ANALYSE AF NY ALLIANCE I VALGKAMPEN 2007
I politik gælder moral og etik. Der er andre spilleregler end i erhvervslivet og der bliver lagt mærke til hvert et træk man tager. Det gælder især hvis man er med i et af dansk politik mest omtalte partier: Ny Alliance.
Jørgen Poulsens klækkelige håndtryk på 750.000 kr. fra Dansk Røde Kors er ikke i sig selv et famøs træk. Det er selve skiftet fra toppost i Røde Kors til almindelig MF'er valgt af folket, og griskheden i det at få raget mest til sig der er grundstenen i fordømmelsen blandt folket. At CEPOS går ud direkte og bakker Poulsen op, og i samme ombæring siger at Poulsen ikke skal lade konjunkturene i folket bestemme størrelsen på fratrædelsesgodtgørelser viser blot at man heller ikke blandt erhvers-pingerne har fattet pointen.
I politik er etikken og gennemsigtighed enormt vigtigt. Der skal være konsistens og sammenhængskraft i den måde man indholdsmæssigt og formmæssigt fremstår. Det nytter ikke at man i Ny Alliance eksempelvis støtter en oppriotering af ulandsbistanden til 1% samtidig med at fremtrædende politiker høster guldbonus til sig selv - fra en organisation som når alt kommer til alt kæmper i samme boldgade som ulandsbistand hører hjemme.
Handling følger tanken i politik
At Jørgen Poulsen ikke med det samme ser denne åbenlyse pointe siger en del om Poulsens politiske indsigt, og hvordan tanke og handling helst skal følges ad i politik. Det er basis og grundregel nummer et i etisk markedsføring at der skal være konsistens og troværdighed. Når Khader, Poulsen & Co. før valget spankulerede selvsikkert rundt på Christiansborg med 17 mandater i tankerne og medierne i medvind så man ikke at skuden kunne kæntre. I politik er farvandet fyldt med isbjerge som man kan manøvre uden om, og når der er medvind går det meget lettere. Men når der er modvind og styringen slækkes, ja så er chancerne for at ramme ind i isbjergerne og politisk morads desto meget større.
Kommunikationen sejler i Ny Alliance
Hvis vi tager et kig ind i Ny Alliances krisestyring og politiske kommunikation, ja så er der en hel del at kritisere. Rygtet vil vide at da Khader bliver udsat for Qvotrups angreb midt i valgkampen, bliver han af sine nærmeste rådgivere rådet til at holde lav profil. Men Khadert er rasende. Han går direkte ud og melder aggresivt ud, hvad der fremstår som håbløst lallende krisekommunikation. Hold altid igen. Det betaler sig at besinde sig og tælle til ti. Det er altid de hurtige aggressive soundbites som sætter sig fast på nethinden. Hvem kan huske andet fra NA end Khaders raserianfald, Kolinds 40 % skat på Fyn og Khaders fjumren med skattepolitikken da en almindelig vælger spørger ham ud. Maskespillet er slut - NA er gennemskuet. Og man mærker det på Christiansborg, hvor folk tæt på inderkredsen i NA har travlt med at lægge afstand til den fatale kommunikation og sløseriet i valgkampen.
En vigtig ting der var med til at NA ikke kunne styre deres kommunikation var en mangelfuld organisering. Som Kahder selv har sagt i et interview med Politiken så er det svært at styre det hele med et par regnefolk og et par akademikere. Den råstyrke som etablerede partier som Socialdemokraterne og Venstre har i organisationsmæssig forstandt er slet ikke tilstede i NA. Da valget blev udskrevet havde man nok at gøre med blot at udforme valgplakater. Man var altid ti skridt bagud.
Spar på formanden
Hvad kan vi så lære af NA's skibbrud? Jo, man skal have en konkret politik og man skal kunne forklare den. Formanden skal om han bliver vækket kl 3 om natten kunne sin politik på fingrene. Det er jobbets kerne. Khader har selv sat sig i kaptajnens sted. Han styrer skibet. Han er manden. Øjnene hviler på ham. Men Khader glemte at det ikke var en Muhammed-krise han var med i. Det var ikke luftige ord som ytringsfrihed, demokrati og "frisk politik" som vælgerne ville høre. Vælgerne ville have realpolitik. De ville vide hvordan deres hverdag ville se ud hvis NA kom til magten. Det er symptomatisk at NA på selve valgdagen havde indrykket en helsides annonce i Nyhedsavisen hvor Khader som en anden frelser står foran Dannebrog i hvidt nattøj. Det var et billede som var trykt under Muhammed-krisen i Weekendavisen, og fungerede fint dengang, da danske ambassader brændte i flæng. Men nej, et ofre-billede af den kaliber fungerer ikke i en danske valgkamp, hvor hovedpersonen selv dagen i forvejen havde fjumret rundt som en klovn på skattepolitik og resten af NA fremstod som mere eller mindre naive storbytosser.
Et af de helt centrale begreber i politisk kommunikation går ud på at spare på kransekagefiguren, og kun prime formanden når det er tonstunge dagsordener der ruller i medierne. Fogh gør det, Helle gør det, Villy gøre det. Khader gjorde det ikke. Risikoen ved udelukkende at satse på formandens tilstedeværelse i debatter og på tv, gør at han slides meget hurtigt. Det fremstår som om alle sager er lige vigtige. Det er meget vigtigt at have en buffer-zone som kan tage nogle af de slag som formanden ellers ville have fået. I NA's tilfælde kunne man passende have indsat Seeberg og Samuelsen som makkerpar i tv-dueller. Anders Samuelsen var nærmest ikke tilstede. Han kunne have taget nogle af skattedebatterne, så kunne Khader istedet få sovet ud eller læst lidt på de skattetekniske detaljer. Men det er når det er sagt ikke nemt når medierne udelukkende fokuserer på Khader.
I politik gælder moral og etik. Der er andre spilleregler end i erhvervslivet og der bliver lagt mærke til hvert et træk man tager. Det gælder især hvis man er med i et af dansk politik mest omtalte partier: Ny Alliance.
Jørgen Poulsens klækkelige håndtryk på 750.000 kr. fra Dansk Røde Kors er ikke i sig selv et famøs træk. Det er selve skiftet fra toppost i Røde Kors til almindelig MF'er valgt af folket, og griskheden i det at få raget mest til sig der er grundstenen i fordømmelsen blandt folket. At CEPOS går ud direkte og bakker Poulsen op, og i samme ombæring siger at Poulsen ikke skal lade konjunkturene i folket bestemme størrelsen på fratrædelsesgodtgørelser viser blot at man heller ikke blandt erhvers-pingerne har fattet pointen.
I politik er etikken og gennemsigtighed enormt vigtigt. Der skal være konsistens og sammenhængskraft i den måde man indholdsmæssigt og formmæssigt fremstår. Det nytter ikke at man i Ny Alliance eksempelvis støtter en oppriotering af ulandsbistanden til 1% samtidig med at fremtrædende politiker høster guldbonus til sig selv - fra en organisation som når alt kommer til alt kæmper i samme boldgade som ulandsbistand hører hjemme.
Handling følger tanken i politik
At Jørgen Poulsen ikke med det samme ser denne åbenlyse pointe siger en del om Poulsens politiske indsigt, og hvordan tanke og handling helst skal følges ad i politik. Det er basis og grundregel nummer et i etisk markedsføring at der skal være konsistens og troværdighed. Når Khader, Poulsen & Co. før valget spankulerede selvsikkert rundt på Christiansborg med 17 mandater i tankerne og medierne i medvind så man ikke at skuden kunne kæntre. I politik er farvandet fyldt med isbjerge som man kan manøvre uden om, og når der er medvind går det meget lettere. Men når der er modvind og styringen slækkes, ja så er chancerne for at ramme ind i isbjergerne og politisk morads desto meget større.
Kommunikationen sejler i Ny Alliance
Hvis vi tager et kig ind i Ny Alliances krisestyring og politiske kommunikation, ja så er der en hel del at kritisere. Rygtet vil vide at da Khader bliver udsat for Qvotrups angreb midt i valgkampen, bliver han af sine nærmeste rådgivere rådet til at holde lav profil. Men Khadert er rasende. Han går direkte ud og melder aggresivt ud, hvad der fremstår som håbløst lallende krisekommunikation. Hold altid igen. Det betaler sig at besinde sig og tælle til ti. Det er altid de hurtige aggressive soundbites som sætter sig fast på nethinden. Hvem kan huske andet fra NA end Khaders raserianfald, Kolinds 40 % skat på Fyn og Khaders fjumren med skattepolitikken da en almindelig vælger spørger ham ud. Maskespillet er slut - NA er gennemskuet. Og man mærker det på Christiansborg, hvor folk tæt på inderkredsen i NA har travlt med at lægge afstand til den fatale kommunikation og sløseriet i valgkampen.
En vigtig ting der var med til at NA ikke kunne styre deres kommunikation var en mangelfuld organisering. Som Kahder selv har sagt i et interview med Politiken så er det svært at styre det hele med et par regnefolk og et par akademikere. Den råstyrke som etablerede partier som Socialdemokraterne og Venstre har i organisationsmæssig forstandt er slet ikke tilstede i NA. Da valget blev udskrevet havde man nok at gøre med blot at udforme valgplakater. Man var altid ti skridt bagud.
Spar på formanden
Hvad kan vi så lære af NA's skibbrud? Jo, man skal have en konkret politik og man skal kunne forklare den. Formanden skal om han bliver vækket kl 3 om natten kunne sin politik på fingrene. Det er jobbets kerne. Khader har selv sat sig i kaptajnens sted. Han styrer skibet. Han er manden. Øjnene hviler på ham. Men Khader glemte at det ikke var en Muhammed-krise han var med i. Det var ikke luftige ord som ytringsfrihed, demokrati og "frisk politik" som vælgerne ville høre. Vælgerne ville have realpolitik. De ville vide hvordan deres hverdag ville se ud hvis NA kom til magten. Det er symptomatisk at NA på selve valgdagen havde indrykket en helsides annonce i Nyhedsavisen hvor Khader som en anden frelser står foran Dannebrog i hvidt nattøj. Det var et billede som var trykt under Muhammed-krisen i Weekendavisen, og fungerede fint dengang, da danske ambassader brændte i flæng. Men nej, et ofre-billede af den kaliber fungerer ikke i en danske valgkamp, hvor hovedpersonen selv dagen i forvejen havde fjumret rundt som en klovn på skattepolitik og resten af NA fremstod som mere eller mindre naive storbytosser.
Et af de helt centrale begreber i politisk kommunikation går ud på at spare på kransekagefiguren, og kun prime formanden når det er tonstunge dagsordener der ruller i medierne. Fogh gør det, Helle gør det, Villy gøre det. Khader gjorde det ikke. Risikoen ved udelukkende at satse på formandens tilstedeværelse i debatter og på tv, gør at han slides meget hurtigt. Det fremstår som om alle sager er lige vigtige. Det er meget vigtigt at have en buffer-zone som kan tage nogle af de slag som formanden ellers ville have fået. I NA's tilfælde kunne man passende have indsat Seeberg og Samuelsen som makkerpar i tv-dueller. Anders Samuelsen var nærmest ikke tilstede. Han kunne have taget nogle af skattedebatterne, så kunne Khader istedet få sovet ud eller læst lidt på de skattetekniske detaljer. Men det er når det er sagt ikke nemt når medierne udelukkende fokuserer på Khader.
Kommentarer