Digital dannelse blandt unge er på alles læber. Mobning og chikane tager til på sociale medier. Hvad kan der gøres fra politisk hold, og hvordan dæmmer forældre, samfund og skole op for uhensigtsmæssig digital adfærd blandt unge? Og hvordan tackler politikerne selv online-livet? Jacob Mark (SF) og Britt Bager (V) giver svar.
Af Mikael Kristensen
Der har for nylig været fokus på Facebook-grupper som eksempelvis Offensimentum, der er blevet lukket på grund af chikane og mobning. Hvad mener I, der kan gøres fra politisk hold i forhold til at dæmme op for unges uhensigtmæssige digitale adfærd?
Britt: "Den adfærd nogle unge udviser på sociale medier er fuldstændig uacceptabel, det kan ingen være uenige i. I forhold til mobning blandt unge har vi fra politisk hold blandt andet gjort det lovpligtigt for alle uddannelsessteder med grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser at fastsætte en anti-mobbestrategi – herunder om digital mobning. Så det er klart min holdning, at vi fra politisk hold kan bidrage til at løse problemet. Både ved at være klare i vores holdning, men også ved at opstille de bedst mulige lovgivningsmæssige rammer. Når det er sagt, så er der dog også en grænse for, hvor mange ting vi kan lovgive os ud af. Derfor er det her i min optik heller ikke et problem, vi alene kan løse fra Christiansborg."
Jacob: "Alle kommuner skal have en mobbestrategi - det er en del af den nye mobbelov, som vi har været med til at vedtage i Folketinget. Desværre er der stadig mange kommuner, der ikke har det, og endnu flere kommuner har ikke en strategi for at forhindre digital mobning. Det skal vi have ændret på. Jeg tror på, at hvis man allerede i folkeskolen arbejder med, hvordan de unge bør begå sig på nettet og snakker om de konsekvenser det kan have for børnene og de unge, når der foregår mobning på nettet, så kan man forebygge meget. Derudover mener jeg, at man skal slå hårdt ned på de unge, der bevidst chikanerer andre unge igen og igen - både med udsmidning fra uddannelsessted og i værste fald bøder og straf. I forhold til den konkrete side, så mener jeg, at de unge som igen og igen opretter sådanne Facebook-sider bør have karantæne fra Facebook - men det vil kræve, at Facebook selv begynder at slå hårdere ned på sådan nogle unge. Jeg har længe ment, at Facebook burde kræve, at alle brugere lod sig validere, så man vidste, at brugerne var ægte, og så man kunne give brugerne karantæne, hvis de ikke fulgte reglerne. Men det er svært at kræve af en privat virksomhed."
Bør der eksempelvis indføres en ny offentlig digital klageindgang, hvor unge kan anmelde digital chikane, og hvor den unge kan søge råd og hjælp?
Britt: "Vi har netop søsat en national Klageinstans mod Mobning, som skal hjælpe både elever og forældre i sager om mobning. Hvorvidt der på sigt skal etableres en klageinstans specifikt i forhold til digital chikane, vil jeg dog ikke lægge mig fast på nu. I første omgang vil jeg afvente, om den nationale klageinstans har en så gavnlig effekt, at der bør etableres en særskilt for digital mobning. Men i forhold til at give de unge råd og hjælp, så mener jeg, at både forældre, ældre søskende og så videre, har en stor opgave i at støtte de unge. Og det kan de også gøre på en anden måde end en eventuel klageinstans ville kunne."
Jacob: "Det synes jeg ikke umiddelbart. Der findes rigtig mange gode steder, hvor de unge kan gå hen i dag - både på nettet, på skolen eller på uddannelsen. Lad os først vurdere om der ikke er nogle af de instanser, der findes i dag, som vi kan opruste på viden om digital chikane."
Hvordan kan forældre være med til at støtte børnene i den digitale dannelse og har skolerne også et ansvar?
Britt: "Ansvaret er både ved skolen og forældrene. Med den nye lovgivning bliver skolerne pålagt deres del af ansvaret. Men det siger sig selv, at en stor del af ansvaret ligger hos forældrene. Helt grundlæggende i at lære de unge, hvordan man opfører sig over for andre, men også i, hvordan man gebærder sig på sociale medier som f.eks. Facebook."
Jacob: "Forældrene kan snakke med deres børn om, hvordan de begår sig på nettet. De kan både være nysgerrige på børnenes digitale liv, men også fortælle om deres eget liv på nettet, og hvordan de oplever den digitale verden. En dialog er bedst hvis den er ligeværdig. Skolerne har et kæmpe ansvar, men vigtigst af alt, så har forældrene i de enkelte klasser et stort ansvar for at snakke sammen og forsøge at blive enige om et fælles regelsæt eller en eller anden form for enighed, som kan være rammerne for deres børns adfærd på nettet."
Hvad er blandt de største udfordringer ved, at mange unge bruger de fleste af deres vågne timer på sociale medier – hvad er de positive og negative sider?
Britt: "Den største udfordring, for mig at se, er, at sociale medier er en helt ny måde at kommunikere med hinanden på. En måde, der f.eks. ikke eksisterede, da jeg var ung – og dermed også en måde, der er svær at forstå for mange forældre. Udviklingen er positiv, fordi det f.eks. giver de unge mulighed for at pleje venskaber på tværs af landegrænser. En ny form for fællesskab, på godt og ondt, for det er et fællesskab, hvor man i princippet kan holde sig inden for hjemmets fire vægge og ikke have fysisk fællesskab med andre mennesker. Men den er også negativ, fordi det blandt andet har ændret tonen blandt de unge. Det er klart, at det er langt nemmere at skrive noget hadsk eller nedladende, hvis man gør det fra sin smartphone – ofte ville man jo aldrig turde sige det samme til personen ansigt-til-ansigt. Samtidig er der det anonyme aspekt, hvor man i princippet kan udføre grov mobning online, uden at give sig til kende."
Jacob: "Den negative side er, at børn kan gemme sig bag en skærm, når de skændes. Det kan både betyde, at børnene siger nogle ting, de ellers ikke ville have sagt, eller at de får sagt ting på en måde, som de ikke helt kan vurdere hvor hårdt påvirker modparten. Diskussioner, der i virkeligheden kunne være hurtigt overstået, kan tage lang tid på nettet og kan virke mere ondsindede end ellers, fordi man får skrevet ting på en bestemt måde. Den positive side er, at de sociale medier binder unge sammen på tværs af byer og lande i langt højere grad end tidligere. De unge forstår, at de ikke er alene, og at verden er stor og fuld af muligheder. De sociale medier kan også give de unge, der ikke har et stærkt fællesskab, der hvor de er, en ekstra chance. Men til gengæld er der også noget, der tyder på, at det er de samme unge, der klarer sig godt i virkeligheden, som klarer sig godt på nettet, fordi alt handler om identitetsskabelse. Nogle unge kan ikke holde det ræs ud."
Hvordan tackler I som MF’ere offline og onlinelivet?
Britt: "Jeg forsøger at have en politik om ikke at være "mobil" mellem kl. 18-20, hvor der er familietid. Men ud over det er jeg online det meste af døgnet - medmindre jeg sidder i møder eller debatter, der kræver min fulde opmærksomhed."
Jacob: "Jeg arbejder konstant med at finde en balance. Det synes jeg er svært, men jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg forsøger at være mentalt tilstede, når jeg har kvalitetstid med dem, jeg holder af, og derfor er jeg begyndt at lægge telefonen helt væk på de tidspunkter. Men generelt er jeg meget på nettet."
Har I som folkevalgte MF’ere oplevet digital chikane, og i så fald, hvordan har I reageret på dette?
Britt: "Nej, det har jeg ikke."
Jacob: "Nej, jeg har heldigvis altid været forskånet for digital chikane, og oplever jeg nogle, der er ubehøvlede, så blokerer jeg dem fra mine sider."
Læs mere: SoMe-ungepanelets anbefalinger
Fakta om Britt Bager (V)
Britt Bager, født 16. august 1976 i Grenaa, datter af revisor og landmand Knud Bager og skolesekretær Jette Bager. Samlevende med tandlæge Esben Juhl Hansen.
Folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
Kandidat for Venstre i Favrskovkredsen fra 2013.
Boligordfører, kulturordfører og idrætsordfører.
Master i journalistik, Syddansk Universitet.
Cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse, Copenhagen Business School.
Cand.jur., Aarhus Universitet.
Presse- og kommunikationskonsulent (orlov), Ledelsessekretariatet, Skatteministeriet, fra 2013.
Politisk konsulent, Venstre, Christiansborg, fra 2009 til 2013.
Stewardesse, SAS, fra 2000 til 2010.
Kontorelev og forsikringskonsulent, Codan, fra 1997 til 2000.
Fakta om Jacob Mark (SF)
Jacob Rene Mark, født 16. oktober 1991 i Køge, søn af fængselsbetjent Bjarne Mark og folkeskolelærer Lise Mark.
Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Sjællands Storkreds fra 18. juni 2015.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Lejrekredsen fra 2012.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Køgekredsen fra 2012.
Børne- og undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører, idrætsordfører, kulturordfører og medieordfører. Formand for Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe fra 2016.
Journaliststuderende, Roskilde Universitet, fra 2013.
Student, Køge Gymnasium, fra 2008 til 2011.
Folkeskole, Alkestrupskolen og Herfølge Skole, 2008.
Lærervikar, Hastrupskolen, fra 2011 til 2013.
Operatør, Køge Bio, fra 2008 til 2011.
Butiksassistent, Hammershus Bageri, fra 2007 til 2009.
Medlem af Socialistisk Folkepartis Ungdom fra 2007. Medlem af bestyrelsen for Socialistisk Folkeparti Køge fra 2009, formand 2010. Medlem af byrådet i Køge Kommune 2010-2015, formand for børneudvalget 2014-2015. Formand for Køge Ungdomsskole 2010-2014. Regionssekretær i landsledelsen for Socialistisk Folkepartis Ungdom 2010. Medlem af landsledelsen for Socialistisk Folkeparti fra 2014.
Foto: Steen Brogaard (ft.dk)
Kommentarer