Løkkes performance på dagens pressemøde skulle have være staged professionelt. Løkke kunne med fordel have arrangeret pressemødet i mere rolige omgivelser og været 100 % velforberedt. I stedet står befolkningen tilbage med et indtryk af, at der er mere at komme efter.
Krisekommunikation og den undskyldning der ofte følger med i spegede sager kan koges ned til tre simple udsagn som personen i krisen kan benytte sig af:
"Jeg gjorde det ikke". "En anden gjorde det". "Jeg gjorde det".
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen valgte i dag den miderste model ved pressemødet kl. 14.00, hvor en horde af journalister udspurgte en presset V-formand. En anden gjorde det - og jeg gjorde det ikke. Det var det faktum danskerne i dag stod tilbage med.
Løkke kunne have isoleret sagen i dag til udelukkkende at omhandle tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og særlig rådgiver Peter Arnfeldt. Men ved at svare vredt, aggressivt og med journalisterne helt oppe i hovedet, fremstod Løkke utroværdig. Som om at han skjulte noget.
Specielt ét aggressivt udfald mod TV2s Henrik Qvortrup, der gik på at Qvortrups mikrofon "rystede" samt at Qvotrups spørgsmål var "tomt", virkede både kejtet, malplaceret. Lidt som om Løkke følte sig meget presset af helt banale spørgsmål i sagen.
Kameraet bringer politikere tæt på folkets blik
Det betyder noget hvordan en oppositionsleder tackler et pressemøde i den tunge kategori der hedder "krisehåndtering".
Medieforskeren Joshua Meyrowitz postulerede i 1980'erne:
"Talerstolen hævede engang en politiker op og væk fra folket – både
bogstaveligt og symbolsk. Kameraet bringer nu politikeren tæt på folkets undersøgende blik" (No sense of place", 1986)
Og Løkke kom helt tæt på det undersøgende blik og fejlede i sin krisehåndtering i dag.
I bagklogskabens lys burde Løkke sammen med Venstres Pressetjeneste og de nærmeste kommunikationsfolk have staged begivenheden mere solidt og slagkraftigt. Det kunne have betydet en langt mere stilsikker krisehåndtering, og dermed signaleret at V-formanden havde sagen under kontrol og var en mand med styr på sagerne.
Det fremstod i dag som om der var "noget at komme efter". Når Løkke enten ikke svarede eller angreb præmissen for diverse journalisters spørgsmål.
Når man som oppositionens leder indkalder til et pressemøde i en så stor sag, der har så tung kaliber og massiv bevågenhed - en sag der potentielt kan ende i en rigsretssag og ramme helt centrale V-folk - ja, så virker det ikke kommunikativt stringent, at man som øverste CEO og leder for landets største parti stiller sig op med ryggen mod muren i et mørkt, dunkelt rum på Statens Museum for Kunst.
Det virker kluntet og amatøragtigt.
Med mindre Løkke og de nærmeste råsgivere bevidst har tænkt, at Løkke som partileder måske på denne måde ville fremstå som et sønderskudt offer overfor en sulten presse. Men det ville være et fejlskud af dimensioner, at bruge dette offer-greb rent kommunikativt i en så alvorlig en sag hvor pilen peger mod Løkkes allernærmeste kollegaer. Troels Lund Poulsen var en af Løkkes allernærmeste allierede og blev sammen med Søren Pind og Peter Christensen omtalt som Håndlangerne ved Løkkes sidste regeringsrokade da Løkke sad ved roret. I øvrigt var Lund Poulsen også en del af VK-regeringens magtfulde koordinationsudvalg.
Staged som statsmand
Ved istedet at have staged sit pressemøde, eksempelvis ved at sidde ved et langbord og med pæn afstand til journalisterne kunne V-formanden have signaleret klart og tydeligt, at han skam tager sagen meget alvorligt "på statsmands niveau", og samtidig understreget, at han befinder sig langt, langt væk fra sagens kerne - Troels Lund Poulsen og de ulovligheder der muligvis er begået af dennes rådgiver.
Løkke kunne med fordel på et staget pressemøde have prikket journalister ud og svaret mere roligt, givet sig godt tid. I stedet væltede journalisterne over hinanden, Løkkes øjne flakkede og han angreb TV2's Henrik Qvortrup for at have "en mikrofon der rystede". Det er sjældent en god íde at lægge sig ud med hele pressekorpset. Noget som LA's Anders Samuelsen uden held har forsøgt op til flere gange.
Løkkes desperate angreb på journalisterne kom uhæmmet trods det at ex. Qvortrups relevante og helt igennem legitime og fair spørgsmål der gik på om Løkke havde deltaget i V-møder, hvor Thornings skattesag havde været på dagsordenen. Det var uprofessionelt og kejtet, at Løkke ikke havde et klart og præcist svar på det helt centrale spørgsmål i sagen. Det burde han og rådgiverne havde forberedt sig intenst på - og skudt af som en papegøje når at sige "Goddaw".
En proaktiv staged aktivitet kunne selvfølgelig ikke have forhindret at journalisterne stadig ville stille yderst kritiske spørgsmål til sagen.
Men ved at rammesætte pressemødet og være 100 % velforberedt, altså ved at have staged seancen, kunne Løkke have minimeret de ekstremt dårlige tv-billeder samt de kaotiske spørgsmål som hamrede imod ham, og var med til at rammesætte begivenheden i bedste "skandale-stil".
De fleste folk ude i stuerne bider ikke mærke i om Løkke selv tog initiativ til det spartanske pressemøde eller om han var blevet "fanget" af journalisthorderne på Statens Museum for Kunst eller på Folketingets lange gange. Han kunne med fordel i en mere officiel lejet sal have budt velkommen til pressemøde. Det ville være professionelt.
Vælgerne husker nu istedet en vildt jaget V-formand, der vrissede af journalisterne og virkede aggresiv og i defensiven på de helt afgørende spørgsmål om møder, og om hvor meget Løkke selv er fedtet ind i skatte-sagen. Hvis man var forvirret, er man blevet endnu mere forvirret. Og det er ikke meningen med krisehåndtering og klar kommunikation.
Løkkes performance kan vise sig at sætte negative fodafryk langt ind i mediedækningen fremover for Venstre, hvis det viser sig, at der er fejet noget ind under skatte-gulvtæppet når en undersøgelseskommisionen går i gang med afhøringerne.
Hvis centrale V-folk eventuelt har drøftet Thornings skattesag, og dermed forsøgt at påvirke afgørelsen hos SKAT København, så skal vi helt tilbage til Tamil-sagen i 1980erne eller Alberti-sagen fra 1908 hvor P.A. Alberti lavede svindel for millioner for at finde lignende eksempler på uhørt magtmisbrug.
Så vil de billeder, der i dag blev optaget af Løkke på landet tv-kanaler og framede Løkke som "aggressiv" køre i loop igen og igen. Men selvfølgelig kun, hvis der er fugls føde på sagen.
De billeder og den perfomance Løkke leverede i dag, vil kunne få samme ikoniske status som Schlüters berømte ord om "at intet er fejet ind under gulvtæppet". Eller vil blive vist igen og igen som den unge dynamiske og fremadstormende Anders Fogh, der blev jagtet på rundt trapperne i Skatteministeriet i 1992.
Men det vil tiden og undersøgelserne vise.
Se jagten på Fogh fra 1992:
Foto af Lars Løkke Rasmussen:
Mikael Kristensen
Kommentarer