V for victory og velfærd

Politisk analyse

V for victory og velfærd

Når Helle Thorning-Schmidt smiler til os afmålt men bestemt på alle HT-busserne, er det ikke fordi det er ved at gå af H.T.

Nej - Thorning smiler fordi Socialdemokraternes kampagne "Vi vælger velfærd!" faktisk ser ud til at kunne lykkedes. Det kan godt være at samtlige politiske kommentatorer fra Thomas Larsen til Henrik Qvortrup som vanligt har travlt med skyde på Socialdemokraternes manglende kommunikationsevner, men rent faktisk så står Helle stærkt i sin politik og kommunikation på den lange bane. Og hun har ro på bagsmækken, og nogenlunde meningsmålinger på omkring 47 mandater hvis der var valg nu.

Tirsdag den 2. oktober på Folketingets åbningsdag er der varslet store velfærdsdemonstrationer. Det passer oppositionen rigtig godt - og Fogh rigtig skidt hvis 100.000 mennesker tropper ligesom sidste år og kræver at besparelserne stopper.
Fogh ved godt at folk er bevidste om, at han nu har været ved magten i snart 7 år. Fogh kan ikke blive ved at fedte rundt og skyde skylden på Nyrup-regeringen. Det er fortid.

Helle T. har haft held til at gennemføre en effektiv kampagne og en velfærds-politik med konkrete 29 velføærdsrettigheder, som stille og roligt æder sig ind på Foghs skin-socialdemokratiske indpakning (ægte borgerlige tendenser er ved at trænge igennem de ellers så solide bygninger). Efteråret har været fyldt med dummerter som har givet næring til den påstand, at Socialdemokraterne nå alt kommer til alt er bedst på velfærd. Thor Petersens trådte i spinaten med at lsynge forkerte tal ud på hvad medarbejderne går rundt og tjener i det offentlige. Det har fået landets politimænd til også at deltage i demonstrationerne på tirsdag. Ikke just Bendt Betjents kop the. Eller for den sags skyld Pia Kjærsgaards. Borgerlige kernvælger på slotspladsen? Nej vel.

Fogh i N.Y, og Conni er handlingslammet

Desuden står Socialdemokraterne stærkt på klimaområdet med sværvægtere der før murens fald talte om miljø og vindmøller manifesteret i den to meter høje Auken. Folk ude i HT-busserne kan godt huske at Fogh og Co. ikke dengang var de varmeste støttere af en klimadagsorden - man ansatte istedet Lomborg som nu i tætsiddende stram t-shirt flanerer USA tyndt som den nye miljø-messias.

Nu oser Fogh af klimaengagement i N.Y alt imens CO2'en oser akkurat ligeså meget videre ud af firhjulstrækkerne, og som danskerne blot får flere af via endnu flere skattelettelser på 10 milliarder (nok til en halv Metro i Kbh).

Fogh står flittigt sammen med Conni Hedegaard (som reelt er handlingslammet da alle tiltag skal godkendes af Thor) i et forsøg på at fremstå troværdig på klimaområdet - et område som Svend Auken og SF som sagt har kæmpet for længe før Fogh kunne stave til ordet minimalstat eller Hedegaard vidste hvad Deadline betød.

Hvis Helle Thorning skal gøre sig nogle drømme og ministerbiler og nøglerne til Statsministeriet er det nu hun sammen med SF og R skal finde fem fælles politiske punkter (se blot mod Norge, her har SV og Arbeiterpartiet dannet succesfuld dynamisk duo). Der skal meldes ud nu.
SF og S har givet mere end gensidigt udtryk for en makkerskab, og man er som Søvndal har sagt parat til at sluge kameler sammen i de politiske forhandlinger. Men hvad med R? Er de klar på S og SF, eller bejler de til Fogh ved næste valg? Hvor er de største kameler med de størte politiske pukler?


Irak - husker du så glemmer jeg

Imens befolkningen i Irak husker Foghs deltagelse alt for godt, ja så lader den samlede danske (ukritiske) presse at glemme alt om den største udenrigspolitiske beslutning i 60 år! Fogh fik et par kritiske forsider i forbindelse med sit interview til Bo Elkjær fra Ekstra Bladet i sensommeren. Men mest af alt var det mere en lækkert indpakket mediestunt som Fogh landende foran danskerne, der gnaskede videre i "Vild med dans" som om intet var hændt.
Irak krigen bør blive en varm kartoffel i valg-sovsen når den tid kommer. Det er for nemt og billigt sluppet at en statsminister kan hive et land i krig på falske præmisser. Det skal frem i en valgkamp, selvom Fogh har været ude og sætte flueben og lukke de potentielle svage flanker han har haft.

Jespersen - en snebold der bliver ved at rulle

En anden af Helle Thornings gamle bonkammerater Karen Jespersen hoppede over til Fogh, som pænt og sagde velkommen i klubben og sendte Socialdemokraterne et skælmsk smil. Jespersen står til at blive socialminister. En rullende snebold fra VS der nu står side om side med sin kære Pittelkow i jagten på halal-hippier og bløssødne rundkredspædagoger.

Khader - er han blevet lovet ministerposter?

Man kan kun gisne om dette. Men mon ikke Fogh og Khader før stiftelsen af Ny Alliance har haft kaffe-møder hvor det er blevet luftet at Khader kan blive integrationsminister hvis NA peger på en regering ledet af Fogh. Jeg tror det. Regeringalternativet kunne således se ud som sådan, hvis Fogh vil marginalisere Dansk Folkeparti: K, V, NA og måske med R som mulig medsammensvoren. Vestager har været positiv.

R og NA - to tunger på vægtskålen

Så ergo, situtionen er at hvis Helle T's smil skal blive lidt bredere på busserne, så må hun bejle kraftigere til R. Og omvendt. Så har vi en kombination der lyder: SF, S, R og måske NA som støtteparti.

En ting er ihvertifald sikkert, ligemeget om valget kommer inden for 4 eller 5 måneder, eller først til 2009: Ny Alliance blive tungen på vægtskålen sammen med de Radikale. Og vi får ikke bare en one-versus-one valgkamp at i idrætshallern mellem Helle og Anders, men også et par ekstra stjerner i form af Vestager og Khader vil trække umådeligt med blitz helt indtil valgnatten ender, og med den nye rumlen i det konservative folkeparti om skat og EU-afstemning, er der dømt et spændende politisk efterår når folketinget åbner tirsdag.

Kommentarer

Dennis Sørensen sagde…
Hej Mikael. Tillykke med din nye blog, og tak for dit første indlæg. Det var god læsning, og jeg ser frem til at kommentere dette og fremtidige indlæg, og hvem ved, måske få en god diskussion i gang.
Unknown sagde…
Hej Mikael.
Meget velkvalificeret og gennemtænkte analyser. Godt arbejde.