Mere menneske og mindre medicin i psykiatrien

SF kører aktuelt Ro på-kampagne. Men der skal også ro på i dansk politik, på psykiatri-området og i den snurrende Christiansborg-mediekarrusel. Det mener SF's Peter Westermann. Han er kandidat til Region Hovedstaden ved regionsrådsvalget den 21. november. 
Westermann har som tidligere næstformand i det regeringsbærende SF selv været ramt af stress og efterfølgende depression. Han er nu tilbage i dansk politik og kæmper for lighed i sundhed og mindre medicin i psykiatrien. Jeg mødte ham til en ærlig politisk samtale om blandt andet Christiansborg som arbejdsplads, nærdemokrati i hovedstadsområdet, 30 timers arbejdsuge og mental sundhed blandt unge.

POLITISK SAMTALE

Af Mikael Kristensen

Hvad går du til valg på ved det kommende regionrådsvalg?

”For mig er sundhed og lighed i sundhed vigtigt. Min kone og jeg oplevede hospitalet
indefra, da vores datter blev født tre måneder for tidligt og var indlagt tre måneder. Vi
kunne se et personale, der er ufattelig dygtige. Fra portører til sygeplejersker, til læger.
Men alligevel så kan der ske fejl, og det skete også i vores forløb. Heldigvis er der en
kultur om at man lære af fejlene, men det kræver, at der er plads til at forebygge fejl og
reflektere over, hvordan man kan undgå at lave fejlene igen. Jeg oplever – som man også
ser i medierne for tiden – at enkelte afdelinger på sygehusene råber op om, at det er
blevet for hårdt på sygehusene nu. At de har for travlt. De er for få, og der er blevet skåret
for meget. Det er jeg bange for kan betyde et knæk i tilliden og trygheden til, at man kan få
den bedste behandling ved at bruge det offentlige sundhedsvæsen.”

Hvordan oplevede du det konkret i forhold til, at jeres datter var indlagt?

”Dels oplevede vi, at på et tidspunkt havde vores datter behov for en særlig opsætning af
nogle maskiner, og det var ikke alle der havde den uddannelse, der skulle til. Der var ikke
sygeplejersker nok, der havde netop denne efteruddannelse der skulle til, og så skete der
en fejl på et tidspunkt, som kunne være blevet rigtig alvorlig, hvis ikke vi havde reageret
lynhurtigt og tilkaldt assistance. Det er selvfølgelig ikke betryggende at vide. Den ene
sygeplejerske reagerede rigtig godt ved at fortælle os, hvad der var sket, og hvorfor det
var hun ikke havde reageret korrekt på en måde så vi stadig kunne være trygge ved at
have hende, som vores faste kontaktsygeplejerske. Som en ud af flere. Det er ikke på
nogen måde mit ønske at man skal skamme nogen ud for ikke at gøre deres arbejde, men
man skal kunne mærke om de har roen og turde at fortælle, når der var noget de ikke
kunne, og stå ved at det her skulle jeg have gjort anderledes.”

Finansministeriet og virkeligheden

Hvad mener du om Finansministeriets regnemodeller i forhold til regionernes virkelighed?

"Der er ikke en-til-en match mellem model og virkelighed. Modellen er ideologisk. Et
eksempel fra vores datters indlæggelse, som jeg blev forarget over politisk, det var at
rengøring var udliciteret til et privat firma, og der kom nogle unge studerende og gjorde
rent, og de gjorde det sikkert så godt de kunne, men de var jo ikke uddannede
fagprofessionelle, og de havde ikke særlig meget tid. Jeg lagde mærke til på et
tidspunkt, at der blev brugt under to minutter på en stue som var på et intensivt afsnit.”

På det hospital, hvor I var med jeres datter?

"Ja – og når jeg fremhæver det, så er det fordi vores datter fik infektion på baggrund af
nogle bakterier som stammede fra gulvet. Lægen anslog, da hun blev udskrevet, at
infektionen havde kostet en uges indlæggelse mere end nødvendigt. Tænk på hvor meget
bedre rengøring hele hospitalet kunne have fået for den pris i stedet."

Det er meget konkret?

”Ja - det er meget konkret. Problemstillingen er jo, at man har haft et pres på for at
udlicitere, fordi man har en eller anden religion eller filosofi om at privat pr. definition er
bedst. Sådan er der nogle, der tænker. Og jeg oplevede så at det langt fra var tilfældet her,
fordi der var ingen kommunikation imellem de øvrige ansatte på sygehuset og så dem der
gjorde rent. Og den service og den ydelse der blev leveret var ikke i orden.”

Mindre privat udlicitering

Vil du så ind i Region Hovestaden og kæmpe for mindre privat mere offentligt?

”Helt grundlæggende har jeg den holdning, at vi skal kunne klare behandlingerne i det
offentlige system. Det jeg går til valg på er, at vi skal have et stop for ideologiske
udliciteringer. Jeg ser ikke at noget er bedre fordi det er privat, jeg ser helst at det er
offentligt. Men jeg er jo ikke fuldstændig fundamentalistisk, så hvis der ikke er kapacitet i
det offentlige system på den korte bane, så kan vi være nødt til at have andre aktører til at
levere varen”.

Og det er selvom de private plejehjem går konkurs stribe på stribe?

”Det er jo noget møg, og det er ikke et spørgsmål om man har kompetencerne, for det
offentlige har drevet og kan drive plejehjem. Når man politisk presser udliciteringer
igennem, så vil der komme tvivlsomme firmaer med tvivlsomme motiver. Der kan jo
komme flaskehalse ind imellem, hvis man ikke har den rigtige kapacitet, og på den korte
bane kan det være nødvendigt med nogle andre aktører, men på længere sigt bør det ikke
være nødvendigt – højst et alternativt tilbud, som i så fald skal kvalitetssikres mere. Vi skal
altid have et sundhedsvæsen, hvor der er gratis adgang til god sundhedsbehandling.”

"Hvis man mener der har været lidt bølgegang omkring lukning af lokale sygehuse rundt omkring i landet, så skal man gange det mange gange, hvis man ikke længere havde fem regioner men en statslig styrelse der skulle bestemme det hele"

Politisk abekast

Et helt andet spørgsmål: Tror du regionerne eksisterer i deres nuværende form om lad os sige 10-20
år?

"Jeg ser et behov for at regionerne bliver ændret. Modsat hvad der tit er oppe i debatten
nemlig at de skal lukkes, så mener jeg faktisk, de skal styrkes. Jeg synes, at det Lars
Løkke Rasmussens strukturreform bar præg af var en meget stor grad af centralisering, og
samtidig fratog man amternes mulighed for at udskrive skatter og styre egen økonomi.
Lige pludselig har man så en fastlagt økonomi fra Finansministeriet og denne ramme skal
man så arbejde indenfor, hvilket fratager noget af det politiske. Man ser også den her
abekastning mellem regioner og regering om, hvem det er der har ansvaret når
sundhedssystemet ikke leverer, og det er ikke hensigtsmæssigt. Men det er heller ikke
hensigtsmæssigt med et system, hvor det skulle være en sundhedsstyrelse nationalt der
skulle stå for sundhedsbehandling i hele landet. Hvis man mener der har været lidt
bølgegang omkring lukning af lokale sygehuse rundt omkring i landet, så skal man gange
det mange gange, hvis man ikke længere havde fem regioner men en statslig styrelse der
skulle bestemme det hele. Man kan sikkert teoretisk set finde stordriftfsordele ved kun at
have et eller to sygehuse i hver region, men det er bare ikke med til at skabe den tryghed
og nærhed, jeg gerne vil have.”

Hvad kan man gøre politisk for imødegå problemet med abekastningen mellem
regioner og ministerier?

”Det ser man i nogen sager at kommuner, regioner og stat bokser med, men der er
ingen grund til at man selv forstærker den udvikling ved at fratage regionerne det
økonomiske ansvar ved at fratage dem ansvaret for indtægtssiden, og kun giver dem
ansvar for udgiftssiden."

Men regionerne kan ikke hive penge hjem fra borgerne og indkræve skatter?

”Nej, det er jo det der er problemet. Jeg synes der skal være en balance. Jeg tror det kunne
have en positiv forstærkende effekt, hvis regionerne stod med det økonomiske ansvar,
så ville folk også interessere sig mere for dem måske. Det kan godt være det er en lidt for
nørdet tanke, men hvis folk ved, at det er dem på Regionsgården som bestemmer, så
bliver de måske mere opmærksomme på deres arbejde."

Borgerbudgetter i hovedstaden

Så borgerne får en højere identifikationsgrad med deres regionspolitikere, så borgerne
faktisk ved hvem det er, der sidder i de enkelte regionsråd?

”Regionerne er jo store. I Region Hovedstaden bor der omkring halvanden million
mennesker, og jeg har ikke nogen idé om, at jeg skal være på fornavn med alle sammen,
men jeg håber, at vi kan være med til at åbne lidt op, så der bliver lidt mere
borgerdeltagelse. Borgerbudgetter kunne jeg godt tænke mig blev indført, men det kræver
at regionerne sætter nogle midler af og lader borgerne bestemme. Man kunne også
anvende brugerpaneler meget mere, som jeg har oplevet Rigshospitalet er langt fremme
med på børneområdet”.

Kan du definere hvad du mener med brugerpanele - regionsrådsformand Sophie Hæstorp
Andersen (S) har allerede etableret mulighed for at borgerne i regionen kan få foretræde en gang
om måneden?

”Brugerpaneler kunne være patienter og pårørende som får et fast nyhedsbrev og bliver
inviteret ind og bedt om at forholde sig til ting som eksempelvis, hvad skal der stå i
vejledningerne, hvordan skal vi ex indrette stuen på hospitalet. Selvfølgelig skal der være en
lægefaglig og professionel overvejelse inde over, som lægfolk ikke kan give af sig selv.
Men at have nogle sparringspartnere på denne måde kunne være fedt. Så er der
borgerbudgetterne, som jeg synes er en god idé. Man ser dem foreslået i kommunerne af
SF, og jeg synes også godt man kunne gøre det i regionerne. Man siger: Vi har de her
penge til at gøre noget godt, hvad prioriterer I? Det er klart, at det ikke skal fungere som
ansvarsfralæggelse fra de folkevalgte, for det er til syvende og sidst os der træffer
beslutningerne på de store områder, men vi må så også stå til ansvar for at frigive noget
ansvar.”

"Brugerpaneler kunne være patienter og pårørende som får et fast nyhedsbrev og bliver inviteret ind og bedt om at forholde sig til ting som eksempelvis, hvad skal der stå i vejledningerne, hvordan skal vi ex indrette stuen på hospitalet"

Er det ex. 10 millioner kroner der så kan allokeres til grønne planter på et hospital eller nye
sociolancer eller fixe-rum på Vesterbro?

”Jeg synes ikke, vi skal gøre det med sundhedsbehandlingen. Der kræves nogle meget
professionelle overvejelser i forhold til hvad der giver den bedste og mest trygge
behandling. Det kunne være at man reserverde en lille pulje af midler, måske en promille
af byggesummen, når der skal bygges nyt til at spørge medarbejdere,
patientorganisationer eller andre, hvordan de gerne vil have indrettet tingene. Da man skulle
bygge de nye supersygehuse i Danmark, var det oprindeligt sådan at en procent af
byggesummen skulle reserveres til kunst på sygehusene. Der er mange fine overvejelser
om at dette giver et bedre miljø, og kan være med til at give et bedre helbredene miljø. Det
kunne også være spændende, hvis det var brugerne, der var med til at udvikle de
kulturtilbud, der er på sygehusene. Istedet for at der er en fiks og færdig pakke som nogle
embedsmænd har forberedt på forhånd, så er det i stedet en løbende proces, hvor vi
bygger det sammen.”

Så mere nærdemokrati?

"Ja – og på kommunalt plan kunne det sagtens være, at lokaludvalgene spurgte, hvordan
skal vi forskønne området omkring Enghaveplads og sætte nogle penge af til det. Men det
er klart at med kernedriftsopgaverne, der må man holde fast i at de professionelle ved hvad
de arbejder med.

Vi taler altså ikke om kræftplanerne og i den dur?

”Nej, ikke kernebehandlinger – men der er nogen steder, hvor man godt kunne åbne op,
og i det hele taget have en mere åben tilgang. Man kan i princippet følge med på
regionens hjemmeside, men det er nok de færreste, der gør det, så jeg tror man skal være
lidt mere udadvendt i forhold til det her.”

Drejer det sig om bedre formidling til borgerne fra regionens side?

”Man kan konkludere, at det er de færreste borgere, der har et særligt intimt forhold til
deres region. Der er flere der ved hvad der foregår i deres kommune, end hvad der er på
dagsordenen i regionen, og der har man en udfordring. Selvfølgelig er der flere mennesker
pr. folkevalgte så formidlingsopgaven er større, men omvendt er det også et område, der
er vigtigt. Hver gang man spørger danskerne, hvad der er det vigtigste politiske emne, så
bon'er sundhed næsten altid ud som nummer et. Alle folk kender nogen eller har selv
været i berøring med sundhedsvæsenet indenfor det seneste halve år. Når man har en
generel interesse i området ville det også være nærliggende, at man så også fulgte med i
hvad der blev besluttet på området. Men den kobling er der ikke, og der må det være
vores opgave som politikere at hjælpe til.”

At gå ned med flaget

De fleste mennesker i København cykler måske forbi Rigshospitalet eller
Herlev Hospital af og til og tænker: det derinde det kører jo fint af sig selv, og de tænker
måske kun på sundhedssystemet, når de selv bliver indlagt på et hospital. Men der findes
jo menneskelig lidelse på gadeplan i hele Købehavn: hjemløse, psykisk sårbare og folk der
står udenfor fællesskabet. Hvad vil du gøre for at psykisk sårbare og hjemløse får det bedre i København?

”Vi skal sætte ind over en bred kam og sikre dem mere end en bolig, men også støtte og netværk til
at holde sig ædru, clean eller i behandling, hvis det er problematikken. Og socialøkonomiske virksomheder som fx nogle af projekterne på Sundholm og tilbud som på Kofoeds Skole er vigtige at støtte og udbrede."

Og hvad med unge psykisk sårbare?

"Jeg var fornylig til et debatmøde med en del SOSU'er på Vesterbro, og der blev de spurgt
om hvor mange af dem, der havde haft en psykisk lidelse eller kendte en der havde haft
en psykisk lidelse, og det var stort set alle der rakte hånden op. Så blev der spurgt om de
synes de havde fået en god behandling, og det de havde brug for, og der var så ikke
ligeså mange der rakte hånden op. Og det viser at dels er der plads til forbedring, og dels
er det noget som alle har inde på kroppen. Men man har en fornemmelse af, at der er for
få der snakker om det at have en psykisk lidelse. På det kulturelle plan, der tror jeg at vi
skal have en kultur, hvor det er mere okay at åbne op. Jeg kan mærke på de yngre, at det
ikke er er et tabu at gå til psykolog, som det måske ville have været for 20-30 år siden. Vi
kan som politikere og som samfund generelt se, hvor almindeligt det i virkeligheden er,
at man kan gå ned. Det er der hundredetusinder der gør hver eneste år i det her lille land."

Du har også selv haft en nedtur?

”Ja – jeg fortalte også til debatmødet, at jeg selv har haft en nedtur, og dermed viser jeg
også at det kan ske, og at man også kan komme tilbage igen. I forhold til det
regionspolitiske er der behov for at man opprioriterer psykiatrien, den skal simpelthen have
flere midler, da psykiatrien halter voldsomt bagefter. Det er fint, at man fra regerings-niveau
vælger at sætte fokus på et område, som eksempelvis kræftplaner, som du nævnte før,
men det kommer på bekostning af nogle andre områder af og til.”

Er fysiske lidelser som eksempelvis kræft mere ”acceptable” som diagnose end
diagnoser, der kobler sig til psykiske lidelser? Er de diagnoser mere tabuiserede folkeligt og
politisk?

”Det tror jeg helt klart. Det er mere håndgribeligt at gå ind i en diskussion omkring kræft,
selvom kræft selvfølgelig er en forfærdelig sygdom. Det kan jo føre til at folk dør af det, så
derfor er det livsvigtigt, at vi behandler det bedre og afkorter ventelisterne. Det synes jeg
bestemt også vi skal. For mig at se, er det ærgerligt, at man har et system, hvor man år for
år skærer pengene fra i forhold til hvilke opgaver der skal løftes. Der bliver færre midler pr.
opgave, så at sige”

Er det sådan nu hvis man kigger ind i tallene – bliver der sparet på de danske hospitaler?

”Jeg noterer mig når over 100 klinikchefer fra Rigshospitalet går ud og siger, at det her er
det værste, de har oplevet rent arbejdspres-mæssigt, og siger at det ikke er forsvarligt at
fortsætte af den vej. Så ja, der er sparet for meget.”

"Når over 100 klinikchefer fra Rigshospitalet går ud og siger, at det her er det værste, de har oplevet rent arbejdspresmæssigt, og siger at det ikke er forsvarligt at fortsætte af den vej"

Det må være noget man kigger på i Region Hovedstaden?

”Jeg gør – og jeg håber da at der flere der gør, og det har jeg også fornemmelsen af. Det
er rigtig at man har øremærket midler på eksempelvis kræftområdet og har
behandlingsgarantier, og man smider puljer og midler efter det. Men der er jo stadig den
store rest tilbage af systemer der skal drives, som ikke får tilført de her særmidler, og hele
systemet bliver samtidig ramt af  2 %-beskæringer. Så nogle områder oplever at
sejle voldsomt agterud. Jeg er ikke talmagiker, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan man
kan opstille regnearket, så man kan få det til at se ud som om der samlet set er flere eller
færre midler. Det skal også sammenholdes med demografi og udfordringer med mere,
men jeg mener, at psykiatrien har brug for flere midler, og den har også brug for at tænke
anderledes. Flere penge gør det ikke alene, der er også brug for en tilgang, hvor medicin
ikke fylder så meget, og de pårørende i højere grad kommer med, end det er tilfældet.”

Når man taler demens, kræft og andre former for sygdom, så er det ofte folk over 50 år,
der bliver ramt generelt set. Men der bliver også talt meget om at unge er under et stadig
stigende pres i forhold til stress, angst og depression, måske forårsaget af stigende pres
på universiteter, sociale medier, gymnasier. Hvor kan du som folkevalgt for SF i Region
Hovedstaden gøre en forskel for unge?

”Psykisk sundhed er et tema, der er relevant for alle befolkningsgrupper. Unge bliver jo,
som du siger, mindre ramt af kræft og andre sygdomme, så med unge er det ofte andre
ting der rammer dem. Vi kan se at den største tilkendelse af førtidspensioner til folk der er
ret unge er netop sygdomme som stress, angst og depression. Hvis man er i
regneark-logikken, så er der altså nogle penge at hente ved at forebygge dette og
behandle dette. Der er flere og flere der bliver ramt af det, og derfor er der også flere der
kender nogen som har været ramt. Derfor håber jeg, at det bliver mere normalt at tale
om det. Alene det at man ikke føler, at man stikker ud, og nogen måske endda skammer
sig over det, det vil kunne afhjælpe en del, men det er også vigtigt at få skabt det politiske
pres, for det er meget nemt at sende en statistik ud, hvor der står at så og så mange er
berørt af kræft eller en anden sygdom. Og som jeg sagde før, så er kræft en dødelig
sygdom, så det er klart der skal gøres noget. Der er det mere besværligt og få klarlagt
tingene omkring de psykiske lidelser. Det kan jo også være dødeligt at have eksempelvis
en depression.”

"Jeg havde stress og det udviklede sig til en depression, og det udviklede sig til noget værre lort. Det er pissehårdt, og det tog mig i hvert fald et halvt år før jeg var nogenlunde tilbage"

Nu har du selv prøvet at gå ned med flaget, er der nogle ting i valgkampen, hvor du sætter
dig selv i spil som politiker og de unge kan se at selv blandt vores folkevalgte kan man gå
ned i en periode?

"Jeg har overvejet, hvor meget jeg skulle bruge min egen historie, og i mit materiale har
jeg skrevet om indlæggelsen med vores datter, da hun blev født for tidligt. Den lange
indlæggelse gav os et unikt indblik i, hvad der var rigtig godt, og hvad der fungerede
mindre godt. Når jeg kan mærke, at det giver mening i forhold til, at jeg bruger min egen
historie om dengang jeg gik ned med stress, så tager jeg det med. Men jeg har været lidt
påpasselig med at skrive det i mit valgmateriale, fordi det kan også blive taget lidt forkert
op, hvis man begynder at bruge det politisk. Det kræver nogle gange at man kan ”servere”
det på en måde, så folk lader det synke ind, så det ikke kommer til at virke som noget der
lige er smart og opportunt at hive ens stress-sygdom op af lommen. Ved den debat, jeg
talte om før, der kunne jeg mærke, at der blev spurgt ind til psykisk sundhed, og da jeg selv
fortalte, om at jeg gik ned med stress som 28-årig - godt nok i en lidt speciel
arbejdssituation som næstformand i et regeringsbærende parti – kunne jeg mærke mange
af de samme ting er sammenlignelige: meget stor ansvarsfølelse, mange opgaver,
krydspres mellem forskellige hensyn, man synes man skulle dække. Og det med at komme
tilbage, er det samme som så mange andre har prøvet at være igennem. Jeg havde stress
og det udviklede sig til en depression, og det udviklede sig til noget værre lort. Det er
pissehårdt, og det tog mig i hvert fald et halvt år før jeg var nogenlunde tilbage, og før jeg
var tilbage og nogenlunde den jeg plejede at være, og havde den energi og det overskud
jeg plejede at have, der gik der næsten halvandet år. Man kan jo godt genopbygge sin
robusthed. Men det tager tid. Og hårdt psykisk arbejde."

Stress på Christiansborg

I den periode, hvor du havde med stress og depression, drejede det sig så om at gå
ind og beskytte dig selv - sagde du til dig selv: ”Nu har jeg brug for at hele, og sætte et
plaster på såret”,  og dermed afskærme dig fra omverdenen?

”Det var jeg nødt til. Og jeg var ikke helt god nok til selv at indse det. Jeg skulle helt ud
over rampen i frit fald og slå mig rigtig hårdt, før det gik op for mig, at jeg skulle have passet
på mig selv noget før. Min kone var nødt til at tage telefonen fra mig, så jeg ikke blev ved
med at skrive ting og blande mig og følge med i alt hvad der foregik på sociale medier og
medierne i øvrigt. Men det er jo ikke alle det fungerer for at sende en pressemeddelelse ud
hvor der står, at nu er jeg gået i hi, og så er jeg væk i et halvt år, men det var det jeg
gjorde.”

Tror du den måde som du var på i forhold til at skulle tjekke medierne konstant døgnet
rundt, er udpræget på Christiansborg og omegn - er det tabuiseret at politikere har
stress?

”Både og. Der er jo nogen der går ned, og som også står ved, at de går ned. Anne
Baastrup (tidligere MF'er for SF i en lang årrække), var ret åben omkring, at hun blev
sygemeldt med stress. Kirsten Brostbøl (S) blev også sygemeldt med stress. Det er klart,
man er jo en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel, og samtidig er der ofte tale om
ansvarsbevidste mennesker, som føler et enormt ansvar, når man har et mandat. Jeg
havde mandatet fra SF's medlemmer, og nogle har mandatet fra vælgerne, men uanset så føler
man, at man er nødt til at give alt, hvad man har i sig. Problemet er så at hvis man giver alt,
så bliver man også udtømt og udbrændt til sidst, og der har jeg lært meget om at der skal
være nogle åndehuller og man skal kunne lade op. Det er også ok at sige nej af og til og
skærme sig selv. Christiansborg er en karrusel der kører for hurtigt. Hele mediekarusellen kører
vanvittig hurtig, og hvis du ikke formår og finde en bremse på det, og stige af ind imellem
og kun hoppe på, når det er vigtigt for dig, så risikerer man, at det ikke går i længden. Jeg
har oplevet folk på allehøjeste niveau i dansk politik, hvor jeg ikke synes de var tilstede.
Der var ikke noget nærvær, fordi de var for pressede”.

"Jeg har oplevet folk på allehøjeste niveau i dansk politik, hvor jeg ikke synes de var tilstede. Der var ikke noget nærvær, fordi de var for pressede"

Hvor politikerne eksempelvis hele tiden er bøjet over mobiltelefonen i møderne?

”Ja – præcis. Du kan mærke, de er der ikke, men "pladen" kører. Men der er ikke nogen
gnist i de der øjne, der kigger på dig. Så der er nogen der går ned og siger det åbent, men
der er også folk der er i risikozonen der ikke gør noget. Hvis jeg skal opfordre til noget, så
er det at vi alle sammen får ro på. Nu kører SF en kampagne om ro på i Danmark, men
der skal også ro på i dansk politik. Rammevilkårene i politik er efterhånden så hårde, at
man skal være meget opmærksom på at dosere sig selv, så man ikke løber tør.”

Efter TV2 News og Twitter er kommet til og kører døgnet, kan du så mærke det
som politiker? Jeg husker du og SF blev jagtet godt og grundigt rundt i DGI-Byen, da SF
forlod den daværende S-R-SF-regering?

”Jo – jeg fik jo en milliard sms'er, og folk i baglandet hiver fat i dig. Du føler hele tiden, at
du burde også lige gøre sådan og sådan. Indtil du så opdager, at man er nødt til at sortere
og prioritere, og passe på sig selv den vej rundt. Nogle er bedre til det end andre. Jeg
synes egentlig, at jeg var ret robust, men når presset bliver tilpas stort, så kan alle
knække. Vi skal være meget opmærksom på hvilke omgivelser, vi laver
arbejdsmiljømæssigt, og det er også noget der kommer til at fylde i regionsrådet, hvis jeg
bliver valgt ind. Vi skal sikre et ordentligt arbejdsmiljø for vores ansatte. En ting er at vi
skal blive gode til at behandle stress, angst og depression, men vi skal også sørge for ikke
selv at producere det som sundhedssystem”.

30 timers arbejduge eller deltid

Bedre arbejdsmiljø kan jo godt lyde lidt ”fluffy”. Kan det du nævnte noget mere konkret.
Enhedslisten og Alternativet har eksempelvis foreslået en 30 timers arbejdsuge, og jeg har
hørt, at det vil koste i omegnen af 11 milliarder kroner at sænke arbejdstiden fra 37 timer til 30
timer pr. uge – kunne det være en mulig vej at gå?

”Jeg kan ikke detaljerne i økonomien i det, men intentionen om at få et arbejdsliv der
hænger sammen med hele ens liv er vigtigt. Jeg vil hellere lægge det op til den enkelte.
SF har været ude med en lidt mere fleksibel model, hvor man får ret til deltid i nogle
perioder, og omvendt hvis man er på tvunget deltid, så kan man få ret til at komme op i tid.
Sådan at den enkelte kan få det til at hænge sammen med den livssituation man er i. Jeg
ved at er man børnefamilie med to personer i fuldtidsarbejde, så har man travlt.
Intentionen om at sænke tempoet deler jeg, også fordi vi bliver mere og mere produktive og
effektive. Vi får at vide at der kommer flere og flere programmer og maskiner der kan lave
nogle af de opgaver man tidligere har skulle lave. Så kan man jo veksle det til en endnu
hurtigere karrusel, eller man kan veksle det til en bedre balance, og der hælder jeg mine
lodder i sidste vægtskål”.

"SF har været ude med en lidt mere fleksibel model, hvor man får ret til deltid i nogle perioder, og omvendt hvis man er på tvunget deltid, så kan man få ret til at komme op i tid. Sådan at den enkelte kan få det til at hænge sammen med den livssituation man er i"

Skal der tilføres flere midler til sygehusene også efter VLAK har droppet to procent
sparekravet i 2018?

"Efter opråb fra utallige klinikchefer og vi røde politikere kom DF og regeringen til fornuft.
De årlige nedskæringer, som Løkke indførte, da han var sundhedsminister, bliver nu sat
på pause i 2018. De skal fjernes helt, for der er skåret voldsomt allerede, men pausen er
da en start. Mon ikke blå blok også har opdaget, at de har brug for en anden start på
valgkampen til regionerne. Det vigtige bliver nu at sikre, at det ikke bare er en midlertidig
omgang valgflæsk, men at nedskæringerne fjernes helt. Og at der ikke findes nye, lumske
måder at skære i sundheden for at få råd til flere milde skattegaver til de velstillede.”

Værdipolitik er mere end danskhed

Til de vælgere i hovedstadsområdet, der har tænkt sig at stemme på dig, hvad er de
politiske mærkesager, der skal afgøre, at de sætter krydset netop ved dig 21. november?

”De skal stemme på mig, fordi jeg går ind for en sundhedssystem hvor der bliver åbnet op
for at patienter og pårørende kan få lidt mere indflydelse. Et system hvor de ansatte bliver
taget med på råd, hvor vi kan rulle nogle nedskæringer tilbage, og hvor den psykiske
sundhed prioriteres i langt højere grad igennem flere midler men også igennem en anden
tilgang, hvor man har et mere helhedsorienteret syn på patientens situation, og ikke
nødvendigvis svarer med medicin hver gang. En anden del er også, at vi skal væk fra
tvang, fordi vi ved at det kan forebygges, hvis man har den rigtige fremgangsmåde og de
rigtige rammer. Eksempelvis indenfor psykiatrien i Ballerup, er de langt bedre til ikke at
bruge tvang end de er andre steder. Man skal også stemme på mig, hvis man vil have en
politiker som kan være med til at løfte nogle af de her diskussioner.

"Jeg har talt om hvad det er for en kultur der definerer hvad vi kan tale om, og hvad der er tabuer. Jeg går meget gerne ind i de diskussioner, og det er noget af det der tænder mig, at være en del af det jeg kalder værdikampen. Jeg synes det er lidt fattigt, hvis vores værdier kun relaterer sig til
danskhed og ikke til hvad det er for et liv vi gerne vil leve. Jeg er jo en folkesocialist par
excellence, hvis jeg skal sige det på folkeligt fransk, så grøn omstilling vil man også få
med mig. Jeg vil nidkært gå igennem regionens indkøbspolitik for at se om den er grøn
nok, og i samarbejde med min makker Jens Mandrup, som er formand for regionens teknik
og miljøforvaltning og sidder i Movias bestyrelse, vil vi arbejde for en kollektiv transport
som gør det lettere at komme rundt i vores region, og som samtidig sænker vores
klimaaftryk.

"Det, der skal lysende klart er at vi skal have en psykiatri med mere menneske
og mindre medicin. Vi skal have et sundhedsvæsen, hvor der er mere ro på, og hvor der er
mere fokus på de svære behandlinger på de mere specialiserede sygehuse, og også flere
muligheder for behandling lokalt i sundhedshuse eksempelvis i Frederikssund og
Helsingør”.

Fakta

Peter Westermann er nummer to på listen til Region Hovedstaden for SF.

Regionsrådsmedlem for SF i Region Hovedstaen, Lise Müller, genopstiller ikke. Dermed er der stor
sandsynlighed for at Peter Westermann bliver nyt medlem af Region Hovedstaden, når der afholdes regionsrådsvalg den 21. november 2017.

Du kan læse mere om Peter Westermann her