Der er noget galt i Danmark! Når Pia Kjærsgaard kan gå på Slotspladsen og få smidt lidt konfetti i hovedet og slå plat på det. Det er utroligt at uskadelige happenings som man i 70'erne ville grine af, skal medieres som forbrydelser mod menneskeheden. Herregud! 10 unge mennesker i Robin Hood kustumer, og en Pia K omgivet af livvagter...uhh hvor er det farligt. At Pia overhovedet går på Slotspladsen svarer til at Pernille Rosenkrantz-Theil gik til taffel i Operahuset med Mærsk hovedbestyrelse. Mand dig op. Pænheden har overtaget. Det sprælske og det sjove gadeteater bliver af højrefløjen bevidst fremstillet som næsten terroristisk virksomhed på linje med vold. Der skete INTET voldeligt på Slotspladsen. Husk det. Du kan se hele den 9 minutter lange video her, der beviser at SFU på intet tidspunkt er indblandet.
http://infocast.dk/mediamaker_politiken/mediamaker.php?id=2333
Blå skjorter og pænhed
De blå skjorter, pænheden, det polerte er blevet norm. Danmark pakker sig ind i boligprogrammer, afskallede møbler og friværdi med tilhørende firhjulstrækkere. Det abnorme og anormale kan man trygt se på afstand når 69 skal indtages via TV2 News. Hele det politiske spil blive så hver lørdag sat i kontekst af en bebrillet spindoktor med borgelige tilbøjeligheder. En mand hvis eneste mission er at tjene penge. Det nye ideal er blå skjorter, mingling, spidse sorte sko og netværk, netværk, netværk. Imens udskældre sortklædte autonome figurerer på diverse TV-skærme og Pia, Villy og alle de andre agerer som skakspillere i et spil på spillets præmisser forsvinder idealisme og indhold til ligeså hurtigt som iskapperne på polerne smelter. Ikke alt var godt i gamle dage. Og spin og blå skjorter og firkantede briller med latte til, er ikke altid af det onde. Flere gode idéer et tænkt på Bang & Jensen uden tvivl (selvom tiden nok også bruges til at spejde efter Jørn Leth og hans tjenestepige)
Jeg drikker stempelkande og tjekker mails "når jeg vil"
Men der er og bliver en cremefarvet/"basilikum-jeg-lige-har-købt-på-min-bedstemor-cykel" ensretning i samfundet. Nyhedshjulet drejer hurtigere og hurtigere. Og det er mere spørgsmål om netværk og kendthedsfaktor hvem flaskehalsen peger på, end reel værdi. At Folketingets åbningsdebat kommer til at omhandle papirfnulder kastet ud over en tidligere rengøringsdame der er flankeret af en blåøjet sideskillings-politiker er tragikomisk. Det er totalteater. Og Pia ved hvad vi vil have. Personkonflikt sælger bedre en politik og paragraffer.
http://infocast.dk/mediamaker_politiken/mediamaker.php?id=2333
Blå skjorter og pænhed
De blå skjorter, pænheden, det polerte er blevet norm. Danmark pakker sig ind i boligprogrammer, afskallede møbler og friværdi med tilhørende firhjulstrækkere. Det abnorme og anormale kan man trygt se på afstand når 69 skal indtages via TV2 News. Hele det politiske spil blive så hver lørdag sat i kontekst af en bebrillet spindoktor med borgelige tilbøjeligheder. En mand hvis eneste mission er at tjene penge. Det nye ideal er blå skjorter, mingling, spidse sorte sko og netværk, netværk, netværk. Imens udskældre sortklædte autonome figurerer på diverse TV-skærme og Pia, Villy og alle de andre agerer som skakspillere i et spil på spillets præmisser forsvinder idealisme og indhold til ligeså hurtigt som iskapperne på polerne smelter. Ikke alt var godt i gamle dage. Og spin og blå skjorter og firkantede briller med latte til, er ikke altid af det onde. Flere gode idéer et tænkt på Bang & Jensen uden tvivl (selvom tiden nok også bruges til at spejde efter Jørn Leth og hans tjenestepige)
Jeg drikker stempelkande og tjekker mails "når jeg vil"
Men der er og bliver en cremefarvet/"basilikum-jeg-lige-har-købt-på-min-bedstemor-cykel" ensretning i samfundet. Nyhedshjulet drejer hurtigere og hurtigere. Og det er mere spørgsmål om netværk og kendthedsfaktor hvem flaskehalsen peger på, end reel værdi. At Folketingets åbningsdebat kommer til at omhandle papirfnulder kastet ud over en tidligere rengøringsdame der er flankeret af en blåøjet sideskillings-politiker er tragikomisk. Det er totalteater. Og Pia ved hvad vi vil have. Personkonflikt sælger bedre en politik og paragraffer.
Kommentarer