Klimapolitikken skal ikke blot være en brik i magtspillet

Klimaforskerne kalder på handling, og danskerne stemmer i med stigende klimabevidsthed og vilje til forandring. Alligevel kredser de politiske diskussioner mange steder fortsat om, hvorvidt klimaindsatsen skal prioriteres.

Af Marie Bredkjær Thomsen, gæsteblogger

Mens Trump har trukket USA ud af Paris-aftalen, og det Konservative Folkeparti nedprioriterer klimafokusset, melder både Alternativet og Enhedslisten sig på banen med nye statsministerkandidater og grønne løfter. Klimaet bliver diskuteret og politiseret som aldrig før, men midt i al tumulten er det vigtigt at slå én ting fast: Hvis ambitionerne om grøn omstilling skal indfries, må det være et fælles projekt, der rækker udover ideologiske magtkampe.

Foto: Mikael Kristensen
På baggrund af fem undersøgelser af 54.195 peer-reviewede artikler slår den amerikanske forsker James Lawrence Powell fast, at der er 99,94 % konsensus blandt forskere om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Alligevel afviser kritikkere som Trump fænomener som global opvarmning, ligesom Dansk Folkeparti stadig stiller spørgsmålstegn ved den menneskeskabte klimapåvirkning.

Det hæmmer handlekraften, når opbakningen til grønne tiltag bestandigt bliver et spørgsmål om tro og politisk overbevisning. Vi ser naturligvis igennem de briller, vi tager på, men får mavefornemmelser lov at affeje forskning, som påviser en så signifikant sammenhæng, som der er tale om her, bliver debatten virkelighedsfjern og usaglig.

Klimaforandringer er et problem mener danskerne 

I følge tænketanken Concitos klimabarometer fra 2018 mener hele 88 % af danskerne, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Samtidig viser en undersøgelse foretaget af tænketanken, at hele 70 % af de unge danskere mellem 18 og 29 år er helt enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis det fører til en langsigtet klimagevinst. Det grønne fokus har altså i høj grad forankret sig i befolkningen og bredt sig på tværs af vælgergrupperne. Et faktum som kunne komme samarbejdet på Christiansborg til gode, hvis kampen om magten blev nedtonet og substansen trukket frem. Der er nemlig stærke argumenter at finde for grøn omstilling, ligegyldig i hvilket ideologisk hjørne man står.

Vi lever i en tid, hvor bæredygtige investeringer ikke kun er vejen til en lysere fremtid; de er også rentable. Det store marked indenfor blandt andet bæredygtige energikilder, hvor særligt vindmøller kan nævnes som en dansk styrke, har altså svækket de økonomiske argumenter imod omstillingen og givet endnu en anledning til at arbejde hen imod en samlet klimadagsorden.

Vi i Vesten mærker endnu kun alvoren i små opsigtsvækkende glimt. Mens forurenede søer skaber overskrifter i danske aviser, har sagen dog livsfarlige konsekvenser for mennesker verden over. Levestandarden daler i udsatte lande, i takt med at havene og CO2 indholdet i atmosfæren stiger. Vi er derfor nødt til at spørge os selv, om vi har samvittighed til at vende klimaflygtninge ryggen, når vores kortsigtede handleplaner og utilstrækkelige samarbejde har ødelagt deres sidste muligheder for at leve af landbrug og skaffe rent drikkevand.

Naturkatastrofer kender ikke til landegrænser. Sultende og hjemløse tvinges til at krydse grænserne. Når beslutningstagere vælger deres ståsted med henblik på at sikre sig selv mest mulig magt, forstærker de derfor de problemer, de forsøger at komme til livs. Overforbrug og hensynsløs forvaltning af naturressourcer tvinger bønder og fiskere på flugt, og hvis vi  symptombehandler med kortsigtede partiprogrammer, vokser problemet blot.

Fundamentet for det brede samarbejde er allerede lagt. Paris-aftalen og EU's 2030 mål om reduktion af CO2-udledning viser klart, at den politiske værktøjskasse er i orden. Nu skal ord blot føres til handling, og det kræver, at vi fortsat og samlet holder fokus på målet.

Den grønne dagsorden må ikke tilhøre et fåtal af klimahelte. Vi har alle del i ansvaret, og det er derfor afgørende at skabe en dyb forståelse for, at klimapolitik ikke har til mål at sikre enkelte partier mest mulig magt. Degraderer vi klimapolitikken til en brik i magtspillet, får det store globale konsekvenser. Der er brug for ambitiøse mål om samarbejde på tværs af ideologiske ståsteder, og danskerne er klar til at bakke op.

Marie Bredkjær Thomsen er født i 1994. Hun studerer kommunikation på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole. Hun er tidligere praktikant hos CARE Danmark og har deltaget i Politikens Kritikerskole i 2018. Hun er desuden frivillig skribent for Kulturmagasinet Fine Spind.

Kommentarer

yosabrams0918 sagde…
It's best to take part in a contest for one of the best blogs on the web. I will recommend this site! online casino slots