 12 9 6 39
Sum: 74 kilder ialt
Bilag 2
Kilde: http://www.vg.no/pub/vgart.hbs?artid=188547 (6.6.2007)
Kommentarer